Ingen%20diastitel

1
Emotioner (især frygt), amygdala og det limbiske
system Anders Gade, Københavns Universitet
Gade
2
Lidt historie Amygdala anatomi ogformodede
funktion Patientstudier af ansigter og
frygt Billeddannelsesstudier af
emotionelle ansigtsudtryk, især frygt Subliminal
aktivering og emotionelt blindsyn
Disposition
Gade
3
Charles Darwin, 1872
The expression of the emotions in man and animals
Gade
4
Grundlæggende emotioner - Ekman
vrede afsky frygt glæde sorg overraskel
se
William James, 1890 Courser emotions (grief,
fear, rage, love) vs. subtler emotions
5
James-Lange teorien
Udtrykket før følelsen Vi føler os triste,
fordi vi græder
William James
Carl Lange
Gade
6
JAMES-LANGE TEORIEN
Vores naturlige måde at tænke på .. emotioner på
er, at den mentale erkendelse af en eller anden
kendsgerning udløser den mentale påvirkning, som
vi kalder emotion, og at den mentale påvirkning
giver anledning til det kropslige udtryk.
Min teori er det modsatte, nemlig at de kropslige
ændringer kommer umiddelbart efter den ophidsende
kendsgerning, og at vores følelse af disse samme
ændringer, mens de sker, er emotionen.
Gade
7
Common sense siger, at vi mister vores formue,
bliver kede af det og græder vi møder en bjørn,
bliver bange og løber vi fornærmes af en rival,
bliver vrede og slår. Min hypotese er, at denne
rækkefølge er forkert, at den ene mentale
tilstand ikke umiddelbart udløses af den anden,
men at den kropslige manifestation først må komme
imellem dem.
Den mere rationelle forståelse er, at vi føler os
triste, fordi vi græder, vrede fordi vi slår,
bange fordi vi ryster, og ikke at vi græder,
slår eller ryster, fordi vi er kede af det, vrede
eller bange. Hvis ikke de kropslige ændringer
fulgte perceptionen, ville denne være rent
kognitiv i form, bleg, farveløs og uden emotionel
glød. Vi ville så se bjørnen og vurdere, at det
var klogest at løbe, modtage fornærmelsen og
finde det rigtigt at slå, men vi ville ikke
reelt føle os bange eller vrede. (James, 1890,
bd. II, pp. 449-450).
Angribende dinosaur
Hjertebanken
Frygt
Gade
8
Carl Lange, 1885 Om sindsbevægelser et
psykofysiologisk studie
For den populære Forestilling er Sagen meget
simpel Sindsbevægelserne ere Entiteter,
Substanser, Kræfter, "Dæmoner", der indvirke på
Mennesket og frembringe aandelige og legemlige
Forandringer hos det "En Sorg ramte mig" "en
Glæde mdte mig" "Rædsel greb mig o.s.v. ....
Jeg tvivler ikke om, at den Moder, der sørger
over sit døde Barn, vil protestere, maaske endog
forarges, naar man siger til hende, at hvad hun
føler, er sit Legemes Træthed og Slaphed, sin
blodfattige Huds Kulde, sin
Hjernes Mangel paa Evne til at tænke klart og
rask - Alt belyst af Erindringen om disse
Fænomeners Aarsag. Men der er ingen Grund til at
indigneres thi hendes Følelse bliver lige stærk,
dyb og ren, hvad enten den stammer fra den ene
Kilde eller fra den anden, Men den kan ikke
eksistere uden sine legemlige Attributter. Tag
hos den Rædselsslagne de legemlige Symptomer
bort. lad hans Puls slaa roligt, hans Blik være
livligt, hans Farve sund, hans Tanker klare -
hvad bliver der saa tilovers af hans skræk?
(Lange, 1885, pp. 57-58 og 61-62)
Gade,
9
1937
Papez ring(forbundet med hypothalamus (CM)
Klüver-Bucy syndrom
Bilateral fjernelse af mediale
temporallapper hos abe tamhed uhæmmet
seksualitet hyperoralitet psykisk blindhed
ACC
Hipp.
MacLean Den tredelte hjerne / Limbiske system
Gade
10
Paul D. MacLean - Limbiske system
an affective sense of conviction of what is
real, true, and important .. MacLean, 1970,
p. 346 632
Gade
11
Weiskrantz, 1956 amygdala
Bilateral amygdala-læsion Tab af frygt (a
grapefrugt b gummislange)
Amaral et al., Neuropsychologia 2003, 41 235-240
Gade
12
Amygdala input
Freese Amaral (2009). Neuroanatomy of the
primate amygdala. Ch. 1 in Whalen Phelps
(eds.). The human amygdala, Guilford
Gade
13
Amygdala output
Hypothalamus - Autonom arousal
HGjernestammePAG frysning SN etc -
Thalamus
Basale forhjerne- opmærksomhed
Ventral striatum - Værdisætning
Kortex
Gade
14
LeDoux, 1996
Gade
15
Amygdala - 3 væsentligste kernerLaterale -
basale - centrale
Gade
16
(No Transcript)
17
Frygtbetingning
John B. Watson
Watson Rayner (1920). Conditioned emotional
reactions. J.Exp.Psychol., 3, 1-14
Gade
18
Gade
19
Frygtbetingning quick and dirty rute (den
thalamiske)
Kortikal kontrol af amygdala Hæmmet betingning
og faciliteret udslukning fra medial præfrontal
kortex / gyrus cingularis anterior
Gade
20
Amygdala anatomi ogformodede
funktion Patientstudier af ansigter og
frygt Billeddannelsesstudier af
emotionelle ansigtsudtryk, især frygt Frygt i
kliniske studiersocial angstPTSD
Disposition
Gade
21
Temporallapsepilepsi - Amygdala og frygt
20 oplever frygt som anfaldsfænomen, undertiden
som eneste symptom.
Stimulation af amygdala kan fremkalde angst
Wow! Den var god. Prøv den, Rasmussen - pirk ved
den vinding, hvor jeg holder fingeren
Gade
Videoklip 12A
22
Videoklip 12A
Gade
23
Amygdalektomi
Young et al., 1995, Brain, 118 15-24 2650d
Gade
24
Frygt og amygdala - Pt. SM - bilateral
amygdala-læsion
(Urbach-Wiethe sygdom)

• Amygdala
• forkalket og derfor
• aftegnet på CT som knogle

Gade
25
Amygdala anatomi ogformodede
funktion Patientstudier af ansigter og
frygt Billeddannelsesstudier af
emotionelle ansigtsudtryk, især frygt Frygt i
kliniske studierSocial angstPTSD
Disposition
Gade
26
Frygt og amygdala fra lokalisation til
mekanismer PET fMRI studier fra 1996
1. Amygdala aktiveres især af negativt ladede
emotionelle stimuli Irwin et al., 1996
(fMRI) Zald Pardo, 1997 (PET grim
lugt) Lane et al., 1997 (PET)
2. Parametrisk relation Morris et al.,
1996 (PET frygt)
3. Hurtig habituering Breiter et al.,
1996 (fMRI)
Gade
27
Frygt og amygdala fra lokalisation til
mekanismer PET fMRI studier fra 1996
4. Amygdala aktiveres af betinget frygtrespons
Furmark et al., 1997 (PET) La
Bar et al., 1998 (fMRI) Morris et al., 1999
(PET maskerede stimuli)
5. Aktiveringen af amygdala korrelerer med
autonome mål Furmark et al., 1997 (PET)
La Bar et al., 1998 (fMRI) Morris et
al., 1999 (PET maskerede stimuli)
6. Maskeret (ubevidst) frygt og frygtbetingning
Whalen et al., 1998 (fMRI)
Morris et al., 1998, 1999 (PET inc.
kovariation)
Gade
28
quick and dirty rute (den thalamiske)
Amygdala input
Gade
29
Maskeret frygt Ubevidste emotionelle stimuli
aktiverer amygdala

Whalen et al., 1998, J.Neurosci. 18 411-8 AG
a694d
Gade
30
Maskeret frygt Ubevidste emotionelle stimuli
aktiverer amygdala
fMRI med i alt 18 epoker på hver 28 sekunder med
skiftevis maskeret frygt, maskeret glæde, og
fiksation. Hver epoke 56 stimuli . 8 af 10
forsøgspersoner så ikke emotionelle
ansigtsudtryk.

Whalen et al., 1998, J.Neurosci. 18 411-8 AG
a694d
Gade
31
Maskeret frygt Ubevidste emotionelle stimuli
aktiverer amygdala
fMRI m. 28 sek. epoker med skiftevis maskeret
frygt, maskeret glæde, og fiksation. Hver epoke
56 stimuli . 8 af 10 fpp. så ikke emotionelle
ansigtsudtryk.

Gade
Whalen et al., 1998
32
Maskeret frygt Ubevidste emotionelle stimuli
aktiverer amygdala
Kontrast Frygt - glæde

Gade
Whalen et al., 1998 a694D
33
Maskeret frygt Ubevidste emotionelle stimuli
aktiverer amygdala
Kontrast glæde - fiksation

Gade
Whalen et al., 1998
34
Maskeret frygt Ubevidste emotionelle stimuli
aktiverer amygdala
Området i forstørrelse Kontraster Frygt / glæde
vs. fiksation

Glæde Øget CBF i SI nedsat i amygdala
Frygt Begge segmenter øget CBF
Gade
Whalen et al., 1998
35
Ubevidst frygtindlæring
Hvad er ruten ind til højre amygdala for de
ubevidste stimuli?
Fire områder med positiv kovariation
Pulvinar (thalamus) colliculus superior
ve. hippocampus og hø. inferior gyrus
occipitalis (modulation?)
Gade
Morris, Öhman Dolan, 1999
36
Pegna et al., 2005 Emotionelt blindsyn
52-årig lægemed infarkter i begge V1 og
kortikalblindhed
Genkendelseaf emotionelleansigtsudtryk(og ikke
andrestimuli) bedre end chance
fMRI
Gade
a694h
37
Emotionelt blindsyn Amygdala-aktivering og
ruten dertil. Patient G.Y.
Signifikant kovarians i colliculus superior og
pulvinar
Pulvinar
Amygdala
Colliculus superior
den alternative, ubevidste synsbane specielt
for faresignaler
Morris et al. (2001). Brain, 124 1241-52
a695c
Gade
38
Hvad betyder den ubevidste aktivering ? Får den
nogen indflydelse på bevidste processer ?
Gade
39
Velbeskrevet monosynaptisk forbindelse til
visuelle områder.Grundlag for emotionelle
stimulis bias af visuel opmærksomhed
Gade
40
Cahill et al., 1996. 2 x 12 videoklip i 2
FDG-PET-sessioner (12 emotionelle 12 neutrale)
Områder med signifikant korrelation mellem rGMR
og huskede film
Antal huskede film efter 3 uger
Korrelation mellem glukoseomsætning i hø.
amygdala og antal huskede film
Gade. AG A652F/691B
41
Gade
42
Gade