IT og l

1
IT og læsning
Ph.d. Jeppe Bundsgaard jeppe_at_bundsgaard.net www.je
ppe.bundsgaard.net

• Et kursus om it som faglig udfordring og
  didaktisk mulighed for danskfaget.

2
Struktur på kurset

• I dag
• Foredrag og eksempler. Diskussioner og
  afprøvning.
• Torsdag
• Ideer til forløb i den kommende tid Diskuteres
  og kvalificeres. Evt. samarbejde etableres.
• Den mellemliggende tid
• I arbejder med it og læsning
• Melder meget gerne tilbage til mig
• November
• I fremlægger jeres erfaringer
• Evt. på baggrund af jeres ønsker Foredrag og
  eksempler

3
Skrivning og læsning med computere i indskolingen
4
Indkulturering

• Kjeld Kjertmann
• Er Danmark et u-land?
• Nej. Der er jo fyldt med skrift i vores
  dagligdag.
• Skriftsproget er blevet en social
  overlevelsesbetingelse.
• Ordblind er en bekvem etikette
• Førskolelæsere lærer at læse gennem
  indkulturering
• Så en læsevejleder skal også være vejleder for
  forældrene og børnehavepædagogerne.

5
At skrive sig til læsning

• Arne Trageton
• Legeskrivning
• Spille klaver på tastaturet
• Opdage bogstaver og skrive ord navne eller ord
  kopieret fra bøger, tekster i klassen osv.
• Formning med hånden vs. tryk på tastatur.
• Computeren et stærkt redskab fordi det er så let
  at lave udkast, gemme, rette, arbejde med layout,
  indsætte billeder osv.
• Video Tekstskaping på computer i
  børnehaveklassen

6
Videnskabeligt belæg

• Aktionsforskning i 14 klasser i Norge, Danmark,
  Finland og Estland (1999-2002) med legeskrivning
  på computer.
• Tekstbøger blev unødvendige i 2. klasse
• Eleverne producerede selv tekstbøger ved at lege
  forlag og avisredaktion
• I 3. klasse var eleverne professionelle
  forfattere og skabte bøger i forskellige genrer
  og udarbejdede avancerede aviser.
• Skrivningen stimulerede intensiv læsning
• Computerklasser blev bedre til at producere
  eventyr og sagprosa end klasser med undervisning
  i håndskrift.
• Også når de skulle skrive i hånden, var børnene
  fra computerklasserne bedst. På trods af at de
  først starter senere med at skrive i hånden og
  har kortere tid at øve sig i.
• Kilde Arne Trageton Playful computer writing.
  Grade 1. - 4. (6- 9 year olds) 1999-2002.
  http//ans.hsh.no/home/atr/tekstskaping/Artiklar/c
  hemnitz._germany_playful_writing_paper.doc
• Læs mere i Arne Trageton At skrive sig til
  læsning. Gyldendal.

7
1.b har troldeemne

• Alle er iført troldehale og navneskilt med deres
  troldenavn.
• I læsekrogen lytter eleverne til historier på
  bånd.
• Nogle bruger bog-bånd hvor de følger med i
  teksten mens andre lytter til højtlæsning.
• Klassens to habile læsere læser stille eller højt
  for kammerater.
• I et andet hjørne af lokalet producerer nogle
  elever troldehistorier med illustrationer og
  "legeskrivning.

8
1. B har troldeemne II

• Andre elever scanner billeder ind icomputerens
  tekstbehandlingsprogram
• eller finder billeder på internettet og skriver
  tekster i form af bogstavrækker.
• Historierne læses højt for kammeraterne i skolen
  og for forældrene derhjemme.
• Ved klassens anden computer lader to elever deres
  troldedukker fortælle eller spille hjemmedigtede
  troldefortællinger til computerens webcam.
  Filmene lægges på klassens hjemmeside så andre
  elever og forældrene kan se dem.

9
Skrivning i kommunikative sammenhænge

• Breve til og fra bedsteforældre
• 2. a skal skrive et brev til en af deres
  bedsteforældre eller forældre.
• En del går i gang med krum hals.
• Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i
  luften.
• Peter siger Jeg ved ikke hvad jeg skal
  skrive!.

10
Peter har fat i den lange ende

• For uden en reel kommunikationssituation, så er
  det meget ofte umuligt at finde på noget at
  skrive om.
• Peters lærer må altså skabe en ramme om
  produktionen af tekst.

11
Forfra

• 2. a arbejder med samfundskendskab.
• De skal finde ud af hvilke jobs der skal
  varetages.
• Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle
  almindelige jobs op på tavlen.
• Men læreren siger at der er mange flere. Derfor
  foreslår hun at eleverne skriver emails til deres
  bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har
  haft gennem tiden.

12
Skrivning med mål

• Peter skriver på livet løs til alle sine
  bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne
  deres emailbokse og går i gang med at læse.
• Læreren deler tavlen op i fire kategorier
• Laver ting og mad,
• sælger,
• holder styr på ting og mennesker,
• passer på og underviser.
• Ved hver kategori tegner hun en figur (en
  landmand, en købmand, en person ved et
  skrivebord, en lærer/pædagog/sygeplejerske/politim
  and).

13
Læsning med mål

• Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og
  hvilke kategorier de findes inden for.
• De læser deres tekster igen denne gang skal de
  finde og kategorisere information

14
Hvorfor er det smart?
15
Hvad er lærerens rolle?
16
Lidt teori

• Martin Ford
• Motivation Mål x Personlig handleselvtillid x
  Følelser
• Jean Lave Etienne Wenger
• Praksisfællesskaber. Legitim perifer deltagelse
• Lev Vygotsky
• Nærmeste udviklingszone

17
Hjemmeside i det små

• Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter
  timen og skriver oversigten rent derhjemme.
• Hun lægger oversigten på hjemmesiden.
• Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver
  deres side på hjemmesiden.
• De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de
  bliver store.
• Læreren sætter en gæstebog ind på hver af
  elevernes sider.

18
Kommunikationen fortsætter

• Tredje dag sender eleverne endnu en email til
  bedsteforældrene og forældrene. Med tak for
  svaret og en link til klassens hjemmeside.
• Der går et par dage og elevernes gæstebøger
  bugner efterhånden af kommentarer for forældre og
  bedsteforældre.

19
Hvorfor er det smart?
20
Anden simpel brug af hjemmesiden

• Skrive små bøger
• www.bundsgaard.net/frankrig/rasmus/dinosauer

21
Eller integreret i projektarbejde

• Projektarbejde i 2. klasse. Rammer
• Hvad er et projektarbejde
• Ældre elever om projektarbejde
• Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder
• Et meget vigtigt mål for et projektarbejde, er at
  eleverne skal udvikle deres læsestrategier og
  kende til hvilke strategier, man benytter i
  forbindelse med faglig læsning. Hvis skolen har
  en læsevejleder, er det oplagt at bruge hendes
  kompetencer her. Alternativt kan læreren selv
  lave et kort oplæg med tilhørende opgaver.
• Inspiration Faglig læsning i bøger efter eget
  valg
• Bed evt. bibliotekaren om at lave en lille
  inspirationsudstilling med fagbøger, som eleverne
  kan bruge til at orientere sig i, efter oplægget
  om faglig læsning.
• Overemnet præsenteres, brainstorm, det ved vi,
  valg af underemne, probemformulering
• Søgning på nettet og i faglitteratur
• Kilde Rikke Bundsgaard Inspirationspapir
  Tværfagligt forløb Projektopgave

22
Fagbog på nettet

• Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive
  en fagbog på nettet.
• Bogen skal formidle den viden eleverne har fået
  om deres emne, og der skal sættes flotte billeder
  ind der kan illustrere det de skriver om.
• www.bundsgaard.net/2ab.
• Fremlæggelse
• Elevernes bøger vises på smartboard og eleverne
  vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil
  fortælle deres klassekammerater om. Til sidst kan
  alle elever få mulighed for at sidde ved en
  computer og gå på opdagelse i fagbøgerne.

23
Lidt teori

• Motiverende muligheder for differentiering og
  fordybelse,
• dels ved at eleverne præsenterer deres produkter
  og derved synliggør deres arbejde og udvikling
  for sig selv og andre,
• og dels ved at lærerne lægger forskellige opgaver
  ind til forskellige grupper af elever.
• Dygtige elever kan selv udforme undermenuer og
  udarbejde tekster om selvvalgte områder, svage
  læsere kan få læst tekster højt på computeren og
  på den måde arbejde mere selvstændigt.
• Endelig giver arbejdet med hjemmesider en
  begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er
  opbygget og produceret
• menuopbygningens grenstruktur,
• de enkelte siders elementer af skrift, billede,
  interaktivitet osv.

24
At komponere en hjemmeside

• At komponere en hjemmeside er at komponere en
  tekst
• I starten Et additivt princip et menupunkt her
  og så et til der.
• Med tiden Hvordan kan stoffet bedst struktureres
  
• således at modtageren kan overskue indholdet,
• navigere på hjemmesiden og
• bruge den i sine egne projekter.
• Der er altså tale om to danskfaglige aspekter
  modtagerbevidsthed og komposition.

25
Modtagerbevidsthed

• Består i at sætte sig i forskellige typer
  modtageres sted og bl.a. spørge
• Hvad skal de bruge min tekst til?
• Hvad vil de gøre når de kommer til den?
• Hvordan kan de finde vej (navigere på
  hjemmesiden)?

26
Komposition

• En hjemmeside kan betragtes som et mindmap,
• kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller
  flere mindmaps som bliver udgangspunkt for
  menustrukturen.
• Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner
  i et lille antal mere abstrakte kategorier.

27
En hjemmeside om Grønland

• Lav et mindmap
• Byg menustrukturen op på baggrund af mindmappet
• Gå ind på www.bundsgaard.net/koege.
• Log jer ind forneden med test og test.
• Gå ind på jeres gruppes side
• Klik på den orange pil i menuen og opret jeres
  menupunkter
• HUSK! at nye punkter oprettes under det menupunkt
  I står i.
• I kan skrive tekst ved at klikke på den orange
  pil i højre side og vælge tekst.

28
Fagligt relevant?

• Bevægelse fra det konkrete til det abstrakte
  begrebsdannelse.
• Grundlaget for al boglig lærdom
• Samtidig en vej ind til forståelse af hvordan
  andres hjemmesider kan læses hvor bevægelsen
  går fra det abstrakte til det konkrete
• Her er et menupunkt der hedder aktiviteter Mon
  jeg kan finde noget om at blive malet i ansigtet
  her?
• Skrivning i autentiske situationer

29
Et forløb om Grønland

• 3. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland.
• Praktiske og teoretiske værksteder
• hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside.
• Lærerne har på forhånd fundet en række relevante
  links
• som i indhold, form og sværhedsgrad dækker
  spredningen i klassen.
• Opgaven
• at orientere sig kort på nogle af de sider der
  linkes til (højst 15 minutter)
• at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om.
  
• Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og
  skriver deres egen tekst om emnet.
• Således opstår efterhånden klassens egen
  hjemmeside om Grønland
• www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland

30
Søgning er Læsning
31
Læsning

• Tidligere
• Lineær læsning
• fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som
  omfatter oplevelseslæsning, skimming og
  nærlæsning, og
• Informationssøgning
• fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner,
  prisoversigter m.m. som omfatter læsning af
  indholdsfortegnelse og stikordsregister,
  overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

32
Hvordan læser man en hjemmeside?

• Se på disse tre sider og bemærk hvad I
  bemærker.

33
www.tv2.dk
34
Hvad så I?
35
www.arto.dk
36
Hvad så I?
37
(No Transcript)
38
Hvad så I?
39
Hvordan orienterer vi os?

• Hvad husker vi?
• Hvor kigger vi først?

40
Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster?

• Bogens tekster er top-down-orienterede.
• Man kan skimme og nærlæse.
• Fra øverst til venstre til nederst til højre.
• Man kan læse lange tekster
• Fysisk mærke afstanden mellem to steder i
  teksten.
• Skærmens tekster er centralt orienterede
• Man kan gøre noget med dem
• Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre
  fra
• Man skal ofte vælge tekster fra.
• Osv.

41
Orienteringslæsestrategier
Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen
Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi
Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre
42
Indholdslæsestrategier
Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger
Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig
Nærlæsning Hvor læseren læser teksten
Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om
Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.
43
Læse-aspekter, surfing

• At kunne skimme for at læse korte tekster,
  ikoner, og andre grafiske elementer.
• At kunne danne sig hurtigt overblik over
  multimodale tekster
• Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder,
  farver, placering af elementer (struktur), ikoner
  etc.
• At kunne forestille sig et rum bag et link,
  dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der
  vil vise sig

44
Søgning på nettet

• Fuldtekstsøgning er det man gør med Google.
• I de første klasser anbefaler jeg at man nøjes
  med surfesøgning.
• Eleverne i Grønlandseksemplet indledte med at
  klikke sig ind på nogle hjemmesider for at lade
  sig inspirere til et projekt. Det er afgørende at
  man har et projekt med sin læsning og skrivning
  ellers bliver surfing og skrivning planløs og
  uden fokus, det vil sige tidsspilde man farer
  let vild på nettet.

45
Hvordan surfesøger man?

• Hvor skal man starte sin surfesøgning?
• Linksamling
• Som i Grønlandseksemplet
• Et kendt indholdssite
• fx Zoos hjemmeside, danskedyr.dk
• En faglig linksamling som Nielsens Litteratur
  Information
• Et alment register som Fagenes infoguide eller
  Jubii.

46
Kategorier

• Projekt!
• Når man har et projekt, har man også kriterier
  for sin læsning. Et projekt kan fx være
  Grønlandske sælers liv og jagten på dem.
• Kategorier
• Hvis ikke man får leveret en linksamling med
  links inden for kategorien, skal man surfe sig
  vej gennem en række kategorier til den eller de
  kategorier man kan bruge oplysninger fra.
• Man går altså fra det abstrakte til det konkrete.
• At læse en række abstrakte kategorinavne og
  spørge Kan mit konkrete projekt, mit emne,
  findes inden for denne kategori?

47
Jubii, Yahoo, Infoguide

• Generelle netregistre kræver en række
  læsekompetencer
• at kunne skimme mange kategorier,
• læse korte beskrivelser,
• vurdere kategorien i forhold til eget projekt
• afprøve om man er på rette vej og
• vende tilbage hvis ikke man er.
• Så det er ikke på Jubii man skal starte med at
  kaste børnene ud!
• - og heller ikke infoguide (Målgruppen er lærere
  og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne
  )

48
Surfesøgning

• I har fået besked af jeres lærer på at gå på
  www.zoo.dk og finde noget om jeres dyr.
• I må ikke bruge søgefunktionen!
• Jeres dyr er emuen.
• I må også gerne finde noget om Nanduen.

49
Eksempel

• Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset
  Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at
  planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt
  at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet.

Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og
beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan
ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet
(www.fyrtoejet.com).
50

• Sofie Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se
  bøgerne.
• Janne Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over
• bøgerne til venstre, de vokser en for en når
  musen er ovenover dem) Hop, hop, hop
• Sofie Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her
  er en
• bog med teksten til og højtlæsning af H.C.
• Andersens Tommelise).
• Søren Nej, det er ikke der (Janne klikker
  tilbage).
• Janne Hvad skal vi så?
• Sofie Skal vi prøve nyheder?
• Janne Ja, det kan vi godt.
• Søren Det skulle jo stå der på sedlen.
• Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med
  at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og
  bliver utålmodige der er for meget at læse, og
  det er for svært. Sofie kalder på læreren.

51
Surfesøgning fordrer at man

• Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig
  klart
• hvad man vil eller skal finde, og
• hvordan man forestiller sig at en given side som
  man har et link til, kan bidrage til denne
  opgave.

52

• Læreren kommer gruppen til hjælp Er der andre
  ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når
  eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man
  ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår
  Når man leger, når der er fest, når man spiller
  teater... Læreren spørger Hvad kunne man så
  kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen
  på siden

53
Surfesøgning fordrer at man

• Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og
  fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan
• opstille en hypotese om hvilke abstrakte
  kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind
  under,
• gøre sig forestillinger om hvad at givet
  menupunkt (en given kategori, et givent link)
  dækker over og
• kunne vurdere om det søgte kunne falde ind
  herunder.

54

• Søren Dér, under Drama (han peger på et
  menupunkt i topmenuen).
• Sofie Klik på den (Janne klikker, en tekst
  kommer frem med et billede af en pige der er
  sminket til skuespil).
• Søren SÅ! Nu har vi fundet det!
• Lærer Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive
  ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet?
• Sofie Der, på siden! Nåe nej. Vi må hellere
  læse det.
• Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne
  overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i
  stå, da Søren ser en emailadresse og et
  telefonnummer og herefter en henvisning til at
  man skal læse videre på to andre sider. De
  klikker ind på dramorløb og kan her læse om
  priser og forløb for forskellige klassetrin og
  om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs
  ende!

55
Surfesøgning fordrer at man

• Kan gennemgå en række links (menupunkter,
  kategorier i søgeregister osv.)
• ved at prøve sig frem, og/eller
• ved at vurdere om den forestilling man gør sig,
  kan omfatte det fænomen man er på udkig efter.
  Herunder
• vurdere generelle beskrivelser af et site kan
  det søgte falde ind herunder,
• vurdere den nære kontekst til et link.

56
Find noget om emuen

• Gå på og find noget om emu-fuglen
• Find derefter ud af hvor hurtigt den kan løbe

57
Google Fuldtekstsøgning

• Google
• I princippet en kopi af hele internettet
• Finder de sider søgeordene optræder på
• Læsestrategi
• Tænk på de ord der findes på den søgte side og
  ikke på særlig mange andre sider.
• At forestille sig eller læse en potentiel tekst

58
Søgeordsudvikling, del I

• Søg efter nøgleord og andre ord der med stor
  sandsynlighed står på siden,
• undlad emneord,
• undlad i første omgang ord der kun måske står
  på siden, og
• varier ordenes staveformer og forsøg med
  synonymer.

59
Søgeordsudvikling, del II

• Udvikling af søgeord på baggrund af
• forhåndsviden om emnet
• samtaler med mere vidende
• undersøgelser i bøger osv.
• undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2
  Forsøg.
• Forsøg med søgeord
• indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af
  linksider og sider der ikke umiddelbart kan
  anvendes til det endelige formål.

60
Søgeoperatorer i Google

• -ord Finder sider hvor ordet ikke optræder.
• stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord
  og staveord.
• flere ord Find kun sider hvor ordene står netop
  i den rækkefølge
• Jeg ikke repræsenterer hvilket som helst ord,
  så Google finder Jeg har ikke, jeg tror ikke
  osv.
• 14501470 Finder sider hvor et tal i intervallet
  1450 til 1470 findes
• siteurl Finder alle sider på hjemmesiden med
  adressen url
• /AND behøves ikke i Google, for det er
  underforstået

61
Fragmentlæsning
62
At vælge fra og måske til

• Fragmentoverblikslæsning
• for at vælge fra
• for at finde nye søgeord
• Fragmentlæsning
• for at vælge til
• ved at vurdere en potentiel tekst

63
Tekstuel og kontekstuel viden I

• Intertekstuel genreviden for eksempel kan
  læseren spørge Ser dette ud til at være
• En forside
• som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem
  yderligere?
• En side den beskæftiger sig med at andet aspekt
  af emnet end søgt efter?
• En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel
• som måske er forældet, eller kun inkluderer
  spørgsmålet og ikke svaret?
• En kommerciel side,
• fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene
  i titlen?
• En side som refererer til en anden side som
  inkluderer søgeordene
• En personlig hjemmeside
• som fx er under udarbejdelse

64
Tekstuel og kontekstuel viden II

• Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil fx kan
  læseren spørge Ser dette ud til at være
• For informelt sprog til at emnet behandles
  seriøst, eller for formelt til at det er til at
  forstå,
• For kort til at komme tilstrækkeligt I dybden med
  emnet, eller for fortællende til at være præcist
• For personligt til at være relevant
• osv.

65
Overblikslæse fragmenter

• Ikke det samme som at overblikslæse
  sammenhængende tekster
• Er et første indtryk af søgeresultatet
• Som kan bruges til at beslutte om man vil gå
  nærmere ind på hitsene, eller
• Til at forfine søgeordene.
• Meget vigtigt at være i stand til at beslutte
  hvad man ikke skal læse

66
At finde en relevant side

• Tjekke siden med skimning og vurdering af layout,
  sværhedsgrad og dybde (overblikslæse).
• Undersøge siden nærmere med fokuslæsning.
• Kritisk granske sidens oplysninger og analysere
  kommunikationssituationen (kildekritisk læsning).

67
Eksempel

• Webinterview om Ringenes Herre
• Tre 9. klasseelever
• Hvad betyder ordet Amon på Sindarin-sproget?

68
(De klikker ind på søgeopgaven. De læser i
tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt
"Sindarin") Michael Fordi... (skriver)... man
søger på. Eva Jeg tror bare du skal skrive...
(peger på skærmen) Michael Ringenes Herre
eller? SusanneEva Ja (Michael skriver
søgeordet. Klikker og Google åbner). Susanne Hvor
dan er det man kan se... (peger langt fra
skærmen). Michael Jaer uforståeligt ...
fakta. Eva Undervisningsmaterialet, hvis du
lige prøver det (peger på et af de øverste
links (Ringenes Herre undervisningsmateriale)
). Michael Joe, det kan vi godt
prøve. Eva Okay, det var ikke lige... (efter
at have kigget meget kort på siden 2 sek.).
69
Michael Nej. Eva Det kan selvfølgelig godt
være det står der (mens Michael klikker tilbage
til søgeresultatet). Susanne Så skulle man hen
og komme ind på et eller andet sted hvor man kan
søge underforstået På sitet. Eva Mnn. Michael
Amon (siger ordet for sig selv det er det de
skal finde. De vender tilbage til linksiden).
Amon (kigger efter ordet blandt linkene). Eva N
ej, deee mumler uforståeligt. (Michael fører
musen nedad, Eva trykker på pilned-tasten, så
siden ruller nedad til de sidste resultater).
Michael Fakta... (Susanne peger på et link på
siden). Michael Eventyret om ringen. Eva Bare
prøv. Det kan være vi...
70
(Efter ca. 30 sekunder på linksiden klikker
Michael ind på et nyt link (Scope gt Fakta).
Fører musen lidt rundt på siden til forskellige
links). Eva Okay uforståeligt måske
imponeret over sidens mange tekster og
billeder. Susanne (Peger på søgefeltet
øverst i venstremenuen herunder står
avanceret søgning) Prøv at trykke neden under
søgning. Eva Det er øh... (Susanne vender
hovedet mod Eva, men Eva stopper
sætningen). Michael (Kigger hvor Susanne peger,
men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden
ned med musehjulet, mens han tilsyneladende
afviser Susannes forslag) uforståeligt.
Eva Prøv i stedet med uforståeligt.
71
Michael (Michael klikker på tilbageknappen.
Kigger på siden før den skifter, og ser et
"fakta"-link midt på siden under infoboksen om
filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta"
der ... Hvad tror du det var? Eva Bare frem
(peger på fremknappen. Michael klikker og
klikker så på "fakta"). Michael Hvad tror I vi
skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt
de er allerede på siden med faktaoplysningerne)
. Eva Der står ikke rigtig noget. Michael (Klik
ker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det
der, at det var fra Simanrin eller sådan
noget. Eva Det tror... Michael Se (Klikker på
opgavesiden i bundbjælken). Michael Det er (Eva
istemmer) sindarin-ord. Sindarin skal vi prøve
at skrive det? Susanne Det kan vi da
godt. Michael (Sætter musen i opgavesidens
Googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede?
... Eller Ringenes Herre? (slår spørgende ud
med armene).
72
Eva Ja (Michael skriver Ringenes Herre).
Michael Og så i parentes. Eller hvad? Eva Nej
bare skriv det... Michael Sindarin. Eva Ja. Mic
hael Mumler i sin hånd (Klikker et forkert
sted hen). Eva Prøv lige at gå tilbage en gang
(peger på tilbageknappen). Michael Der? Eva Mn
n, jeg tror du er gået forkert. Og så søg med
Google (Peger på knappen på opgavesiden til
åbning af Googles søgeside med de skrevne
søgeord. Michael klikker og efter en rum tid
kommer siden frem). Michael (De kigger kort på
siden, Michael og Eva siger noget uforståeligt i
munden på hinanden og peger begge på det samme
link midt på siden) Skal vi prøve under
det? Eva Ja (Michael klikker og de kommer til
Chaias hjemmeside).
73
Michael Udtale i elversprog. Eva Ja, den der
(Michael klikker ind på siden. De kigger på
siden ca. 25 sekunder, Michael maksi- merer
siden og kører lidt nedad med musehjulet).
Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en
anden en der var god. Michael Eje
uforståeligt (Klikker på tilbageknappen. Eva
peger på bundbjælken). Susanne Der var en anden
en hvor der stod Sindarin. Eva Var der? (Peger
på linket Elementer i navne på Quenya og
Sindarin). Michael (Klikker). Det er så A
jo. Eva A. (De læser lidt) (Michael istemmer)
Amon. Høj bakke. Et sindarin- ord som
findes... Michael ... som første del af mange
navne. Flertal... Men det er Høj bakke. Eva Ja.
74
Var det det jeg søgte?

• Overblikslæsning
• Fokuslæsning
• Skimning
• Nærlæsning
• Læsning af layout, design, struktur,
  professionalisme
• Kritisk læsning

75
Vurderingsprocessen

• En forberedelsesfase
• hvor eleverne gør sig klart hvad det er de skal,
  og
• hvor de kan foretage en foreløbig vurdering på
  baggrund af forhåndsviden om siderne, sidens navn
  og webstedets adresse.
• En overbliksfase
• hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over
  siden og evt. af links på siden og eventuelt
  forkaster den alene på det grundlag.
• En nærmere undersøgelse
• hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at
  være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang
  tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende
  kriterier
• Omfang,
• æstetisk fremtrædelse,
• tekstens fokus,
• overskuelighed, og
• tilgængelighed.

76
Tekstuel og kontekstuel viden III

• Kontekstuel viden om producenten og
  produktionsomstændighederne fx kan læseren
  spørge
• Hvad ser ud til at være producentens
  forudsætninger
• Hvilken art hjemmeside er dette (universitet,
  nyhedsgruppe, personlig hjemmeside, forening
  etc.)
• Hvad kan være producentens interesser og mål med
  at udarbejde hjemmesiden.
• Osv.

77
Spørg eksperten ?

• Hvor gamle bliver emu-er?

78
Læseaspekter, fuldtekstsøgning

• Læse en potentiel tekst
• Fragmentoverblikslæsning
• Fragmentlæsning
• Overblikslæsning
• Fokuslæsning
• Kritisk læsning

79
Den typiske fuldtekstsøger

• forbereder ikke sin søgning,
• søger med ét eller to søgeord,
• vælger et af de første søgeresultater uden at
  undersøge det nærmere,
• læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af,
• forholder sig ikke til producentens
  forudsætninger, interesser og mål,
• lader sig let aflede,
• begynder ofte at surfesøge efter oplysningerne,
• er ikke opmærksom på modstridende oplysninger og
• opgiver efter forholdsvis kort tid.

80
Hvordan gør man det?

• I funktionelle sammenhænge
• www.hcsoeg.dk
• www.dynamitbogen.dk
• Som dramatisering
• Internettet ned på gulvet
• www.it-didaktik.dk/main/undervisningsmaterialer/i
  nternettetnedpaagulvet

Interaktive assistenter
81
Faglige loops i projektarbejde
82
Interaktive assistenter

• Computerprogram, der tager udgangspunkt i en
  konkret opgave, som en elev eller gruppe elever
  - skal løse
• Eller en problemstilling, de skal forstå
• Assistenten leder eleven gennem arbejdsgangen
  eller erkendelsen
• Computeren strukturerer eleven tænker
• Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs
  - integreret

83
Interaktive assistenter II

• Computeren sidder ikke med alle svarene de er
  ikke multiple choice
• Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål,
  så eleven tænker videre
• Computeren integrerer elevens respons i den
  videre proces
• Computeren styrer processen
• Computeren er god til at strukturere
• Eleven er god til at tænke

84
Og den kritiske

• Hvad er dansk kultur? Søg på Google.
• Eller søg efter danske skikke fx børnelege og
  find dem på www.danskkultur.dk.
• Grundspørgsmålene til producenten
• Interesser
• Forudsætninger
• Mål
• Intenderet målgruppe

85
Det videre forløb
86
Opgave til på torsdag

• Tænk over et forløb med it som I vil arbejde med
  i en periode i de kommende måneder
• Det må gerne indeholde samarbejde på tværs af
  klasser måske I kan finde nogle der vil være
  med, her på kurset?
• På torsdag kvalificerer vi ideerne.

87
Ideer til samarbejde

• Webparlament (www.webparlament.dk)
• Dynamitbogen (www.dynamitbogen.dk)
• www.dynamitbogen.dk/fortaelling
• Skriv en avis (www.ekstrabladet.dk/skole)
• Hjemmesider fx med www.smartsitepublisher.dk

88
Klassens Avis

• En gruppe elever skriver en artikel om ugen der
  gik
• Tirsdag gives det første udkast til klassen
• som læser og giver respons i fællesskab.
• I en periode kan der være fokus på specifikke
  faglige træk.
• Fredag er artiklen klar,
• en anden gruppe har læst korrektur og tjekket at
  kommentarerne fra klasseresponsen er indarbejdet
• Artiklen lægges på nettet og kan læses af
  forældre og kammerater.
• Eksempler www.tallerupskolen.dk/96/avis så er
  det endelig blevet jul, Tandlægen opererer, vold
  på Tallerupskolen
• Adskiller sig fra traditionel respons (lærer-elev
  eller elev-elev) ved
• at der kun er én tekst som hele klassen og
  læreren har opmærksomheden på,
• at teksten indgår i en reel kommunikationssituatio
  n (under forudsætning af at der er forældre og
  andre der læser den - og meget gerne giver
  feedback),
• at det er en tekst som i en forstand er alles
  ansvar fordi den skal på nettet som en artikel i
  klassens avis,
• at læreren kan vise eleverne faglige metoder og
  begreber gennem sine eksemplariske responser og
  gennem elevernes forsøg på at gøre det samme,
• at det giver mening for eleverne at arbejde
  videre med teksterne (fordi der er et mål om
  publicering).