PowerPoint-pr

1
Fælles Mål Styrket faglighed Folkeskolekontoret
- Undervisningsministeriet Marts-april
2004
2

• Disposition
• Fælles Mål - implementering.
• Ny lov - teksthierarkiet.
• Hvad består Fælles Mål af?
• Hvad kan Fælles Mål anvendes til?
• Projektplan.
• Udviklingsområder.

Ny lov

3
Ny lov

• Lov nr. 300 om ændring af folkeskoleloven af 30.
  april 2003
• Folkeskoleforliget indebærer fire overordnede
  målsætninger for folkeskolens videre udvikling
• Bedre forberedelse af børnene til deres skolegang
  og bedre indskoling.
• Større rummelighed.
• Styrket faglighed i skolens undervisning og
  tilrettelæggelse af arbejdet.
• Bedre udskoling og overgang til
  ungdomsuddannelserne.

4

• 1.
• Implementering af Fælles Mål.
• Hvordan kan skolens parter yde en aktiv indsats
  i implementeringen?
• Kommunerne.
• Skolebestyrelserne.
• Skoleledelserne.
• Lærerne.
• Eleverne.

Ny lov

5
Implementering af Fælles Mål Vejledning med
inspirationsmateriale på baggrund af
Grundskolerådets anbefalinger til ministeren

• Hvordan kan kommunerne tilrettelægge processer,
  der klargører, hvorledes alle skolens parter kan
  yde en aktiv indsats?
• Hensigten med Fælles Mål er at sikre det faglige
  niveau i folkeskolen. Fælles Mål bør ikke få den
  utilsigtede effekt, at flere børn henvises til
  specialundervisning, og at de dygtigste elever
  kommer til at mangle udfordringer.
• Fælles Mål kan, rigtigt anvendt, danne grundlag
  for dialog mellem lærer, elev og forældre om
  undervisningens forløb og elevens udbytte heraf.
  Det er vigtigt, at Fælles Mål bliver opfattet som
  en samlet tankegang og ikke som en facitliste.

6
Implementering af Fælles Mål

• Kommunerne
• inddrager Fælles Mål i den samlede skoleudvikling
  i kommunen
• arbejder for, at alle ansatte får medejerskab til
  implementeringen
• inspirerer og understøtter skolernes arbejde med
  elevernes alsidige personlige udvikling
• udformer beskrivelser af undervisningen med
  henblik på progressionen og samspillet mellem
  fagene, det tværfaglige og elevernes alsidige
  personlige udvikling.

7
Implementering af Fælles Mål

• Skolebestyrelserne
• inddrager Fælles Mål i det løbende arbejde med
  skolens udvikling, principper og tilsyn
• inddrager Fælles Mål i skole-hjem-samarbejdet,
  herunder oplyser forældrene om hensigten med
  Fælles Mål i forhold til dialogen om elevernes
  læring.

8
Implementering af Fælles Mål

• Skoleledelsen
• følger op på og sikrer, at lærerne inddrager
  Fælles Mål i deres arbejde med at tilrettelægge,
  gennemføre og evaluere undervisningen
• sikrer, at Fælles Mål anvendes i den løbende
  evaluering af undervisningen
• bruger Fælles Mål i ledelsen af det daglige
  arbejde og planlægning af efteruddannelse.

9
Implementering af Fælles Mål

• Lærerne
• anvender Fælles Mål i både deres fælles og
  individuelle planlægning, undervisning og
  evaluering
• lægger Fælles Mål til grund for den faglige
  dialog med ledelsen og kollegaerne
• bruger Fælles Mål i dialogen med forældrene,
  herunder i skole-hjem-samtalerne
• evaluerer elevernes læreprocesser og resultater i
  forhold hertil.

10
Implementering af Fælles Mål

• Eleverne
• orienteres om formålet og arbejdet med Fælles Mål
• inddrager Fælles Mål i deres målsætning og
  evaluering af undervisningen og læring.

11
Ansvarsfordeling
Lærere
Folketing Minister
2, 13, 14, 18
10, 13, 14, 16
Fælles Mål Fælles indholds-angivelser
Kommunal-bestyrelse
Elever
2, 40
2, 13, 18
Skoleleder
Skolebestyrelsen
Forældre
44
2, 14, 18, 45
1, 2
12

• 2.
• Ny lov - teksthierarkiet.
• Folkeskolens formål.
• Elevernes alsidige personlige udvikling.
• Fagenes systematik.

Ny lov

13
(No Transcript)
14
Folkeskolens formål Skolens fag
Folkeskolens formål
Fagets formål
CKF / Slutmål
Trinmål
Beskrivelser
Læseplan
Vejledning
fag
fag
fag
fag
fag
fag
15
Folkeskolens formål - Skolens fag - Elevernes
alsidige personlige udvikling
Mange måder at lære på
At lære sammen med andre
Lyst til at lære
Folkeskolens formål
fag
fag
fag
fag
fag
fag
fag
fag
fag
fag
16
(No Transcript)
17

• 3.
• Hvad består Fælles Mål af?
• Bindende og vejledende tekster?
• Hvad er karakteristisk for hver teksttype?

Ny lov

18
Fagenes teksthierarki bindende / vejledende
1993-loven Klare Mål Fælles Mål
Formål CKF (Prøvebestemm.) Formål CKF (Slutmål) (Prøvebestemm.) Formål Slutmål - CKF Trinmål (Prøvebestemm.) Centrale bestemmelser
Læseplaner Delmål Læseplaner Elevens alsidige Beskrivelser Læseplaner Elevernes alsidige Lokale bestemmelser
Vejledning Vejledning Undervisnings-vejledning Vejledende tekster
19
Nye faghæfter - synopsis

• Om Fælles Mål
• Signalement (tidl. indledning til CKF)
• Fagformål bindende
• Slutmål / CKF bindende
• Trinmål bindende
• Beskrivelser vejledende / bindende
• Læseplan vejledende / bindende
• Synoptiske oversigter x 2
• Undervisningsvejledning

20
LÆRE-plan

Styrket faglig- hed

• Signalement
• Fagets formål
• Slutmål / CKF
• Trinmål
• Beskrivelser
• Læseplan

21
Ny lov

• Læreplanen
• er bindende for undervisningen
  og anvendes, når man
• planlægger undervisningen progression og
  kontinuitet
• vælger undervisningsmaterialer og
  undervisningsmetoder
• fastlægger læringsmål for (grupper af) elever
• foretager løbende evaluering, testning og
  vurdering - herunder afsluttende prøver
• samarbejder med elever og forældre.

22
Slutmål og trinmålSlutmål og
trinmålFælles nationale mål for, hvad
undervisningen skal lede frem mod, at eleverne
har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder
ved afslutningen af undervisningen og ved
afslutningen af bestemte klassetrin.

Styrket faglig- hed
Undervisningsmål
23
Slutmål

Styrket faglig- hed
- de langsigtede mål - pejlemærker for
undervisningen i hele forløbet.
Trinmål

• de kortsigtede mål
• planlægning og evaluering, dialogredskab.

24
Fra delmål til trinmål?

Styrket faglig- hed

• Principielt uændrede.
• Eksempler (, fx ) fjernet eller helt eller
  delvis ændret til så som, bl.a., herunder
  o.l.
• Ændringer i fags udstrækning engelsk -
  samfundsfag - historie - biologi - geografi?
• Dansk (læsning).

25

• Beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem
  mod trin- og slutmål
• Kriterier for valg af indhold. Hvad skal
  prioriteres? Hvad bør ikke undlades?
• Planlægningsværktøj for lærere. Redskab i
  lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb.
• Hvordan skal undervisningen tilrettelægges for at
  fremme målopfyldelsen? Fagets progression,
  didaktik og arbejdsformer.
• Tilrettelæggelse af undervisningen med
  udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling og
  behov undervisningsdifferentiering.

Styrket faglig- hed
26

• Læseplaner
• Angiver indholdet i undervisningen.
• Eleverne arbejder med at
• aktiviteter / færdigheder
• Undervisningen omfatter især
• stof / kundskaber

Styrket faglig- hed
27

• Læseplaner
• Redigering
• Overensstemmelse mellem hovedområderne
• i mål, beskrivelser og læseplan.
• Alle fag har forløb / progression.
• Systematik.

Styrket faglig- hed
28

• Undervisningsvejledning
• Særlig indholdsfortegnelse.
• Eksisterende tekster bevares / justeres,
  redigeres.
• Evt. ændringer i faget udstrækning etc.
• Fagets hovedområder og progression.
• Undervisningsdifferentiering.
• Evaluering.
• Specialundervisning.
• Kernefaglighed (nogle fag). Kompetencer
  (andre).
• Sikkerhed, tilsyn (fysik/kemi, sløjd, idræt).

Styrket faglig- hed
29

• 4.
• Hvad kan Fælles Mål anvendes til?
• Undervisning og dialog.
• Planlægning og samarbejde.
• Gennemførelse af undervisningsforløb.
• Differentiering.
• Evaluering.

Ny lov

30
Fælles Mål anvendes til

Styrket faglig- hed

• Planlægning
• Samarbejde
• Dokumentation
• Differentiering
• Evaluering
• Dialog
• Gennemsigtighed og åbenhed.

31
Fælles Mål som redskab
Undervisnings-differentiering
Fælles nationale mål og Fælles kommunale
indholds- angivelser
Information Dokumentation Evaluering
Dialog
Gennemsigtighed og åbenhed
13 og 18
32
Undervisningens tilrettelæggelse
18, stk. 1 og 2 Undervisningens
tilrettelæggelse, herunder valg af
undervisnings- og arbejdsformer, metoder,
under- visningsmidler og stofudvælgelse skal i
alle fag leve op til folkeskolens formål og
varieres, så den svarer til den enkelte elevs
behov og forudsætninger. Det påhviler
skolelederen at sikre, at klasselæreren
og klassens øvrige lærere planlægger og
tilrettelægger undervisningen, så den rummer
udfordringer for alle elever.
33
18, stk. 3 og 4 I de fag, hvor eleverne kan
indstille sig til afgangs- prøver, skal
undervisningens indhold fastlægges således, at
kravene i de enkelte fag ved prøverne kan
opfyldes. På hvert klassetrin og i hvert fag
samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse
af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde
tilrettelægges under hensyntagen til disse mål.
Fastlæggelse af arbejds- former, metoder og
stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i
samarbejde mellem lærerne og eleverne.
34
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering er et princip for
tilrette-læggelse og gennemførelse af
undervisningen i en klasse eller en gruppe, hvor
den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man
bevarer fællesskabets muligheder. En
undervisning, der bygger på undervisningsdifferen-
tiering, tilrettelægges, så den både styrker og
udvikler den enkelte elevs interesser,
forudsætninger og behov, og så den indeholder
fælles oplevelser og erfarings-givende
situationer, der forbereder eleverne til at
samarbejde om at løse opgaver.
Fra udviklingsarbejde om undervisningsdifferentier
ing i 1992-93 og Fælles Mål vejledninger
35
Undervisningsmål - læringsmål

• Mål for undervisningen - i klassen, på holdet.
• Hvad man kan forvente, elever almindeligvis kan
  og ved.
•  
• Mål med udgangspunkt i elevernes forskellige
  måder at lære på.
• Elevernes forskellighed medfører individuelle
  læringsmål.

Undervisningsmål Fælles mål
Læringsmål Individuelle mål
36
Holddannelse (1)

• Holddannelse for 8.-10. klassetrin - uændret.
• Holddannelse for 1.-7. klassetrin kan ske, når
  det er praktisk og pædagogisk begrundet. Inden
  for de rammer, der er fastsat af
  skolebestyrelsen, og under skolelederens ansvar,
  er det lærerne/lærerteamet, der som en del af den
  almindelige undervisningsplanlægning
  tilrettelægger indholdet i og omfanget af
  holddannelsen. Den løbende evaluering af
  elevernes udbytte af undervisningen jf. 13,
  stk. 2 kan inddrages som en del af grundlaget
  for den pædagogisk begrundede holddannelse.

37
Holddannelse (2)

• Hvis den løbende evaluering indgår i grundlaget
  for holddannelse, kan den inden for det enkelte
  fag kun omfatte dele af et fags stofområder og
  kun ske for kortere kurser, fx til træning af
  specifikke færdigheder, eller med henblik på at
  give særlige udfordringer til en gruppe af
  elever.
• En sådan holddannelse kan ikke ske forud for et
  skoleår. Klassen skal fortsat være den fælles
  ramme for elevernes undervisning. I mere end
  halvdelen af tiden.

38
Evaluering
13.1 Elever og forældre skal regelmæssigt
underrettes om skolens syn på elevernes udbytte
af undervisningen. 44.2 Skolebestyrelsen
fastsætter principper for underretningen af
forældrene om elevens udbytte af undervisningen.
39
Evaluering
13.2 Som led i undervisningen skal der
løbende foretages evaluering af elevernes
udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for
vejledning af den enkelte elev og for
undervisningens videre planlægning.
I den daglige undervisning arbejdes med
individuelle mål (læringsmål) på vejen mod de
fælles mål (undervisningsmål)!
40
Den løbende interne evaluering

• Undervisningsmål og læringsmål.
• Mål og evaluering hænger sammen.
• Dokumentation, fx logbog og portfolio.
• Skriftlighed.
• Synlighed, dialog
  (lærer/elev, lærer/lærer,
  ledelse/lærer, skole/hjem).
• Standpunktsmeddelelser og karakterer
• (kun 8.-10. kl. og
  prøvefag).
• KIF - Kvalitet Inspiration Faglighed
• - tidligere Kvalitetsudvikling I
  Folkeskolen.

41

• 5.
• Projektplan.
• Udsendelsesplan.
• Hjemmeside.
• Nyhedsbreve.
• Evalueringer.

Ny lov

42
(No Transcript)
43
Offentliggørelse Nettet / Faghæfte Ikrafttrædelse
Maj / Sept. 2003 1. august 2003
Maj / Sept. 2003 1. august 2003
Maj / Sept. 2003 1. august 2003
Februar / April 2004 1. august 2004 1. august 2005
Feb. / April 2005 1. august 2005
Feb. 2005 1. august 2005
Nye faghæfter - 25
Dansk og matematik
Elevernes alsidige personlige udvikling
Børnehaveklassen
14 obligatoriske 2 tilbudsfag
3 obligat. emner 2 tilbudsfag
14 små valgfag (kun på nettet)
NB. Geografi
44
UVMs information om ny lov

• Nyhedsbrev 1 marts 2003
• Nyhedsbrev 2 maj 2003
• Nyhedsbrev 3 juni 2003
• Nyhedsbrev 4 nov. 2003
• Undervisningsministeriet www.uvm.dk
• Folkeskolen us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen

45
Ny hjemmeside med Fælles Mål
www.faellesmaal.uvm.dk
46
(No Transcript)
47
(No Transcript)
48
Dansk
49
Dansk
50
www.uvm.dk
51
Midtvejsevaluering 2004 Er de nye mål for
undervisningen blevet en integreret del af
folkeskolens dagligdag? Skal der ske en løbende
justering og præcisering af trinmålene for fagene
i lyset af de indvundne erfaringer? Slutevalueri
ng 2007 Jf. aftaletekst ved folkeskoleforliget
og regeringsgrundlag II

52

• Hvordan er kommunens
• overordnede strategi for implementering
• af Fælles Mål?
• I hvilket omfang har kommunen valgt at ophøje de
  vejledende tekster til egne bindende tekster?
• Hvor er der evt. foretaget ændringer og hvorfor?
• Er der særlige lokale forhold eller problemer
  ift. de enkelte fag og de faglige tekster? Ikke
  mindst trinmålene?
• Undervisningsmaterialer?
• Efteruddannelse?

53

• Hvordan udnyttes Fælles Mål
• i skolens hverdag?
• Har skolen en overordnet strategi for arbejdet
  med Fælles Mål?
• Hvilken rolle spiller skoleledelsen?
• Har skolebestyrelsen været inddraget i processen?
• Fælles Mål i den enkelte lærers planlægning,
  tilrettelæggelse og evaluering?
• Fagteam og klasseteam?
• Lærer og elever, løbende evaluering, 13?
• Skole-hjemsamarbejdet?
• Undervisningsmaterialer? Efteruddannelse?
• Fagenes trinmål?

54

• 6.
• Udviklingsområder.
• En skole i bevægelse.
• PISA.
• Kernefaglighed.
• EVA.

Ny lov

55
En skole i bevægelse 2003 2007 25 mio. kr.
Ny hjemmeside
http//us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen /enskole
ibevaegelse
56
UdviklingsprogrammetEn skole i bevægelse

1. Udvikling af naturfag
2. Prøve- og arbejdsformer
3. En mere sund livsstil
4. Tryghed for alle
5. Fritid med fællesskab og udfordringer
6. Flere aktive forældre
7. Lokale løsninger.

57
PISAProgramme for International Student
Assessment

• Læsning - 2000.
• Matematik - 2003.
• Naturfag - 2006.
• Personlige og sociale kompetencer (CCC).

32 deltagende lande - DPU SFI AKF
58
Evaluering i folkeskolen Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA)

• Selvevaluering - to kommuner.
• De afsluttende prøver.
• Den internationale dimension.
• Engelsk om indhold, organisering og vilkår.
• Engelsk mål og resultater (international
  undersøgelse).
• Idræt.
• Undervisningsdifferentiering.

59
Kernefaglighed

• Kompetencer og matematiklæring, 2002.
• Fremtidens danskfag, 2003.
• Fremtidens sprogfag, 2003.
• Fremtidens naturfaglige uddannelser, 2003.
• Fremtidens uddannelser den ny faglighed og dens
  forudsætninger, 2004.
• http//nyfaglighed.emu.dk

60
www.emu.dk
61
K I F
Kvalitet Inspiration - Faglighed
62
NB! Denne powerpoint-præsentation har dannet
grundlag for en landsdækkende Fælles Mål
formidlingskampagne i marts og april 2004, som
blev gennemført af Undervisningsministeriets
Folkeskolekontors konsulenter. De enkelte
slides hænger ofte sammen med andre, og det
skal understreges, at de er benyttet i en konkret
sammenhæng på et bestemt tidspunkt. Helle
Beknes - Birte Hasner - Nina Nielsen - Birgitte
Warming - Steen Harbild