Det l

1
Det lærende menneske

• Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for
  Kommunikation, Aalborg Universitet,
  lenet_at_hum.aau.dk

2
Program

• 8.30-10.00 Interview, fælles analyse, oplæg
• 10.00-10.30 Pause
• 10.30-12.00 Lidt mere om læring,
  refleksionsgruppe

3
Hvorfor forskningsmæssigt fokus på læring?

• Fra dannelsestænkning til naturalistisk
  udviklingsperspektiv (Rousseau)
• Fra undervisning til læring (centreret om eleven)
• Fra skolefokus til opmærksomhed på talrige
  kontekster for læring (arbejdspladslæring bliver
  forskningsfelt fra midten af 1990érne)

4
Læringsbegrebets opkomst

• 1) Evolutionsteori
• 2) Spørgsmålet om tilegnelse af praktiske
  færdigheder (fra vaner til læring)
• 3) Effektivisering af skolen. Meumann i Tyskland
  (hukommelse hos msk.), Thorndike i USA,
  lovmæssigheder i dyrs læring) (Danziger, 1990, p.
  102f).

5
De første studier i psykologien

• Ebbinghaus (indlæring af meningsløse stavelser)
• Læring hukommelse

6
Behaviorisme

• Watson (1878-1958) formede behaviorismens
  grundantagelser i 1913 i teksten Psychology as
  the behaviorist views it. Her fremhæver han, at
  psykologien må være en del af naturvidenskaben og
  må omhandle forudsigelse og kontrol af adfærd.
• Psykologi Studiet af lovmæssigheder i
  adfærdsregulering (stimuli-respons sekvenser)

7
Modreaktion

• Miller Galanter (1960) Mennesket er ikke
  styret af udefrakommende stimuli vi har planer
  og intentioner, som vi realiserer, og som
  bestemmer vores adfærd

8
Kognitivisme

• Kognitivisme Læring styres af planer og tænkning
  her bliver begrebet læring til dels erstattet
  med termen informationsprocessering.
• Konstruktivisme Læring er en intrapsykisk
  konstruktionsproces

9
Samtidig vokser eksistentialismen som en slags
psykologisk bølge

• Tilbagevending til det indre menneske

10
Et eksempel

• It may be that genuine learning may always have
  this dark side, this not-fully knowing what one
  is doing. It may be learnings creative aspect
  and perhaps this is what differentiates learning
  from training where each step is as explicit as
  the over-all goal. Moreover training is usually
  initiated by someone else whereas learning seems
  to spring from oneself (Giorgi, 1975, p. 96 An
  Application of Phenomenological Method in
  Psychology)

11
Jeg lærer

• Colaizzi (1998) genuin læring en voldsomt
  personligt transformerende form for læring.
• Genuin læring er faktisk vanskelig (Ibid
  200)genuin læring er en tidsbestemt udfoldelse,
  der aldrig kan fuldføres helt. genuin læring
  rammer os voldsomt (Ibid 202) (Colaizzi, 1998,
  Læring og eksistens. I Hermansen, M. (red.). Fra
  læringens horisont. Århus Forlaget Klim).

12
Der gennemføres interviewstudier

• (Marton, Alba Beaty, 1993, p. 27f) Et
  læringsmiljø er et sted, hvor man kan tilegne
  sig
• 1) ny information og viden
• 2) øge sin forståelse af noget
• 3) tilegne sig nye færdigheder
• 4) udvikle sin selvforståelse

13
Hvilke billeder på læring?

• 1) et mekanisk objekt, der reagerer på stimuli
• 2) et computerlignende rationelt menneske, der
  via læring ændrer regler og procedurer for at
  behandle symboler
• 3) et individ, der aktivt konstruerer sin egen og
  måske ligefrem ideosynkratiske forståelse af
  verden (Entwishle Smith)
• Læring som personligt transformerende proces

14
I 1970erne Mere sociale perspektiver på læring
vokser frem
15
De gamle teorier har problemer

• Praksischokket i mødet med et arbejde efter en
  formel uddannelse. Viden er ikke blot en
  størrelse som tilegnes og anvendes uproblematisk
  på tværs af kontekster.
• Den traditionelle model for læring forstået som
  Transmission-internalisering-transfer-anvendelse
  er problematisk (Lave, 1988)
• Med det postmoderne har der udviklet sig en
  bredere accept af forskellige former for viden og
  læring, kropslig viden, pragmatiske og lokale
  former for viden (Lyotard, 1986)
• Der er sket en øget specialisering på alle
  planer. I dag er arbejdspladserne så
  specialiserede, at det kræver en fortsat og
  vedvarende læreproces (livslang læring).

16
Et eksempel

• Jean Lave foretager feltstudier blandt lærlinge i
  Liberia. Hun forventede, at det var undervisning,
  hun skulle observere. Men hun så ingen
  undervisning fra mestrene, og dette medførte, at
  Lave forlod den pædagogiske kutyme om, at læring
  bygger på undervisning.
• I forhold til de komplekse læreprocesser er det
  således spørgsmålet om at overdrage legitimitet,
  der er central. Det er lærlingenes relationer til
  andre lærlinge, der organiserer mulighederne for
  at lære. Læring er det mest grundlæggende
  fænomen (Lave Wenger, 1991, s. 30, s.92).

17
Videre

• Mesterskrædderne skal støtte lærlingene, før
  disse kan få legitim adgang til deltagelse i
  fællesskabets produktive virksomhed. Den måde
  hvorpå lærlinge sikres en sådan legitim adgang,
  hviler på karakteren af arbejdsdelingen i det
  sociale miljø, hvori praksisfællesskabet er
  placeret.
• Legitim perifer deltagelse er således et
  analytisk begreb, der kan anvendes til at forstå
  læring som et socialt fænomen. (Lave Wenger,
  1991, s.29). Det legitime må således bestå i, at
  der skaffes plads, og der afsættes ressourcer til
  den lærende, mens det perifere må ses som et
  perspektiv vedrørende adgang til og udbygning af
  videreudvikling.

18
Læring i praksis

• Praksis omfatter de implicerede personer, hvad de
  gør, hvordan hverdagslivet er, hvordan mestre
  taler, går, arbejder og opfører sig i al
  almindelighed, hvordan mennesker som ikke er en
  del af praksisfællesskabet, interagerer med det,
  hvad andre lærende foretager sig, og hvad lærende
  skal lære for at blive fuldgyldige praktikere.
• Endvidere indeholder praksis forbilleder, som en
  grund og motivation for læringsvirksomheden,
  herunder mestre, færdige produkter og mere
  erfarne lærlinge, der er på vej til at blive
  fuldgyldige praktikere. Forståelsen af praksis
  udvikles gennem skiftende deltagelse i
  arbejdsdelingen og skiftende relationer til
  igangværende fællesskabspraksisser og skiftende
  sociale relationer i fællesskabet (Lave Wenger,
  1991, s. 35, s. 95).

19
Fortsat

• Viden, aktivitet og sociale relationer er knyttet
  tæt sammen.
• Det har derfor afgørende betydning i den
  situerede lærings teori, hvordan praksis
  organiseres og ikke mindst hvilke relationer, der
  etableres mellem de deltagende aktører. Det er
  således praksisfællesskabets organisering af
  betingelser for læring, der er central.

20
Et eksempel (Emil)

• I Hvis du skulle beskrive, hvornår du lærer
  noget, hvornår gør du så det?
• Emil Hvornår jeg lærer noget?
• I Ja, hvad vil det sige at lære noget?
• Emil Det er at få stillet en udfordrende
  opgave, som jeg egentlig ikke kender noget til,
  og som jeg så skal have hjælp til. Ja lære selv
  at sidde og lave det, ikke bare oppe i hovedet og
  så få det til at virke.

21
Fra fiasko til succes i oplæringsforløbet

• I "Hvad er det, der er godt ved at være i
  instrumentafdelingen?
• Emil Det er, at .du bestemmer sådan set selv,
  om du lige vil lave noget fejlfinding eller lige
  vil sidde og slappe af med noget kalibrering
  eller et eller andet. Hvis du nu kører fast i et
  eller andet, så kan du bare få lov til at tage
  noget andet. Alle er hjælpsomme hernede. Man
  lærer meget mere. Eller man lærer noget, hedder
  det (latter). Det vil jeg ikke sige, at man
  gjorde de andre steder."
• I Du siger også noget med, at du kommer ud til
  grænsen af det, du kan?
• Emil Ja for jo flere opgaver du løser, jo
  sværere får du. Når de mener, man er klar til
  det, så får man bare noget sværere og sværere
  indtil man går kold.

22
Her bliver jeg respekteret som elektronikmand

• Emil Jamen hernede bliver jeg ikke sat til
  pissearbejde jo selvfølgelig gør man det en
  gang imellem, vi må jo alle sammen tage noget af
  slæbet. Men også her den anden dag, da fik vi ros
  for, at det var det laveste antal, vi har haft
  til kald. Så det var fedt nok. Men jeg synes
  også, at hernede bliver man ikke bare, der bliver
  man sgu da respekteret som en elektronikmand, der
  bliver man sat til det, de andre også laver."

23
Mere alment

• Læring er ikke konfliktfri.
• Læring gennemføres ud fra personers særlige
  ståsteder og perspektiver.

24
Læring betinges af

• Organisering af praksis, adgang til
  læringsmuligheder, den enkelte person

25
Hvad er et godt læringsmiljø? Fuller Unwin
(2004)

• Ekspansive læringsmiljøer Adgang til
  videreuddannelse, klar oplæringsplan, teamwork,
  innovativt fokus, visioner for arbejdspladslæring
  
• Restriktive læringsmiljøer Begrænset adgang til
  videreuddannelse, fastholdelse i rutinearbejde,
  ingen anerkendelse af medarbejdere som lærende,
  ingen oplæringsplaner og top-down perspektiv på
  ekspertise

26
Refleksionsopgave

• Hvad er opfattelsen af læring hos jer godt,
  farligt, folks egen opgave?
• Hvordan organiserer I muligheder for læring?
• På hvilke måder får medarbejderne adgang til
  læring og muligheder for at udvide eget
  rådighedsrum?
• Hvad er et godt læringsmiljø?

27
Contu, A., Grey, C. Örtenblad, A. (2003).
Against learning. Human Relations, Vol. 56(8),
931-952

• Læringsdiskursen er problematisk
• Læring anskues som noget definitivt godt (lige så
  vigtigt som motion..)
• Hvem har ret til at lære, virkelig læring er
  farlig for organisationer
• Organization and learning are essentially
  antihetical.to learn is to disorganize and
  increase varity. To organize is to forget and
  reduce variety (Op.cit., . 934)
• Men læringsbegrebet bruges som et teknologisk
  redskab for organisatorisk ingeniørkunst..
• Egentlig læring er dog måske skjult, sprænger
  rammer, går i uforudsete retninger