Middelalder

1
Middelalder

• DK 1050-1536

2

• Middelalder anvendes af 1700-tallets
  oplysningsfilosoffer som et nedsættende skældsord
  om mellem-perioden mellem antikken og renæssancen
• Oplysningsfilosofferne betragtede således
  perioden som domineret af kulturel slummer

3

• Den europæiske middelalder opdeles traditionelt i
  tre perioder
• Den tidlige middelalder 500-1050 Præget af
  folkevandringer, blandningskulturer og
  etableringen af klostre (Vikingetid i
  Skandinavien)
• Højmiddelalderen 1050-1300 Fremskridtstid med
  blomstrende klostervæsen og en samlet katolsk
  kirke under paven. En fælles viden spredes i
  kraft af skriftsproget latin (DK bliver kristent
  - tusinde af kirker bygges)
• Senmiddelalder 1300-1500 Brydningstid præget af
  pest, hungersnød, bondeoprør og magtkampe ml
  kirke, adel og kongemagt. Teknologisk fremskridt,
  naturvidenskabelig nytænkning og opdagelsesrejer
  begynder

4
Landskabslove og samfund
5

• En række love nedskrives efter den stærke
  kongemagt har etableret sig
• Vægten bliver lagt på den enkeltes ansvar og
  straffen rammer ikke slægten, men individet
• Straffen bliver ej heller længere udført af
  slægten, men af kongens ombudsmand
• Selvtægt bliver således afløst af samfundets
  straf

6

• Tyveri er en af de forbrydelser, der straffes
  hårdest Hængning eller brændemærkning
• Ejendomsretten var altså af afgørende vigtighed -
  den grundlæggende værdi er jord!

7
Feudalismen

• Middelalderens kristne filosoffer opfattede
  historien som Guds plan for verden og den sociale
  orden skulle svare til den
• Paven Guds repræsentant på jorden
• Det er enhvers pligt at udfylde sin plads, adlyde
  og arbejde for gudsriget på jord

8

• Som kirken er samfundet hierarkisk opbygget
  Magtstrukturen er pyramideformet
• Kongen var ejer af alt jord, der ikke i forvejen
  blev ejet af nogen (ca. år 1000).
• Jorden låner kongen ud til sine lensmænd eller
  herremænd som til gengæld lover kongen troskab og
  skal stille en hird (hær) når kongen drager i
  krig eller på korstog

9

• Herremændene ansætter væbnere og fæstebønner
  under sig som mod troskab og krigstjeneste får
  brugsret til et stykke jord
• Feudal betyder pant eller lån Samfundet er netop
  bygget op på en række kontrakter, hvor man yder
  hinanden modydelser (naturalieøkonomien bytter
  varer udlåner jord mod visse modydelser)
• Statisk system Fødes man som bonde, dør man som
  bonde

10
Kirkens betydning

• Harald Blåtand gør danerne kristne, som der står
  på Jellingestenen, men det sker ikke uden
  sværdslag
• Tilsyneladende bliver han overbevist via et
  mirakel - brugt for at legitimere trosskiftet
• Kirken og kongemagten går hånd i hånd - styrker
  gensidigt hinanden

11

• Livet udspiller sig som en forprøve på saligheden
  mennesket skal gøre sig fortjent til det evige,
  himmelske liv
• Kan skrifte og betale bod for sine synder
  kirken har monopol på frelsen
• Hvor retfærdigheden i vikingetiden hævdes af
  slægten gennem blodhævn, bliver retfærdigheden i
  kristendommen udskudt til det hinsidige
• Kirken udgør mellemleddet mellem det verdslige og
  det åndelige, det jordiske og det hinsidige -gt
  forbindes gennem en række ritualer (kirkesang,
  messe, afladshandel)

12
Folkeviserne

• Balladegenren bliver i 1200-tallet importeret fra
  Frankrig
• Bliver fremført af en forsanger - en trubadur,
  der kunne et større repertoire
• De dansende sang med på mellemkvæd og omkvæd

13
Nedskrivningen af folkeviserne

• Nedskrivningen tager sin begyndelse omkring 1500
• Ældre end deres nedskrivning!
• 1. indsamlingsperiode Anders Sørensen Vedel,
  Peder Syv, Karen Brahes Folio (1500tallet)
• 2. indsamlingsperiode Svend Grundtvig (bl.a.)
  (1800-tallet)
• Anonyme, refererer til samfundet i 1100-1300

14

• Behandler temaer, der svarer til kernen i de
  fleste overgangsriter
• Forløber typisk i tre faser
• Udgangssituation, hvor konflikten varsles
• Lang konfliktfase, hvor modsætninger optrappes
• Afslutning, hvor historien afklares, ofte med en
  tragisk udgang

15

• 2 eller 4 linjet omkvæd
• Omkvæd og evt. mellemkvæd anslår en lyrisk, ofte
  vemodig tone, der samtidig kan indeholde en
  morale
• 3 elementer
• Lyrisk (opbygget i strofer, har rim, omkvæd)
• Episk (handling)
• Dramatisk (brugen af replikker)
• Skelner mellem tryllevise og riddervise

16
Riddervisen

• Miljø Det adelige miljø (borgen, herre- eller
  kongsgården)
• Konflikter mellem slægter (hævn, ægteskab)
• Temaer Hævn, fornuftsægteskab vs.
  kærlighed/forelskelse

17
Mere om riddervisen

• Dæmoniserer ikke de ubeherskede kræfter i
  mennesker (som trylleviser) -gt konflikterne
  udspiller sig som sociale konflikter (med
  tragiske konsekvenser)
• Karakteriseret ved en realisme, der udtaler
  middelalderens normer gennem handlingen (fx
  Ebbe Normbrud inden for slægten)
• Realistiske i deres skildring af samfundsmæssige
  konflikter og magt, ægteskab, jord og blodhævn
• Individuelle tilbøjeligheder vs. pligten
• Driften vs. den sociale norm

18
Tryllevisen

• Overnaturlige kræfter/dæmon spiller en central
  rolle
• De har magiske evner og behersker naturen
• De kan kun nå mennesket, når dette er i en særlig
  tilstand (overgangssituation)
• De kan straffe mennesket (fx med døden)
• De kan belønne mennesket med magiske gaver
• De kan bekæmpes med kristne midler og menneskelig
  snarrådighed

19
Mere om tryllevisen Forlovelsessituationen

• Villy Sørensen (Digtere og dæmoner 1959) ser
  visernes overnaturlige dæmoner som projektioner,
  udspaltninger, af psykiske grundkonflikter
• De fleste foregår i den faretruende
  forlovelsessituation, hvor et individ skal
  overføres fra et hjem til et andet.
• Forlovelsen Opfattes som farlig fordi man
  befinder sig mellem to slægter. Blandingen af
  angst og lyst fremkalder dæmonien -gt fører
  mennesket i krise
• Krisen opstår ofte i menneskets møde med en dæmon
  (elverfolk fx). Man har altså antaget, at den
  konflikt dæmonerne igangsætter er et billede på
  en indre psykologisk konflikt i personen selv -gt
• Dvs. dæmonen skal forstås psykologisk, er et
  billede på drivkræfter i psyken Folkevisen skal
  altså forstås psykologisk.
• Kritik -gt Nogle forskere mener, det er
  problematisk at tolke dybdepsykologiske teorier
  fra det 19. århundrede ind i middelalderviser.

20
Stilistik

• Formelsprog - den tids kendte klichéer fx at
  ride under ø (at ride afsted)
• Syrebadsteknik Miljøbeskrivelserne er begrænset
  til stereotype bestemmelser som i kongens gård
  og for norden skov
• Stereotyp personkarakteristik - ingen
  individuelle træk (så væn en mø)
• Ekspansionsteknik Hvile og opbygning af spænding
  før de dramatiske begivenheder opstår ved
  bevidst brug af gentagelser

21

• Gentagelsesfigur
• Epanastrofen Sidste sætning i forrige linje
  bliver den første i næste linje
• Isocolon Hele sætningen gentages med variation
• Kilde Litteraturens Veje