Gandhi gange 3, Nehru m.fl.

1
Gandhi gange 3, Nehru m.fl.

• Lidt personalhistorie og supplement til
  Indiensområde frem til uafhængigheden i 1947

2
Kort over Indien, Pakistan og BangladeshØstpakist
an kæmper sig til selvstændighed i 1971
3
Mahatma Gandhi 1869-1948

• Gandhi, Mahatma, ('Den store ånd'), egl. Mohandas
  Karamchand Gandhi, 2.10.1869-30.1.1948, indisk
  politisk leder. Gandhi læste jura i London
  1888-91 og virkede som sagfører i Sydafrika
  1893-1914. Her arbejdede han for at bedre det
  indiske mindretals kår og udviklede sine idéer om
  civil ulydighed og ikke-vold som midler i den
  politiske kamp. Han kaldte dette for satyagraha,
  egentlig sandheds- eller sjælsstyrke, en
  ikke-voldelig handling, der kunne antage
  forskellig skikkelse efter omstændighederne, men
  altid havde til formål at vække modpartens
  samvittighed samt forsvare egen integritet over
  for uretten og om nødvendigt lide for det.
• Gandhi vendte tilbage til Indien i 1915. I nogle
  år indtog han iagttagerens rolle, men ledede også
  nogle satyagrahaer, som gav ham et vist ry. I
  tiden umiddelbart efter 1. Verdenskrigs
  afslutning med stærke sociale og politiske
  spændinger blev han leder af Den Indiske
  Nationalkongres, INC, og i 1920 iværksatte han
  sin første landsomfattende ikke-samarbejdskampagne
  mod det britiske kolonistyre. Formålet var at
  underminere de mangeartede relationer, der gjorde
  det muligt for briterne at fastholde magten med
  en begrænset indsats af personel. Det skulle
  bl.a. ske ved en omfattende boykot af
  kolonistyrets institutioner, fx lovgivende
  forsamlinger, retsvæsen, uddannelsessystem, ved
  skattenægtelse og boykot af britiske varer.
  Dermed ændrede den nationale kamp mod
  kolonimagten karakter. Fra at have været en lille
  uddannet elites krav om politisk indflydelse blev
  det nu en omfattende bevægelse, der krævede
  øjeblikkeligt selvstyre. Kampagnen mislykkedes og
  blev afblæst i 1922, og Gandhi sad fængslet
  indtil 1924. Herefter helligede han sig et
  socialt konstruktivt arbejde, som han betragtede
  som en nødvendig forudsætning for indisk
  selvstyre. Han ville fx fremme enighed mellem
  hinduer og muslimer, udrydde urørlighed, udbrede
  spindehjul som led i en selvforsyningsstrategi,
  fremme afholdenhed og fjerne ulighed mellem
  kønnene.
• I 1929 lod Gandhi sig overtale til at vende
  tilbage til politik og begyndte året efter en
  civil ulydighedskampagne. Efter en mediedækket
  månedlang vandring gennem det vestlige Indien til
  havet producerede han symbolsk noget salt og
  overtrådte dermed kolonistatens monopol.
  Kampagnen udvidedes senere til andre felter, og
  selvom den næppe truede briternes position,
  understregede den deres svækkede prestige og
  afhængighed af befolkningens accept og
  samarbejde. Kampagnen ophørte i 1934.

4
Mahatma Gandhi 1869-1948 fortsat

• Forinden havde Gandhi deltaget i en
  rundbordskonference i London om Indiens fremtid
  og i øvrigt tilbragt en del af tiden i fængsel.
  Han trak sig igen tilbage til sit sociale
  arbejde, vendte efter 2. Verdenskrigs udbrud
  tilbage i nationalistisk politik og iværksatte i
  1942 sin sidste store kampagne, Quit India. Det
  bragte ham på ny i fængsel i en periode, og
  herefter arbejdede han forgæves på at forlige
  hinduer og muslimer i tiden umiddelbart før og
  efter Indiens uafhængighed og deling i 1947.
  Andre havde da overtaget ledelsen i INC. Gandhi
  blev skudt i januar 1948 af en militant hindu,
  der fandt ham for forsonlig over for muslimerne
  og Pakistan.
• Som politiker var Gandhi en glimrende organisator
  og formidler, og han evnede at udmønte den
  nationale kamp i letfattelige symboler. Mange
  især i Vesten har fundet ham uforståelig og
  selvmodsigende, hvilket skyldes, at hans idéer
  udvikledes i en stadig proces, en "eksperimentel
  søgen efter sandheden" for at parafrasere titlen
  på hans selvbiografi (The Story of My Experiments
  with Truth, 1927-29).
• Gandhi var frem for alt en karismatisk leder, som
  store grupper af den indiske befolkning
  betragtede som en helgen. Han baserede sig på en
  hinduistisk tradition, men omformede den, så den
  passede til hans visioner. Gandhis idéer om det
  ideelle samfund var nært knyttet til hans
  religiøsitet. Et uafhængigt Indien måtte derfor
  baseres på åndelige værdier, og han forestillede
  sig et enkelt, harmonisk liv i landsbyer i
  gensidig afhængighed og respekt uden moderne
  storindustri, som han fandt menneskefjendsk, og
  med så lidt regering som muligt. Det blev ikke
  disse idéer, det moderne Indien kom til at følge.
  Ikke desto mindre betragtes Gandhi med megen ret
  som nationens egentlige grundlægger i kraft af
  hans betydning for kampen mod kolonimagten.

5
Nehru, Jawaharlal

• 'Nehru, Jawaharlal, Pandit Nehru, (af hindi
  pandit 'lærd mand, lærer'), 1889-1964, indisk
  politiker og fra 1947 Indiens første
  premierminister, far til Indira Gandhi. Som søn
  af en velhavende sagfører i Allahabad, Motilal
  Nehru (1861-1931), fik Nehru den bedste britiske
  uddannelse på Harrow og i Cambridge. I 1912 blev
  han sagfører og vendte tilbage til Indien. Nehru
  tilsluttede sig nationalistbevægelsen i 1917, og
  da Mahatma Gandhi i 1919 begyndte sin
  ikke-voldelige kamp mod det britiske kolonistyre,
  sluttede han og faderen sig til ham. Trods store
  forskelle i verdensopfattelse og i synet på et
  uafhængigt Indiens fremtid blev han Gandhis mest
  betroede medarbejder i et næsten far-søn-lignende
  forhold. Han var flere gange præsident for Den
  Indiske Nationalkongres (INC, det senere
  Kongresparti) og kom til at tilbringe sammenlagt
  ni år i britiske fængsler.
• Efter 2. Verdenskrig var Nehru INCs leder i de
  forhandlinger, der resulterede i Indiens
  uafhængighed og delingen i Indien og Pakistan.
  Fra 1946 var han leder af overgangsregeringen, og
  efter uafhængigheden i august 1947 var han til
  sin død Indiens premier- og udenrigsminister. Det
  var ikke mindst takket være ham, at Indien modsat
  Pakistan uden større problemer kunne etablere en
  verdslig, demokratisk forfatning.
• Nehru var religiøs agnostiker og en reflekteret
  rationalist med hældning mod socialismen. Modsat
  Gandhi mente han, at Indiens fremtid lå i en
  hurtig industrialisering og modernisering efter
  europæisk forbillede. Nehru var tiltrukket af den
  sovjetiske udviklingsmodel, hvilket bl.a. kom til
  udtryk i, at udviklingspolitikken efter 1950
  indordnedes i en række femårsplaner.
  Udenrigspolitisk søgte han uafhængighed af den
  kolde krigs to store blokke og spillede en
  mæglerrolle i en række internationale kriser. Som
  en af grundlæggerne af Den Alliancefri Bevægelse
  krævede han kolonialismens afvikling.
• Under sine lange fængselsophold udfoldede han et
  stort forfatterskab, bl.a. Jawaharlal Nehru, an
  Autobiography (1936) og The Discovery of India
  (1946, da. På sporet af Indien, 1989). Heri
  udviklede han sit syn på Indien som nation og på
  landets fortid og fremtid.
• agnosti'cisme, (græsk a-gnostos 'ukendt,
  uerkendelig' og -isme), et begreb, der siden
  Th.H. Huxley (1869) er brugt som betegnelse for
  den opfattelse, at der ikke kan opnås egentlig
  viden om emner, der er genstand for religiøse og
  filosofiske spekulationer, og at tavshed derfor
  er den eneste visdom i denne sammenhæng. I snæver
  forstand angiver agnosticisme det synspunkt, at
  det ikke er muligt at få vished om Guds
  eksistens. I modsætning til ateismen, der
  afviser, at Gud eksisterer, hævder agnosticismen,
  at spørgsmålet herom ikke lader sig besvare. I en
  bredere betydning udtrykker agnosticismen det
  erkendelsesteoretiske standpunkt, at
  virkeligheden, dvs. sandheden, ikke kan erkendes.

6
Indira Gandhi 1917-84

• Gandhi, Indira, 1917-1984, indisk
  politiker, premierminister 1966-77 og 1980-84.
  Indira Gandhi voksede som datter af Jawaharlal
  Nehru op i et meget politisk miljø. Efter
  faderens død i 1964 fik hun en mindre
  ministerpost, og da premierminister Shastri døde
  i 1966, blev hun valgt til posten.
• Hun lagde sig dog ud med de gamle
  partiledere og forårsagede i 1969 en splittelse
  af partiet i forbindelse med et præsidentvalg. I
  1971 vandt hun en stor valgsejr på et populistisk
  program, især støttet af lavkaster,
  minoritetsgrupper og fattige kernevælgerne var
  dog fortsat bedrestillede bønder og
  bymiddelklassen. Presset af økonomiske og
  politiske problemer søgte hun i 1975 at styrke
  sin position med en undtagelsestilstand, der
  gjorde det muligt for hende at slå ned på sine
  politiske modstandere. I 1977 udskrev hun uventet
  valg, som hun tabte klart, men i 1980 genvandt
  hun magten. De følgende år var præget af
  konflikter i forskellige dele af Indien. Hun slog
  hårdt ned på en separatistbevægelse blandt
  sikherne i provinsen Punjab, bl.a. i et angreb på
  sikhernes Gyldne Tempel i Amritsar i 1984.
• Dette kostede hende livet, idet hun få
  måneder senere blev myrdet af sine sikhlivvagter.
  Hendes styre var præget af en stærk personlig
  kontrol over både parti og regering. Hun var gift
  med en parser, som ikke var i familie med Mahatma
  Gandhi.

7

• Gandhi, Rajiv, 1945-1991, indisk politiker,
  premierminister 1984-89. Gandhi blev leder af
  Kongrespartiet og premierminister efter mordet på
  hans mor, Indira Gandhi. Kort efter vandt han en
  massiv valgsejr, men efter en lovende begyndelse
  løb han ind i indenrigspolitiske problemer samt
  anklager for korruption og tabte valget i 1989.
  Efter en kortere periode i opposition blev han
  myrdet under en valgturné, formentlig af tamilske
  terrorister fra Sri Lanka.
• Gandhi, Sonia, f. 1947, italiensk-indisk
  politiker. Sonia Gandhi var stewardesse og blev
  gift med Rajiv Gandhi i 1968. Efter mordet på ham
  søgte hun først at holde en lav offentlig profil,
  men i løbet af 1990'erne fik hun gradvis politisk
  indflydelse i 1998 blev hun formand for
  Kongrespartiet.