1
Hvordan hjælper du mig?- Børn og unge med
særlige behov

• Disposition for d. 06/11
• Pænt goddag
• Relationens betydning
• Selvudvikling herunder -iagttagelse og
  -afgrænsning
• Relationskompetence
• Anerkendelse
• Definitionsmagt
• Ressourceorientering

2
Hvad er sensitivering?

• Sensitivitet sympati empati
• At udvikle den andens evne til at se, fortolke og
  svare på barnets udspil
• Omsorgssvigt er kun sjældent egentlig
  traumatisering, oftest er det negligering.
• Omsorg er et svar på et udspil.
• Ansigtet instruerer til omsorg!

3
Det nuværende øjeblikNuet mens livet faktisk
opleves

• Den grundlæggende antagelse er
• at forandring bygger på levet oplevelse
• Kairos
• det forbigående øjeblik, hvori noget sker,
  mens livet udfoldes. Det er tilblivelsen af en ny
  tingenes tilstand, og det sker i et opmærksomt
  øjeblik.
• Det er et lille vindue af tilblivelse og
  mulighed.
• Bestemte øjeblikke, der kan ændre forløbet af
  livet i almindelighed.
• Stern, 2004

4
Dialogtype Samspilstema
Emotionel ekspressiv dialog Vis positive følelser Juster dig ift. barnet Følg barnets initiativ Giv anerkendelse og ros
Meningsskabende og udvidende dialog Fælles opmærksomhed Formidling af mening Udvidelse og forklaring
Regulerende dialog Udøv ledelse
5
Introduktion til selvobservation

• Se på dine ressourcer i stedet for dine
  begrænsninger
• Hvad er jeg god til i stedet for - hvad er jeg
  dårlig til
• Al begyndelse er svær
• Giv dig selv lov til at lave fejl det er let at
  tilgive andre
• Begynd hellere i det små
• Vælg et tema og relationen til et barn
• Systematikken er ny, at arbejde relationelt er
  velkendt
• Det nye består i, at du systematiserer den viden,
  du allerede har, ved at skrive den ned og tænke
  over den
• Ved at beskrive nuet, skabes mulighed for at
  ændre fremtiden
• Nyd dine succeser
• Anerkendelse og selv-anerkendelse er psykologisk
  ilt
• Giv dig selv påskønnelse, når tingene lykkes

6
Grundantagelser i relationsorienteret pædagogik

• Mennesker udvikler sig gennem samspil med andre
• Samspillets kvalitet har afgørende betydning for
  den enkeltes livsudfoldelse
• Derfor får min væremåde afgørende betydning for
  den anden

7
Selvpsykologi

• Vi fungerer som selvobjekter for hinanden
• Selvobjekt
• Den måde vi er på og forholder os på, kommer til
  at udgøre en indvendig forbundet eksistentiel
  forlængelse af en andens selv
• Kvaliteten af den måde hvorpå vi er tilgængelige
  som sådanne har afgørende betydning for, hvorvidt
  den andens livsudfoldelse lykkes eller ej
• Tønnes Hansen 1996

8
Relationers betydning

• Den enkelte har aldrig med et andet menneske at
  gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin
  egen hånd
• Det kan være meget lidt, en forbigående stemning,
  en oplagthed man får til at visne, eller som man
  vækker, en lede man uddyber eller hævder
• Men det kan også være forfærdende meget, så det
  simpelthen står til den enkelte, om den andens
  liv lykkes eller ej

9

• Helst ønsker man at være elsket,
• i mangel derpå beundret,
• i mangel derpå frygtet,
• i det mindste at være afskyet og foragtet.
• Sjælen gyser tilbage for det tomme rum, og ønsker
  kontakt for enhver pris.
• Hjalmar Söderberg

10

• Its important
• that at least one person
• is crazy about the child
• Urie Bronfenbrenner

11

• Jeg tror, at sprogets begyndelse ligger i
  ansigtet.
• På en eller anden måde kalder det, i sin tavshed,
  på én.
• Ens reaktion på ansigtet er et svar. Ikke blot et
  svar, men et ansvar.
• Emmanuel Lévinas

12
RessourceorienteretPædagogik
13

• Hvad mange af os mest af alt behøver,
• er nogen,
• som får os til at gøre det, vi kan.

14
Grundantagelser i ressourceorienteret pædagogik

• Beskrivelser af hvad der hæmmer eller forhindrer
  et menneskes funktion og udvikling, er ikke
  tilstrækkelig som grundlag for at vide, hvordan
  man kan støtte et menneskes udvikling
• Derimod vil klarlægning af tilgængelige og
  potentielle ressourcer og måder, de kan aktiveres
  og videreudvikles på, være en forudsætning for at
  støtte en videre udvikling
• En vejledende, personlig støtte af nye forsøg på
  at mestre og lære vil ofte være afgørende for den
  enkeltes mulighed for selvrealisering

15
What makes the dessert beautiful is that
somewhere it hides a well
16
Hvilket perspektiv antager vi?

• De, som vil undersøge problemer bliver eksperter
  i undersøgelse og skabelse af problemer
• Hvorimod de, som vil undersøge, hvad der virker,
  og hvad der er fantastisk, bliver eksperter i
  det, som virker, og som fungerer
• Man bliver medskaber af noget fantastisk.

17
Fra patogenese til salutogenese
18
Når vi oplever behov for forandring kan vi agere
ud fra 2 forskellige udgangspunkter
Problem- og mangeltænkning
Ressource- og værditænkning

• Opmærksomhed på
• problemer
• fejl
• og mangler
• Hensigt
• At løse problemer
• Problemidentifikation
• Årsagsanalyse
• Løsningsmuligheder
• Handlingsplan

• Opmærksomhed på
• ressourcer,
• værdier
• og ønsker
• Hensigt
• At skabe fremtiden
• Identificere det vellykkede og værdifulde
• Skabe billeder af en ønskværdig fremtid
• Skabe billeder af en opnåelig fremtid
• Igangsætte processer til at virkeliggøre
  fremtidsbilledet

19

• Problemer har der været nok af i mit liv.
• Men de fleste af dem blev heldigvis ikke til
  noget.
• Mark Twain

20

• Mange af os har erfaret eller iagttaget et
  basalt menneskeligt træk at vi alle agerer i
  overensstemmelse med vores billeder af fremtiden.
  Når vi tror, at fremtiden rummer noget, som er
  godt for os, bliver vi modige og mere
  risikovillige. Når vi tror, at fremtiden er
  mørk, bliver vi mere konservative, mere på vagt,
  mere beskyttende overfor det, vi allerede har.
• Ole Thyssen

21
Mit barns karakterbog

• Dansk 10
• Historie 10
• Engelsk 9
• Matematik 6

Hvilken karakter vil du tale mest med dit barn
om?
22
Kvaliteten af samspillet beror på dybden

• se
• møde
• forstå
• acceptere
• anerkende

23
Perspektiver på anerkendelse

• Hegel
• Axel Honneth
• Hans Henrik Knoop
• Anne Lise Løvlie Schibbye
• Berit Bae
• K.E. Løgstrup

24
Anerkendelse

• Nudansk ordbog - acceptere - påskønne -
  ordet stammer fra det tyske annerkenne, som kan
  opdeles i an (til) og erkennen (erkende) det
  betyder egentlig noget i retning af erkende som
  værende gyldig.

25
Anerkendelse i flg. G.W.F. Hegel

• Vi bliver kun bevidste om os selv og selvstændige
  ved at blive anerkendt af en anden.

26
Axel Honneth tysk filosof

• Anerkendelse er central for en vellykket
  personlighedsdannelse
• Vi skal ses af andre for at kunne danne os et
  billede af os selv
• 3 former for anerkendelse
• følelsesmæssig kontakt i intime sociale
  relationer kærlighed og venskab
• Retslig anerkendelse som et moralsk tilgængeligt
  medlem af samfundet
• Social værdsættelse af individuelle præstationer
  og evner

27
Anerkendelses 3 sfærer i flg A. Honneth
Offentlig sfære
Social sfære
Social solidaritet skaber selvværdsættelse
Almen agtelse skaber selvagtelse
Kærlighed skaber selvtillid
Privatsfære
28
Hans Henrik Knoop

• For det første er det ofte en god idé at betragte
  anerkendelse som den ene del af et begrebspar,
  hvor forventninger udgør den anden del
• Det svarer til jura, hvor du har ret og pligt
• En nøgle i børneopdragelse er at kombinere støtte
  og udfordringer
• Man anerkender barnet for det, det er, og for
  det, det kan blive
• og det sidste er utrolig vigtigt, for har man
  ikke forventninger til børn, vil det indirekte
  signalere, at de er ligegyldige og livet bliver
  lidt mere meningsløst
• forventningerne fortæller indirekte barnet, at
  det er god til noget, siden man forventer sig
  noget af det

29
Schibbyes dialektiske relationsmodel

• Grundtanken i dialektisk relationsforståelse er,
  at den andens anerkendelse er en nødvendig
  forudsætning for selvbevidsthedsudvikling
• Det centrale i modellen er princippet om ligeværd
  mellem mennesker, som defineres som en relation
  mellem to subjekter
• Ligeværd er forudsætningen for anerkendelse
• Jeg må først erkende den anden ligeværdig, og
  afgrænset, og derved anerkende vedkommende, før
  den andens anerkendelse af mig kan skeSchibbye
  2002.

30
Schibbyes dialektiske relationsmodel (II)

• Anerkendelsesbegrebet bygger således på
  principper om ligeværd mellem mennesker
• Det betyder imidlertid ikke at de personer der
  indgår i en anerkendende relation er/ skal være
  ens
• Anerkendelse er ikke det samme som lighed og
  enighed, men derimod, retten til at være sig selv
  

31

• Det ligeværdige kommer nemlig til udtryk ved, at
  personerne har lige ret til deres oplevelse
• Herved bliver oplevelsesdimensionen central
• at have autoritet i forhold til egen oplevelse
  er afgørende
• Anerkendelse er derfor heller ikke det samme som
  ros og værdsætning, idet udgangspunktet herfor er
  andres oplevelse af personens ydre præstationer
  af f.eks. social, intellektuel eller kropslig art
  
• Eks. Ih, hvor er det en flot tegning du har
  lavet..
• Anerkendelse tager derimod altid udgangspunkt i
  individets egen indre oplevelsesverden, som altid
  har sin egen gyldighed uanset, hvordan det kommer
  til udtryk i det sociale

Schibbye 1998
32

• Dette er imidlertid ikke ensbetydende med at
  f.eks. pædagogen skal anerkende at Peter slår et
  andet barn
• Det er nemlig vigtigt at kunne skelne mellem
  oplevelse (indre/psykiske) og handling (sociale/
  kommunikation)
• Dette kan gøres ved at anerkende
• barnets følelse
• f.eks. jeg føler mig vred og afmægtig
• og barnets intention
• f.eks. den situation vil jeg ud af
• men samtidigt fordømme barnets handling
• Dette medfører at den anerkendende dialog mellem
  f.eks. børn og voksne er karakteriseret ved, at
  den voksne møder barnet som subjekt, med
  rettigheder til egen oplevelse, parallelt med, at
  den voksne kan fremtræde forskellig og være uenig
  i handlingskonsekvensen af barnets oplevelse

33

• Ønsker man at udvikle sin evne til at indgå i
  anerkendende dialoger med barnet, må man derfor
  udvikle sin evne til at indleve sig i barnets
  oplevelsesverden, idet det er dette der skal være
  udgangspunktet for dialogen
• I den forbindelse er det vigtigt at være
  opmærksom på at oplevelser og interaktion kommer
  til udtryk i meningsfuld social handling.
  Sommer 2003
• Gennem barnets adfærd og dets verbale /nonverbale
  kommunikation, kan vi således få indtryk af
  barnets oplevelsesverden
• Oplevelse defineres her som erfaring, og er det
  kvalitative aspekt ved menneskelig kommunikation

34
Berit BaeAnerkendelse

• Anerkendelse bidrager til kontakt med, og
  styrkelse af individets forhold til sig selv at
  udvikle tillid til at egne oplevelser og tanker
  er gyldige
• Gensidig anerkendelse bidrager til ligeværdige
  relationer, hvor begge parter får mulighed for at
  træde frem som ligeværdige subjekter. Parterne er
  i stand til at skifte perspektiv og betydning, at
  forstå hvordan ting opleves fra den andens
  synspunkt, uden at miste grebet om sit eget
• At møde andre med anerkendelse forudsætter
  villighed til et relationsarbejde, som inkluderer
  selverkendelsesprocesser
• I dialektisk relationsforståelse antages
  selvrefleksivitet og selvafgrænsning at være
  forudsætninger for at møde andre med anerkendelse

35
B. BaeAnerkendelsens komponenter

• Forståelse
• Jeg forsøger at stille ind på din frekvens
• Bekræftelse
• Jeg giver kraft til din oplevelse
• Åbenhed
• Jeg opgiver kontrollen over dig
• Afgrænsethed
• Jeg bliver på min egen banehalvdel

36
K.E. LøgstrupAnerkendelse som grundidé

• det fundamentale i al kommunikation er at vove
  sig frem og blive imødekommet.
• Når et menneske skal
• vove sig frem,
• komme på banen,
• lære noget nyt,
• indgå aktivt i forandringsprocesser,
• turde det ukendte,
• bevæge sig videre i livet
• Kan det kun ske i et rum præget af
• imødekommenhed,
• forståelse for den anden
• og anerkendelse for det, vi formår.

37
Ros Anerkendelse
På betingelse af Betingelsesløs
Tilpasning Dannelse
Selvtillid Selvværd
Udgangspunkt i den rosende Udgangspunkt i den anerkendte
38
sagsrelation
sagsrelation
Følelsesmæssig relation
39
Hvorfor udvikle sin relationskompetence?

• At udvikle både
• en bevidsthed om sig selv som redskab.
• og en sensitivitet i forhold til elever, forældre
  og kolleger.
• Er en forudsætning for, at læreren bevidst kan
  arbejde på at skabe en udviklings-støttende
  relation til eleverne, forældrene og kollegerne
• Westmark 2004

40
Relationskompetence

• Viden om
• Relationers betydning for menneskelig udvikling.
• Evne til empatisk identifikation
• Hvordan er det at være den anden, og hvad har den
  anden derfor brug for?
• Fleksibilitet og tolerance
• Justere sin adfærd i forhold til den andens
  behov.
• Anerkendende grundholdning
• Du er god nok, som du er!

41
Relationskompetence er

• - evnen til at se det enkelte barn på dets
  egne præmisser og afstemme sin egen adfærd
  herefter, uden dermed at fralægge sig
  lederskabet.
• den voksnes evne og vilje til at påtage sig det
  fulde ansvar for relationens kvalitet.
• Jesper Juul

42
Summeopgave

• Fortæl om jeres tanker og oplevelser i forhold
  til i hverdagen
• at tage udgangspunkt i et ressourceorienteret
  perspektiv

43
Summeopgave

• At arbejde relationsorienteret
• Hvad betyder det for dig?
• Giv nogle eksempler fra din hverdag!
• Har du nogle ideer/ ønsker til videreudvikling?

44
Summeopgave

• Fortæl om jeres tanker og oplevelser i forhold
  til i hverdagen
• at tage udgangspunkt i et ressourceorienteret
  perspektiv

45
Pædagogisk udfordring

• En pædagogiske diskurs omhandler ofte forhold i
  hjemmet, men da der dels ofte mangler reel
  indsigt i de hjemlige forhold og disse også ofte
  er utilgængelige for forandring, må pædagogerne i
  stedet gøre noget
• Man må insistere på, at man i en pædagogisk
  sammenhæng kan bidrage til at børnene kan udvikle
  fornemmelsen for feel for the game.
• Dette kræver, at pædagogen ikke møder barnet med
  en undervisningstone, men formår at etablere et
  samvær med samtaleelementer.
• - Kan være en svær omstillingsproces for
  pædagogen, idet det kræver en omdisponering af
  pædagogens kropslige tilbøjeligheder.

46

• Faglige grundantagelser
• Al udvikling er relationel
• De voksne er ansvarlige for relationen
• Man kan ikke integrere nogen eller noget der er
  negativt defineret
• Vi motiveres bedst til nytænkning og forandring,
  når vi mødes af anerkendelse og påskønnelse

47
Kampen for anerkendelseAxel Honneth

• - har udviklet en teori om menneskets
  udviklingsbetingelser i det moderne samfund, hvor
  han knytter identitetsdannelse sammen med
  betingelserne for anerkendelse.
• Denne anerkendelsesteori er en normativ teori.
  Det vil sige, at den opstiller positive
  betingelser, der skal være til stede, for at
  menneskets behov for anerkendelse kan indfries,
  så mennesker kan leve et værdigt liv. 
• Men den beskriver også konsekvenserne af, hvad
  manglende anerkendelse fører til både for
  individet og for samfundet. 
• - henviser i sin teori ofte til marginaliserede
  unge, som er henvist til at udtrykke deres
  foragtserfaringer i voldelige modkulturer,
  fundamentalistiske politiske grupperinger eller
  ved at handle destruktivt i forhold til deres
  omgivelser.  Citat udpluk fra Bent Madsen
  (2005) Socialpædagogik. Integration og
  inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels
  Forlag.

48
I den private sfære hedder anerkendelsen
kærlighed

• Den kommer til udtryk gennem intime
  følelsesmæssige relationer i familien mellem
  forældre og børn, i parforhold og venskaber.
• Dette anerkendelsesforhold udvikler selvtillid,
  som er udtryk for erfaringer med at blive elsket
  for den man er.
• Kærlighedens anerkendelsessfære anses for at være
  den mest grundlæggende, fordi den er
  forudsætningen for overhovedet at indtræde i
  relationer til andre mennesker. 

49

• I den sociale sfære hedder anerkendelsen
• social solidaritet
• Denne anerkendelse finder sted i menneskers
  samfundsmæssige liv, når de deltager i
  forskellige fællesskaber både i privatlivet,
  arbejdslivet og fritidslivet.
• Fællesskabet anses for en forudsætning for, at
  mennesker kan realisere deres særlige
  potentialer, idet de personlige egenskaber først
  får værdi i det omfang, de bidrager til fælles
  livspraksis.
• Når de individuelle præstationer og bidrag møder
  anerkendelse i fællesskabet, dannes
  selvværdsættelse

50

• I den offentlige sfære hedder anerkendelsen
  almen agtelse
• Denne anerkendelse kommer til udtryk ved, at
  staten beskytter individet gennem en række
  rettigheder som medborger.
• Det er en grundlæggende erfaring for almen
  agtelse, at man ikke udsættes for
  forskelsbehandling af offentlige myndigheder, men
  at alle har lige rettigheder.
• Dette anerkendelsesforhold udvikler selvagtelse,
  der er ensbetydende med at man er i stand til at
  udvise selvrespekt. 

51

• Anerkjennelse favner samværsmåter eller
  samværsmodi, en levd måte å være sammen på.
• For at si det helt enkelt Anerjkennelse er ikke
  noe du har, men noe du er
• Schibbye 2003, s.247

52
Anerkendende udviklingstænkning

• Fokus på personens hidtil bedste præstationer,
  dvs. de præstationer hvor personen i største
  udstrækning har oplevet
• Meningsfuldhed
• Værdifuldhed
• Anerkendelse
• Kort sagt undersøges dét, der allerede er de
  bedste, mest livgivende og værdifulde kompetencer
  som personen allerede har.
• Ligeledes undersøges, hvilke omstændigheder og
  betingelser (situationer/kontekster) der gør
  disse bedste præstationer mulige.
• På denne måde lærer vi noget væsentligt om
• Vore kompetencer
• Hvordan vi skal få dem til at folde sig ud.

53
Model for teamarbejde med udgangspunkt i analyse
af interaktionsniveauer i en relation.(Se, møde,
forstå, acceptere, anerkende.)

• Hvis en voksen (A) ønsker at udvikle en relation/
  skabe udvikling hos et barn, overvejer hun,
  hvilket interaktionsniveau, der aktuelt
  karakteriser relationen.
• Prøv at overveje, hvad det er du gør, der giver
  barnet en oplevelse af du f.eks. forstår ham.
• A overvejer hvorvidt det aktuelt vil være muligt
  for hende at forandre interaktionsniveau.
• De andre voksne i teamet overvejer hvilket
  interaktions-niveau, der aktuelt karakteriser
  deres relation til barnet.
• Alle overvejer, hvorvidt der er sket positiv
  udvikling i relationen (f.eks. fra møde til
  forstå)
• De voksne, der har oplevet positiv udvikling,
  beskriver hvad de nu oplever anderledes i forhold
  til barnet.A overvejer, hvorvidt hun kan bruge
  nogle af teamets erfaringer.
• Hvis A ikke kan bruge erfaringerne overvejes
• Kan en anden voksen være drivkraften i
  forandringen?
• Hvem ville barnet evt. vælge?
• Er det overhovedet nu, der skal satses på at opnå
  forandring ?