Design, arkitektur og indretning

1

Design, arkitektur og indretning. Overgangen til
masseproduktion omkring år 1900 stillede nye krav
til formgivning. Produkterne skulle planlægges,
før produktionen blev sat i gang. Dermed opstod
begrebet Design. Det blev designernes opgave at
sikre korrekt udnyttelse af nye
fremstillingsteknikker, og samtidig bringe
skønhed og kvalitet ind i dagligdagens
brugsgenstande. Mange håbede, at
masseproduktionen ville højne livskvaliteten
generelt. Andre havde den holdning, at det ikke
kun handlede om antallet af forbrugsgoder, men at
livskvalitet også afhang af skønhed og harmoni i
menneskets omgivelser. I kølvandet på den
industrielle udvikling blev der således udviklet
en række nye stilarter.
Jugend / Art nouveauDeutcher werkbundDe
stijlBauhausPoul Henningsen
2
Jugend / Art Nouveau
Omkring år 1900 slog en ny stilretning igennem
inden for billedkunst, industrielt design og
arkitektur. I Belgien Frankrig kom stilen til
at hedde Art Nouveau I Tyskland Østrig kom
den til at hedde Jugend Jugend er tysk for
ungdom, og Art Nouveau betyder ny kunst på
fransk. Navnene angiver, at der er tale om en ny
og ung stil. Den var imod historicismen og dens
efterligninger af klassisk arkitektur og
billedkunst. Formerne skulle være harmoniske. Det
gav sig udslag i slyngede, stiliserede,
dekorative stregmønstre inspireret af naturens
former fx. planter og insekter. På
Verdensudstillingen i Paris 1900 dominerede
Jugend og Art Nouveau overalt. Herfra spredte
stilen sig til hele verden, og var fremherskende
indtil 1. verdenskrig.
Victor Horta, Maison Tassel, Bruxelles, 1893
3
Hector Guimard (1867 - 1942 ) Fransk arkitekt og
møbeldesigner. Guimard var banebrydende ved at
sammenføje kunst og industriel seriefremstilling.
Et de mest kendte eksempler er nedgangene til
Metroen i Paris, der blev massefremstillet og
leveret i samlesæt. Guimard regnes i dag som en
af de mest prominente Art Nouveau kunstnere. I
sin samtid havde Guimard dog svært ved at slå
igennem.
Metronedgange i Paris fra begyndelsen af
1900-tallet
Glasparti i dør, 1903
Spisestuestol, 1904
4
Maison Horta, Bruxelles, 1893
Victor Horta (1861 - 1947). Belgisk arkitekt og
designer. En af de mest indflydelsesrige
skikkelser med hensyn til at skabe en Art Nouveau
inspireret arkitektur. Horta var en af Hector
Guimards vigtigste inspirationskilder.
5
Louis Comfort Tiffany (1848 1933) Amerikansk
glaskunstner. Tiffany deltog ved
Verdensudstillingen i Paris 1900 med en serie af
glaslamper, som begejstrede verden. Hans lamper
kopieres og sælges verden over den dag i dag.
Guldsmedelampen, 1900
Glasmosaik, ca. 1890 Foruden lamper er han kendt
for sine glasmosaikker.
Wisterialampen, 1902
6
Deutscher Werkbund, 1907 1934
I 1907 opstod en alliance mellem Tysklands
største industrivirksomheder og en lang række
arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere.
Alliancen kaldte sig Deutscher Werkbund. Werkbund
skulle skabe produkter af høj æstetisk kvalitet,
der samtidig var egnet til maskinfremstilling.
Samtidig ønskede man at skabe en stil, der kunne
afspejle industriens styrke. Dette kom blandt
andet til udtryk i de monumentale bygninger, som
arkitekten Peter Behrens byggede for Allgemeine
Elektricitäts Gesellschaft (AEG) . Peter Behrens
blev i 1908 ansat som kunstnerisk direktør for
AEG. Hans vision var at skabe et gennemgående
designmæssigt udtryk for samtlige AEGs produkter
og bygninger.Peter Behrens er dermed en af
verdens første industrielle designere.
AEGs turbinefabrik. Tegnet af Peter Behrens,
1908 09 Som et industriens tempel, skulle den
udtrykke, at det var industrien og kunsten
snarere end landbruget og religionen, der udstak
vejen for fremtiden.
Ventilator designet af Peter Behrens i 1908 for
AEG.
7
Barcelona stolen.Designet af Mies Van der Rohe,
til Deutscher Werkbund udstilling i Barcelona,
1929
Arkitekten Bruno Tauts pavillon bygget til
Deutcher Werkbunds udstilling i Køln, 1914
Lampe af Peter Behrens, 1910
Den fremtrædende Art Nouveau kunstner Henry van
der Velde byggede dette teater i tilknytning til
Deutcher Werkbund, 1914
Bauhaus designeren Marcel Breuers stol, tegnet
til Deutscher Werkbunds udstilling i Grand
Palais, 1930
8
De Stijl. (1917 1932) Mærket af 1.
verdenskrig, ønskede en gruppe hollandske
arkitekter og malere i 1917 at skabe en ny,
international kunst i fredens og harmoniens
ånd. I tidsskriftet De Stijl, der betyder
Stilen, lancerede de deres kunstneriske ideer,
som de kaldte Neoplastiske teorier. De ønskede
at skabe et rent abstrakt billedsprog, der kunne
omsættes til praktisk anvendelse inden for design
og arkitektur. Brugen af rette linjer, vinkler og
rektangulære former sammen med klare farver er
kendetegnende for De Stijl.
Piet Mondrian (1912 1944) mente, at former, der
fremtræder mellem rette linjer, fremmer harmoni
og balance, hvilket fører til et bedre liv.
Komposition, 1921
Gerrit Rietveld (1888 1964) designede sin
berømte stol i 1917. Dengang var den ikke
lakeret. Men da Gerrit Rietveld i 1919 sluttede
sig til De Stijl bevægelsen, gav han den de
klare farver, den har i dag. Stolen blev De
Stijls første eksempel på praktisk anvendelse af
de neoplastiske teorier. Rød-blå Stol, 1919
9
Bauhaus Under ledelse af arkitekten Walter
Gropius (1883 1969) etablerede man i 1919 en
kunsthåndværkerskole i den tyske by Weimar.
Skolen fik navnet Bauhaus. Eleverne skulle
lære at lave produkter, der passede til den
moderne verdens livsførelse, og som var befriet
fra gamle tiders normer om form og
dekoration. Walter Gropius skriver om Bauhaus
intentioner i 1925 Vi ønsker at skabe en klar,
organisk arkitektur, hvis indre logik skal være
strålende og nøgen, frigjort fra løgnagtige
facader og lurendrejerier. Vi ønsker en
arkitektur, der er tilpasset denne verden af
maskiner, radioer og hurtige biler, en
arkitektur, hvis funktion tydeligt kan erkendes i
forhold til dens form På skolen underviste
fremtrædende kunstnere som Paul Klee og Wassily
Kandinsky. Kandinsky og Klees form- og farveteori
gik ud på at benytte primærfarver og de
geometriske grundformer i videst mulige omfang.
Gropius trak sig tilbage som leder af skolen i
1928 og efterfulgtes af Hannes Meyer. Skolen blev
lukket af nazisterne i 1933.
Wassily Kandinsky, 1923
Christian Dells skrivebordslampe (ca. 1930.) er
er designet ud fra Klee og Kandinskys teorier om
grundformerne.
10
Marianne Brandt, 1924. Tekanden er formgivet
efter Klee og Kandinskys formteorier.
Interiør fra Haus Sommefeld, 1921 (Walter Gropius
og Adolf Meyer).Alt i huset fra møbler til
gardiner og radiatorskærme var udført efter
skolens principper.
W. Gropius, Mesterhaus, 1925/26Eksempel på
Bauhausskolens enfamiliehus.
Alma Buscher, 1924Bauhaus legetøj.
11
Poul Henningsen (1894 1967)
PH i sit es. Det skælmske smil, smøgen, den
franske plakat og jazz på grammofonen
repræsenterer det moderne liv, som PH hyldede.
Skrivemaskinen og PH-lampen er ikoniske udtryk
for hans eget bidrag til dansk kultur. Foto fra
slutningen af 20erne.
Poul Henningsen, også kendt som PH, betegnede
sig selv som lysmager. Han er i dag
verdenskendt for sit lampedesign. Men PH blandede
sig i mange af kulturens anliggender og udfoldede
sig som arkitekt, revyforfatter og
samfundsrevser. Som arkitekt og formgiver
repræsenterede PH den moderne funktionalisme. Han
var modstander af unødvendige himstregimser på
bygninger - tingene skulle afspejle deres
funktion, mente han. PH var ateist og kirkehader
og gjorde sig til fortaler for seksuel frihed. Da
Josephine Baker i 1928 - kun iført et skørt af
bananer optrådte i Tivoli, vakte det stor
forargelse, men ikke hos PH. I Politiken skrev
han "Hvis naturlighed kunne læres, ville mødrene
sende deres unge piger til Josephine Baker
12
Til en PH-lampe Otto Gelsted, 1926 Det Lys, der
skaberAlt vi ser Find mig saa fintEt
Skaberler! Hvad er den groveOrdmusikMod
Lampens lysendeLogik? Se paa en
graaDecemberdagI en P.H. Den gamle PagtAf
aand og LysFornyes!
PHs bordlampe fra midten af tyverne har dannet
forbillede for en lang række af lampedesignere
verden over lige siden.