Peter Nedergaard: Forklaringstyper

1
Peter Nedergaard Forklaringstyper

1. Hvad er en forklaring
2. Årsagsforklaring
3. Formålsforklaring
4. Funktionel forklaring

2
Forklaringstyper - definition
Gemmer sig ofte i ordet hvorfor? Definition
Begivenhed A forklarer begivenhed B, hvis viden
om A gør, at vi kan forstå, hvorfor B fandt sted.
3
Explanandum/ Explanans
Eksempel på forklaring I modsætning til under
primærvalget er Mitt Romney under præsidentvalget
rykket mod midten, fordi det er de amerikanske
midtervælgere generelt, der afgør, hvem der
vinder præsidentvalget. Explanandum Det, som
vi forsøger at forklare Mitt Roney er rykket
mod midten under præsidentvalget. Explanans
Det, som vi forklarer med midtervælgerne afgør
præsidentvalget medianvælgerteoremet.
4
Tre typer af forklaringer i samfundsvidenskaberne

Årsagsforklaring Årsag virkning Dårlig
økonomisk-politisk performance Obama tabte
valget. Formålsforklaring Henvisning til en
handlings intenderede virkning Han stemte på
Romney, fordi han gerne så det amerikanske
militær styrket. Funktionel forklaring
Forklare begivenhed ved dens positive virkninger
Religion spiller en stor rolle i USA, fordi det
ses som et bidrag til samfundets stabilitet.
5
Årsagsforklaringer
Årsag virkning Singulær Tamilsagen
forårsagede Poul Schlüters afgang som
statsminister Generel Hyperinflation
forårsager politisk ustabilitet
6
Årsagsforklaringer

• Årsagsforklaringer er indeholdt i den
  nomologisk-deduktive forklaringsmodel (Carl
  Hempel)
• Krav
• en udløsende årsag
• en række initialbetingelser i princippet
  uendeligt mange
• en eller flere lovmæssigheder

7
Årsagsforklaringer

• Spørgsmål ved årsagsforklaringer
• Påvirker formuleringen af en lovmæssighed
  menneskers adfærd, når den formuleres?
• Hvilke initialbetingelser skal medregnes?
• Er statistisk samvarians udtryk for en
  lovmæssighed?

8
Formålsforklaringer
Formålsforklaringer når man henviser til
formål, som danner baggrund for personens
valg. Kan stater og organisationer indgå i
formålsforklaringer? Ja, hvis der findes en
formel beslutningsprocedure. EU støttede de små
østater på konferencen, fordi man håbede, at de
så til gengæld vil bakke op om EUs ønske om en
bindende klimaaftale.
9
Formålsforklaringer
Formålsforklaringers skelet En aktør udfører H,
fordi vedkommende ønsker F og tror, at det kan
ske via H. I modsætning til årsagsforklaringer
giver det en forståelse for, hvorfor aktøren
anser handlingen for at være ønskværdig.
10
Formålsforklaringer

• Formålsforklaringens egenskaber
• Ingen logisk udledning explanans medfører ikke
  logisk explanandum.
• Skaber en intentionel forklaringskontekst.
• Begrunder aktørens handling.
• Explanans er placeret forud for explanandum.

11
Funktionelle forklaringer
Funktionelle forklaringer biologiske
forklaringer a la giraffen har en lang hals, så
den kan spise de øverste grene på
træerne. Durkheim Kriminalitet eksisterer
p.g.a. den positive virkning, den har på den
kollektive lov-og-orden bevidsthed X Fænomen
kriminalitet Y Xs funktion skaber bevidsthed
om lov og orden Z Gruppe kriminelle
12
Funktionelle forklaringer

• Jon Elsters krav til funktionelle forklaringer
• Y er en virkning af X
• Y er gunstig for Z
• Y er utilsigtet af Z
• Y er uerkendt af Z
• Y opretholder Z gennem kausal-mekanismen via Z

13
Funktionelle forklaringer
Ad 1) Det særegne ved funktionelle forklaringer
Noget forklares ved dets virkninger. Ad 2)
Have positiv virkning, men hvorfor kan
funktionelle forklaringer ikke henvise til
dysfunktioner? Måske drejer det sig blot om, at
generelt knytter kausale feedback-mekanismer sig
til positive virkninger. Men hvad hvis noget har
positive virkninger for en gruppe, men negative
for en anden.
14
Funktionelle forklaringer
Ad 3) Målet er at holde funktionelle
forklaringer adskilte fra formålsforklaringer. A
d 4) Y er uerkendt af Z. Det kan diskuteres,
om det gør nogen forskel, at kriminelle læser
Emile Durkheim eller virksomhedsledere Adam Smith.
15
Funktionelle forklaringer
Ad 5) Der er ikke i samfundsvidenskaben som i
biologien en survival of the fittest-kausalmekan
isme. Det nærmeste man kommer det, er med
konkurrencen på markedet. X Fænomen
konkurrencepresset på markedet. Y Xs funktion
de mest effektive virksomheder overlever via den
usynlige hånd Z Gruppe virksomheder