Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling

1
Unges holdninger til kriminalitet, staf og
behandling
Inge M. Bryderup bryderup_at_dpu.dk
2
Undersøgelsens problemstillinger

• At opnå en dybere forståelse af baggrunde og
  bevæggrunde for de unges kriminelle adfærd,
  herunder en forståelse af de individuelle
  livsbaner, der påvirker de unge.
• At belyse de unges forståelser af og holdninger
  til henholdsvis straf og behandling/socialpædagogi
  k.

3
Guide til biografiske/kvalitative interview

• De unge bliver bedt om at fortælle om deres liv,
  og der stilles om nødvendigt uddybende spørgsmål
  vedrørende familie, skole/uddannelse, arbejde,
  venner, socialpædagogisk støtte, fængsel mv. samt
  deres oplevelse og vurdering af fængselsstraf,
  ungdomssanktion og andre former for
  socialpædagogisk støtte.
• De unge spørges om, hvordan ser dit liv ud om 10
  år drømme og realiteter og der stilles om
  nødvendigt uddybende spørgsmål vedrørende
  familie, børn, boformer, uddannelse, arbejde,
  venner mv.
• De unge bliver ud fra deres erfaringer bedt om at
  give gode råd til politikere og socialpædagoger
  vedrørende forebyggelse og behandling i forhold
  til unge med kriminel adfærd.

4
De unges opfattelser af opvækst og udvikling af
kriminel adfærd
1/2

• Oplever en verden, der er opdelt i dem-og-os,
  ikke haft samme muligheder for deltagelse som
  andre unge,
• Har ikke styring eller indflydelse på, hvad der
  foregår i deres eget liv
• Ser kriminalitet som reaktion på forhold i og til
  familien, generationskonflikter, ensomhed,
  manglende omsorg, vold, misbrug og dødsfald
• Ikke sammenkædning af deres egen kriminelle
  løbebane med faderens kriminalitet og
  fængselsophold, traumatiske oplevelser med krig
  og flugt fra oprindelseslandet, mangelfulde
  ressourcer i familien

5
2/2

• Hovedvægt på forholdene til forældre og søskende,
  ingen fortæller om tætte venskaber eller
  deltagelse i fællesskaber
• Skolegang med store vanskeligheder og problemer,
  ingen fortæller om betydningsfulde
  skolekammerater eller sociale fællesskaber i
  tilknytning til skolen
• De unge fremstiller sig selv som individuelt
  ansvarlige eller medansvarlige for den udvikling,
  som blandt andet har involveret kriminelle
  aktiviteter

6
Oplevelser af fængsel, ungdomssanktion og andre
foranstaltninger
1/2

• En underforstået præmis, at man skal have straf
  for at have gjort noget ulovligt
• Fokus på deres erfaringer med at sidde i fængsel
  (11 unge)
• Ungdomssanktion, fokus på den første fase i
  lukket afdeling (8 unge)
• Fængsel opleves ikke som afskrækkende eller som
  en straf, som de lider under en tiltrængt pause
  fra en uforudsigelig og krævende hverdag

7
2/2

• Isolation under fængselsophold opleves som
  ekstremt følelsesmæssigt belastende
• Indgående kendskab til pædagogikken på sikrede
  institutioner straf og frihedsberøvelse på de
  institutioner, der lægger vægt på konsekvens og
  adfærdsregulering positive vurderinger af
  institutioner, der vægter dialog og relationer
  samt aktiviteter for de unge
• Få fremhæver, at de har lært at blive mere
  kriminelle af at være i fængsel
• Ungdomssanktionen at være sammen med andre
  kriminelle unge afføder mere kriminalitet, især
  på de institutioner med fokus på konsekvens og
  adfærdsregulering

8
Tre kategorier af medarbejdere i forhold til
straf, behandling og socialpædagogik

• Fængselsbetjentene forbundet med deres
  funktioner, opfattes som neutrale aktører i
  fængsler, forbindes ikke med straf men alene med
  frihedsberøvelse.
• Voksne forbundet med autoritet,
  frihedsberøvelse og straf, qua benævnelsen
  voksne antydes, at disse medarbejdere får den
  enkelte unge til at føle sig som et barn.
• Pædagoger, som de unge kan danne relationer til
  og være i dialog med samt modtage støtte fra.

9
Veje ud af kriminalitet og forestillinger om
fremtiden

• Ønsker om at leve en helt normal tilværelse, få
  en uddannelse, få fast arbejde og at tjene penge
• Tænkning i normalitet forestillinger om både
  selvforsørgelse og en lykkelig familie med flere
  børn
• Tænkning i negationer et liv, der er helt
  modsat forældrenes
• Tager det for givet, at det meste er op til dem
  selv en indgroet forestilling, at de selv skal
  være individuelt ansvarlige for at kæmpe sig vej
  gennem livet og dets genvordigheder
• Tænker ikke i medlemskab af forskellige sociale
  fællesskaber

10
Gode råd fra de unge
1/1

• Fokus på, hvad unge selv kan gøre i forhold til
  at komme ud af og at holde sig ude af
  kriminalitet
• Ikke fokus på forebyggende og støttende
  indsatsformer, der kunne have været iværksat i
  forhold til deres familier under deres opvækst.
• Lærerne skal opdage, at noget kan være galt i
  familien, og skal snakke med elever, der måtte
  have behov for dette

11
2/2

• Behov for ungdomsklubber og aktiviteter for unge,
  der kan give dem betydning og anerkendelse samt
  mindske risikoen for udvikling af kriminel adfærd
• Fokus på socialpædagogisk støtte på
  ungdomsinstitutioner til unge, der har eller har
  haft kriminel adfærd frie rammer, selvvalgte
  aktiviteter, praktisk støtte og behov for at
  snakke med gode pædagoger
• De unge har også selv et stort ansvar for deres
  egen motivation og udvikling.

12

• Inge M. Bryderup
• Ungdomskriminalitet, socialpolitik og
  socialpædagogik biografiske interview med unge
  om straf og behandling
• Forlaget Klim, 2010
• Kan bestilles på redaktion_at_klim.dk