8. kursusgang

1
8. kursusgang

• Analyse og fortolkning
• Kvalitativt og kvantitativt

2
På programmet

• Forberedelse til 1. midtvejsevaluering
• Kvalitativ og kvantitativ analyse og fortolkning
• Hvordan behandles kvalitative interviews og
  resultater af kvantitative undersøgelser?
• Analysemuligheder
• Hvordan skal fortolkningen foregå?
•  

3
Opgave til næste gang

• Midtvejsevaluering
• Samling af jeres materiale indtil nu, med en
  foreløbig indholdsfortegnelse med markering af
  hvad I har lavet, er i gang med og ikke er i gang
  med endnu
• 2. Problemformuleringen er et must her!
• 3. Overvejelser om hvordan I vil analysere jeres
  empiri
• Ved kvalitativ analyse
• Hvordan vil I bearbejde jeres empiri?
• Optage på bånd, skrive ud, anonymisere?
• Hvordan vil I strukturere analysen
• hvilke analysemetoder vil I benytte?
• Hvordan vil I fortolke undersøgelsen?
• Hvilke fortolkningsniveauer?
• Hvilken teori vil I evt. inddrage i
  fortolkningen? hvorledes?
• Ved kvantitativ analyse
• Hvilken form for analyse vil I lave?
• (univariat, bivariat, multivariat)
• Hvad er jeres formål med analysen?
• Se på fordeling, centraltendens
• Afleveres fredag den 31. oktober kl. 16 til
  jeres opponentgruppe og til vejlederne

4
Opponentgrupper

• Kl. 17- 18.15 Iphone Enhedslisten video
• Kl. 18.30- 19.45 RKI - Euromaster
• Kl. 19.45- 21.00Kbh. Bib. Stud Kbh. Bib. Indv.
• Paul deltager i alle midtvejsevalueringer.

5
Fortolkning af en kvalitativ undersøgelse

• Der er forskel på analyse og fortolkning
• Analyse (ordne)
• Bruger distance og kritisk sans
• Søger at systematisere og rationalisere
  meningsindholdet
•  Fortolkning (forstå)
• Fordrer indlevelse
• Søger at forstå mening og dybere betydning

6
Bearbejdelse af empiri

• Optag det helst på bånd, video, næstbedst skriv
  noter.
• Foretag en umiddelbar fortolkning lige efter
  interviewet. Her har man interviewet frisk i
  erindring og kan allerede drage nogle væsentlige
  konklusioner.
• Transskriber eller foretag en meningskondensering
  - afhængigt af formålet.
• Begynd allerede analyse/fortolkning selv om I er
  midt i interviewfasen.

7
Kvales 5 analyseformer, 1

• 1. Meningskondensering
• Ved meningskondensering sammenfattes essensen af
  betydningerne i de interviewedes udtalelser.
• De mest betydningsfulde citater transskriberes
  evt.
• 2. Meningskategorisering
• Meningskategorisering er en form for
  kvantificering af interviewteksten.
• Man prøver på at registrere, hvorvidt bestemte
  parametre eksisterer og med hvilken vægt.

8
Kvales 5 analyseformer, 2

• 3. Narrativ strukturering
• "Narrativ strukturering indebærer, at det er
  tekstens tidslige og sociale organisation, der
  får meningen frem. Denne metode fokuserer på de
  historier, der fortælles under interviewet, og
  udarbejder deres strukturer og plots."
• (Kvale, s. 191)
• Ex. bruge tidslinie-interviewet med børn for at
  afdække deres IT-vaner.

9
Kvales 5 analyseformer, 3

• Meningsfortolkning (Hvad de ikke selv ved)
• Meningsfortolkning, søger efter de dybere
  meningslag i interviewteksten.
•  
• Ad hoc-metoder
• Hvor man kobler flere af metoderne.
• Kort sagt mange andre forskellige måder at
  analysere på afhængigt af materiale og hensigter

10
Hvordan analyse i praksis?

• Analysemetoder
• Tematiser
• Hvad er væsentligt
• Hvad skal udelades? (Vær varsom her - gem gamle
  resultater)
• Hvilke mønstre viser sig f.eks. lokalt aktive
  læsere af nyhedsbrev
• Forskelle og modsigelser f.eks. Jeg kører
  sikkert - Fart betyder ikke noget
• Hvilke forhold er redundante
• Nyopdagelser?

11
Hvad skal man ikke gøre?

• Hvad skal man ikke gøre
• Lade forskellige udsagn udligne hinanden
• Elendig hjemmeside eller fantastisk hjemmeside
  OK hjemmeside
• Begge udsagn er interessante og kan bruges i
  analysen f.eks. om det skyldes alder, mangel på
  relevans, andet informationsbehov, etc.

12
Bente Halkiers 3 kategorier

• Kodning - opdeling i betydningsblokke
• Kategorisering - opstilling af kategorier
• Begrebsliggørelse - i forhold til en teori(Freud,
  Marx eller Sepstrup)

13
Interviewfortolkning

• Hvad kendetegner fortolkningsprocessen?
• Den hermeneutiske cirkel
• "...den kontinuerlige proces frem og tilbage
  mellem delene og helheden, der er en følge af den
  hermeneutiske cirkel. Med udgangspunkt i en ofte
  uklar og intuitiv forståelse af teksten som
  helhed fortolkes dens forskellige dele, og ud fra
  disse fortolkninger sættes delene på ny i
  relation til helheden osv."
• (Steinar Kvale (1994) "InterView", s. 58)

14
Fortolkningsniveau

• Ifølge Kvale kan man tolke på 3 niveauer
• Fortolkningskontekster Valideringsfællesska
  b
• Selvforståelse(den interviewede) Interviewpersonen
  
• Kritisk common sense-forståelse
  Offentligheden(f.eks. en jury)
• Teoretisk forståelse Forskersamfundet
• (Steinar Kvale (1994) "InterView", s. 210)

15
Fortolkningskonteksten

• Forhold jer til fortolkningskonteksten
• Få ekspliciteret hvordan og på hvilken baggrund
  du foretager din fortolkning.
• Eksempelvis, hvad ens egne forforståelser til
  området er og hvilke teoretiske vinkler, man
  finder frugtbare.
•  
• Vær flere om at fortolke for at undgå ensidig
  subjektivitet. (Kriteriet er intersubjektivitet)

16
Kvantitativ analyse
17
Datamatricen

• Indledningsvis samles de 3 begreber enhed,
  variabel og værdi i en datamatrice.
• Enhed F.eks. person
• Variabel F.eks. hvor mange biografbesøg
• Værdi Det enkelte svar fra hver enhed og på den
  enkelte variable.
• Datamatricen sammenfatter hele undersøgelsens
  datamateriale og danner grundlag for analysen.
• Man kan enten have datamatricen i papirformat
  eller digitalt i dag ofte et Excel-ark

18
3 typer af kvantitativ analyse

• Man skelner imellem 3 typer af kvantitativ
  analyse afhængigt af, hvor mange variabler, der
  indgår i analysen
• Univariat analyse - en og en f.eks. ved valg
• Bivariat analyse - to og to f.eks. partivalg og
  økologiske grønsager
• Multivariat analyse - mange faktorer f.eks.
  Minervas segmenter

19
Univariat analyse

• 1) Univariat analyse
•  
• Univariat analyse er analyse af variablenes
  værdi, hver for sig (en og en).
•  
• Univariat analyse foretager man ved at lave
  optællinger, og opgørelser af procentsatser.

20
Procentsatser

• Det er tvilsomt å berekne prosenttal på grunnlag
  av svært få enheter, f.eks. under 10 eller 20.
• (Østbye, Helge et al. Metodebok for mediefag,
  s. 166)
• Min tommelfingerregel Mindst 100 enheder...
•  
• Når man beregner procentsatser er det vigtigt at
  skelne imellem de afhængige og uafhængige
  variabler.
• Afhængig Biografbesøg eller tv-seening
• Uafhængig Alder
• Så vi får fordelingen af børns mediebrug
  afhængigt af alder og ikke omvendt.
• Men i andre tilfælde kan der være andre
  sammenhænge f.eks. biografbesøg som uafhængig og
  uddannelses som afhængig.

21
Uafhængig/afhængig variabel

• For at afgøre den afhængige varibel, ses på, hvad
  der kommer først. Hellevik foreslår denne
  3-deling
•  
• Baggrundsvariable ? Køn, alder,
  fødested(forandres ikke meget)
• Personlighedsvarible ? Personlighedstype, tro
• Holdnings og adfærdsvarible f.eks. holdning til
  abort, brug af sele, valg parti,..
•  
• (Østbye, Helge et al. Metodebok for mediefag,
  s. 163)

22
3 formål med univariat analyse

• Der kan være forskellige formål med at lave en
  univariat analyse
•  
• 1) Frekvensfordeling
• Er en opgørelse over, hvor mange enheder, der er
  i hver kategori, ex. hvilket parti vil de
  adspurgte stemme på en af de mest brugte.

23
Centraltendens og spredning

• 2) Centraltendens
• Her er man interesseret i at få indsigt i det
  typiske, ex. gennemsnittet for hvor hyppigt folk
  har støttet nødhjælpsorganisationer, og det
  gennemsnitlige beløb de donerer.
•  
• Typetal (hyppigst forkomne tal)(F.eks. stemmer på
  Venstre eller ingen(0) biografbesøg)
• Median (midterste værdi, deler materialet i
  2)(1-2 biografbesøg pr år)
• Gennemsnit (OBSpåvirkes af ekstreme
  værdier)(Hvor mange biobesøg pr. indbygger i et
  år)
•  
• 3) Spredning
• Hvorledes fordeler materialet sig. Samler det sig
  om nogle få værdier, eller der stor spredning.
  (F.eks. ingen biobesøg, 1-2 og 3-10 pr. år)

24
Bivariat analyse

• 2) Bivariat analyse
•  
• Ved bivariate analyser søger man efter
  sammenhænge imellem to og to variabler.
•  
• Er der f.eks. sammenhæng imellem hvilket parti
  folk vil stemme på, og om de abonnerer på
  årstidernes grøntsagskasse, ryger eller vil have
  en højere U-landsbistand?

25
Multivariat analyse

• 3) Multivariat analyse
•  
• Multivariat analyser bruges til at udlede
  større sammenhænge og mønstre, ex. Minervas
  værdikort.

26
Forbehold!

• Vi kan ikke tillade os at lave bivariat og
  multivariat analyser, hvis ikke undersøgelsen er
  repræsentativ.
• Så tag forbehold for det, hvis I alligevel
  forsøger.

27
Analysestruktur i praksis

• Overordnet to måder at strukturere analysen på
• Følger interviewguidens struktur
• Følger teoriens struktur

28
1) Brug af interviewguidens struktur

• Strukturer analysen efter de temaer
  interviewguiden er bygget op over, ex
• Behov for og lyst til underholdning i toget
• Interesse for DRs programmer
• Interesse og mentalt IT-overskud
• Innovationsinteresse
• Kendskab til podcast
• Brug af podcast
• Potentielle brugere af podcast blandt folk der
  kører i tog

29
Husk

• Husk at være opmærksomme på om interviewguidens
  struktur bliver for lukket.
• Vær åben over for de evt. nye temaer og vinkler
  der kunne dukke op.
• Fokuser både på redundans/sammenfald samt
  variation i analysen.
• Husk af bruge teorien i analysen

30
Brug af teorien i analysen- Behov for og lyst
til underholdning i toget

• Ren analyse
• A bruger for det meste tiden i toget til at løse
  en sudoku eller kryds og tværs, og hun læser også
  gratisaviserne Urban og Metroexpress. Desuden
  bruger A tiden til at slappe af før og efter
  arbejde. B er glad for sin tid i toget og siger
  bl.a. at tiden i toget er afslappende - et
  frirum". B lægger vægt på, at togturens længde
  har indflydelse på, hvordan hun forbereder turen.
  Der er forskel på, hvordan jeg organiserer det,
  inden jeg tager toget. Hvis jeg ved, at jeg skal
  sidde der i en halv time, så planlægger jeg det
  lidt bedre... tager noget med".
• Teorien bruges til fortolkning - Rogers
• Især for B, synes podcast at være en relativ
  fordel, idet hun allerede har lyttet til radio i
  toget. Samtidig kan man sige, at podcast er
  kompatibelt for begge respondenter idet. de i
  forvejen benytter sig af andre medier i toget, og
  man kan derfor sige, at de har et stykke tid i
  toget, som de ønsker at udfylde med noget. På den
  anden side kan man sige, at de begge to allerede
  er gode til at udnytte tiden. Og især A giver
  udtryk for, at hun er godt tilfreds med sin
  sudoko, hvilket kunne konkurrere med muligheden
  for at høre podcast. B er på baggrund af
  informationerne i denne dimension den man bedst
  kunne forestille sig som bruger af podcast.

31
Brug teorien i analysen-Interesse for DRs
programmer

• Ren Analyse
• B kender mange af DRs programmer, og hører flere
  af dem jævnligt. A derimod kender nogle af de
  podcastede programmer, men lytter sjældent til
  DRs radioprogrammer. B lytter ofte til P1 og
  siger om sig selv "Jeg er storforbruger af DRs
  programmer". Hun bruger også DRs netradio meget,
  fordi hun kan høre programmerne, når hun vil. Hun
  synes godt nok, at netradioen er noget
  uoverskuelig. A nævner, at hun hører andre
  programmer end DRs radioprogrammer - hun hører
  mest Københavns Radio
• Teorien bruges til fortolkning - Rogers
• På baggrund af spørgsmålene om interessen for
  DR, er det tydeligt, at B er den der bruger DRs
  programmer mest. Hun hører
• mange programmer fra DR, hvoraf en del
  findes,som podcast. Dette peger også på Rogers
  kompatibilitets faktor podcast passer fint i
  B's verden.
• A bruger forvejen ikke de af DRs programmer, der
  bliver podcastede i særlig stort omfang, så det
  kan være svært at se hende som bruger af DRs
  podcast - For A ville DRs podcast derfor hverken
  være en relativ fordel eller kompatibelt med
  hendes nuværende forbrug af radio/ tv.

32
2) Brug af teoriens struktur
Man kan også strukturere analysen udfra den
struktur teorien giver, ex

• Sepstrups begreber
• Livssituation
• Sociale netværk
• Relevans
• Informationsbehov
• Informationsprocessen

• Rogers begreber
• Relativ fordel
• Kompatibilitet
• Kompleksitet
• Innovationsprocessen

33
Teoristruktureret analyse- Forudsætninger for
handlekompetence

• Vi vil se på, hvilke forudsætninger deltagerne
  har for at handle kompetent i
• forhold til at undgå uønsket graviditet, udfra
  Bjarne Bruun Jensen 4 forhold
• Indsigt
• Engagement
• Visioner
• Handleerfaringer
• Ad 1) Ser vi på deltagerne i informationsarrangeme
  nterne, så er deres indsigt i muligheder for at
  beskytte sig mod uønsket graviditet generelt
  relativt høj. Det ses blandt andet af, at de
  fleste udtrykker at vide nok om prævention, og at
  størsteparten anvender en eller anden form for
  prævention.
• Ad 2) De har dermed også allerede et engagement i
  forhold til deres egen krop og sundhed. Dette
  blev også understøttet af vores observationer,
  idet flere af kvinderne løbende stiller spørgsmål
  til oplægsholderne og opsøger disse i pausen med
  ekstra spørgsmål.

34
Teoristruktureret analyse-Egenskaber ved
innovationen

• Relativ fordel
• I forhold til fordelene ved at have en DAB radio
  synes Katja at det er en
• god ide at man kan vælge hvilken genre man vil
  høre. I forhold til
• almindelig radiolytning mener Katja at det er et
  plus at man kan vælge
• noget fra, og man kan vælge noget til.
• Derudover fremhæver hun en anden fordel ved DAB
  radio som er at det
• kører via et digitalt signal, i stedet for via et
  FM sendenet. Et digitalt signal
• kradser ikke i lyden, og hun synes det er en
  fordel med et klart signal. Den
• vigtigste fordel er dog kontinuiteten i musikken,
  indenfor samme genre.
• Kompatibilitet
• Hun mener ikke en DAB radio på nuværende
  tidspunkt vil kunne dække
• alle hendes radiobehov, hun vil stadig gerne have
  mulighed for at kunne
• lytte til FM radio.

35
Teoristruktureret analyse-Egenskaber ved
innovationen

• Kompleksitet
• Hun synes at det ikke virker nemt at programmere
  kanalerne ind på faste
• stationer på en DAB radio, ellers synes hun at
  det .er meget logisk at
• bruge en DAB radio.
•  
• Testbarhed
• Den DAB radio som vi har medbragt til interviewet
  er den første DAS radio
• Katja nogensinde har prøvet.
•  
• The Innovation Decision Process
• Ud fra ovenstående oplysninger ses det at Katja
  allerede har dannet sig en
• mening om DAB radio teknologien, men har ikke
  meget kendskab til det.
• Ud fra Rogers "The Innovation-Decision Process"
  mener vi at hun i forhold
• til at ville tage DAB radio mediet til sig,
  befinder sig på det 3 stadie, som er
• beslutningsstadiet. Hun forventer at anskaffe sig
  sin første DAB radio
• indenfor det næste år.

36
Afrunding

• En afrunding på analysen kunne indeholde
• Hvem er målgruppen?
• Evt. Hvilke faktorer kendetegner målgruppen evt
  beskrivelse af en eller flere personaer?
• Herunder evt. afgrænsning hvem er ikke
  målgruppen?
• (Tilhører interviewpersonerne målgruppen?)

37
Endvidere

• Hvorledes forholder målgruppen sig til
  innovationen/sitet/konceptet?
• Evt. hvordan placerer interviewpersonerne sig i
  adopterkategorier mm.
• Herunder evt. en præcisering af balancen imellem
  relevans/barrierer

38
Slut for i dag
39
Summeøvelse

• Hvordan analyserer man projektive teknikker?
•  
• Hvad ville I lægge vægt på, hvis I har vist
  gymnasieelever 20 forskellige billeder
  omhandlende humor, med det formål at undersøge,
  hvad de finder sjovt?
•  
• Det de siger?
• Måden de siger det på?
• Andre forhold?

40
Øvelse

• Gruppevis
• Hvilke af Kvales 5 analysestrategier vil benytte
  til analyse af jeres undersøgelse?

41
Kvantitativ analyse

• Det virker som om kvantitative beskrivelser blir
  stadig viktigere i den offentlige diskjusjonen.
  Skal en underbygge et resonement, kreves det ofte
  at en gjør det i form av en eller annen form for
  tallfestning.
• (Østbye, Helge et al. Metodebok for mediefag,
  s. 137)
•  
• Kvantitativ analyse betyr analyse av et
  materiale som enten består av enheter, egenskaber
  eller kategorier som lar seg behandle som tall
  eller lar sig telle. Målet er å finne strukturer
  eller teste på forhånd oppstilte hypoteser om
  strukturer i materialet.
• (Østbye, Helge et al. Metodebok for mediefag,
  s. 137)