Sk

1
Skønlitteratur, indeksering, note

• Oplæg på DBC 30. maj 2012

2
Fire centrale træk ved skønlitteratur

• At indholdet typisk (men ikke altid) er mere
  eller mindre fiktivt
• At den sproglige udformning er æstetisk, dvs. i
  høj grad appellerer til følelser og stemninger og
  ikke (bare) rationel fornuft
• At den ikke blot er antropocentrisk, men
  subjektivistisk
• At den (derfor) grundlæggende er relationel, ofte
  på flere niveauer, og i vidt omfang
  intersubjektiv

3
Liv og litteratur

• Stort set ingen (litteratur)leksika vover at
  beskrive, hvad skønlitteratur egentlig handler
  om. Somme tider legitimeres det med, at den kan
  handle om hvad som helst.
• Heroverfor hævder Jørgen Dines Johansen
  (litteraturprofessor ved SDU), at litteraturens
  hovedmotiver slet og ret er sammenfaldende med,
  hvad der er vigtigt i ethvert menneskes liv!

4
Skønlitteraturens hovedmotiverEfter Jørgen
Dines Johansen Litteratur og intersubjektivitet
(2007)

• 1. Subjektets forhold til kroppen
• 2. Subjektets forhold til psyken
• 3. Subjektets forhold til den privilegerede anden
• - fx forælder, barn, kæreste
• 4. Subjektets forhold til de andre
• 5. Subjektets forhold til det ikke menneskelige
• a) den ydre natur
• b) tingene, det kulturskabte
• c) det hinsides

5
Objekterne som videnskab

• Kroppen fx fysiologi
• Psyken fx hjerneforskning, psykiatri
• Den privilegerede anden vanskelig i forbindelse
  med videnskab fordi den ikke kan isoleres, men
  kun kan betragtes i en relation fx psykologi er
  dog en mulighed
• De andre fx sociologi
• Den ydre natur naturvidenskaberne
• Tingene, det kulturskabte samfundsvidenskaberne,
  humaniora, teknik
• Det hinsides fx teologi

6
Eksempler på motiverne som litteratur

• Forholdet til kroppen Chick litt!
• Forholdet til psyken Psykologisk roman
• Forholdet til den privilegerede anden
  Kærlighedsroman
• Forholdet til de andre Generationsroman,
  samfundsroman
• Forholdet til den ydre natur Science fiction
• Forholdet til tingene Sjældent savner
  genrebetegnelse
• Forholdet til det hinsides Salmer, religiøs
  litteratur

7
Raymond Carver De er ikke din mand

• Men! Det var kun klicheeksempler. Det almindelige
  (især i god litteratur) er, at teksten indeholder
  mange motiver. Fx uden videre følgende i
  ovennævnte novelle på bare 8 sider
• - Forholdet til kroppen
• - Forholdet til psyken
• - Forholdet til den privilegerede anden
• - Forholdet til de andre

8
Simpel subjektmodel
9
Kompleks relationsmodel

• LÆSEREN

10
Emneindeksering (1)

• Emneindeksering er et gode, fordi den tilbyder
  rationelle indgange til et værk, men også
  problematisk
• Fordi skønlitteratur ikke behandler emner som
  noget ydre, men fokuserer på de tidligere nævnte
  relationer, dvs. både subjekt-emne-relationer,
  indre relationer i subjektet og intersubjektive
  relationer
• Fordi emneord dårligt kan eksplicitere relationer
  (bortset fra prækoordinerede termer som fx
  far-datter forholdet)

11
Emneindeksering (2)

• Fordi den facetterer, dvs. i en vis forstand slår
  noget i stykker der er skabt som en stærkt
  sammenvævet helhed
• Fordi alle termer fremstår som lige
  betydningsfulde (hvad de ikke nødvendigvis er)
• Fordi termerne har meget lettere ved at
  reflektere tekstens hvem, hvad, hvor og
  hvornår end dens hvordan og hvorfor, dvs.
  at konkrete indholdselementer favoriseres
  voldsomt på bekostning af form og mening eller
  hensigt

12
Genreindeksering

• Svagheden ved genrebestemmelser er, at der ofte
  er ringe konsensus omkring, hvad de dækker over
• Styrken er, at de ofte kan antyde noget mere
  komplekst end emneord, herunder jævnfør de
  tidligere eksempler særlige relationer eller
  hovedmotiver
• Et særligt problem er, at populærlitterære genrer
  generelt er mere nyttige til dette formål end
  finlitteraturens stilarter, der ofte netop kun er
  stilarter og derfor ikke siger noget om
  relationer/hovedmotiver

13
Note

• På grund af den frie form kan noten være svær at
  søge i, men i øvrigt har den mange forcer
• Den kan samle det, som indekseringen har
  facetteret, dvs. genskabe relationerne
• Den kan prioritere noget som værende vigtigere
  end andet
• Hvordan og hvorfor kan sagtens reflekteres
  (selv om den ofte ikke gør det)
• Sikkerheden af udsagnet kan gradueres/nuanceres
  (fx det kunne være Nyborg eller kan fortolkes
  som)

14
Afsluttende checkliste Efter Eriksson
Klassifikation og indeksering af skønlitteratur
(2010)

• 1) Hvem?
• 2) Hvad?
• a. Emne
• b. Handling
• 3) Hvor?
• 4) Hvornår?
• 5) Hvordan?

• a. Storgenre og andre rene formbetegnelser
• b. Narrativ struktur
• c. Fortælleforhold
• d. Sproglige kendetegn
• 6) Intertekstualitet
• a. Specifikke titler
• b. Navngivne forfatterskaber
• c. Undergenre
• 7) Hvorfor?