Det gode undervisningsmilj

1
Det gode undervisningsmiljø

• Niels Egelund, professor, dr.pæd.
• Leder af institut for pædagogisk psykologi, DPU
• Medlem af Globaliseringsrådet, Kvalitetsgruppen
  og Skolerådets formandsskab

2
Udfordringerne for jer

• De 4 skoleformer, teknisk skole, handelsskoler,
  social og sundhedsskoler og landbrugsskoler, har
  især de 3 første stort set samme elevklientel
• Der er mange med svag faglig baggrund
• Der er mange med svag social baggrund
• Der er mange med anden etnisk baggrund
• Der sker mange skift
• Der er stort frafald

3
Familiernes erhvervsmæssige status og
uddannelsestype
4
Forældres uddannelsesmæssige status og
uddannelsestype
5
Antal bøger i hjemmet og uddannelsestype
6
Matematikresultater og uddannelsestype
7
Andel uden funktionel læsekompetence og
uddannelsestype

• Folkeskoler og frie grundskoler 14,8
• Folkeskoler 16,1
• Frie grundskoler 9,7
• Efterskoler 7,6
• Gymnasiale uddannelser 0,8
• Gymnasier/HF 0,4
• Hhx 2,3
• Htx 2,1
• Erhvervsuddannelser 24,3

8
Holdninger til skolegang og uddannelsestype
9
Sociale relationer i skolen og uddannelsestype
10
Motivation for uddannelse og uddannelsestype
11
Udfordringer for erhvervsskolerne

• En betydelig del af elevklientellet har meget
  ringe boglige færdigheder
• En del af elevklientellet er dårligt motiveret
• En del af elevklientellet har en svag social
  kompetence
• Skoleforløbet byder på mange skift
• Hvordan kan erhvervsskolerne tilbyde uddannelser
  for svage unge samtidig med at de kan være
  attraktive for fagligt og socialt stærke unge?
• Er mentorordning en løsning?
• Er ungdomskonsulenter/psykologer en løsning?
• Er trindeling og spordeling en løsning?
• Betyder mulighederne for mesterlære en løsning?
• Er en øget fokus på undervisningsmiljøet en
  løsning?
• - der skal formentlig satses på flere eller
  mange - løsninger

12
Hvori består undervisningsmiljø?

• Fysisk undervisningsmiljø
• Æstetisk undervisningsmiljø
• Psykisk undervisningsmiljø
• - lad os se på dem hver for sig

13
Det fysiske undervisningsmiljø

• Er undervisningslokalerne rumligt set
  hensigtsmæssige?
• Er der hensigtsmæssige sidde- og
  arbejdsstillinger?
• Er der et godt indeklima?
• Er der god akustik?
• Er sikkerhedsmæssige forhold i relation til
  værkstedsarbejde og brand i orden

14
Det æstetiske undervisningsmiljø

• Bliver man inspireret og motiveret for læring?
• Støtter de fysiske rammer en positiv adfærd?
• Er der gode opholdssteder?
• Er der mangfoldige og inspirerende udearealer?

15
Det psykiske undervisningsmiljø

• Får man tilpas faglige udfordringer?
• Har man adgang til støtte og hjælp?
• Er der et godt forhold mellem lærere og elever?
• Er der ro og orden og en god omgangstone og er
  man fri for mobning?
• Har eleverne venner på skolen?
• Har man indflydelse på sin egen hverdag?
• Er eleverne fri for unødig stress?

16
Et analyseværktøj (DCUM)

• Tilrettelæggelse af undervisningen
• Tilstedeværelse af faglige kompetencer
• Sammenhæng mellem oplærings- og skolemiljø
• Kontaktlærerordning
• Vejledning
• Det sociale miljø
• Det fysiske og æstetiske miljø
• - værktøjet er klar januar 2008

17
Baggrund for frafald(DCUM, EUD SOSU, 2006)

• Lærernes faglige dygtighed og deres motivering af
  eleverne
• Trygheden i klassen/på holdet
• Forebyggelse og bekæmpelse af mobning
• Håndtering af stor aldersspredning blandt
  eleverne
• Fysiske rammer der afføder et dårligt socialt
  miljø

18
Mere om frafald

• Det er vigtigt at lytte til eleverne de skal
  være aktive medspillere i skolens liv for at
  reducere frafald
• Frafaldet blandt de ældste elever på EUD er ca. 3
  gange større end for de yngste elever
• Mobning er især et problem på SOSU, men også på
  EUD
• Elevplaner, gennemførelsesvejledning,
  kontaktlærerordning og elevcoach er vigtige
  elementer i at reducere frafald

19
Bekæmpelse af mobning

• Etablering af trivselsråd, hvor
  elevrepræsentanter fra alle klasser sætter fokus
  på tryghed på skolen
• Regelmæssige klassemøder, hvor åbenhed og
  ærlighed omkring problemer er i fokus
• Fokus på konflikthåndtering og mægling

20
Anerkendelse (Axel Honneth)

• Den emotionelle anerkendelse foregår i familien
  og blandt nære venner eller andre tætte
  relationer. Kærlighed og omsorg
• Den retslige anerkendelse samfundet og
  individets omverden (bl.a. skolen) anerkender
  individets basale rettigheder. Sætter karv til
  både sig selv og individet
• Den solidariske og sociale anerkendelse fra
  gruppen, fællesskabet og de relationer, individet
  indgår i (klassen, gruppen, kammeraterne)

21
Anerkendende pædagogik

• Handler om at gå på opdagelse i det, der lykkes
  og udveksle de bedste erfaringer og oplevelser
• Fokuserer på ressourcerne og det værdifulde.
• Eksperimenterer med at forfine praksis, så
  oplevelsen af at føle sig set, hørt og forstået
  kan frisætte kræfter til at være, at lære og at
  skabe selv og sammen med andre
• - læs fx Anerkendende pædagogik af Bente Lynge.
  Dansk Psykologisk Forlag, 2007

22
Narrativ metode i vejledning

• Støt elevens narrative kompetence
• At kunne sortere sine erfaringer
• At kunne give en meningsgivende rækkefølge i
  erfaringerne
• At kunne fortælle om vejen til mål, ønsker, håb
  og forventninger
• - problemet skal være problemet og ikke personen

23
Narrativ metode i vejledning (fortsat)

• Den dominerende historie vil dukke op først
• Åben døren til de alternative historier ved at
  udsulte den dominerende historie, spørg fx til
  succesoplevelser, situationer hvor personen har
  skullet træffe et valg
• Brug vidnegrupper på 3 5 elever med fokus på
  genfortælling af gruppemedlemmernes historie

24
Classroom mangement

• Få en god start på et undervisningsforløb fra
  første dag, overplanning
• Etabler adfærdsregler meget gerne på tværs af
  skolen og diskuter rationalerne med eleverne
  fra første dag. Gør dem konkrete, skriv dem ned,
  hold antallet nede på 10
• Lær elevernes navne

25
Classroom mangement (fortsat)

• Etabler regler for aflevering af opgaver
• Etabler i samråd med eleverne et system af
  konsekvenser ved brud og gentagne brud på regler
  fremmøde, brug af mobiltelefoner under
  undervisningen, manglende opgaveløsning,
  forstyrrelse af undervisningen, grimt sprog og
  mobning
• Vær fast, konsistent og konsekvent det giver
  tryghed og overskuelighed

26
Dig selv som lærer

• Har du et positivt selvbillede af dig selv som
  underviser?
• Er du fagligt set på omgangshøjde?
• Hvordan ser du på de unge?
• Hvordan ser du på dine kolleger?
• Hvordan har du det med ledelsen?
• Er du psykisk og fysisk i god form?

27
Dig selv som leder

• Har du det godt med din bestyrelse?
• Er det dig, der udmønter bestyrelsens overordnede
  strategien for skolen?
• Har du et team, en gruppe, du kan sparre med?
• Er du respekteret af dit personale?
• Har du sørget for at have et feedback system?
• Er du synlig i det daglige også i
  undervisningssituationerne og i
  opholdsfaciliteterne?
• Er der tilstrækkelig fokus på og ressourcer til
  den svageste del af elevgruppen?