Dias nummer 1

1
Made By RoboGenius
Made by RoboGenius
2
Jesper N. Jensen
Robin K. Asmussen
Susanne Andersen
RoboGenius
Nana S. Jensen
Morten S. Jensen
Søren Melchior
Made by RoboGenius
Mette Mie Christiansen
Claus Davidsen
3
Emnevalg
Golfstrømmen
Koraller
Bølgekraft
Dykkervilkår
Made by RoboGenius
4
Hoved-emne
Levevis?
Hvad vil vi vide om koraller?
Fødekæde?
Mennesket betydning for koraller?
Trusler mod koraller?
Hvad kan vi gøre for at beholdekoraller?
Formering?
Made by RoboGenius
5
Hvad er en koral
Koraller er et polypdyr. Et dyr der er nært
beslægtet med søanemonerne. Koraller findes både
som bløde hornkoraller og som hårde stenkoraller,
der har et indre skelet af kalk. Der omfattes
mere end 6000 forskellige arter. Der findes
koraller i de fleste af verdens have - også i det
danske hav. De flotteste stenkoraller, findes i
troperne. Det er stenkorallerne, som er de store
bygherrer. Det er dem, der står bag tropernes
enorme koralrev, med de flotte farver.Selve
korallen er et ret uanseeligt, lille dyr. Den
enkelte stenkoral bliver kun mellem 1-3
millimeter i diameter. Ikke særlig stor. Men
koraller lever i kolonier. Rigtig store kolonier.
De deler sig jævnligt, så kolonierne bliver
større og større. Det i sig selv skaber dog ikke
et koralrev. Der skal meget mere
til.Stenkoraller har en særlig evne. De kan
optage calcium fra havvandet og sammen med
kuldioxid udfælde dette som kalk. Hver koral
laver på denne måde en lille kop, hvor de sidder
godt beskyttet mod rovdyr. I en koloni med
tusindvis - måske endda millionvis af koraller -
bliver de mange små kopper til et kæmpestort
skelet af kalk, dækket af koraller. Grundlaget
for koralrevet er skabt.
Koraller er ikke særlig bevægelige. Det er kun
som larver, at de er i stand til at svømme. Som
voksne sidder de fast i deres kalkskelet og er
ikke i stand til bevæge sig. De kan sprede sig
ved at dele sig, men det går langsomt. Hvis de
vil vidt omkring må det derfor være som larver.
Det forklarer, hvorfor et koralrev - som består
af mange forskellige slags koraller - er mange
tusinde år gammelt. Og det giver en idé om, hvor
sårbart et koralrev egentlig er. Hvis koralrevet
ødelægges, kommer det altså ikke igen lige med
det samme.
Det tropiske koralrev.
6
Alger og koraller
Hvor findes koraller henne
En koral lever i et meget tæt samarbejde med de
tropiske mikroskopiske alger. Algerne lever i et
stort antal, inde i korallernes bløddele, som er
med til at give korallernes farve, og deres
liv. Algerne lever, som alle de andre grønne
planter, ved hjælp af sollyset, som de bruger til
sin formering, ved at omdanne kuldioxid til
levende væv. Algerne dækker langt den største del
af korallernes energibehov, og er med til at
giver korallerne fred og husly til algerne.
Algerne er egentlig forpligtet, fordi hvis
korallen dør, så dør algen også, og hvis algen
dør, så mister vi korallerne før eller senere. På
grund af algernes lys krav, kan korallerne kun
vokse nær havoverfladen. Da der er mest lys. De
fleste koraller rev ligger i ret lavt vand, og
størstedelen findes fra 20-30meters dybde, men de
kan også godt findes, helt ned til 70 meters
dybde. Det er forskelligt fra levested til
levested.
Korallerne findes stort set over alt men mest i
de tropiske have fordi at der er hav temperaturen
høj. Vi har også koraller i Danmark bare ikke
stenkoraller fordi at de skal have en hav
temperatur over 18 grader og helst 23-29 grader
for så gror de bedst. Der skal samtidigt være
meget salt i vandet. Alle disse særlige krav
skyldes korallernes symbiose med algerne og
korallernes evne til at udfælde kalk. Vandet skal
være varmt, så processerne kan fungere
tilstrækkeligt hurtigt. Der skal desuden være
store mængder af calcium i vandet, og der skal
være meget lys, så algerne kan lave fotosyntese.
7
Formering
Når en koralpolyp får en bestemt størrelse,
begynder den at skyde knopper. Små polypper
dannes ud fra den gamle polyp, som deler sig i
flere polypper. Knopskydningen foregår gennem
hele polyppens liv. Det er knopskydningen, som
gør, at kolonien bliver større og større.Da
knopskydningen eller delingen egentlig er en
kloning af den gamle polyp, involverer den
hverken æg eller sæd. Den er altså uafhængig af
kønsprodukter. Denne form for formering kaldes
for ukønnet formering.Men stenkoraller kan også
formere sig kønnet.Omkring to tredjedele af alle
stenkoraller er hermafroditter - de er altså både
han og hun og producerer både æg og sæd i samme
polyp. Resten af stenkorallerne har både
han-polypper og hun-polypper. Uanset om de er
hermafroditter eller ej, så er de i stand til at
formere sig kønnet. Det betyder, at æg og sæd
skal i kontakt med hinanden, og det er ikke så
lige til, når polypperne ikke kan flytte
sig.Nogle få koraller er i stand til at
befrugte sig selv og udruge æggene inden i
kroppen, men de fleste koraller er nødt til at
gyde æg og sæd ud i vandet. Og hvis der skal være
en rimelig chance for befrugtning, må korallerne
koordinere deres gydning. Det betyder, at de
gyder på samme tid - også selv om korallerne er
meget langt fra hinanden. Man ved ikke helt
præcis, hvad der sætter gydningen i gang, men det
har sandsynligvis noget at gøre med
vandtemperaturen, dagslængden og månens
bevægelser. Normalt gyder korallerne lige efter
solnedgang.
Når æg og sæd gydes ud i vandet, befrugter
sædcellerne de ægceller, som de kommer i kontakt
med. De befrugtede æg udvikler sig derefter til
en såkaldt planula-larve. Og den kan svømme. Ja,
det er faktisk det eneste tidspunkt i korallens
liv, hvor den er i stand til at bevæge sig over
større afstande. Det er altså korallens eneste
mulighed for at sprede sig mere end nogle få
meter. Larverne svømmer op til vandoverfladen og
lader sig føre med havstrømmene.Planula-larverne
svømmer med havstrømmene i op til to måneder.
Nogle bliver dog kun i det frie vand i et par
dage. Så søger de ned til bunden og sætter sig
fast. Når de har sat sig fast på bunden, begynder
de at forvandle sig til polypper. Fra nu af er
korallen ikke i stand til at flytte sig fra det
sted, hvor den har sat sig fast. Hvis forholdene
ikke er gode, risikerer polyppen at dø. Er de
derimod gode, vil polyppen vokse, dele sig og
over en årrække skabe en koloni af polypper og
dermed grundlaget for et nyt koralrev.
8
Trusler mod koraller
Koralrevene er truede - især af forurening. Skidt
i vandet kvæler korallerne eller skygger for
solen, så korallerne ikke kan lave fotosyntese.
Og så dør de. Til sidst står kun de blege
kalkskeletter tilbage. Både kan også ødelægge
koralrevene ved at sejle ind i dem og slå dem i
stykker.
- Nogle fiskere er også med til at ødelægge
koralrevenes økologiske balance. For nogle af de
hårde fiskemetoder som dynamit- og giftfiskeri
(cyanid) er udbredt, og er med til at ødelægge
balancen. - De voldsomme fiskerimetoder
nedbryder korallerne som levende økosystem og
efterlader en ufrugtbar undervandsørken, som gør
at de har svært ved at formerer sig. Eller når
fx mennesker bygger noget ude ved kysten, og
smider alt jord og ler ud i kystvandene, kvæler
de korallerne. - De mange hensynsløse turister
er også med til at ødelægge koralrevene, når de
f.eks. træder på korallerne under snorkning eller
tager dem med hjem som souvenirs. Korallerne er
til at beskytte, og ikke til at pynte i hjemmet.
- Ja, i hele verden er koralrevene stærkt
truede. Også de koraller i Norden. Udviklingen af
verdens koralrev har taget mange millioner af år,
at opbygge. Men det har dog kun taget få årtier
at ødelægge mere end 25 af verdens koralrev. -
En af de værste trusler mod tropiske koralrev
kommer fra det store antal mennesker, som flytter
ud til de tropiske kyster, hvor de udgør en
alvorlig trussel for korallerne, da forurening
fra husholdnings- og industrispildevand samt
minedrift og landbrugsproduktion truer den
økologiske balance på koralrevene. - Det høje
CO2-indhold i atmosfæren udsætter faktisk
korallerne for højere temperaturer og mere
ultraviolet lys. Det betyder, at korallerne
afbleges og i værste fald helt dør. I år 1998
førte det til, at 16 pct. af verdens koralrev gik
til.
- Også i de danske og nordiske koralrevene under
trusler. Det siges, at 30-50 pct. farvande er af
koldvandskorallerne i de farvande er ødelagt
eller skadet af bundtrawling.
9
Foto AP/Jose Enrique Soriano
Det 55 meter lange Rainbow Warrior II ramte
sårbart koralrev ud for Filippinerne. Greenpeace
ødelægger koralrev Af NIELS CHR.
BASTHOLM Greenpeace-skibet Rainbow Warrior II har
ødelagt koralrev ud for Filippinerne. Greenpeace-s
kibet Rainbow Warrior II var i vandet ud for
naturparken Tubbataha Reef Marine Park for at
undersøge konsekvenserne af den globale
opvarmning, da skibets køl ramte det sårbare
koralrev. Ifølge de første oplysninger er
omkring 96 kvadratmeter koralrev blevet
beskadiget af det 55 meter lange skib. "Uheldet
er meget beklageligt. Få minutter efter ringede
vi til marineparken og informerede dem om
hændelsen," siger Red Constantino fra Greenpeaces
afdeling i Sydøstasien. Miljøorganisationen
angiver et forældet kort udleveret af regeringen
på Filippinerne som årsag til episoden, men
påtager sig alligevel det fulde ansvar. Ifølge
Greenpeace troede kaptajnen, at han var halvanden
kilometer fra revet. Uheldet kommer til at koste
organisationen en bøde på 6.857 dollars - cirka
42.600 kroner.
10
Nordens koraller
I Danmark, findes der kun bobbel-koralller. Det
skyldes at vi jo ligger i den nordlige den af
Europa , hvor der jo er koldere end ved de
tropiske kyster. Og stenkoraller kan jo som sagt,
kun leve ved mindst 18. Hele året rundt. Det gør
at stenkoraller får mere varme, og energi. Så
bliver de store og flotte. Bobbel-korallerne
kan især findes ude ved den danske vestkyst. Men
man skal have set denne slags koral, før man
egentlig ved at man har fundet en bobbel-koral.

Man skal ikke længere væk end til Faxe for at
finde et af verdens ældste koralrev, som blev
dannet for ca. 65 mio. år siden. Og man har for
nylig fundet koralrev på flere hundrede meters
dybde i havet ud for Norges og Sveriges
vestkyster. På dybder mellem 50 og 400 meter
ligger et større antal små og store koralrev
langs den svenske og norske skærgårdskyst.
Nogle er på størrelse med en fodbold-bane,
nogle er flere kilometer lange og op til 30 meter
høje. Og alle bygget op som høje luftige
konstruktioner. Der er ikke nær det samme antal
arter som på de tropiske rev. Og korallerne er
heller ikke så farvestrålende som deres tropiske
slægtninge, fordi der ikke er alger associeret
til dem. Men de er enestående, fordi de
forekommer så spredt og på så små arealer.
En dansk bobbelkoral
11
Hvad kan vi gøre for at beholdekoraller i
Norden, (DK).
Koraller og deres nytte
Koralrevene er vigtige. Ikke bare fordi er
smukke, men koralrevene er nemlig hjemsted for en
lang række andre dyrearter søstjerner,
søpindsvin, krebsdyr, orme, fisk og mange flere.
Hvis koralrevene forsvinder, så forsvinder disse
dyr også. Man kan sige, at koralrevene er havenes
regnskove. At ødelægge et koralrev, svarer til at
fælde en regnskov. Antallet af dyrearter, som
forsvinder, vil være det samme. Korallerne er med
til at rense havet på sin egen måde, og det gør
så at alle dyrene, og alt det liv der findes i
havet vil kunne holde længere. Vi mennesker får
bedre føde fra havet at spise, vi kan bade i
noget mere rent vand. Koralrev beskytter
kysterne, da revene udgør en naturlig fysisk
barriere. Den muliggør udviklingen af en speciel
skovtype, der kaldes mangrove, som giver både
brændsel og fødegrundlag for kystbefolkningen.
Befolkningerne langs de tropiske kyster er stærkt
afhængige af de turismeindtægter, som sunde
koralrev kan frembringe. For mange turister komme
faktisk kun ned til de tropiske kyster fordi der
er så smuk, de kan dykke i lavt vand og se de
smukke koraller. Organismer i koralrev rummer et
stort potentiale for udvikling af
medicinalprodukter da nogle forskere allerede har
fundet bestanddele, som indgår i HIV- og
cancerbehandling.
I Danmark har vi også koraller, men vi bliver
ikke ved med at have koraller hvis udviklingen
fortsætter som den gør, vi kunne bla. gøre
ligesom de gør i Norge at frede de områder hvor
vi har koraller, forbyde skibe at sejle i
nærheden af dem for hvis de bliver ved med at
sejle hen over dem hele tiden for så forsvinder
algerne og korallerne kan ikke leve uden alger og
omvendt men lidt strøm skal algerne dog bruge, vi
skulle også forbyde bundtrawring da det også er
en stor fare for både korallerne og de
forskellige dyr og planter der bor i og ved
korallerne de tager nemlig et net helt ned på
bunden af havet og skraber henad havbunden og
tager alt fra sten, planter og dyr
12
Der skal gøres noget nu.
Lave en bestemt rute for fragtskibe og fartøjer
på havet så de ikke laver for mange bølger i
vandet, og på den måde hjælpe koraller lidt, for
koraller kan ikke leve uden alger og omvendt, og
alger vil helts leve i stille og roligt vand men
der skal alligevel være lidt strøm i vandet. Men
der kommer alt for mange bølger i vandet hvis der
er så mange der sejler på de samme områder hele
tiden. I Norge har de blandt andet fredet et
lille område med koraller, det har hjulpet rigtig
meget deroppe. For vi har jo brug for vores
koraller hvis vi fx. Får en flod bølger.
Korallerne i Danmark kan være en stor støtte,
hvis vi får en flod bølge..
På trods af en stor indsats fra mange personer,
forsvinder koralrevene med foruroligende hast, og
presset på disse følsomme økosystemer er stort.
Derfor er det nødvendigt med en massiv og
langsigtet indsats, som begrænser nedbrydningen
af koralrevene. Vi er nødt til at passe på de
store skatte, som findes under havoverfladen. For
naturens skyld. Og for menneskers. Vi mener
personligt at der skal strammes op på reglerne om
hvordan fx. dykkere skal behandle koralrevene.
For det kan ikke passe at de bare kan svømme
rundt og tro at de ejer havet, ved at lige snuppe
et stykke koral med hjem til pynt, for korallerne
er jo et nytte over hele verden både i havet og
på fastlandet. Der skal også strammes op på
nogle reglerne i udlandet, om hvor vidt der må
bygges ved kysterne det er gået alt for vidt med
byggerier og det er jo over hele verden, om
hvilke steder der må dykkes, altså at frede
nogle områder, ville være en god løsning.
13
Et filmspot, om beskyttelse af de danske koraller.
14
Kilder.

• Vi har haft kontakt med Esbjerg Søfart Museum,
  hvor vi snakkede med en havbiolog ved navn Lars.
  Han vidste dog ikke så meget om de danske
  koraller. Så han sendte os videre til Københavns
  zoo.
• Der fik vi så fat på en ukendt dame, som heller
  ikke kunne hjælpe os. Hun måtte så sende os
  videre til Øresunds Akvarium.
• Der lykkedes det så. Vi kom i kontakt med Jens
  Peder Jeppesen, som er havbiolog. Han ville
  gerne hjælpe, men vidste dog heller ikke særlig
  meget. Men han prøvede at svare på nogle
  spørgsmål, og han sendte noget information vi
  kunne læse igennem.

• Vi har søgt på Internettet, og fandt en del gode
  oplysninger.
• Har lånt bøger på biblioteket, om verdens
  koraller.
• Har hørt lidt fra vores omgangskreds

15
Konklusion.

• Tekst
• Tekst
• Tekst
• Tekst
• Tekst