Johannes E. Hohlenberg (JH) (1881-1960):

1
Johannes E. Hohlenberg (JH) (1881-1960)

• 1. JHs livsforløb.
• 2. JHs vigtigste bøger.
• 3. Rudolf Steiners tre-greningslære. Oversigt.
• 4. Rudolf Steiners tre-greningslære Det
  menneskelige arbejde.
• 5. Relationerne mellem de tre sfærer.
• 6. JHs syn på arbejdsløshed I-II.
• 7. JHs præmisser for et eksistensminimum.

2
JHs livsforløb

• Forfatter, maler.
• Bøger om Østens tænkning og mystik
• Ledende rolle i den antroposofiske bevægelse i
  Skandinavien.
• Kontakt med J.A.K-bevægelsen.
• Ophold i Norge under 2. Verdenskrig.

• Kendt for to bøger om Søren Kierkegaard i
  1940erne.
• Redaktør af tidsskriftet Øjeblikket 1947-53.
• Fremsætter alternativt forslag til Grundloven i
  1953.
• Kritik af den parlamentariske kommission i 1955.

3
JHs vigtigste bøger

• 1. Yoga i dens betydning for Europa. 1916
• 2. Goethes Faust i det tyvende Aarhundrede. 1928.
• 3. Mellem Enevælde og Diktatur. 1932.
• 4. Bogen om J.A.K. 1935
• 5. Søren Kierkegaard. 1940.
• 6. Kampen mod staten. En krog i Leviathans næse.
  1947.

• Den ensommes Vej. En fremstilling af Sørens
  Kierkegaard værk. 1948.
• Den trange port. Når saltet mister sin kraft.
  Oslo 1948.
• Ugleæg. En samling aforismer. 1952.
• Ansigtet bag masken. Hvad den parlamentariske
  kommission ikke ville vide. 1955.
• Kulturens forvandling. 1995.

4
Rudolf Steiners tre-greningslære. Oversigt

• 1. Tre funktioner 1. Det retslige-politiske liv
  (produktion af tryghed, rettigheder). 2. Det
  kulturelle, åndelige liv (produktion af evner) 3.
  Det økonomiske liv (produktion af varer,
  interesser)
• 2. Tre idealer 1. Lighed. 2. Frihed. 3.
  Broderskab.
• 3. Mod statens ene-suverænitet nationens -,
  folkets -, flertallets - suverænitet. Mod
  tendenserne til totalitarisme.

• 4. Politikkens område Flertallets suverænitet.
  Kulturens området individets suverænitet.
  Økonomiens område Gruppernes (associationers
  suverænitet).
• 5. Penge og ejendomsret til jord, arbejde og
  kapital hører til det retslige politiske område.
• 6. Staten skal sikre et eksistensminimum eller en
  andel af samfundsarven.

5
Forholdet mellem de tre funktioner, sfærer

• 1. Hver sfære præget af en egen impuls og
  tilpasset menneskenaturen.
• 2. Mod erhvervslivets bestemmelse og dominans af
  det politiske og det kulturelle liv.
• 3. Hver sfæres selvstyre, selvstændighed,
  hovedprincip fra een sfære kan ikke være
  afgørende i de andre sfærer.
• 4. Samvirke, gensidig påvirkning, korrigering
  mellem sfærerne.
• 5. Enhed ikke skabt af central magt, men igennem
  samvirke og i det enkelte menneske.

6
Rudolf Steiners tre-greningslære Det
menneskelige arbejde.

• 1. Det individuelle, åndslivets området
• Friheden som princip for arbejdet som udfoldelse
  af
• indsigt og evner
• 2. Det retslige-politiske område
• Ligheden som princip for arbejdet i fordelingen
  af dets
• produkter
• 3. Det økonomiske livsområde
• Broderskabet som princip for arbejdet med hensyn
  til
• dets motivation og retning

7
Relationerne mellem de tre sfærer

• 1. Den økonomiske sfære (broderskabets sfære)
  befrugtes af ånds- og kulturlivet (frihedens
  sfære) igennem individernes indsigt og evner i
  kraft af brugsret til kapital og jord. Til
  gengæld afgiver den økonomiske sfære
  (broderskabets sfære) gaver til ånds- og
  kulturlivet (frihedens sfære).
• 2. Den retslige-politiske sfære (lighedens sfære)
  sikrer lige ret til en minimal behovsdækning og
  lige brugsret til ressourcer i forhold til den
  økonomiske sfære (broderskabets sfære). Til
  gengæld afgiver den økonomiske sfære
  (broderskabets sfære) skat til det
  retslige-politiske liv (lighedens sfære).

8
JHs syn på arbejsløshed I

• 1. Det er arbejdets frugter der søges, ikke
  arbejdet.
• 2. Arbejde er nødvendigt, men ikke for den
  enkelte.
• 3. Nødarbejder løser ikke problemet.
• 4. Maskinerne fortrænger menneskene.
• 5. Dårligt at afskaffe maskinerne.
• 6. Hvad arbejdet betyder sjæleligt.
• 7. Arbejdsløshed betyder frihed.

9
JHs syn på arbejdsløshed II

• Man må skelne mellem tre problemer, der må løses
  uafhængigt af hinanden
• 1. Hvorledes får den enkelte, hvad han behøver af
  livsfornødenheder?
• 2. Hvorledes skal den enkeltes deltagelse i
  arbejdet ordnes?
• 3. Hvorledes får den enkelte et indhold for sit
  liv, når arbejdet ikke længere optager
  størsteparten af hans tid?

10
JHs præmisser for et eksistensminimum

• 1. Mennesket er ikke en arbejdsmaskine,
  arbejdskraften bør ikke ses som en vare.
• 2. Arbejdsdelingen betyder, at man ikke arbejder
  for sig selv, men at alle arbejder for alle.
• 3. Der som nogen ikke vil arbejde, så skal han
  heller ikke have føden er en dårlig moralsk og
  samfundsmæssig rettesnor
• 3. Maksimen Enhver skal have det fulde udbytte
  af sit arbejde gælder ikke mere.
• 4. Den sociale grundlov Sundheden i et
  fællesskab af samarbejdende mennesker er desto
  større, jo mindre den enkelte gør krav frugterne
  af sit arbejde for sig selv, det vil sige, jo
  mere han afgiver af disse frugter til sine
  medarbejdere, og jo mere hans egen behov ikke
  tilfredsstilles af hans ydelser, men af de andres
  ydelser.
• 5. Et eksistensminimum skal ses som en
  beskyttelse mod økonomisk udbytning.
• 6. Alle bør have en andel af den fælles arv.
• 7. Skal der ikke være nogen modydelse? Svar
  Selve forbruget, er tilstrækkelig modydelse.