Peter Nedergaard: Varieties of Capitalism

1
Peter NedergaardVarieties of Capitalism VoC
det komparative studium af avancerede
kapitalistiske lande

• Dagsorden
• Hvad gør VoC op med?
• Hvad går VoC ud på?
• Tyskland som case koordineret markedsøkonomi
  (CME)
• USA som case liberal markedsøkonomi (LME)
• Sammenligninger mellem CME og LME
• Eksempler på anvendelse af VoC-teorien

2
Overordnet præsentation
En af de internationalt set mest toneangivende
teorier i moderne komparativ politik Varieties
of Capitalism (VoC) Hovedophavsmand Peter A.
Hall professor i statskundskab på Harvard
University Et grundlæggende opgør med
konvergensteorien at de avancerede
kapitalistiske økonomier vil bevæge sig i samme
neoliberale retning.
3
Hovedspørgsmål i VoC
Hovedspørgsmål Hvorfor er der vedvarende
forskelle i indretningen af de økonomisk-politiske
systemer i de avancerede kapitalistiske
lande? Er det blot langsommelighed eller er
der andet på spil?
4
Peter A. Hall
5
Tre teoretiske perspektiver har domineret studiet
af komparativ politiks analyser af moderne
kapitalisme

• Moderniseringsperspektivet
• Nøgleaktørerne var især embedsmænd i centrale
  ministerier.
• Den planlagde den industrielle modernisering.
• Fokus på deres indflydelse via offentlig
  planlægning.
• Undersøgte lande Frankrig, Japan, UK.
• VoC-kritik Overdriver, hvad det offentlige kan
  udrette.

6
Tre teoretiske perspektiver har domineret studiet
af komparativ politiks analyser af moderne
kapitalisme

• 2) Det neo-korporative perspektiv
• Fokus på staternes evne til vedvarende at
  forhandle aftaler igennem mellem arbejdsgivere og
  lønmodtagere.
• Denne evne afhang generelt af centraliseringen af
  fagbevægelsen, jf. Olsons handlingslogik kun en
  centraliseret fagbevægelse kan overvinde
  incitamentet til at free-ride.
• Undersøgte enheder Små højtudviklede europæiske
  økonomier (DK, Sverige, NL, Østrig).
• VoC-kritik Underdriver rollen for virksomhederne
  og arbejdsgiverorganisationerne

7
Tre perspektiver har domineret analysen af
komparativ politiks studier af moderne kapitalisme

• 3) Franske reguleringsskole
• Social Systems of Production analyser af tætte
  produktionsnetværk i forskellige regioner.
• Undersøger, hvordan institutioner skaber tillid
  og fremmer læring.
• Undersøgte enheder Baden-Württemberg,
  Norditalien.
• VoC-kritik Fokus forskelligt fra VoC, som
  analyserer de forskelle på nationalt niveau, der
  påvirker institutionerne.

8
VoCs teoretiske karakteristika rødder

• En politologisk institutionel teori med
  virksomhederne i centrum for det politiske system
  virkemåde.
• Virksomhederne er helt centrale, for de har
  afgørende indflydelse på den politiske proces.
• Rødder i historisk-institutionelle teori og med
  et sikkert mikro-fundament som i rational
  choice-teorien.

9
VoC flytter statskundskabens fokus fra parlament
til virksomhed
10
VoCs elementer 

1. Aktørcentreret teori antagelsen er, at
   aktørerne rationelt forfølger deres egeninteresse
   i strategisk interaktion med andre aktører.
2. Mange aktører individer, regeringer,
   producentgrupper osv., men virksomhederne er de
   helt afgørende politiske aktører i en
   kapitalistisk økonomi.
3. Synet på virksomhederne et relationelt
   perspektiv, dvs., at det afgørende for en
   virksomhed er de relationer, som den er i stand
   til at etablere internt (i f.t. ansatte) og
   eksternt (i.f.t. klienter, aktionærer,
   regeringer, erhvervssammenslutninger osv.).
4. De mange forskellige relationer kræver
   koordination Hvordan koordinerer virksomhederne
   disse relationer?

11
Fem vigtige koordinationsproblemer, som
virksomhederne står overfor

• Virksomhedernes eksterne relationer relationer
  til andre virksomheder, leverandører, klienter
  hvordan skal samarbejdet være?
• Industrial relations hvad er direktørens
  position? Hvilken rolle spiller fagforeningerne?
• Erhvervsuddannelse og oplæring hvor sikres
  arbejdskraftens færdigheder?
• Ansatte sikre deres kompetencer, sikre at de
  arbejder for virksomhedens bedste udnyttes de
  ansattes viden?
• Corporate governance hvordan opnås adgang til
  kapital?

12
To måder at løse koordinationsproblemerne på

• Alt efter, hvordan virksomhederne løser
  koordinationsproblemerne på de fem områder, kan
  der identificeres i hvert fald to typer af
  politiske økonomier
• LME liberale markedsøkonomier (angelsaksiske
  lande)
• CME koordinerede markedsøkonomier
  (kontinentaleuropæiske lande)

13
To koordinations-idealtyper

• LME liberale markedsøkonomier
• koordination på baggrund af markedet
• udbud-efterspørgsel
• konkurrencebaseret
• kontrakter styrer relationerne
• stor prisbevidsthed.
• CME koordinerede markedsøkonomier
• koordination hviler i høj grad på
  ikke-markedsrelationer
• netværk samarbejde
• strategisk interaktion
• langt fra alt er kontraktreguleret.

14
Særlige institutionelle indretninger leder hen
til særlige typer af virksomhedsrelationer
VoCs påstand Virksomhederne bevæger sig i den
retning, hvor de kan finde institutionel støtte.
Institutionerne er rammen om virksomhedernes
koordinationsforsøg i f. t. deres
relationer Institutioner formelle OG
uformelle regler Formelle regler er som oftest
nødvendige for at sikre koordinationen. Det kan
de uformelle regler ikke alene, men samtidig ER
uformelle regler vigtige.
15
Formelle regler ER som oftest nødvendige
16
Institutioner er vigtige, fordi de reducerer
usikkerheden.
Sikrer, at der kan indgås credible commitments
via markedet og andre steder. Institutioner har
også betydning for udveksling af informationer,
for overvågning af adfærden og for sanktioner af
afvigelser.
17
Konkrete, fysiske institutioner

• Konkret omfatter disse institutioner
• erhvervsorganisationer
• fagforeninger
• netværk m.h.t. krydsejerskab
• og hele lovgivningen (sanktioneret af politi og
  domstole)på området.

18
Instutitionel infrastruktur og virksomhedsstrategi

• Institutionerne tilbyder virksomhederne et
  bestemt sæt af muligheder.
• Virksomhederne må forventes at trækkes i retning
  af strategier, som udnytter disse muligheder.
• Den institutionelle struktur betinger
  virksomhedsstrategien, men der er ikke tale om
  determinisme.
• Forskelle mellem virksomhedsstrategier må derfor
  forventes i LME og CME

19
Institutionelle komplementariteter I
Institutionelle komplementariteter forstærker
forskellene mellem LME og CME. Lande med en
bestemt type koordination i én sfære af økonomien
tenderer mod at udvikle komplementære praksisser
i en anden. Fx den danske arbejdsmarkedsmodel
Forhandler løn med arbejdsmarkedets parter. -
men forhandler også samtidig andre forhold som fx
uddannelse, arbejdsmiljø, pensionsforhold osv.
20
Den danske model indebærer mange
komplementariteter
21
Institutionelle komplementariteter II

• I LME
• Lav beskyttelse i ansættelsen.
• Lille erhvervsuddannelsesindsats.
• Meget fleksible produktionsfaktorer.
• Skaffer kapital via markedet (og ikke via særlige
  forbindelser til bankerne).
• Stor lønforskel.
• Stor evne til radikale innovationer (og ikke til
  løbende inkrementelle innovationer).
• I CME Lige modsat.

22
CME Tyskland som case

• Virksomhedernes eksterne relationer
• Der er tætte netværksforbindelser mellem
  ledelser og managers i andre virksomheder.
• Fremmes af
• a) krydsejerskab og
• b) fælles medlemskab af aktive erhvervsorganisatio
  ner, hvilket skræmmer mulige fjendtlige
  overtagelsesforsøg væk.

23
CME Tyskland som case

• 2) Industrial relations
• Direktøren CEO er sjældent enehersker i en
  tysk virksomhed som i USA.
• Konsensus beslutningstagning dominerer.
• Der er incitamenter til at agere i netværk.
• - Der er i direktionen lagt mindre vægt på
  aktieoptionsprogrammer.

24
CME Tyskland som case

• 3) Arbejdskraftens færdigheder
• Meget velkvalificeret arbejdskraft, som har
  opnået en betydelig autonomi.
• For at undgå, at enkelte grupper af medarbejdere
  udnytter positionen, findes der et net af
  koordinerende forhandlinger sted om fælles
  overenskomster vedr. løn, medbestemmelse,
  klausuler ved ansættelse osv.
• Kraftige nationale investeringer i uddannelse og
  træning, som konkret kan bruges i virksomhederne.
  Ofte er uddannelse og træning kraftigt offentligt
  subsidieret, dvs. man undgår free-riding.
• Effektive erhvervsuddannelsessystemer med dybe
  rødder lærlingeuddannelsessystemet stammer fra
  Tyskland.

25
Erhvervsfaglige grunduddannelser en CME
specialitet
26
CME Tyskland som case

• 4) Udnyttelse af de ansattes viden
• Ofte lange ansættelseskontrakter.
• Erhvervsorganisationer fremmer bevidst
  spredningen af ny teknologi.
• Konkurrencen mellem virksomheder er ofte baseret
  på nicheproduktion snarere end masseproduktion.
• Ansattes commitment er direkte sikret via lange
  ansættelseskontrakter.

27
CME Tyskland som case

• 5) Corporate governance
• Kapitaltilførslen er sikret uafhængigt af
  småudsving i profitabiliteten. Virksomhedernes
  ry er vigtigt.
• Det finansielle system skaffer kapital til
  virksomhederne, som ikke udelukkende beror på
  offentliggjorte data fra virksomhederne.
• Kapitalen er tålmodig.
• Inside information er vigtig.

28
 LME USA som case

• Virksomhedernes eksterne forbindelser
• Fokus på virksomhedernes værdi på børsen og
  skiftende kursværdiændringer i den forbindelse.
• Fjendtlige overtagelser er altid en mulighed
  kan rydde ud i ineffektive virksomheder.
• Der mangler tætte netværk mellem virksomhederne.
  Er ofte forhimdret af konkurrencelovgivningen.
• Der er fokus på virksomhedernes offentlige værdi
  og profitabilitet virksomhedernes ry er
  langt mindre vigtigt.

29
Wall Street er symbolet på amerikansk kapitalisme
det er ingen tilfældighed
30
 LME USA som case

• 2) Industrial relations
• Arbejdsmarkedsrelationer er i høj grad baseret på
  individuelle relationer mellem lønmodtagere og
  arbejdsgivere.
• Fagforeningerne spiller i den forbindelse som
  regel en perifer rolle.
• Flydende arbejdsmarkeder fleksibiliteten er
  stor.

31
 LME USA som case

• 3) Arbejdskraftens færdigheder
• Virksomhederne er tøvende med selv at investere i
  lærlingesystemer, da ikke har nogen garanti for,
  at de uddannede bliver i den finansierende
  virksomhed.
• Selv på business- og ingeniørområdet lægges der
  på universiteterne vægt på helt generelle
  færdigheder snarere end på specifikke
  færdigheder.
• Der er til gengæld stor vægt på in-house oplæring
  i virksomhederne.

32
 LME USA som case

• 4) Udnyttelse af de ansattes viden
• Ansættelsen er baseret på markedsrelationer, hvor
  kontraktlovgivningen og konkurrenceklausuler
  vigtige.
• Systemet har svært ved at håndtere credible
  commitments udover en vis kortere periode.
• Teknologioverførsel sker især via ansættelser i
  nye virksomheder.
• Nødvendigheden af effektiv patentering fremhæves.
  Kan bevare viden i virksomheden.

33
 LME USA som case

• 5) Corporate governance
• Tilførsel af kapital afhænger altid af nuværende
  profitabilitet.
• Det sker via markedet ofte som aktier eller
  virksomhedsobligationer.
• De offentlige oplysninger er afgørende. Rating
  bureauer vigtige

34
Sammenligning mellem CME og LME - begrebet
komparativ institutionel fordel

• Bestemte institutionelle baggrunde giver
  virksomheder fordele ved at deltage i specifikke
  aktiviteter.
• Virksomhederne har f.eks. forskelligartede
  strategier p.g.a. forskelle i den institutionelle
  opbakning til markedsbaseret hhv.
  ikke-markedsbaseret koordination i hver enkelt
  type økonomi.
• Lande får dermed komparative fordele i
  forskellige aktiviteter og produkter.

35
F.eks. radikal versus inkrementel innovation
Radikal innovation fx nybrud i IT her og nu
ekstraprofit én direktør bestemmer. Inkremente
l innovation fx flytte biler op i værdikæden
langsigtet investering konsensus/
gruppebeslutning.
36
Radikal versus inkrementel innovation
37
Hurtige jobskift versus langtidsansættelse i
samme virksomhed
Hurtige skift personlig karriere
førsteprioritet generelle færdigheder, som kan
bruges alle steder. Samme sted personlig
karriere virksomhedens interesser specifikke
færdigheder, som især kan bruges i den
virksomhed, som man allerede er ansat i.
38
Politisk systemtype

• LME ofte stærke regeringer af
  Westminster-typen, flertalsvalg i
  enkeltmandskredse.
• Opfattelse af liberalisering som deregulering.
• CME ofte konsensusprægede regeringer,
  koalitioner, mindretalsregeringer,
  forholdstalsvalg.
• Opfattelse af liberalisering som reregulering

39
To politikertyper LME og CME?
40
En tredje type? Middelhavs-markedsøkonomier

• MME Middelhavs markedsøkonomier
• Stor landbrugssektor.
• Kraftig statsintervention.
• Ikke-markedsmæssig koordination m.h.t.
  virksomhedsfinansiering.
• Liberalt arrangement m.h.t. relationer mellem
  ledere og ansatte. Direktører er eneherskere.
• Svage stater med svage kontraktrelationer og svag
  koordination.
• Portugal, Irland, Grækenland, Spanien
  PIGS-lande.

41
Når LME og CME ikke konvergerer

• Når LME og CME ikke konvergerer skyldes det, at
  de eksisterende systemer indeholder store
  positive feed backs.
• Globalisering betyder mere deregulering i LME og
  reregulering i CME (f.eks. Vi EU).
• Påstand i VoC
• Globalisering fremmer forskellene fjerner dem
  ikke.
• Globalisering øget prisorientering, produktion
  præget af lavere medarbejderfærdigheder i LME.
• Globalisering bevægelse op i værdikæden i CME.

42
Liberales kritik af VoC
Udviklingen går mod en verdenskapitalisme og ét
marked med forskellige hastigheder og under
forskellige historiske betingelser
institutionel konvergens. F.eks. går alle råd
fra IMF, OECD og til en vis grad EU i den samme
neoliberale retning. Liberale Til sidst vil de
liberale markedsbaserede løsninger vinde over de
koordinerede markedsøkonomier.
43
Der er kun én model Verden er flad
44
Marxisters kritik af VoC
Det er en misforståelse at tale om, at der
eksisterer forskellige kapitalismemodeller som
sådan. Det lader sig bedre forstå som resultatet
af forskellige klassekoalitioner. Wolfgang
Streeck Tyskland (CMEen par excellence) er
f.eks. på vej væk fra at være en koordineret
markedsøkonomi netop pga. ændrede
klassekoalitioner ( svækkelsen af den
organiserede arbejderklasse).
45
Konstruktivisters kritik af VoC

• Konvergens-divergens mellem nationalstater er
  ikke brugbare begreber til at forstå det moderne
  kapitalistiske samfund med.
• Hermed lægges der i VoC al for megen vægt på de
  nationale konstruktioner.
• Nationalt tilhørsforhold har betydning for folks
  identitet, men er for længst sprængt af
  virksomhederne (Crouch).
• Den nationale institutionelle ramme ikke så
  ensartet som forudset i VoC. Der er elementer af
  de forskellige modeller i alle lande (Sabel
  Zeitlin).

46
Har virksomhedernes for længst sprængt VoCs
nationalstatsramme?
47
Korporatistisk kritik af VoC

• Betydningen af virksomhederne er blevet
  overbetonet.
• Der mangler fokus på staternes og lønmodtagernes
  rolle for samfundsindretningen.
• Power ressorces-skolens kritik (Esping-Andersen
  o.a.) LME er ikke et resultat af en manglende
  koordination, men af en fordelingskonflikt, som
  bestemte kræfter har vundet.
• Et resultat af, at arbejderklassen kan være mere
  eller mindre organiseret.

48
Eksempel 1 vedr. VoC - institutionel
komplementaritet

• Tysklands Wirtschafswunder efter anden
  verdenskrig
• arbejdsmarkedet blev relativt hurtigt
  rekonstrueret
• byggede på institutioner, som ikke kunne
  bombes
• uddannelsessystemet,
• arbejdsmarkedsmedbestemmelse og
• kollektive lønaftaler.
• Beviser VoCs overlevelsesdygtighed via
  institutionel komplementaritet.

49
Tyskland kom ovenpå via nøje samordnede
institutionelle komplementariteter
50

• Eksempel 2 vedr. anvendelsen af VoC -
  virksomhedsstrategi
• Pres fra japansk bileksport i 1980erne
• Reaktion i USA amerikansk bilindustri smeltede
  næsten ned.
• Reaktion i Tyskland tysk bilindustri bevægede
  sig op i et højere pris- og kvalitetssegment.

51
Eksempel på anvendelsen af VoC
Eksempel 3 ØMUen vedr. institutionel
komplementaritet ØMUen dyb gældskrise i især
Irland, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland.
Tilhører enten LME eller MME er det et
tilfælde? ØMU - krav om max. 3 pct. underskud
på de off. budgetter årligt og max. 60 pct.
akkumuleret. Forudsætter formelle og uformelle
institutionelle kompelmentariteter
tilbageholdenhed mht. off. udgifter, troværdig
skatteopkrævning, langsigtet økonomiske
udvikling, afstemt lav lønudvikling sikrer
konkurrenceevnen. Passer på CME-landene
Tyskland, Holland, (Frankrig), Østrig,
Luxembourg, Belgien, men ikke på MME- og
LME-landene. Der er institutionelle
komplementariteter mellem og ØMU og CME.
52
Protester over, at man ikke er et CME-land