Cutting - et stigende problem blandt unge

1
Cutting - et stigende problem blandt unge
Hallur Gilstón Thorsteinsson, cand.mag.
PsykiatriFondens Børne- og UngeProjekt
2
Fakta om cutting og anden selvskade

• Rapporteringen af selvskadende adfærd har været
  stigende de seneste år
• Ca. 4 af befolkningen har ind imellem
  selvskadende adfærd (USA)
• 1 ud af 600 skader sig i sådan en grad, at
  hospitalsindlæggelse er påkrævet (USA)
• 10,6 af alle unge har skadet sig selv (DK)
• 4,6 af drengene har skadet sig mindst én gang
• 17 af teenagepigerne har skadet sig selv mindst
  én gang (DK)
• 6,4 af teenagepigerne har skadet sig flere
  gange (DK)
• Dette betyder, at der sandsynligvis er mindst én
  pige i hver klasse, der skærer sig selv
  (statistisk)
• Cutting smitter særlig hvis der er tale om
  en populær dreng eller pige
• Selvskadende adfærd har endnu ikke fået sin
  selvstændige diagnose. Diagnosticeres ofte som
  Andre vane- og impulshandlinger. Der er stor
  uenighed om, hvorvidt der egentlig er tale om en
  selvstændig sygdom

3
Hvad er selvskadende adfærd?
Selvskadende adfærd defineres som en socialt
uacceptabel og bevidst beskadigelse af kroppen
eller kropsdele uden intention om selvmord
men med det bevidste eller ubevidste formål at
opnå intrapsykisk eller interpersonel forandring
(definitionen er baseret på bl.a. Favazza 1996,
Conterio et al. 1998, Bo Møhl 2006)
4
Hvad er selvskadende adfærd?

• De mest udbredte former for overfladisk
  selvskadende adfærd er
• Cutting At skære sig selv
• At brænde sig selv
• At slå sig selv
• Hoveddunken (headbanging)
• At bide og kradse sig selv
• Pille i sår og forhindre sårheling
• Kompulsiv udrivning af hår (trikotillomani)

5
Selvskade og psykisk sygdom

• Selvskadende adfærd defineres ikke som en
  selvstændig psykisk sygdom, men ses ofte hos
  personer, der har en psykisk sygdom
• Forekommer blandt 40-60 af de ungdomspsykiatriske
  patienter og blandt 68 af de almenpsykiatriske
  patienter (USA)
• De mest udbredte diagnoser, hvor selvskadende
  adfærd indgår er
• Borderline personlighedsforstyrrelse
• Svær depression
• Skizofreni (psykose)
• OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
• Bipolar sindslidelse
• Spiseforstyrrelser
• men forekommer også hos ganske almindelige unge
  

6
Hvorfor cutting?

• Den selvskadende adfærd kan tjene flere
  funktioner for den enkelte selvskader
• Komme af med indre følelsesmæssige spændinger
• Regulering af angst og lidelse
• En måde at håndtere vrede på
• Flytte fokus fra indre smerte til ydre smerte
• Frembringe en følelse af autonomi og kontrol
• Genoprette virkelighedsfølelse
• Selvstraf
• Et forsøg på at kommunikere med omverdenen se,
  jeg har det dårligt
• For at straffe andre og at styre andres
  handlinger
• Cutting opfattes ofte som en copingstrategi
  altså som en måde, hvorpå personen kan håndtere
  negative følelser og få afløb for indre
  spændinger.

7
Den selvforstærkende cirkel
Den selvskadende adfærd er forbundet med skam,
skyld og vrede. Derfor bliver denne
copingstrategi ofte en problemskabende faktor,
snarere end en problemløsende. Den
selvforstærkende cirkel Før Imens Efter I
ndre spænding Nydelse Skyld Værdiløs Opgearet
Skam Sårbar Tilfredsstillelse Knust Ensom
Glæde Patetisk Forvirret Lettet Forstyrret S
plittet Kontrol Uden kontrol Panik Intensite
t Skuffet Angst Følelsesløs Skam

8
Psykologiske årsager til cutting

• Affektreguleringsmodellen
• Manglende evne til mentalisering dvs. manglende
  evne til at
• Identificere og skelne mellem følelser (de
  opfattes som diffuse)
• Sætte ord på følelser
• Forstå, hvad der sker i sig selv og andre
• Regulere og håndtere indre spændinger mentalt
• Manglende evne til impulskontrol dvs. manglende
  evne til at
• Bære stærke følelser, reagerer derfor impulsivt
  ved ageren
• Denne ageren nedsætter mentaliseringsevnen
  yderligere
• Selvforstærkende proces

9
Psykologiske årsager til cutting

• Forhold til familie og andre
• Familieproblemer (skilsmisse, vold,
  følelsesmæssige problemer, tab)
• Mange har oplevet seksuelt, emotionelt og fysisk
  misbrug
• Konfliktfyldt forhold til andre unge, sociale
  problemer
• Føler sig ofte ensom og har en følelse af at
  andre ikke forstår én
• Selvopfattelse/forhold til sig selv
• Dårligt selvtillid - selvforagt
• Stor skyldsfølelse
• Perfektionisme
• Udvikling af et falsk selv medfører selvhad
  mod det sande selv
• Krop og seksualitet
• Selvmutilering er et tegn på et pinefuldt
  forhold mellem sind og krop
• Foragt af egen krop Hyppigst indskårne ord
  fed og grim
• Usikker om egen seksualitet og seksuel
  orientering
• Kroppen føles uvirkelig (dissociation)

10
Udvikling

• Meget tyder på at den selvskadende adfærd
  udvikler sig gradvist, og hos nogle selvskadere
  opstår der en afhængighed.
• Tanken om at skade sig selv fylder mere og mere
• Der skal mindre og mindre anledning til for at
  personen skader sig selv
• Toleransudvikling der skæres dybere og dybere
  for samme virkning
• Craving og abstinenssymptomer
• Stor recidivrisiko (risiko for tilbagefald)
• Personen mister kontrollen over udviklingen
• Personen får et kick eller indre rus ud af
  selvmutileringen
• Hermed opfylder cutting nogle klassiske kriterier
  for afhængighed kriterier som man også ser
  opfyldt ved alkohol-/stofmisbrug og
  spiseforstyrrelser.
• Årsagen til det oplevede kick er, at cutting kan
  frigøre kroppens eget morfinlignende stof
  beta-endorfiner.

11
Se signalerne

• Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos børn
  og unge?
• Undgår blottelse
• Højt fravær i idræt/gymnastik
• Konstant brug af svedbånd
• Langærmede bluser trukket ned over hænderne
• Blå mærker og bortforklaringer
• Dårlig konflikthåndtering
• Negative udsagn om egen person og krop
• Overfladiske sociale relationer, på trods af
  mange
• ?????????

12
Omgivelsernes rolle

• Uanset om man er pårørende, lærer eller behandler
  så opfattes rumlighed og anerkendelse som en
  forudsætning for bedring
• Rumlighed
• Viser at man kan rumme den andens følelser og
  handlinger, uden at føle afsky og fordømmelse
• Anerkendelse
• Tilkendegiver overfor den anden, at man kan se
  hans/hendes smerte og at man forstår at den anden
  må have det svært, siden han/hun har set sig
  nødsaget til at påføre sig fysisk smerte

13
Omgivelsernes rolle
Hun ønskede et vidne. Og behandlerrollen
behøver ofte ikke at være mere end et vidne. Når
der findes et vidne, bliver det private en
kendsgerning som man er fælles om. Når man er
fælles om noget, er man mindre ensom. Fra bogen
Uro - Skårderud, 1999
14
Omgivelsernes rolle

• Gode råd
• Spørg, hvis du er i tvivl!
• Er du ikke tilfreds med svaret, så spørg igen!
• Spørg kun, hvis du har tid og lejlighed til at
  forholde dig til et evt. svar!
• Afdramatisér, men undgå at negligere problemet
  anerkend situationen!
• Lav en handlingsplan sammen med den unge
  hvad er next step?
• Forældrene bør informeres
• Søg information om selvskadende adfærd
• Den unge har altid brug for professionel hjælp!

15
De professionelles rolle

• Gode råd
• Accept. Vis det er i orden at tale om selvskade
• Anerkendelse af, hvor svært det er at tale om
• Vis bekymring for, hvordan personen har det
  følelsesmæssigt
• Forståelse. Vis at du forstår at den
  selvskadende adfærd har mening
• Håb og forsikring. Fortæl hende/ham at det er
  muligt at leve uden selvskade
• Information. Internettet, bøger og kopier
  artikler om emnet
• Fortrolighed. Respektér din tavshedspligt og gå
  ikke i panik
• Forsigtig udspørgning. Opret et tryg relation
  inden I sætter hul på traumer m.m.

16
Krisekort

• Når jeg får lyst til at skære mig selv, skal jeg
  i stedet
• Tage et varmt bad
• Høre musik (Kashmir)
• Ringe til Henriette (23547698)
• Spise en plade chokolade
• Lave vejrtrækningsøvelser
• Løbe en tur
• Ringe til PsykiatriFondens TelefonRådgivning
  (39252525)
• Det er vigtigt, at personen selv har været med
  til at udvikle kortet
• Kortet bør evalueres og opdateres, hver gang det
  har været i brug

17
Behandling
Motivation Cost/benefit-analyse af den
selvskadende adfærd Fordele Ulemper Lette
det indre tryk Synlige ar Straffe sig
selv Skamfølelse bagefter Sus Forringet
impulskontrol Visuel tilfredsstillelse Afhængighe
d Synliggøre sin smerte Væmmelse Signal til
omgivelserne Hæmmer kontakt med
andre Motivationen for at holde op afhænger ofte
af, hvilke fordele der er ved at stoppe (jf.
afhængigheden)
18
Afslutning
Jeg føler mig ensom, selvom jeg har veninder at
snakke med. Jeg tør bare ikke fortælle, hvordan
jeg i virkeligheden har det. På overfladen er jeg
tjekket, men indeni er der rod og kaos. Jeg
skærer mig selv for at få tankerne til at
forsvinde. Pige, 15 år