With%20great%20power%20comes%20great%20responsibility%20-%20om%20filosofi%20og%20(superhelte)tegneserier

1
With great power comes great responsibility- om
filosofi og (superhelte)tegneserier

• Carsten Fogh Nielsen
• Postdoc v. Institut for Kultur og Samfund, Aarhus
  Universitet
• cafo_at_dpu.dk
• _at_Filoffen

2

• Hvad gik der galt? Filosoffen og tegneserierne
• Filosofi og populærkultur
• Filosofi og (superhelte)tegneserier.

3

• Hvad gik der galt?
• Filosoffen og tegneserierne

4
Portræt af filosoffen
5
som ung mand
6
(No Transcript)
7

• To ting fylder sindet med stadig fornyet og
  tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere og jo
  mere vedholdende jeg tænker over dem
  Stjernehimlen over mig og moralloven i mig.
  (Kritik af den praktiske fornuft, s. 159)

8
(No Transcript)
9
(No Transcript)
10
(No Transcript)
11
Det hænger jo ikke sammen Carsten!
Moralfilosofi
Populærkultur og superhelte
Tysk idealisme (Kant og Hegel)
12
Skizofren filosof?
13

• Filosofi og populærkultur

14
Et meget udbredt argument

• Skabelsen og produktionen af populærkulturelle
  fænomener styres af kommercielle hensyn og
  interesser.
• Populærkultur produceres og distribueres derfor
  med henblik på at nå et så stort et publikum som
  muligt.
• Populærkultur må af den grund appellere til
  publikums lavest mulige fællesnævner Harmløs
  underholdning
• Populærkultur har derfor ikke nogen værdi eller
  dybere formål udover det som dikteres af
  kommercielle og populistiske interesser og hensyn.

15
Den hårde fortolkning

• Det er IKKE bare underholdning-argumentet
• Populærkulturens kommercielle basis og
  populistiske appel til den lavest mulige
  fællesnævner gør den til et grundlæggende
  problematisk og potentielt destruktivt socialt
  fænomen, der underminerer og truer etableringen
  af det gode samfund!
• Populærkultur er derfor ikke bare underholdning!

16
Platon om den populistiske kunst

• Så det er ganske klart at den dramatiske digter
  og hans kunstneriske formåen ikke tager sigte på
  eller søger at behage det karakterfaste element,
  dertil egner den sig efter sin natur ikke nej,
  hvis han skal vinde hobens bifald, må han
  fremstille den pirrelige og vægelsindede
  karakter, som er let og taknemmelig at gengive.
• Staten 605a-b.

17
Platon om den populistiske kunst

• Og det er med fuld føje og ret at vi ikke giver
  ham adgang til vor velindrettede stat, fordi han
  nedbryder det fornuftsbestemte element hos os,
  men vækker og nærer og styrker det uligevægtige
  ganske som når man i en stat fremelsker de slette
  elementer og giver dem herredømmet, men udrydder
  de retskafne.
• Staten 605a-b.

18
Platon om den populistiske kunst

• Det er ganske det samme vi bebrejder kunstneren
  vi hævder at han hos hvert enkelt menneske
  fremkalder en slet forfatning ved at smigre for
  det uforstandige element, det som ikke kan skelne
  mellem stort og småt
• Staten 605a-b.

19
Adorno om kulturindustrien

• Kulturindustrien forhindrer skabelsen af
  autonome, selv-stændige, bevidst vurderende og
  besluttende individer. Men sådanne ville være
  forudsætningen for et demokratisk samfund, som
  kun kan bevares og udfolde sig i myndige
  mennesker.
• Om kulturindustrien, s. 39.

20
Adorno om kulturindustrien

• Bliver masserne, med urette, brændemærket som
  masser fra oven, så er det ikke mindst
  kulturindustrien, der gør dem til de masser, som
  den derpå foragter, og som hindrer dem i den
  emanci-pation, som menneskene selv ville være
  modne til i samme grad, som tidsalderens
  produktive kræfter tillod den.
• Om kulturindustrien, s. 39.

21
Den bløde fortolkning

• Det er jo bare underholdning-argumentet
• Populærkultur er kulturelt set værdiløs og
  uinteressant, da
• Den udelukkende skabes af kommercielle grunde,
  dvs. for at sikre en profit
• Den sigter mod den lavest mulige fællesnævner
• Den er underholdende
• Den har intet seriøst formål eller pointe.
• Populærkultur er kort sagt bare underholdning!

22
Spørgsmål

• Hvorfor er underholdning værdiløs?
• Hvorfor diskvalificerer betegnelsen
  underholdning bestemte kulturprodukter fra at
  have kunstnerisk værdi?
• Hvilken normativ vægt har bare
  underholdnings-domme?
• Hvad, mere præcist, er underholdning? Og
  hvordan er underholdning og underholdende
  fænomener relateret til andre menneskelige
  praksisser og aktiviteter?

23

• Filosofi og (superhelte)tegneserier

24
Angsten for tegneserier
Farar, Straus and Giroux, 2008
25
Angsten for tegneserier
Fremad, 1955
Rhinehart, 1954
26
Angsten for tegneserier

• Haxthausen om tegneserier
• Tegneserier er skabt for penge og til
  underholdning, de mangler mål og indhold og
  sigter kun på den for tiden laveste fællesnævner
  for, hvad publikum kan tænkes at finde
  sensationelt og spændende.
• Opdragelse til terror, s. 113

27
Angsten for tegneserier

• Haxthausen opsummeret
• Tegneserier er kunstnerisk værdiløse og socialt
  farlige fordi
• De er produceret alene for kommercielle formåls
  skyld, dvs. med den eksplicitte hensigt at tjene
  penge.
• De er alene beregnet på at underholde.
• De sigter mod den lavest mulige fællesnævner.
• De savner ethvert dybere, seriøst formål.

28
Nutidens syn på tegneserier

• Tegneserier er blevet mere legitime og betragtes
  ikke længere som samfundsundergravende
  smudslitteratur.
• Visse tegneserier, graphic novels er endog
  blevet udnævnt til (næsten?) at blive betragtet
  som kunst.
• Men der er grænser for galskaben
  Superheltetegneserier er og kan selvfølgelig ikke
  være kunst.

29
Moderne graphic novels
30
Moderne graphic novels

• Disse værker
• er ikke skabt med det primære formål at tjene
  penge
• er ikke (eller I det mindste ikke primært) tænkt
  som underholdning.
• sigter ikke mod den lavest mulige
  fællesnævner.
• behandler og diskuterer alvorlige emner og
  problemstillinger.

Uddrag fra Daniel Bs Det store onde.
31
Moderne graphic novels
Den iranske revolution
Epilepsi, depression, galskab
Holocaust
Far-søn relationer
Meningen med livet
Homoseksualitet
32
Moderne graphic novels

• Disse værker
• er ikke skabt med det primære formål at tjene
  penge
• er ikke (eller i det mindste ikke primært) tænkt
  som underholdning.
• sigter ikke mod den lavest mulige
  fællesnævner.
• behandler og diskuterer alvorlige emner og
  problemstillinger
• De er typisk udtryk for en enkelt kunstners
  vision (Spiegelman, Satrapi, Mazzuchelli, David
  B.)

33
Moderne graphic novels

• Min påstand
• I det mindste visse typer af tegneserier kan (og
  bør) betragtes som kunst I den normative
  betydning af begrebet
• og der synes tilmed at være generel enighed om
  dette!
• MEN
• Der må være grænser for galskaben!
  Superheltetegneserier kan selvsagt ikke være
  kunst

34
Underholdning og superhelte

• Superheltetegneserier
• produceres primært med det formål at tjene
  penge.
• er fortrinsvist tænkt som underholdning.
• sigter mod den laveste fællesnævner.
• savner enhver form for dybere mening og formål.
• er resultatet af en lang række tegneres,
  forfatteres, redaktørers, farvelæggeres etc.
  bidrag og kan derfor kun i begrænset omfang være
  udtryk for en enkelt kunsters personlige
  vision.
• Så måske Haxthausen har en pointe i det mindste
  hvad angår superheltetegneserier?

35
Underholdning og superhelte
36
Underholdning og superhelte

• Disse værker
• er ikke primært og ikke kun skabt for at tjene
  penge.
• er underholdende, men er ikke blot tænkt som
  underholdning
• sigter ikke mod den lavest mulige
  fællesnævner.
• diskuterer alvorlige problemer og spørgsmål.
• er typisk karakteriseret ved komplekse narrative
  strukturer, original brug af rammer og billeder,
  og vilje til at udfordre superheltegenrens
  etablerede regler.

Illustration fra Moores and Gibbons Watchmen.
Illustration fra Morrisons and McKeans Arkham
Asylum.
37
Filosofi og superhelte

• Min påstand
• Visse superheltetegneserier kan og bør, ud fra
  alle relevante (kvalitets)kriterier betragtes som
  kunst
• på trods af at de tilhører og er produceret
  indenfor en genre, som eksplicit og med god grund
  betragtes som en del af underholdningsbranchen.
• Disse tegneserier har derfor lige så stort krav
  på at blive underkastet filosofisk analyse og
  diskussion som værker af Dostojevskij, Picasso,
  Kubrick, etc.

38
Filosofi og underholdning

• Men derudover
• Underholdning og populærkultur er væsentlige og
  vigtige fænomener i menneskers liv med og mod
  hinanden
• Derfor er det filosofiens forbandede pligt at
  beskæftige sig med, forholde sig til og kritisk
  analysere, diskutere og problematisere
  underholdning og populærkultur uanset hvad man så
  end måtte mene om populærkulturelle
  underholdningsprodukters kvalitet
• With great power comes great responsibility