Tyskland 1945-1990

1
Tyskland 1945-1990

• En Nation i splittelse

2
Tysklands Deling
Atlantpagten 1949
Dannelsen af de to blokke
Berlinblokaden
Lucius D. Clay(1897-1978)
Sovjets opfattelse af blokaden
3
Tyskland 1950 - 1963
Pleven planen m.m
Berlinkrisen
Suez Krisen
Økonom. Situation m.m i DDR/BRD
Cuba krisen
4
Suez krisen

• I 1956 overtog Egypten Suezkanalen. Dette førte
  til stor uro i Storbritannien og Frankrig, som
  var afhængige af kanalen til transport af olie.
  De gik derfor ind med deres militær for at vinde
  kanalen tilbage, dette lykkedes i midlertidigt
  ikke, idet USA modsatte sig den militære
  handling. Storbritannien og Frankrig var nu
  endeligt ikke længere stormagter!

5
Tyskland fra ca. 1968 til 72
Udviklingen i forholdet mellem de  to tysklande
Willy Brandt
6
Udviklingen af forholdet mellem de to tysklande

• Med de såkaldte beredskabslove i 1968 fik
  CDU/SPD regeringen et redskab, der kunne bruges -
  også mod den indre opposition (indre fjender) -
  i krisesituationer, og som kunne sætte de
  parlamentariske kontrolorganer ud af funktion.
  Dette var et første skridt i retning af at
  undergrave grundlovens oprindelige intentioner.
  Udenrigspolitisk begyndte udenrigsminister Brandt
  (SPD) at tilpasse den vesttyske politik til den
  internationale udenrigspolitiske situation og at
  forberede en anerkendelse af Forbundsrepublikken
  ud fra de politiske realiteter i Europa.
• Valget af Gustav Heinemann (SPD) til ny
  forbundspræsident i marts 1969 indvarslede en ny
  politisk alliance mellem SPD og FDP - det
  liberale parti. I oktober 1969 dannede SPD og FDP
  en koalitionsregering med Willy Brandt som
  forbundskansler og Walter Scheel (FDP) som
  udenrigsminister.
• Den nye regering syntes at repræsentere et andet
  Tyskland. Et Tyskland der ikke var præget af en
  nazistisk fortid, og som søgte forståelse med de
  østlige naboer, der havde lidt mest under den
  tyske fascisme. Brandtregeringens annoncerede
  reformpolitik blev imidlertid lige så lidt
  gennemført som en ny udenrigspolitisk stil. Godt
  nok blev østaftalerne indgået i 1972, men
  grundlæggende var der blot tale om en forlængst
  nødvendig anerkendelse af allerede eksisterende
  forhold.

7
Tyskland - murens fald  afslutningen på den kolde
krig
Hvordan forløber Tysklands genforening?
Konsekvenser for øst-ladende
Murens fald
8
Willy Brandt

• De første år efter krigen arbejdede han som
  udenrigskorrespondent, indtil han i 1948-50 blev
  formand for SPD i Berlin, hvor han bl.a. sammen
  med Ernst Reuter var med til at organisere
  luftbroen til Berlin under Berlinblokaden
  1948-49.
• I 1950 blev han Berlins repræsentant i den tyske
  Bundestag, indtil han i 1957-66 var borgmester i
  Berlin og medlem af Bundesrat. I hele perioden
  1964-87 var han formand for SPD, og stillede
  første gang op som dets kanslerkandidat i 1965.
  Han blev vicekansler og udenrigsminister, indtil
  han i 68 blev valgt som kansler.
• Et af hans vigtigste skridt var indledning af
  udsoningen overfor Sovjet og resten af Østeuropa.
  I 1970 indgik Vesttyskland en aftale i Moskva,
  hvormed den eksisterende tyske grænse mod Polen -
  Oder-Neisse grænsen - blev anerkendt, og hvor
  Tyskland samtidig anerkendte de øvrige grænser i
  Østeuropa. I 71 fik han Nobels fredspris for sin
  indsats for forsoningen mellem Øst- og
  Vesttyskland. Han blev genvalgt til kanslerposten
  i 73, men måtte året efter træde tilbage, da det
  blev afsløret, at hans personlige sekretær,
  Günther Guillaume var spion for Østtyskland

9
Cuba-Krisen 1962

• Cubakrisen i oktober 1962 repræsenterer den
  alvorligste konfrontation mellem de to
  supermagter USA og Sovjetunionen. Den 16. oktober
  modtog præsident Kennedy luftfotografier, der
  viste, at der var installation af
  atomvåbenbestykkede mellemdistanceraketter i gang
  i Cuba.
• Fra og med det øjeblik raketterne var skudklare,
  kunne de dække væsentlige dele af USA, og den
  strategiske balance ville blive væsentligt
  forrykket i russisk favør.
• En række militære ledere var mest stemt for enten
  et tilintetgørende luftangreb eller væbnet
  invasion, mens Kennedy, støttet af sin bror
  Robert Kennedy og specielt af forsvarsminister
  McNamara, foretrak at anvende marinen for at
  hindre transporten af flere atomvåben til Cuba.
• Mandag den 22. oktober fremlagde præsidenten
  beslutningen om blokade i en offentlig
  fjernsynstale til hele det nordamerikanske folk
  og sendte et personligt brev til Krustsjov.
• Marinen såvel som atomvåben var i fuldt
  beredskab, men endnu onsdag fortsatte to russiske
  skibe uanfægtet sejladsen mod Cuba. Et sammenstød
  ville blive uundgåeligt ud på formiddagen.
• Skibene vendte om (til amerikanernes lettelse)
• Fredag aften kom så et brev fra Krustsjov, hvor
  han lovede at fjerne raketterne fra Cuba, mod at
  USA på sin side lovede ikke at angribe øen, samt
  trække sine raketter tilbage fra Tyrkiet.
  Raketter som det for øvrigt allerede var
  besluttet at demontere. Dermed var den
  alvorligste krise i hele efterkrigstiden
  overstået.

10
Berlinmuren
Flygtningeproblemet
Murens betydning for forholdet øst/vest
11
Murens betydning for forholdet øst/vest

• I 1960 tiltrådte JFK som USAs præsident, men
  heller ikke han kunne sammen med Khrustjov finde
  en løsning på Berlin-problemet, som blev større,
  idet flygtninge-strømmen blev større. Dette førte
  til, at Sovjet lukkede grænsen mellem Øst og
  Vest. Berlinmuren blev opført i 1961.

12
Den økonomiske udvikling m.m i de to Tysklande.

• I vesttyskland(dermed også vestberlin) går
  tingene fremad. Økonomien hjælpes i gang af
  støtten fra de andre vestlande og den vestligt
  rettede politik, som willy brandt indfører.
  Industrien begynder at blomstre op igen.
• I DDR derimod går det skidt. Landet er meget
  fattigt, levestandarden er meget lavere end i det
  vestlige Tyskland. Dette er en følge af at
  østblokken og den kommunistiske idé ikke tager
  vare på individet, men på selve helheden.
• Den manglende støtte i forhold til vesttyskland
  er altså direkte skyld i den ringe levestandard.

13
Berlin Krisen i 1958

• Berlin blev en føler, der målte spændingen
  imellem øst og vest. Sovjet ville gerne indlemme
  Berlin i DDR, og derfor fremsatte de et ultimatum
  om dette, og truede USA med at lukke deres
  adgangsveje til Berlin, hvis de ikke adlød. Dette
  lykkedes dog ikke.

14
Genforening eller oprustning, Pleven planen

• Pleven planen Den franske konseilspræsident
  Pleven, foreslår i en tale til den franske
  nationalforsamling d 24.oktober 1950, dannelsen
  af en Europahær med vesttysk deltagelse. Han
  mente at selv om Tyskland ikke var direkte med i
  atlantpagten, nød de alligevel godt af den
  beskyttelse denne gav. Så ifølge Pleven var det
  kun rimeligt at Tyskland ville yde sit bidrag til
  at forsvare Vesteuropa.
• Det blev foreslået af den franske regering at de
  europæisk lande ville føre deres samlede kul- og
  stålproduktion sammen. Man håbede på denne måde
  undgå at de udvundne råstoffer ville brugt til at
  producere våben (til agressionsformål).

15
Sovjets opfattelse af blokaden

• Sovjet opfatter Blokaden som en nødvendighed, da
• USA, Storbritannien og Frankrig har krænket de
  aftaler, der blev indgået mellem de allierede
  tropper og Sovjet efter krigens afslutning.
• Sovjet mener, at der begået brud både på Jalta og
  Potsdam aftalerne

16
Berlinblokaden 1948-1949

• I 1948-49 startede sovjet berlinblokaden, som gik
  ud på at spærre el-forsyningen samt de veje
  igennem sovjetisk zone ind til de tre vestzoner.
  Dette var et modtræk til vestmagternes indførelse
  af D-marken. Under den kolde krig var dette et
  eneste problem, der kunne føre til direkte
  militær konfrontation mellem sovjet og
  vestunionen. Vestmagetrne løste denne blokade ved
  at benytte luftvejene til at forsyne Vestberlin.
  Der kunne altså opstå krig, hvis sovjet forsøgte
  at blokere loftvejene eller hvis sovjet militært
  overtog Vestberlin, eller hvis USA selv forsøgte
  at bryde den sovjetiske blokade.

17
Dannelse af de to Blokke

• Kommunistisk magtovertagelse i tjekkosslovakiet
  øger krisestemning i USA og de øvrige vestlande.
• Pga. oprettelsen af bizonen (England og USA) og
  inddragelse af Marshallplanen i de vestlige
  besættelseszoner, var Tysklands deling tæt på at
  være en realitet.
• I 1948 undlod sovjet at være tilstede ved et
  møde, hvor vestmagternes tog yderligere skridt
  mod oprettelse af en vesttysk stat, ved bl.a.
  indføre D-marken.
• Senere i 1948 dannes vestuninonerne( England,
  Frankrig, og Benelux-landene) for at sikre et
  stabilt forsvar, hvis sovjet skulle angribe
  Vesteuropa. Dette var en umulig opgave for disse
  lande alene, så derfor blev USA indlemmet i et
  atlantisk alliancesystem.

18
Lucius D. Clay(1897-1978)

• Amerikansk General f. 1897- d 1978.
• Foreslog at teste den sovjetiske blokade for at
  se hvor alvorligt sovjet mente det med denne
  blokade. Dette blev dog aldrig til noget. Igennem
  forhandlinger med sovjet blev vestmagterne
  overbevist om, at blokaden kun var et taktisk
  defensivt træk, for at få vestmagterne til at
  indgå nye forhandlinger, som til sidst skulle
  fohindre en oprettelse af en vesttysk stat.

19
Atlantpagten 1949

• NATO The North Atlantic Treaty Organization, Den
  Nordatlantiske Traktatorganisation
  forsvarsalliance på grundlag af Atlantpagten, der
  blev indgået i Washington D. C. 4. april 1949 på
  amerikansk initiativ mellem Belgien, Canada,
  Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxembourg,
  Nederland, Norge, Portugal, Storbritannien og
  USA.
• Efter 2. Verdenskrig stod Danmark i praksis lige
  så alene som før krigen, men i slutningen af
  1940'erne fik USA og nogle europæiske lande ideen
  om et forsvarssamarbejde Atlantpagten. Norge gik
  i februar 1949 til forhandlinger om deltagelse i
  Atlantpagten, og kort derefter fik statsminister
  Hans Hedtoft lov til at forhandle på Danmarks
  vegne. Sovjet protesterede flere gange over den
  kommende alliance, der ikke inkluderede dem.
• Den 4. april 1949 undertegnede Danmark, som et af
  12 lande, Atlantpagten i Washington, og d. 24.
  august 1949 trådte forsvarssamarbejdet i kraft.
• Samarbejdet i NATO (North Atlantic Treaty
  Organisation) betød, at Danmark måtte påtage sig
  øgede forsvarsudgifter og for fremtiden skulle
  tage stilling til konflikter i andre lande.
• Selve Baggrunden for NATOs oprettelse var den
  voksende spænding mellem øst og vest.