Klinisk vejledning for analgo-sedation p

1
Klinisk vejledning for analgo-sedation på 2093

• Ingrid Egerod
• Seniorforsker, PHD
• UCSF, Rigshospitalet

2
Tendenser i sedationspraksis

• I 1980erne var tendensen dyb sedering og
  paralyse (eller fysisk fiksering).
• I 1990erne var tendensen lettere sedering med
  mindre paralyse og fiksering.
• I 2000erne går tendensen mod den vågne
  smertedækkede patient (analgosedation).
• Analgesia based sedation ? Awake and
  comfortable
• (Park G. The changing world of sedation in the
  critically ill patient, the dawn of a new era.
  Lifelines 200242-3.)

3
Sedationspraksis varierer

• USA (Hansen-Flaschen et al. 1991)
• Danmark (Christensen Thunedborg 1999)
• Europa (Soliman et al. 2001)
• USA (Rhoney Murry 2002)
• Sverige (Samuelson et al. 2003)
• Norden (Guldbrand et al. 2004)
• Canada (Mehta et al. 2006)
• Danmark (Egerod et al. 2006)

4
Uhomogen praksis og manglende konsensus

• Definition af sedation
• Indikationer for sedation
• Terapeutisk, ikke-terapeutisk, velvære
• Klinisk vejledning
• Mål for sedation
• Ønsket sedationsniveau
• Vurdering af sedation
• Scoringsredskaber (Ramsay, SAS, RASS, MAAS)
• Sedationspauser (wake-up call)

• Valg af præparat
• Analgetika, sedativa, kombinationer
• Administration of medicin
• Infusioner vs. bolus
• Timing og anvendelsestid
• Aftrapning af sedation
• Abstinensbehandling

5
Forløb for kritisk syg patient
6
Fænomener efter kritisk sygdom

• Mareridt
• (Rundshagen et al. 2002)
• Angst
• (Schelling et al. 1998)
• Amnesi
• (Jones et al. 2000)
• Uvirkelige minder
• (Ringdal et al. 2006)
• Kognitiv dysfunktion
• (Rasmussen et al. 2008)
• Posttraumatisk stresssyndrom
• (Jones et al. 2001)

7
Implementering af kliniske vejledninger Clinical
Practice Guidelines

• VAP
• (Muscedere et al. 2008)
• Sepsis
• (Dellinger et al. 2008)
• Aftrapning af respiratorbehandling
• (Bucknall et al. 2008)
• Aftrapning af respiratorbehandling og sedation
• (Girard et al. 2008)

8
Undersøgelse på 2093

• Effekt af klinisk vejledning for analgo-sedation
  hos neurointensive patienter
• Analgo-sedation er en sedationsform, hvor
  patienten først smertedækkes og herefter sederes
  efter behov (Burchardi 2004)

9
Undersøgelse på 2093

• Formål
• At nedbringe medicinering og sikre en mere
  målrettet smertebehandling og sedation for
  neurointensive patienter (evidensbaseret og
  individualiseret)
• Metode
• Før- og efterundersøgelse
• Intervention
• Implementering af Klinisk vejledning for
  analgo-sedation for neurointensive patienter

10
Evidensbaseret praksis
Ekstern evidens
Patient-præferencer
Klinisk ekspertise
(Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB,
Richardson WS. Evidence-Based Medicine What it
is and what it isnt. BMJ 199631271-2.)
11
Undersøgelse på 2093

• Registrering af sygdomsgrad
• APACHE, SAPS, SOFA
• Registrering af sederingsgrad
• Ramsay Sedation Score
• Registrering af bevidsthedsgrad
• Glasgow Coma Score
• Registrering af smerteniveau
• VAS og Pain Intensity (PI)
• Registrering af medicinering

12
Inspiration til klinisk vejledning

• AGREE-collaboration evidensbasering og
  validering
• Jacobi J, Fraser GL, Coursin DB, Riker RR,
  Fontaine D, Wittbrodt ET, et al. Clinical
  practice guidelines for the sustained use of
  sedatives and analgesics in the critically ill
  adult. Crit Care Med 2002 Jan30(1)119-41.
• Tilpasset neurointensive patienter.

13
Tværfagligt samarbejde

• Ingrid Egerod Projektleder, hovedansvar for
  forskningsprotokollen, indtastning, publicering
• Karen-Lise Welling Hovedansvar for
  sedationsprotokollen (klinisk vejledning)
• Malene Brorsen Jensen Ansvar for undervisning af
  personale, dataindsamling, samt
  sedationsstuegang
• Suzanne Herling Ansvarlig for undervisning af
  personale og dataindsamling

14
Tidsplan

• Indsamling af før-data forår 2007
• Redigering og implementering af klinisk
  vejledning efterår 2007 og forår 2008
• Indsamling af efter-data forår 2008
• Indtastning, analyse og publikation 2008/2009

15
Tak