Ingen diastitel

1
Indledning

• Hovedpine hos børn, hyppig migræne såvel som
  hovedpine af spændingstype er stigende
• Begge hovedpinetyper underdiagnosticeres, dog
  specielt migræne
• Kun 10 af migrænebørn kommer til læge
• Børn har de samme spørgsmål til lægen som
  voksne,
• men sætter ikke altid ord på
• Hvad er årsagen til at det gør ondt i hovedet?
• Er det farligt?
• Hvad kan der gøres?
• Hvordan vil det gå mig?

2
Hovedpinepatienten retter henvendelse
Anamnese Almindelig lægeundersøgelse
mini-neurologisk test Faresignaler Klassifikatio
n Information Behandling Voksne / Børn /
Kvinder
3
Anamnese

• FORUDGÅENDE SYMPTOMER
• SMERTEKARAKTERISTIKA
• Smertekvalitet
• Lokalisation
• Smerteintensitet
• Reaktion på fysisk anstrengelse
• LEDSAGEFÆNOMENER
• DISPOSITION
• TIDLIGERE
• Tilfælde af køresyge
• Tilfælde af abdominalsmerter
• EFFEKT AF SØVN

4
Undersøgelse af ikke akut hovedpine

• Blodtryk
• Psyke-intellekt
• Tale-sprogfunktion
• Synsfelt, øjenbevægelser
• Mimik
• Strakt armtest, FNF
• Tonus
• Ekstremitetsrefleks inkl. plantarrefleks
• Hinke
• Tvangsholdning - overstrakte knæ
• Nakke, skulder, perikraniel palpation
  tyggemuskler

5
Faresignaler

• (Evt. indikation for CT-scanning af hjernen,
  andre undersøgelser eller akut/subakut
  indlæggelse).
• 1. Tiltagende hovedpine af uger - måneders
  varighed (evt. blot af ny karakter)
• 2. Hovedpine med psykisk eller intellektuel
  ændring
• 3. Hovedpine med fokale neurologiske symptomer
  (udover typisk aura)
• 4. Hovedpine med fokale neurologiske fund ved
  objektiv undersøgelse
• 5. Hyperakut indsættende voldsom hovedpine
  (mistanke om subaraknoidal blødning)
• 6. Enhver nyopstået hovedpine hos personer lt 5 år
• 7. Café au lait pletter i huden (Morbus
  Rechlinghausen)
• 8. Strikte ensidig samsidig tilbagevendende
  hovedpine

6
Migræneformer
Migræneformer, der findes hos børn, såvel som hos
voksne

Migræne uden aura (tidl. alm. migræne) Migræne
med aura (tidl. klassisk migræne) Mere sjældne
former for migræne Hemiplegisk
migræne Basilaris migræne Migræne med aura uden
hovedpine Hortons hovedpine uhyre sjælden i
barnealder
7
Sjældne migræneformer

Sjældne migræneformer, som kun optræder i
barnealderen og som kan forekomme med, såvel som
uden hovedpine

Benign paroksystisk torticollis Benign
paroksystisk vertigo Alternerende hemiplegi i
tidlig barndom Abdominal migræne Konfusionel
migræne
8
Migræne med aura

• Mindst 2 anfald, der opfylder mindst 3 af
  følgende 4 karakteristika
• 1. Ét eller flere fuldt reversible aurasymptomer
• Mindst ét aurasymptom udvikles gradvist over mere
  end
• 4 minutter, eller to eller flere symptomer
  optræder i
• rækkefølge
• Ét aurasymptom varer aldrig mere end 60 minutter.
  Hvis
• mere end ét aurasymptom forekommer, forøges
• varigheden proportionalt
• Hovedpinen kommer inden for 60 minutter efter
  auraens
• ophør (men kan også begynde før eller samtidig
  med
• auraen)

9
Diagnostiske kriterier for migræne uden aura
Mindst 5 anfald, der opfylder følgende
kriterier Varighed Hovedpine i anfald der
varer 1- 72 timer (ubehandlet eller behandlet
uden held) Hovedpinekarakteristika Ledsagesympto
mer - mindst 2 af følgende - mindst 1 af
følgende 1. Halvsidig 1. Kvalme og/eller 2.
Pulserende opkastning 3. Moderat til
svær 2. Foto- og fonofobi 4. Forværring ved
fysisk aktivitet
10
Diagnostiske kriterier for episodisk
spændingshovedpine
Mindst 10 anfald, der opfylder følgende
kriterier Varighed ½ - 168 timer Anfaldshyppigh
ed lt 15 dage pr. måned Hovedpinekarakteristika
Ledsagesymptomer - mindst 2 af følgende - begge
af følgende 1. Dobbeltsidig 1. Ingen kvalme
og opkastning 2. Pressende 2. Foto- og
fonofobi mangler, 3. Mild til moderat eller
det ene men ikke det 4. Ingen forværring ved
fysisk andet symptom er tilstede
aktivitet
11
Karakteristika

• Børnemigræne adskiller sig fra voksenmigræne på
  følgende områder
• Oftest korte anfald - hyppigst 1-6 timer
• 2. Lokalisation af smerten (kun ca. 1/3 af
  børnene har unilateral smerte)
• Arvelighed ses hos op til 90
• Effekt af søvn hos ca. 80.
• Der findes migræneformer, der stort set
  udelukkende optræder i barndommen
• 6. Migræne med aura er betydeligt sjældnere i
  barndommen end hos voksne

12
Karakteristika
Har et barn med familiær disposition gentagne
tilfælde af middelsvær til svær hovedpine,
symptomfri intervaller og ledsagende
appetitløshed og/eller kvalme, er sandsynligheden
for migræne meget stor. Styrkes yderligere, hvis
der er effekt af søvn.
13
Hovedpine af spændingstype
Epidemiologi Denne hovedpine er sjælden hos børn
før skolealderen. Imidlertid er der i de seneste
år set en tendens til tidligere og tidligere
debut, og omkring puberteten har ca. 10 et eller
flere tilfælde af spændingshovedpine om måneden.
Den kroniske form (hovedpine mere end halvdelen
af måneden) forekommer hos ca. 1 af alle
hovedpinebørn.
14
De hyppigst forekommende provokerende faktorer
1. Stress, mest negativ, som problemer i skole og
hjem, angst og depression 2. Forkert
kropsholdning og/eller arbejdsstilling
3. Bidfunktionsproblemer, som tænderskæren og
skævt sammenbid 4. Uregelmæssig levevis
vedrørende kost- og søvnvaner og overdrevent
brug af TV kan, ligesom ved migræne, være en
udløsende faktor
15
Information
Børn har de samme spørgsmål til lægen som voksne,
men sætter ikke altid ord på. a. Hvad er årsagen
til, at det gør ondt? b. Er det farligt? c. Hvad
kan der gøres? d. Hvordan vil det gå mig?
16
Billede af hjernen
17
Behandling

• AKUT (søvn)
• NON-FARMAKOLOGISK PROFYLAKSE
• AKUT
• FARMAKOLOGISK
• PROFYLAKSE

18
Profylaktisk non-farmakologiskbehandling af
hovedpine

• Sanering af udløsende faktorer
• Regelmæssig indtagelse af sunde måltider og væske
  (gerne hver 3. time)
• Motion ½ time 3-4 gange ugentlig, gerne dagligt
• Afspænding/udspænding 2 gange 5-10-20 minutter
  3-4 gange om ugen
• Passe godt på med søde sager chips
  farvestoffer specielt røde pølser og farvet
  slik
• Føre hovedpinedagbog og specielt tillægge
  oplysninger om, hvad der er indtaget af
  fødemidler og drikkevarer 2 døgn før anfald

19
Profylaktisk non-farmakologiskbehandling af
hovedpine

• Evt. henvisning til afspændingspædagog og/eller
  fysioterapeut
• Viderehenvisning til tandlægebehandling, hvis der
  er oplagte bidfunktionsproblemer
• Tværfagligt arbejde med skole og hjem, hvis
  hovedpinen er et led i psykosociale/indlæringsmæss
  ige problemer
• Kognitiv smerteterapi
• Evt. akupunktur

20
MigræneUdløsende faktorer

• Stress - fysisk og psykisk (positiv/negativ)
• Sult
• Søvn- uregelmæssigheder
• Sukker
• Støj
• Stærkt lys
• Smerte

21
MigræneUdløsende faktorer

• Fødevarer og tilsætningsstoffer
• (Nitrit, tyramin etc.)
• Omgivelsesmæssige faktorer (Dårligt indeklima
  etc.)
• Medicin
• Allergi (ikke bevist videnskabeligt)

22
MigræneUdløsende faktorer

• Hormonelle faktorer. At hormoner spiller en rolle
  
• begrundes af følgende
• a. Migræne hos mindre drenge er lidt hyppigere
  end hos piger
• b. Ved puberteten er frekvensen klart øget hos
  piger og frekvensen stiger yderligere til ratio
  31
• Migræne optræder hos piger efter puberteten meget
  hyppigere sammen med menstruation end udenfor
• d. P-piller (provokerer, forværrer, ændrer,
  bedrer)

23
Lette til moderate anfald
Paracetamol 15-20 mg/kg/dosis Acetylsalicylsyre
15-20 mg/kg/dosis Kodimagnyl 15-20 mg/kg som
tabletter, brusetabletter eller suppositorier
24
Middelsvære anfald

• 1. Paracetamol eller acetylsalicylsyre i
  kombination med domperidon (Motilium)
  1mg/kg/dosis, som suppositorium
• Ibuprofen 15 mg/kg/dosis eller naproxen 15
  mg/kg/dosis som mikstur, tabletter eller
  suppositorier evt. suppleret med domperidon
• 3. Londonkur Domperidon suppositorium 1
  mg/kg/dosis 20-30 minutter før analgetika
  (acetylsalicylsyre, paracetamol eller ibuprofen)
  samt diazepam 5 mg som suppositorium eller rektal
  klysma

25
Svære anfald

• Triptaner
• Sumatriptan Imigran (tablet, næsespray,
  stikpille, injektion)
• Zolmitriptan Zomig (tablet, smeltetablet)
• Naratriptan Naragran (tablet)
• Rizatriptan Maxalt (almindelig tablet
  smeltetablet)
• Eletriptan Relpax (tablet)
• Frovatriptan Migard (tablet)

26
Profylaktisk farmakologisk behandling af migræne

• 1. Propranolol dosis 1-2 mg/kg/døgn, skolebørn
  f.eks. 10 mg x 3 dgl. Stigende til 20-40 mg x 3.
• 2. Metroprolol 50-100 mg
• Klonidin dosis 2 mkr. g/kg/døgn.
• Natriumvalproat. Dosering 300-900 mg. Levertal
  bør
• kontrolleres
• 5. Amitriptylin. Dosis 10 mg givet ved sengetid
  ved svær migræne hos børn fra 12 år og opefter