Det Social-l

1
Det Social-lægelige samarbejde

• Janne Sørensen
• 1.Reservelæge
• På vej til at blive speciallæge i samfundsmedicin

2
Hvad er Socialmedicin??

• Klinisk Socialmedicin er den lægelige
  praksis, som har til formål at bevare eller
  udvikle optimal social funktionsevne på trods af
  sygdom eller oplevet sygdom

3
Socialmedicinsk forståelse
4
Socialmedicin i din hverdag??

• .

5
Eksempler

• Tømrerlærlingen, som du møder i skadestuen, da
  han under sit arbejde har savet yderleddet af ve.
  pegefinger.
• Du rådgiver ham om forbindingsskift, kontrol mv.
• Han spørger angående arbejdsskadesag, sygemelding
  mv.

6
Eksempler..

• Den ældre dame, som du indlægger på medicinsk
  afdeling, fordi datteren igen har fundet hende
  hjemme i et syndigt rod og med afføring på
  benklæder og sengetøj.
• Hun fejler ikke noget (i hvert fald ikke noget
  som står i medicinsk kompendium)
• Sygeplejersken foreslår, om en aflastningsplads
  på det lokale plejehjem kunne være relevant.

7
Eksempler..

• Den yngre, alkoholiserede kvinde, som henvender
  sig i skadestuen stærkt forslået efter et fald
  ned af kældertrappen.
• Hun ønsker hjælp til at ophøre med sit misbrug og
  du bruger en halv nat på at arrangere et ophold
  på et forsorgshjem, hvor de vil tage imod hende
  næste dag.
• Næste morgen er hun gået.

8
Eksempler..

• Du indlægger en 15-årig pige, som har indtaget 20
  Panodil og derefter sendt en sms til veninden.
• Du følger instruksen Aspirerer, giver aktivt kul
  og ordinerer NAC-drop
• men tænker efterfølgende over, om der var mere
  du burde gøre for hende

9
Eksempler

• Som basislæge i praksis får du hurtigt en fast
  kunde, en yngre mand, som jævnligt henvender sig
  med forskellige symptomer.
• Du undersøger ham flere gange og finder ham sund
  og rask.
• Efter 3 måneder fortæller han, at han nu (igen)
  har afbrudt sin uddannelse på teknisk skole
  grundet for meget fravær

10
Eksempler..

• I praksis møder du også den 30-årige mor til 3,
  som bryder i gråd i konsultationen mens hun
  fortæller, at hun har været sygemelde fra sit
  arbejde gennem 8 uger på grund af stress.
• Hun fortæller videre, at det ældste barn er under
  udredning for AHDH, at manden formentlig har en
  affære og at de små tvillinger på skift har
  mellemørebetændelse
• Kommunen har anmodet dig om en statusattest og
  spørger til diagnosen og prognosen.

11
Samarbejde!

• Hvis et problem synes uløseligt, er det måske
  fordi du ikke er den rette til at løse det

12
Formålet med detsocial-lægelige samarbejde

• Den sociale lovgivning sigter mod social
  inklusion alle har ret (og pligt) til at være
  en del af samfundet
• At undgå social eksklusion som fører til sygdom
  og tidlig død
• Sagsbehandleren er en samarbejdspartner der kan
  hjælpe dig og din patient
• Det letter arbejdsbyrden at fordele ansvaret
  rigtig mellem patient, læge, sagsbehandler og
  pårørende.

13
Kend din samarbejdspartner

• Sagsbehandleren

14
Kommunen

• Opdelt i forskellige områder Jobcenter,
  kontanthjælpsafdeling, familieafdeling,
  ydelseskontor, socialpsykiatri mv.
• Dette kan medføre flere og skiftende
  sagsbehandlere.
• Oplysninger bliver ikke automatisk videregivet
  fra den ene afdeling til den anden!

15
Sagsbehandleren

• Kan have forskellige uddannelser de fleste er
  uddannede socialrådgivere.
• Arbejder efter en stram og firkantet
  lovgivning.
• Kontrolleres.
• Ser ikke nødvendigvis borgerne.
• Skal både rådgive borgeren og træffe afgørelse om
  den sociale ydelse.

16
Sagsbehandlere

• Har pligt til at sikre at sagen er tilstrækkeligt
  belyst og opdateret, før der træffes en
  afgørelse.
• Indhenter helbredsdokumentation.
• Samarbejder med afprøvnings - og
  aktiveringssteder.
• Har mulighed for at konsultere kommunens
  lægekonsulent.

17
Arbejdsevnemetoden www.arbejdsevnemetode.dk
18
Samarbejdsformer

• Attester den ene eller anden vej!
• Drøftelse over telefon (husk samtykke)
• Samarbejdsmøder ex. socialpsykiatri
• Rundbordssamtale

19
Ansvarsfordeling

• Lægen udtaler sig om diagnose, prognose,
  behandlingsmuligheder, skånehensyn og
  funktionsevne.
• Sagsbehandler afdækker yderligere ressourcer
  (eller mange på samme) og afklarer arbejdsevnen.
• Sagsbehandler / kommunen træffer afgørelsen.
• Borgeren kan anke afgørelsen.

20
Samarbejde
21
Kort om lovgivningen
22
Sygedagpenge

• Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
• Beskæftigelseskrav 240 timer seneste 26 uger.
• Arbejdsgiver betaler de første 28 dage, herefter
  refunderes nogle af lønudgifterne af kommunen
  (svarende til dagpengetaksten).
• Sygedagpengeperioden er max. 52 uger inden for de
  sidste 18 mdr. !!
• Forlængelsesmuligheder.

23
Sygedagpenge - forlængelsesmuligheder

• 1) Revalidering mhp. tilbagevenden til det
  ordinære arbejdsmarked er overvejende
  sandsynligt.
• 2) Der er behov for afklarende foranstaltninger.
• 3) den sygemeldte er under eller venter på
  lægebehandling og skønnes at ville kunne
  genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for
  2 gange 52 uger
• 4) det endnu ikke er endeligt afklaret, om den
  sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob
  eller til førtidspension
• 5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor
  de lægelige behandlingsmuligheder anses for
  udtømte
• 6) der er rejst arbejdsskadesag
• 7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

24
Stop for sygedagpengene

• En daglig begivenhed i kommunen
• Mulighed for at søge om kontanthjælp (obs.
  formue)
• Mulighed for at anke afgørelsen
• Økonomiske vanskeligheder kan være med til at
  forværre den samlede situation.

25
Sagsbehandlerens værktøjskasse

• Tilbage til samme arbejdsplads
• Tilbage til andet arbejde
• Revalidering
• Ressourceforløb
• Fleksjob
• Førtidspension

26
Muligheder for tilbagevenden til arbejdspladsen

• Raskmelding
• Omplacering
• Hjælpemidler
• Personlig assistance
• 56-aftale
• Mindst muligt princippet

27
Revalidering

• Helbredstilstanden varig og stationær og
  forhindrer tilbagevenden til tidligere
  arbejdsområde.
• Uddannelse / omskoling / oplæring til andet
  arbejdsområde på den aktuelle ydelse.
• Formålet er at gøre borgeren helt eller delvis
  selvforsørgende til trods for nedsat arbejdsevne.

28
Ressourceforløb

• Nyt tiltag fra 2013 til borgere med komplekse
  problemer og behov for en helhedsorienteret
  indsats.
• 1-5 år på aktuelle ydelse. Mulighed for flere
  forløb.
• Samarbejde mellem kommunens afdelinger i et team
  rehabiliteringsteamet - med deltagelse af
  sundhedskoordinator
• Tæt dialog med egen læge LÆ265
• Forløbet kan indeholde udredning,
  virksomhedspraktik, støttende samtaler ved
  psykolog/terapeut/coach, mentor,
  misbrugsbehandling, motion, kurser i
  stresshåndtering, hjælp til boligproblemer m.v.
• Forløbet koordineres af en gennemgående
  sagsbehandler patientens kontaktperson.

29
Fleksjob

• Helbredstilstanden er varig og stationær
• Kan ikke selv opnå eller fastholde arbejde
• på ordinære vilkår vha. andre foranstaltninger
• Arbejdsevnen er nedsat med mindst halvdelen i
  alle erhverv.
• Specielle hensyn, nedsat arbejdstid eller nedsat
  effektivitet.
• Ledig fra fleksjob særlig ydelse.
• Ændret målgruppe og aflønning i 2013

30
Førtidspension

• Helbredstilstanden er varig og stationær
• Den faktisk konstaterede arbejdsevnen er nedsat
  til det ubetydelige
• De tidligere beskrevne ordninger er afprøvede
  og/eller udelukkede.
• Der vil i de allerfleste sager være behov for en
  konkret afprøvning (arbejdsprøve). Den kan alene
  undlades, hvis den efter en lægefaglig vurdering
  er åbenlys formålsløs eller med risiko for varig
  forværring i tilstanden.
• Midlertidig førtidspension eksisterer ikke!!
• Fra 2013 gives ikke førtidspension til personer
  under 40 år, medmindre der ikke er
  udviklingsmuligheder overhovedet.
•  

31
Varig og stationær
32
Takster

• Sygedagpenge ca. 17300 om måneden
• Førtidspension (enlig) 17075
• Førtidspension (samlevende/gift) 14514
• Kontanthjælp (gt25, forsørger) 13732
• Kontanthjælp (gt 25, ikke forsørger) 10335
• Kontakthjælp (lt25, udeboende) 6660
• (SU, gt20 år, udeboende 5662)

33
Fleksjob og førtidspensionsreform januar 2013

• Ingen førtidspension til unge under 40
• Rehabiliteringsteams i kommunerne med samarbejde
  mellem kommunens afdelinger
• Sundhedskoordinator og klinisk enhed
• Ressourceforløb på op til 5 år
• Fleksjob på få timer om ugen med nye
  tilskudsregler

34
ATTESTER
35
Formålet med attester

• Reguleret det retslige forhold mellem patienten
  og en anden part Kommunen, forsikrings-selskab
  eller andre
• Kommunikation mellem de sociale myndigheder og
  sundhedsvæsenet
• Dokumentation
• Standardiseret fagligt funderet sagsbehandling
• Grundlag for afgørelse om udbetaling af ydelse
  social ydelse, forsikringspræmie mv.

36
Autorisationsloven

• Lægen skal udvise omhu og uhildethed.
• Er forpligtet til at afgive attester til
  offentlige myndigheder efter regler fastsat af
  sundhedsstyrelsen.

37
Attestbekendtgørelsen fra 1935

• Lægen skal alene udtale sig om forhold hun kender
  til.
• Skal kun svare på det der spørges om.
• Kilden skal fremgå.
• Skal kunne læses (og forstås) af ikke-læger.
• Skal rumme oplysninger af et omfang, så læseren
  selv kan danne sig et skøn.
• Attesten skal sendes indenfor rimelig tid.
• Må ikke udfærdiges af familiemedlemmer.

38
Sundhedsloven

• En lægeattest må ikke indeholde
  helbredsoplysninger uden relevans for det
  aktuelle tema.

39
Den gode attest

• Svarer på de spørgsmål der stilles
• Indeholder ikke uvæsentlige oplysninger
• Er klar og tydelig
• Har høj lægefaglig kvalitet
• Er upartisk/uhildet
• Skrives først efter kontakt til sagsbehandler,
  hvis tvivl om formål eller hvis det ikke er
  muligt at svare
• Lægen udtaler sig ikke om den sociale ydelse!

40
De mest brugte lægeattester

• Journaloplysninger
• Statusattest
• Generel helbredsattest
• Specifik helbredsattest
• Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling
• Attest vedr. kronisk sygdom (56 aftale)
• Ny attest til rehabiliteringsteamet

41
Journaloplysninger

• Journaludskrift eller epikrise fra
  sygehusafdeling eller speciallæge.
• Indeholder ikke en vurdering!
• Obs. Sundhedsloven en lægeattest må ikke
  indeholde helbredsoplysninger uden relevans for
  det aktuelle tema

42
Statusattest

• LÆ 125
• På baggrund af journal og kendskab til patienten
• Kort, relevant beskrivelse af sygehistorie,
  diagnoser og behandling (tidligere, aktuel og
  planlagt)
• Vurdering af helbredsforholdenes betydning for
  funktionsevnen

43
Generel helbredsattest, GHA

• LÆ 145
• Samme som i en status men mere uddybende,
  sygdomshistorien i sin helhed. Alle relevante
  helbredsproblemer beskrives.
• Aktuel objektiv undersøgelse af patienten
• Mulighed for at komme med forslag til yderligere
  udredning eller indsats i kommunen
• Dvs. her skal lægen se patienten!!

44
Specifik helbredsattest

• LÆ 135
• Som i en GHA, men med fokus på et specifikt
  helbredsproblem f.eks. det dårlige knæ, de
  psykiske problemer el.lign.
• Lægen skal også her se sin patient!!

45
Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling

• LÆ 165
• Lægen skriver her uopfordret til sagsbehandleren
  med anmodning om socialmedicinsk sagsbehandling.
• F.eks. Behov for hjælpemidler, støtte,
  revalidering el.lign.
• Kommunen har beslutningskompetencen!

46
Ny attest til rehabiliteringsteamet

• LÆ 265
• Redegørelse for de aktuelle helbredsproblemer med
  vægten på funktionsevnen
• Særlige hensyn og støttebehov i det videre
  forløb.
• Patientens egen opfattelse af helbredsproblemet
• Andre forhold af betydning (sociale problemer,
  misbrug mv.)

47
Eksempel 1, Statusattest

• Peter har været sygemeldt i 12 uger på grund af
  depression /stress. Han fortæller ved
  opfølgningssamtale, at han gennem de sidste 2 år
  har haft det tiltagende dårligt psykisk. Kunne
  pludselig ikke overskue selv simple
  arbejdsopgaver og havde mange spekulationer vedr.
  sin virksomheds fremtid. Han går til samtaler hos
  psykolog, og føler det hjælper lidt.
• Diagnose
• Prognose
• Hvilke funktionsbegrænsninger har Peter i forhold
  til arbejdsmarkedet
• Er der andre forhold der påvirker arbejdsevnen
• Evt. tidshorisont for tilbagevenden til
  arbejdsmarkedet

48
Eksempel 2, Statusattest

• Hassan blev i 2005 tilkendt et fleksjob på grund
  af smerter i nakke, skuldre og ryg. Han har
  aktuelt været sygemeldt fra sit job i 10 uger på
  grund af nytilkomne smerter i venstre knæ. I
  forhold til den videre sagsbehandling anmodes om
  statusattest til besvarelse af følgende
  spørgsmål
• Diagnose
• Prognose
• Behandlingsmuligheder
• Er arbejdsevnen påvirket og i hvilket omfang
• Hvornår vil han kunne vende tilbage til arbejdet
• Vil der være varige skånehensyn

49
Eksempel 3, GHA

• Søren er sygemeldt fra sit fleksjob som
  lagerarbejde. Først delvis sygemelding og siden
  operation for en måned siden fuldtids. Søren
  giver udtryk for, at arbejdet har været meget
  belastende for ham i det sidste halve år inden
  sygemeldingen og nævner her bl.a problemer med
  armene. Til brug i den videre sagsbehandling er
  der brug for følgende oplysninger
• Beskrivelse af de helbredsmæssige forhold,
  herunder iværksat/påtænkt behandling.
• Hvordan påvirker tilstanden funktionsevnen?
• Er der mulighed for bedring i den helbredsmæssige
  tilstand?
• Prognose? Skånehensyn?
• Er det muligt at udtale sig om forventet
  tidshorisont, herunder hvornår han vil kunne
  genoptage arbejdet helt eller delvist.

50
Eksempel 4, GHA

• Susi har været sygemeldt i 10 måneder pga. følger
  efter piskesmæld
• Diagnoser?
• Er der fortsat behandlingsmuligheder i forhold
  til arbejdsevnen?
• Hvis ja, hvilke?
• Tidshorisont?
• Vil der være varige skånehensyn
• Hvis Ja, hvilke??
• Er det realistisk at tro på at Susi fremover vil
  kunne varetage det nuværende job som pædagog på
  fuld tid?
• Hvis ikke, hvilket timetal vil være realistisk?
• Har du kendskab til andre forhold, som kunne have
  indvirkning på de helbredsmæssige forhold??

51
Råd når du skriver attester

• Undlad overflødig information
• Vær ikke bange for at give relevant information
• Beskriv personen levende
• Beskriv funktionsevnen hvad fortæller patienten?
  hvad ser du? er der overens-stemmelse?
• Husk det psykiske indtryk
• Husk vurderingen. Du er ofte den bedste til at
  vurdere, hvordan det kommer til at gå (og ingen
  kommer efter dig hvis du tager fejl)!

52
Case Lise Nielsen

• 3 grupper
• Gruppe 1 Statusattest
• Gruppe 2 Specifik Helbredsattest
• Gruppe 3 Generel Helbredsattest

53
Mulighedserklæringen

• Formål
• Arbejdsfastholdelse gennem hurtig tilbagevenden
  til arbejdspladsen.
• At øge arbejdspladsens engagement og ansvar i
  forhold til syge medarbejdere.
• Fokusere på muligheder fremfor begrænsninger.
• Kan godt udfyldes uden et aktuelt fravær.

54
Mulighedserklæringen

• 1. del udfyldes af sygemeldte og leder.
• 2. del udfyldes af lægen, som skal tage stilling
  til de foreslåede tiltag og vurdere om det er
  nødvendigt og om det er helbredsmæssigt
  forsvarligt.
• Lægen skønner over varigheden af de ovenstående
  behov.
• Laeger.dk gt lægefagligt gt Attester gt
  Mulighedserklæringen

55
Friattest

• Når sygemeldte med henvisning til sygdommens
  karakter afviser at deltage i samtale om
  mulighedserklæringen.
• Sygemelding i en opsigelsesperiode.
• Sygemelding i ferien.
• I forbindelse med afskedigelse.
• Ved længerevarende sygdom som opfølgning på en
  mulighedserklæring.

56
Underretning

• Når man som fagperson i sit arbejde bliver
  bekendt med, at en ung under 18 år formodes at
  have behov for særlig støtte efter servicelovens
  bestemmelser
• Sundhedspersonen kan og må forsøge i første
  omgang at afhjælpe problemet gennem behandling og
  dialog med barn og forældre

57
Case

• 34-årig kvinde indlægges akut via falck.
• Hun er bevidstløs efter at have indtaget store
  mængder Oxynorm og Oxycontin.
• Falckfolkene fortæller, at kvindens to børn var i
  hjemmet ved deres ankomst, og at det var den
  ældste på 6, som havde taget kontakt til mormor,
  da han ikke kunne få liv i sin mor.
• Kvinden indlægges på intensiv
• Sygeplejersken fortæller, at børnene overnatter
  hos deres mormor.

58
Underretning

• Underretningen sker til kommunen.
• Skal det ske akut, og kan man ikke komme igennem
  til kommunen kan det ske til politiet.
• Underretning kan ske skriftligt, mundtligt eller
  telefonisk.

59
Underretning indhold

• Navn, cpr-nr. og adresse på barnet
• Navn og adresse på forældremyndighedshaver(e)
• Begrundelse for underretningen
• Oplysninger om evt. andre sociale eller
  lægefaglige institutioner, ovennævnte barn er i
  kontakt med
• Om forældrene er informeret om underretningen,
  indhold og begrundelse
• Underretters navn, stilling, ansættelsessted
• Dato
• Underskrift

60
Yderligere vejledning

• Laeger.dk gt Lægefagligt gt Attester gt
  Social-lægeligt samarbejde
• Laegehåndbogen.dk gt Socialmedicin
• Arbejdsevnemetode.dk gt sagsbehandlere
• Socialjura.dk