Tidtager - PowerPoint PPT Presentation

1 / 79
About This Presentation
Title:

Tidtager

Description:

El-tid efter back-up registrering El-tidtagning : Back-up knappen / Proceduren For at el-tidtagningen ved ber ring skal fungere, ... – PowerPoint PPT presentation

Number of Views:258
Avg rating:3.0/5.0
Slides: 80
Provided by: JohnN317
Category:
Tags: saler | tidtager

less

Transcript and Presenter's Notes

Title: Tidtager


1
Tidtager Stævnefunktion
2
  • Instruktør
  • John Nelsson

3
  • Struktur - officialsuddannelse

Basisuddannelse
Modul 2 Mål-, Bane- Vende- Dommer 9 lektioner
Modul 1 Tidtager Stævne- Funktion 4 lektioner
Modul 3 Starter 4 lektioner
Modul 4 Ledende tidtager Ledende måldommer 6
lektioner
Modul 5 Speaker 5 lektioner
Modul 6 Stævne- Sekretær 7 lektioner
Modul 7 Overdommer Først en lørdag senere en
fredag aften til søndag eftermiddag
Modul 8 Efter- uddannelse Opfølgning efter Modul
2-6 3 4 lektioner
4
Dansk Svømmeunion er medlem af den internationale
organisation Federation Internationale de
Natation
  • Organisationernes opbygning Dansk Svømmeunion

Dansk Svømmeunion er desuden medlem af Nordisk
Livrednings Forbund (NLF) samt den internationale
sammenslutning af livredningsforbund Fédération
Internationale de Sauvetage Aquatique (FIS)
LEN er forkortelsen for Ligue Européenne de
Natation. LEN består af de Europæiske lande, der
er tilsluttet FINA. Dets formål er at styrke
udviklingen af svømning, udspring, vandpolo og
synkroniseret svømning.
Dansk Idræts Forbund
FINA
FIS
Dansk Svømmeunion har sammen med de øvrige
nordiske lande (inkl. Færøerne og Island) dannet
Nordisk Svømme Forbund
LEN
NLF
DIF
Dansk svømning er organiseret som et
specialforbund under Dansk Idræts Forbund
NSF
Dansk Svømmeunion
Alle foreninger, som dyrker konkurrencesvømning
inden for DIF, skal være medlem af svømmeregionen
i det område de tilhører geografisk.
Foreninger
5
  • Formål og aktiviteter Dansk Svømmeunion

Dansk Svømmeunion har som formål Formål - at
skabe muligheder for alle til at dyrke
svømmesport på det plan, hver enkelt ønsker. -
at undervise i selvredning og livredning for
derigennem at mindske antallet af
drukneulykker. - at aktivere flest muligt
inden for svømmeidrættens rammer for derved at
øge det enkelte menneskes fysiske og psykiske
velbefindende og dermed bidrage til at øge
samfundets mentale og sociale sundhed.
6
  • Formål og aktiviteter Dansk Svømmeunion
  • Aktiviteter Formålet søges opnået ved at
    Dansk Svømmeunion, regioner og
  • foreninger afholder stævner, prøver og
    arrangementer.
  • Desuden udtages deltagere til
    internationale konkurrencer.
  • Til varetagelse af træning og ledelse
    forestår Dansk Svømmeunion
  • uddannelsen af trænere, ledere og
    stævneofficials.
  • Oplysninger om Dansk Svømmeunion fås hos
  • Dansk Svømmeunion Telefon 7743 4400
  • Ryttergaardsvej 118, 2 Fax 7743 4401
  • 3520 Farum Email svoem_at_svoem.dk
  • Web www.svoem.dk
  • Telefontid Mandag-fredag 900-1600

7
  • Formål og aktiviteter
  • Danske Gymnastik- Idrætsforeninger
  • Årsmødet
  • (delegerede fra DGIs amtsforeninger og DDS)
  • Hovedbestyrelsen
  • (Formand, Næstformand, 6 øvrige medlemmer og
    DDS formand)
  • Landsledelsen
  • (Hovedbestyrelsen, Landsudvalgsformænd,
    formand for faste udvalg, amtsformænd og 4
    repræsentanter fra DDS)
  • Amtsforeninger
  • (DGI består af 24 amtsforeninger)
  • Lokalforeninger
  • Aktive idrætsudøvere

8
  • Formål og aktiviteter
  • DGIs formålsparagraf
  • Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formål
    er ved idræt og andet kulturelt virke at styrke
    det frivillige foreningsarbejde for at fremme
    den folkelige oplysning.

9
  • DGIs Svømmeudvalgsstruktur

Svømmeudvalget Formand og 4 udvalgsmedlemmer
Administration Sekretariat og konsulent
  • Kursusudvalg
  • Svømmeinstruktøruddannelse
  • Amtsinstruktøruddanelse
  • Emnekurser
  • Kursusindhold
  • Kursusstruktur
  • Amtsinspektørsamling
  • Kursusmaterialer
  • Osv.
  • Stævneudvalg
  • Landsmesterskaber/Individuel
  • Landssvømmestævner
  • Induviduel
  • Træfstævner
  • Vandkulturstævner
  • osv

Idebank
  • Ad-hoc gruppe
  • (Dommer/Regel)
  • Samarbejde med Dansk Svømmeunion
  • Interne svømmeregler
  • Turneringsregler
  • LM/LS reglementer

10
  • DGIs amtsstruktur

11
Svømmestævnets organisation
12
  • Uret Hvordan virker det
  • Lad os lige kigge på urene
  • Mode (indstilling)
  • Nulstil uret
  • Mellemtid
  • Stop uret

13
  • Start proceduren Den skal vi prøve mange gange
    !
  • Overdommer Små korte fløjt
  • Uret nulstilles
  • Overdommer Langt fløjt
  • - Signal til Starter
  • Starter På Deres Pladser
  • - Start signal
  • Uret startes

14
Tidtagere 6 eller 18
Omkring Bassinet / 50 m
Måldommere 2
Starter 1 eller 2
Overdommer 1 eller 2
Ledende tidtager 1
Speaker 1
  • Totalt
  • Tidtagere 6 18
  • Ledende tidtager 1 1
  • Måldommer 2 2
  • Vendedommer 6 12
  • Banedommer 2 2
  • Speaker 1 1
  • Starter 1 2
  • Overdommer 1 2
  • minimum 20
  • optimalt 40

Vende dommere 6 eller 12
Bane dommere 2
15
  • Generelt om officials pligter og rettigheder
  • Kvalifikationskrav
  • Fortrolighed
  • Uvildighed
  • Retfærdighed
  • Mød i god tid til stævnerne
  • Bliv i hallen til sidste løb eller
    præmieoverrækkelse har fundet sted

16
  • Generelt om officials pligter og rettigheder
  • Regelkendskab
  • Regler og erfaring i at anvende dem, kommer fra
    praktik og kurser
  • Tvivl må man erkende, og søge i relevante
    håndbøger
  • Repeter reglerne og vær helt ajour (det gør de
    rutinerede også)
  • Officials må ikke heppe, eller give instruktion
    til svømmere under løbet

17
  • Generelt om officials pligter og rettigheder
  • Påklædning
  • Ren og let (sportstøj)
  • Badetøfler, træsko eller gummisko med rene og
    skridsikre såler
  • Forvent at få våde fødder

18
  • Officials ved stævner
  • Møde med overdommer / Ledende tidtager
  • Specielle ønsker
  • Præmieoverrækkelser o.l.
  • Lyt godt efter
  • Stævnegennemgang
  • Instruktion fra Ledende tidtager
  • Pauser
  • Hvornår er der pauser arbejder i Teams
  • Efter stævnet
  • Kort gennemgang af stævne og officials virke

19
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet

Hvad gør jeg når jeg kommer til et svømmestævne?
20
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet

Når du kommer som officials skal du
  • Finde ud af hvor officialmødet holdes
  • Finde ud af hvornår det holdes
  • Finde ud af om der er holdledermøde samme sted
    før officialmødet

21
Skal man klæde om inden officialmødet
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet

Kan jeg nå at klæde om efter officialmødet?
22
Omklædning
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet

Normalt tager et officialmøde ca. 45 minutter,så
hvis man ikke kan lide at skynde sig er det nok
en god ide at være omklædt inden mødet
23
Hvad sker der ved et officialmøde?
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet
  • Stævnelederen siger velkommen og fortæller om de
    praktiske ting ved stævnet
  • Navneopråb
  • Frokost
  • Medaljeoverrækkelse
  • Samt svarer på praktiske spørgsmål

24
Ved mødet
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet
  • Stævnelederen er den person der er den ansvarlige
    for stævnets forløb og orden, og normalt medlem
    af den arrangerende klubs svømmeudvalg

25
Ved navneopråb
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet
  • Ved navneopråbet er det vigtigt at man er
    tilstede, da overdommeren skal kunne besætte
    opgaverne ved stævnet
  • Overdommeren har selvfølgelig planlagt hjemmefra,
    men det er sjældent det er de samme personer der
    kommer, som dem der er tilmeldt

26
Overdommeren tager ordet
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet
  • Han/Hun fortæller om stævnet
  • Fortæller hvilke svømmearter der skal svømmes,
    samt giver fælles retningslinier
  • Til dommerne kan der være gennemgang af nogle
    specielle svømmeregler der netop ved dette stævne
    kan være væsentlige

27
Vær opmærksom
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet
  • Der bliver uddelt opgaver som skal løses under
    stævnet
  • Desuden kan der komme andre guldkorn fra
    overdommeren

28
Ledende tidtager
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet

Den ledende tidtager vil sammen med starteren
foretage en urprøve. Her vil der blive fortalt
om hvilke mellemtider der skal tages og der
bliver øvet hvordan man skal forholde sig, hvis
det er et stævne hvor der bliver anvendt
elektronisk tidtagning
29
Det var så alt
  • Mit første stævne som officials Inden stævnet

Og så begynder stævnet
30
  • Mit job som tidtager
  • At kontrollere svømmernes navne
  • At tage tid
  • At tælle baner
  • At give signal ved lange løb
  • At notere tid
  • At være svømmerne behjælpelig (små svømmere)

31
Tider
  • Mit job som tidtager
  • Hvad er tider ?
  • Hvad bruges de til ?
  • Hvor nøjagtig ?
  • 1 Ur
  • 2 Ure
  • 3 Ure
  • Ingen ure

32
  • Forskellige Stævnetyper
  • Klubstævner
  • Nålestævner
  • Klubmesterskaber
  • Invitationsstævner
  • Proportionsvalg frit
  • Turneringer
  • Mesterskaber

33
  • Startproceduren
  • 1. Korte fløjt fra overdommeren
  • Svømmerne tager træningstøj af hen bag
    Startskamlerne.
  • Evt. Præsentation fra Speaker
  • Uret nulstilles !
  • 2. Langt fløjt fra overdommeren
  • Svømmerne går op på startskamlerne

34
  • Startproceduren
  • 3. Når alle er i ro
  • Tegn til Starter fra overdommeren
  • 4. Starterens kommando På Deres Pladser
  • Svømmerne indtager startstilling
  • 5. Startsignal (elektronisk/pistol/fløjte)
  • Uret startes
  • Svømmerne starter med et hovedspring

35
  • Startproceduren Rygsvømningsstart
  • Korte fløjt fra overdommeren
  • Svømmerne tager træningstøj af hen bag
    skamlerne.
  • Evt. præsentation fra Speaker
  • Urene nulstilles
  • 2a. Langt fløjt fra overdommeren
  • Svømmerne i vandet
  • 2b. Langt fløjt fra overdommeren
  • Fat i startgrebet
  • Startstilling indtaget øjeblikkeligt

36
  • Startproceduren Rygsvømningsstart
  • 3. Når alle er i ro
  • Alle på plads
  • Tegn til starter fra overdommeren
  • 4. Starterens kommando På Deres Pladser
  • Svømmerne spænder
  • 5. Startsignal (elektronisk/pistol/fløjte)
  • Urerne startes
  • Svømmerne starter

37
  • Anmeldelses- og startkort Dansk Svømmeunion

Klubmesterskab
14.3.2003
Søren Fredriksen
88
Glostrup Svømme Klub
12
100
Ryg
1.05.78
10.1.2003
x
16
3
4
1.04.78
Peter Nielsen
38
  • Anmeldelses- og startkort Dansk Svømmeunion
  • EDB Udskrift

39
  • Brug af Programsider

Bane 4
0.31.76
40
  • Startkort / Program til tidtageren
  • Tidtageren får alle startkortene til sin bane ved
    stævnets / stævne-afsnittets start
  • Kasser med alle startkort er placeret på banen
  • Svømmeren medbringer selv sit startkort
  • Tidtageren anvender Program

41
  • Startkortets / Programmets funktion og
    tidtagerens anvendelse

Startkortene kan være på banen, eller svømmerne
ankommer til de anviste baner medbringende
startkortet
Tidtagerne kontrollerer Startkortet /
programmet Efter løbet noteres den registrede tid
Ledende tidtager / Ledende måldommer Markerer
gældende tid
Resultatliste skrives Efter de indkommende tider
42
  • Aflæsning af ur notering af tid
  • Alle tider registreres med 1/100 sek.
  • Tiderne skrives således
  • 2.17.57 2 min.- 17 sek.- 57/100 sek.
  • 2.25.33 2 min.- 25 sek.- 33/100 sek.
  • Hvis 1 ud af 3 ure svigter, vil gældende tid være
    gennemsnittet af de 2 resterende ure

43
  • Et løb fra start til mål Før løbet
  • Tidtager har startkort / Program
  • Kontrol af fremmødte svømmer, navn klub
  • Nulstille Uret ved overdommerens korte fløjt
  • Starte uret ved startsignalet
  • Uregelmæssigheder / ursvigt

44
  • Et løb fra start til mål Under løbet
  • Tælle baner (tælleark)
  • Tage mellemtider
  • Fløjte ved de lange distancer 800 m og 1500 m
  • Standse ur og backup tid, når distancen er
    svømmet, uanset på hvilken måde indslaget sker
  • Være behjælpelig med at få svømmerne ud til siden
    (i tovene) i holdkapper og ved stævner med el-tid
  • Sørge for at svømmerne ikke forlader bassinet
    over el-pladerne

45
  • Et løb fra start til mål Efter løbet
  • Stop uret når svømmeren når i mål
  • Skrive tiden på startkort / program
  • Ved 3 tidtagere på 1 bane, skrives der i samme
    rækkefølge hver gang
  • Nulstille uret ved overdommerens korte fløjt

46
  • Tidtagerens opgaver er
  • At kontrollere navn på svømmer iflg. Startkort /
    program
  • At starte ur
  • At tælle baner
  • At stoppe ur
  • At notere tid
  • Tidtageren kan evt. markere 5 m 2 banelængder
    tilbage i 800 m og 1500 m løb
  • Oplys aldrig andet end ca.-tider til svømmerne

47
  • Tællekort

Afkrydsning til 800 m (kortbane)
Løb _______ Heat _______ Bane _______
50 100 150 200 250 300 350 400
450 500 550 600 650 700 750 800
48
  • Tællekort

Afkrydsning til 1500 m (kortbane)
Løb _______ Heat _______ Bane _______
50 100 150 200 250 300 350 400
450 500 550 600 650 700 750 800
850 900 950 1000 1050 1100 1150 1200
1250 1300 1350 1400 1450 1500
49
  • Holdkap Liste

Speed stævne
GSK
Hvis der anvendes program, uddeles disse med
svømmer navne (resultatliste før resultat)
X
X
MADS LARSEN 86
PETER HANSEN 87
HANS LARSEN 87
SØREN FREDERIKSEN 86
Carsten Madsen
50
  • El-tidtagning

51
  • El-tidtagning Back-up knappen

Back-up Knappen ligger ved startskamlen Den er
tilsluttet el-tidtagningsanlægget
52
  • El-tidtagning Back-up knappen / Proceduren
  • Tidtageren
  • Tidtageren står på sin plads med uret i den
    bedste hånd
  • Starten
  • Starten foregår normalt dvs. skydes i gang af
    starteren
  • Uret startes ( el-tiden startes automatisk ved
    startsignalet)
  • Svømmeren kommer op mod mål
  • Tidtageren går hen til bassinkanten og tager
    back-up Knappen i den bedste hånd og uret
    over i den anden hånd
  • Svømmeren kommer i mål
  • Der trykkes på back-up Knappen og uret
    samtidigt

53
  • El-tidtagning Back-up knappen / Proceduren
  • Mellemtider
  • Disse kan registres ved hjælp af back-up
    Knappen ved flere typer El-anlæg.
  • El-tidtagningen standses
  • Operatøren ved el-tidtagningsanlægget standser
    tidtagningen, når sidste svømmer er kommet i mål
  • Anlægget udskriver tiden
  • 1. El-tid på baggrund af berøring
  • 2. El-tid efter back-up registrering

54
  • El-tidtagning Back-up knappen / Proceduren
  • For at el-tidtagningen ved berøring skal fungere,
    skal pladerne berøres med en kraft på mindst ca.
    1 kg.
  • Der skal altid være manuel tid el-tiden kunne
    svigte

55
  • Udskrift fra el-anlæg m/Back-up

56
  • El-tid contra manuel tid

57
  • Nåletider
  • Nåletider ajourføres normalt hvert andet år
  • Dansk Svømmeunion og DGI anvender samme tider
  • De 2 organisationer har hvert sit sæt af nåle
  • Talent Vandhund
  • Flipper Sæl
  • Bronze Bronze
  • Bronze Delfin Bronze Sæl
  • Sølv Sølv
  • Sølv Delfin Sølv Sæl
  • Guld Guld
  • Guld Delfin
  • Elite
  • Se tabel med tider i kursus materiale eller på
    www.svoem.dk

58
  • Svømmearter Fri svømning SW 5
  • Udsvømning
  • Indsvømning til vending
  • Udsvømning efter vending
  • Indsvømning til mål
  • SW 10, stå på bunden

59
  • Svømmeregler SW 5. / Fri svømning
  • SW 5.1
  • Fri svømning betyder, at i en konkurrence, der er
    udskrevet som sådan, kan svømmerne benytte en
    hvilken som helst svømmeart, dog undtagen i
    individuel medley eller holdmedley, hvor fri
    svømning betyder enhver anden svømmeart end
    rygsvømning, brystsvømning eller butterfly.
  • SW 5.2
  • Svømmeren skal berøre bassinvæggen ved hver
    vending og i mål.
  • SW 5.3
  • En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen
    gennem hele løbet, dog er det svømmeren tilladt
    at være fuldstændig neddykket under vendingen og
    indtil 15 meter efter starten og hver vending. På
    dette sted skal hovedet have brudt vandoverfladen.

60
  • Svømmearter Rygsvømning SW 6
  • Starten i vandet
  • Udsvømning efter start
  • Indsvømning til vending
  • Udsvømning efter vending
  • Indsvømning til mål
  • 900

61
  • Svømmeregler SW 6. / Rygsvømning (1 af 3)
  • SW 6.1
  • Umiddelbart før starten skal svømmerne ligge på
    linie i vandet med ansigtet imod startenden og
    holde med begge hænder på startgrebene. Det er
    forbudt at stå i eller på skvulperenden, og det
    er forbudt, at bøje tæerne ind over
    skvulperendens kant.
  • SW 6.2
  • Ved startsignalet og efter vendingen skal
    svømmeren sætte af og svømme hele løbet på
    ryggen, undtagen når der skal vendes, således som
    beskrevet i SW 6.4. Den normale rygliggende
    stilling kan inkludere en rullende bevægelse med
    kroppen op til, men ikke inklusive 900 fra det
    vandrette plan. Hovedets stilling spiller i den
    forbindelse ingen rolle.

62
  • Svømmeregler SW 6. / Rygsvømning (2 af 3)
  • SW 6.3
  • En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen
    gennem hele løbet, dog er det svømmeren tilladt,
    at være fuldstændig neddykket under vendingen, i
    mål og indtil 15 meter efter starten og hver
    vending. På dette sted skal hovedet have brudt
    vandoverfladen.

63
  • Svømmeregler SW 6. / Rygsvømning (3 af 3)
  • SW 6.4
  • Når vending udføres skal svømmeren foretage en
    berøring af bassinvæggen med en del af kroppen på
    hans / hendes respektive bane. Under vendingen må
    skulderne drejes over det lodrette plan til
    brystliggende stilling, hvorefter det i en
    fortsat bevægelse er tilladt at benytte et enkelt
    armtag eller et samtidigt dobbelt armtag for at
    gennemføre vendingen. Svømmeren skal igen have
    indtaget rygliggende stilling , når der sættes af
    fra væggen.
  • SW 6.5
  • I mål skal svømmeren røre endevæggen i
    rygliggende stilling.

64
  • Svømmearter Brystsvømning SW 7
  • Udsvømning efter start
  • Indsvømning til vending
  • Udsvømning efter vending
  • Indsvømning til mål
  • 900

65
  • Svømmeregler SW 7. / Brystsvømning (1 af 3)
  • SW 7.1
  • Fra påbegyndelsen af det første armtag efter
    starten og efter hver vending, skal legemet helt
    hvile på brystet. Det er ikke tilladt at vende om
    på ryggen på noget tidspunkt. Under hele løbet
    skal hvert svømmetag bestå af et armtag og et
    benspark, i nævnte rækkefølge.
  • SW 7.2
  • Alle bevægelser med armene skal hele tiden være
    samtidige og i samme vandrette plan uden
    skiftevis bevægelser.
  • SW 7.3
  • Hænderne skal føres samlet frem fra brystet på,
    under eller over vandoverfladen. Albuerne skal
    være under vandoverfladen, undtagen i allersidste
    tag før vending, under vendingen og i allersidste
    tag i mål. Hænderne skal føres tilbage på eller
    under vandoverfladen. Hænderne må ikke føres bag
    hoften, bortset fra første armtag efter starten
    og hver vending.

66
  • Svømmeregler SW 7. / Brystsvømning (2 af 3)
  • SW 7.4
  • Ved hvert hele svømmetag, skal en del af
    svømmerens hoved bryde vandoverfladen. Efter
    starten og efter hver vending, må svømmeren tage
    et armtag, som føres helt tilbage til benene.
    Hovedet skal bryde vandoverfladen, inden hænderne
    vendes indad i armtagets yderste fase under andet
    armtag. Et enkelt nedadgående delfinspark
    efterfulgt af et brystsvømningsbenspark er
    tilladt, mens svømmeren er helt neddykket.
    Herefter skal alle bevægelser med benene være
    samtidige og i samme vandrette plan uden nogen
    skiftende bevægelser. Et delfinspark er ikke en
    del at et svømmetag og er kun tilladt ved start
    og vendinger, imens armene trækkes tilbage til
    benene, eller efter armtrækket, medens helt
    neddykket, og efterfulgt af et af et
    brystsvømningsbenspark.

67
  • Svømmeregler SW 7. / Brystsvømning (3 af 3)
  • SW 7.5
  • Fødderne skal drejes udad i den fremdrivende del
    af bensparket. Sakse-, flagre- eller nedadgående
    delfinspark er ikke tilladt, undtagen som nævnt i
    SW 7.4. Det er tilladt at bryde vandoverfladen
    med fødderne medmindre det efterfølges af et
    nedadgående delfinspark.
  • SW 7.6
  • Ved hver vending og i mål skal berøring ske med
    begge hænder samtidig i, over eller under
    vandoverfladen. Hovedet må være neddykket efter
    sidste armtag før der røres, under forudsætning
    af at det bryder vandoverfladen under sidste
    fuldstændige eller ufuldstændige svømmetag, forud
    for berøring af endevæggen.

68
  • Svømmearter Butterfly SW 8
  • Udsvømning efter start
  • Indsvømning til vending
  • Udsvømning efter vending
  • Indsvømning til mål
  • 900

69
  • Svømmeregler SW 8. / Butterfly (1 af 2)
  • SW 8.1
  • Fra begyndelsen af første armtag efter starten og
    efter hver vending, skal kroppen holdes på
    brystet. Delfinben på siden under vandet er
    tilladt. Det er ikke tilladt på noget tidspunkt
    at vende om på ryggen.
  • SW 8.2
  • Begge arme skal føres fremad over vandet
    samtidigt og skal føres tilbage samtidigt gennem
    hele løbet i.h.t SW 8.5.
  • SW 8.3
  • Alle op- og nedadgående bevægelser med benene
    skal være samtidige. Ben og fødder behøver ikke
    at være i samme niveau, men må ikke indbyrdes
    skifte niveau. Brystbenspark er ikke tilladt.

70
  • Svømmeregler SW 8. / Butterfly (2 af 2)
  • SW 8.4
  • Ved hver vending og i mål skal berøring ske med
    begge hænder samtidig, enten i, over eller under
    vandoverfladen.
  • SW 8.5
  • Efter start og ved vendinger har svømmeren lov
    til at foretage et eller flere benspark og et
    armtræk under vandet, som skal bringe svømmeren
    op til vandoverfladen. Det er tilladt svømmeren
    at være fuldstændig neddykket op til 15 m efter
    starten og efter hver vending. På dette tidspunkt
    skal hovedet have brudt vandoverfladen. Svømmeren
    skal forblive på vandoverfladen indtil næste
    vending eller mål.

71
  • Svømmearter Medley svømning SW 9
  • Individuel
  • Medley holdkap
  • Rækkefølger
  • Vendinger
  • Afslutninger

72
  • Svømmeregler SW 9. / Medleysvømning (1 af 2)
  • SW 9.1
  • I individuel medley skal svømmeren benytte de 4
    svømmearter i følgende rækkefølge
  • Butterfly
  • Rygsvømning
  • Brystsvømning
  • Fri svømning
  • SW 9.2
  • I medley holdkap skal svømmerne benytte de 4
    svømmearter i følgende rækkefølge
  • Rygsvømning
  • Brystsvømning
  • Butterfly
  • Fri svømning

73
  • Svømmeregler SW 9. / Medleysvømning (2 af 2)
  • SW 9.3
  • Hvert afsnit skal afsluttes i henhold til de
    regler, der gælder for den respektive svømmeart.

74
  • Tidtagerprøve
  • Urprøve 8 prøveløb
  • Skema uddeles

75
  • Officials optræden påklædning
  • Bedømme andres præstationer
  • Være fortrolig med opgaven
  • Være uvildig og neutral
  • Være retfærdig
  • Møde i god tid
  • Blive på plads
  • Holde sig ajour med reglerne
  • Have praktisk påklædning
  • Ikke heppe

76
  • 10 gode råd til officials
  • Vær omhyggelig og opmærksom under hele stævnet
  • Optræd venligt - men bestemt
  • Lad enhver rimelig tvivl komme svømmeren til gode
  • Tænk dig om før du træffer en afgørelse og
    fasthold den derefter. HUSK, at du blot
    indberetter en forseelse til overdommeren, som er
    den eneste, der kan diskvalificere
  • Afstå fra enhver diskussion med trænere,
    svømmere, tilskuere eller andre, som ikke har
    ansvaret for stævnets afvikling

77
  • 10 gode råd til officials
  • Har du begået en fejl eller forsømmelse, skal den
    hurtigst muligt rettes, så denne under ingen
    omstændigheder skader en svømmers indsats
  • Lad dig ikke provokere eller ophidse af en
    svømmer, men overhør hellere en mindre pæn
    bemærkning. Husk, der kan ofte være nerver på før
    et krævende løb
  • Husk, at en venlig bemærkning og et smil kan være
    med til at skabe en god stemning ved et stævne
  • Oplys aldrig andet end cirka-tider til svømmerne.
    Der kan være forskel på dit ur og den officielle
    tid
  • Husk, at stævnet og dermed din funktion er
    for svømmernes skyld og ikke klubbernes,
    dommernes eller tilskuernes fornøjelse. De
    resultater svømmerne opnår, er belønning for lang
    og hård træning

78
  • Slutopgave

X
Rækker en arm i vejret
X
2 Banelængder 5 m
Bedste hånd
79
Tillykke du er nu tidtager
Tak for idag
Write a Comment
User Comments (0)
About PowerShow.com