Faglig l

1
Faglig læsning på internettet

• Lektor Jeppe Bundsgaard
• Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
• Århus Universitet
• Slides www.jeppe.bundsgaard.net -gt Foredrag

2
Surferens faglighed

• Eks.
• Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve
  så langt som fra Afrika til Danmark
• Jeg vil gerne vide mere om trækfugle.
• Jeg kigger på www.fugle-net.dk og
  www.fugleognatur.dk

3
Fugle-net.dk
4
Fugleognatur.dk
5
Forberedelse og navigation

• Vide noget for at få noget at vide
• Kunne navigere fra abstrakt til konkret
• Analysere hvordan en side er bygget op
• Kunne gennemskue struktur og navigationsmetode

6
Struktur
7
Fra abstrakt til konkret og omvendt

• Jeg har et konkret spørgsmål hvilke kategorier
  er det en del af?
• Jeg ser en abstrakt kategori er mit konkrete
  spørgsmål en del af det?
• Dette er internetsurferens altomfattende
  spørgsmål
• Og det er skolens altomfattende opgave!

8
Sitemap

• Mål At kunne forestille sig sitets struktur
• For at kunne tage stilling til om det giver
  mening at surfe videre
• Et sitemap er producentens konception af sitets
  emne
• Derfor er det både en læseopgave og en faglig
  opgave
• Metode
• Tegne sitemaps af andres hjemmesider
• Tegne sitemaps af egne hjemmesider og bygge dem.

9
Navigation

• Hvad sker der hvis jeg klikker hér?
• Hvor er jeg nu henne?
• Hvordan kommer jeg tilbage?
• Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg
  kunne have glæde af?
• Hele tiden Mon dette site indeholder noget jeg
  kan bruge?

10
Navigation i undervisningen

• Hvem finder først?
• Hvordan gjorde vi?
• Hvad gjorde vi galt?
• Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

11
At læse og at lade være!

• Navigation er
• At vurdere hvad der er bag et link
• At kunne fravælge tekster så hurtigt som
  muligt!
• At danne sig et hurtigt overblik over en side
• Hvor er den information jeg forventede at finde?
• Var det alligevel ikke her?
• At vurdere informationen
• Er det nok? Er det for meget? Er det for
  overfladisk? For svært?
• Hvordan kommer jeg videre?

12
At læse (indtil videre)

• Læs med formål
• Hvad er mit formål?
• Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit
  læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal
  bruge og så videre
• Læs foreløbigt
• Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision,
  kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det
  alligevel ikke her?)

13
Metoder til at læse og lade være

• VØL
• Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har
  jeg lært
• Forberedelse
• Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale
• Mindmap og trædiagram
• Skriv ned hvad du vil vide
• Hvad skal du bruge det til?
• Hvor tror du, du kan finde det?

14
Undervejs

• Proces
• Skriv ned hvor du har været (af gode steder)
• og hvilke typer tekster der var tale om
• Leksikon
• Fagtekst
• Artikel (om dit emne eller et andet emne hvor
  dit emne omtales?)
• Spørgsmål/svar
• Diskussion
• Personlig oplevelse/tilgang
• Reklame/omtale af vare
• Hvad du har lært
• Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære
  (ændr dit formål undervejs)

15
Forstår du hvad jeg siger?

• Forståelse
• Er der ord du ikke forstår?
• Er der sætninger du ikke forstår?
• Lad være med at læse noget du ikke forstår!
• Spørg dine kammerater og din lærer!
• Lav en ordbank
• Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser
• Forklar en kammerat hvad du har læst/lært
• Learning by teaching
• Opdager huller i forståelsen

16
Referencer

• Hvor kommer din viden fra?
• At kopiere/plagiere er at stjæle
• At referere er at give også til dig selv
• Kan du stole på dine kilder?
• Kernespørgsmål
• Hvad ville du sige til hvis nogen skrev af fra
  dig uden at sige hvor de havde det fra?
• Hvor stolt er du hvis nogen refererer det du har
  skrevet?

17
Hvordan læser vi en hjemmeside?
18
Læsning

• Tidligere
• Lineær læsning
• fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som
  omfatter oplevelseslæsning, skimming og
  nærlæsning, og
• Informationssøgning
• fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner,
  prisoversigter m.m. som omfatter læsning af
  indholdsfortegnelse og stikordsregister,
  overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

19
Hvordan læser man en hjemmeside?

• Se på disse tre sider og bemærk hvad I
  bemærker.

20
www.tv2.dk
21
Hvad så I?
22
www.dr.dk/skum
23
Hvad så I?
24
(No Transcript)
25
Hvad så I?
26
Hvordan orienterer vi os?

• Hvad husker vi?
• Hvor kigger vi først?

27
www.tv2.dk
28
Orienteringslæsestrategier
Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen
Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi
Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre
29
VISUEL GRAMMATIK

• Skærmen er det dominerende sted for skrift
• Skærmen er en visuel enhed vi ser skærmen som
  et billede
• Den skriftlige tekst skal nu se godt ud
• Den skriftlige tekst skal organiseres som et
  billede
• Den skriftlige tekst på skærmen læses anderledes
  end den skriftlige tekst på bog -)
• Stadig flere tekster ledsages af billeder.
• Gunther Kress

30
VISUEL GRAMMATIK

• Grammatik
• Genkommende træk ved en given modalitet som en
  kultur har produceret (skrift, billede, gestik
  osv.)
• Betydende elementer
• Placering på fladen (top, bund, venstre, højre,
  midt)
• Placering i forhold til andre elementer (inden
  for, uden for, over, under osv.)
• Afstande
• Farver, skrifttype og størrelse osv.

31
Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster?

• Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede.
• Man kan skimme og nærlæse.
• Fra øverst til venstre til nederst til højre.
• Man kan læse lange tekster
• Fysisk mærke afstanden mellem to steder i
  teksten.
• Skærmens tekster er centralt orienterede
• Man kan ofte gøre noget med dem
• Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre
  fra
• Man skal ofte vælge tekster fra
• Osv.

32
Læseaspekter, surfing

• At kunne skimme for at læse korte tekster,
  ikoner, og andre grafiske elementer.
• At kunne danne sig hurtigt overblik over
  multimodale tekster
• Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder,
  farver, placering af elementer (struktur), ikoner
  etc.
• At kunne forestille sig et rum bag et link
• dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der
  vil vise sig

33
Indholdslæsestrategier
Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger
Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig
Nærlæsning Hvor læseren læser teksten
Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om
Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.
34
Og helt almindelig faglig læsning
35
Faglig skrivning

• En vej til faglig læsning

36
Skrivning i kommunikative sammenhænge

• Breve til og fra bedsteforældre
• 2. a skal skrive et brev til en af deres
  bedsteforældre eller forældre.
• En del går i gang med krum hals.
• Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i
  luften.
• Peter siger Jeg ved ikke hvad jeg skal
  skrive!.

37
Peter har fat i den lange ende

• For uden en reel kommunikationssituation, så er
  det meget ofte umuligt at finde på noget at
  skrive om.
• Peters lærer må altså skabe en ramme om
  produktionen af tekst.

38
Forfra!

• 2. a arbejder med samfundskendskab.
• De skal finde ud af hvilke jobs der skal
  varetages.
• Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle
  almindelige jobs op på tavlen.
• Men læreren siger at der er mange flere. Derfor
  foreslår hun at eleverne skriver emails til deres
  bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har
  haft gennem tiden.

39
Skrivning med mål

• Peter skriver på livet løs til alle sine
  bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne
  deres emailbokse og går i gang med at læse.
• Læreren deler tavlen op i fire kategorier
• Laver ting og mad,
• sælger,
• holder styr på ting og mennesker,
• passer på og underviser.
• Ved hver kategori tegner hun en figur (en
  landmand, en købmand, en person ved et
  skrivebord, en lærer/pædagog/sygeplejerske/politim
  and).

40
Læsning med mål

• Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og
  hvilke kategorier de findes inden for.
• De læser deres tekster igen denne gang skal de
  finde og kategorisere information

41
Hvorfor er det smart?

• Skrivning med mål
• Læsning med mål
• Fokus i læsningen
• Funktionel skrivning og læsning
• Autentiske situationer

42
Hjemmeside i det små

• Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter
  timen og skriver oversigten rent derhjemme.
• Hun lægger oversigten på hjemmesiden.
• Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver
  deres side på hjemmesiden.
• De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de
  bliver store.
• Læreren sætter en gæstebog ind på hver af
  elevernes sider.

43
Kommunikationen fortsætter

• Tredje dag sender eleverne endnu en email til
  bedsteforældrene og forældrene. Med tak for
  svaret og en link til klassens hjemmeside.
• Der går et par dage og elevernes gæstebøger
  bugner efterhånden af kommentarer for forældre og
  bedsteforældre.

44
Hvorfor er det smart?

• Skrive til interesserede modtagere
• Genren gives af den autentiske situation
• Jeg skriver for at kommunikere ikke for at
  blive rettet.

45
Eksempel på anden brug af hjemmesider

• Skrive små bøger
• www.bundsgaard.net/frankrig/rasmus/dinosauer

46
Projektarbejde i 2. klasse

• Rammer
• Hvad er et projektarbejde
• Ældre elever om projektarbejde
• Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder
• Eleverne skal udvikle deres læsestrategier og
  kende til hvilke strategier, man benytter i
  forbindelse med faglig læsning.
• Kilde Rikke Bundsgaard Inspirationspapir
  Tværfagligt forløb Projektopgave

47
Finde viden

• Inspiration Faglig læsning i bøger efter eget
  valg
• inspirationsudstilling på biblioteket med
  fagbøger
• DanskeDyr.dk
• Frilaesning.dk
• Overemnet præsenteres, brainstorm, det ved vi,
  valg af underemne, probemformulering
• Søgning på nettet og i faglitteratur

48
Fagbog på nettet

• Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive
  en fagbog på nettet.
• Bogen skal formidle den viden eleverne har fået
  om deres emne, og der skal sættes flotte billeder
  ind der kan illustrere det de skriver om.
• www.bundsgaard.net/2ab.

49
Fremlæggelse

• Elevernes bøger vises på smartboardet
• eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de
  vil fortælle deres klassekammerater om.
• Til går eleverne på opdagelse i hinandens
  fagbøger.

50
Smartboards

• Det samme som vi plejer En lærer tegner og
  fortæller og eleverne lytter interesseret(?)
• En måde at trække verden ind i klassen på
• Fx finde oplysninger på internettet når behovet
  opstår
• Vise billeder, kort, film
• Et sted for mere udfoldet samarbejde mellem elever

51
Differentiering og fordybelse

• Eleverne synliggør deres arbejde og udvikling for
  sig selv og andre,
• Lærerne lægger forskellige opgaver ind til
  forskellige grupper af elever
• Dygtige elever kan udforme undermenuer og
  udarbejde flere tekster
• Svage læsere kan få læst tekster højt på
  computeren

52
Dybere forståelse af internettet

• Egen produktion af hjemmesider giver en
  begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er
  opbygget og produceret
• menuopbygningens grenstruktur,
• de enkelte siders elementer af skrift, billede,
  interaktivitet osv.
• Oplevelse af at hjemmesider kan være produceret
  af børn

53
At komponere en hjemmeside

• At komponere en hjemmeside er at komponere en
  tekst
• I starten Et additivt princip et menupunkt her
  og så et til der.
• Med tiden Hvordan kan stoffet bedst struktureres
  
• således at modtageren kan overskue indholdet,
• navigere på hjemmesiden og
• bruge den i sine egne projekter.
• Der er altså tale om to danskfaglige aspekter
  modtagerbevidsthed og komposition.

54
Modtagerbevidsthed

• Består i at sætte sig i forskellige typer
  modtageres sted og bl.a. spørge
• Hvad skal de bruge min tekst til?
• Hvad vil de gøre når de kommer til den?
• Hvordan kan de finde vej (navigere på
  hjemmesiden)?

55
Komposition

• En hjemmeside kan betragtes som et mindmap,
• kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller
  flere mindmaps som bliver udgangspunkt for
  menustrukturen.
• Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner
  i et lille antal mere abstrakte kategorier.

56
Et forløb om Grønland

• 6. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland.
• Praktiske og teoretiske værksteder
• hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside.
• Lærerne har på forhånd fundet en række relevante
  links
• som i indhold, form og sværhedsgrad dækker
  spredningen i klassen.
• Opgaven
• at orientere sig kort på nogle af de sider der
  linkes til (højst 15 minutter)
• at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om.
  
• Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og
  skriver deres egen tekst om emnet.
• Således opstår efterhånden klassens egen
  hjemmeside om Grønland
• www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland

57
KILDEKRITIKKOMMUNIKATIONSKRITISK KOMPETENCE
58
Anna/Anne Franks dagbog

• Anna Frank skrev dagbog mens hun gemte sig på et
  loft med sin familie.
• Dagbogen blev fundet og udgivet af hendes far i
  1947.
• Vi vil gerne vide mere om den

59
Er det troværdige sider?
60
Og hvad med denne?
61
ISLAM OG TØRKLÆDER

• Et emne om ligestilling.
• Kasper, Jonas og Ida Islam og kvinders brug af
  tørklæder.
• Eleverne søger på Google og finder en side som de
  synes præsenterer sagen meget godt, så de
  kopierer en del af teksten og sætter den ind i
  deres opgave. Der står
• Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både
  som uren og som shalmuda (ludder) og er selv
  skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt
  op til det, og er dermed den, som bærer
  ansvaret.

62
HVEM SIGER DET?

• Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?"
  og læser bl.a.
• 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske
  eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær
  vidensinformation. En del artikler er lagt ud til
  kommentatorer i udlandet.
• Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så
  informationerne er let tilgængelige
  for skoleelever og studerende, der fx skal skrive
  specialer, samt alle, som ønsker regulær
  information på et sagligt grundlag.
• Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på
  siden uredigerede og uden ændringer.
  Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk
  historie er baseret på den historisk kritiske
  metode. Religiøse synspunkter er lagt til side.

63
RESUME

• Eleverne skriver i deres opgave
• Islaminfo.dk er en side skrevet af danske
  eksperter i islam der ønsker at formidle regulær
  vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der
  står på siden.

64
Danskkultur og islaminfo
65
EN METODE

• Metafor
• Deixis
• Modalitet

66
OG EN BILLEDANALYSE
67
LÆS MERE

• Bøger
• Danskfagets it-didaktik
• (S.m. Lisbet Kühn). København Gyldendal. 2007.
• Kompetencer i dansk.
• (S.m. flere) Gyldendal 2009.
• Bidrag til danskfagets it-didaktik
• Odense, Forlaget Ark. www.did2.bundsgaard.net.
  2005.
• Artikler
• Søgning er læsning
• Viden om læsning 3. www.videnomlaesning.dk2008.
• Kommunikationskritisk kompetence
• I Dansklærerforeningens Fællesskrift 2008.
• Forestillinger om kommunikationssituationer
• I Rapport fra Møde om Udforskningen af Dansk
  Sprog (MUDS 9). www.jeppe.bundsgaard.net/artikler
  /artikler. 2002.