Genrer skaber ulighed 1. Pr - PowerPoint PPT Presentation

1 / 21
About This Presentation
Title:

Genrer skaber ulighed 1. Pr

Description:

Genrer skaber ulighed 1. Pr sentation af den australske genrep dagogik 2. Gruppearbejde 3. Opsamling p gruppearbejdet Af: Mette Vennerstr m: vennerstroem_at_hotmail.com – PowerPoint PPT presentation

Number of Views:71
Avg rating:3.0/5.0
Slides: 22
Provided by: Mett70
Category:

less

Transcript and Presenter's Notes

Title: Genrer skaber ulighed 1. Pr


1
Genrer skaber ulighed1. Præsentation af den
australske genrepædagogik2. Gruppearbejde3.
Opsamling på gruppearbejdet
  • Af Mette Vennerstrøm vennerstroem_at_hotmail.com
  • - Dansk og dramatik, master i dansk som
    andetsprog
  • - Undervist i gymnasium (stx hf) og på VUC (hf)
  • - Skolebesøg i Adelaide, South Australia

2
Oversigt over powerpoint
  • Kunstige genrer skaber ulighed
  • Læsning af eksamensopgavesæt
  • Hvorfor er det svært at forstå, hvordan
    opgaven skal løses?
  • Forståelse af genrer
  • Hvorfor er eksamensafleveringer volapyk for
    mange?
  • Genrepædagogik
  • 1.) Et sprog til at tale om sprog og tekster
  • Field, tenor, mode
  • 2.) Sprog og genre kobles
  • Field building, dekonstruktion, dialogisk
    konstruktion og selvstændig konstruktion

3
Kunstige genrer skaber ulighed
  • Flere elever fra uddannelsesfremmede miljøer
  • Eksamen er en kunstig situation test af viden.
  • Eksamensgenrerne findes ikke i kursisternes
    virkelige verden. Var det nok reduktion i 2009?
  • 4 ekspliciterede hovedkriterier som
    kursistbesvarelserne bedømmes ud fra
  • - Skriftlig fremstilling formulering,
    sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre,
    fokus, opbygning, sammenhæng, progression
  • - Formidling kommunikation, mediebevidsthed,
    vinkling, modtagerrettethed
  • - Emnebehandling opgavebesvarelse, omfang,
    stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed, relevans
  • - Faglig tyngde relevant teori, viden, metode,
    begreber
  • Der må altid foretages en samlet afvejning af
    alle fire kriterier, en helhedsvurdering af
    besvarelsen (s. 7)

4
Læsning af eksamensopgavesæt 1
  • Dansk HF maj 2008 (2HF071-DAA
  • Tema
  • Hæfte 1 og 2 handler om, hvordan man kan bruge
    sproget til at påvirke, herunder til at
  • overbevise eller manipulere. Materialet giver
    eksempler på og diskuterer sprogbrug og
  • retoriske virkemidler, bl.a. i politisk sprog.
  • Opgaveformuleringer
  • Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør
    opgavens nummer, og formuler en overskrift som
  • led i din besvarelse.
  • Opgave 1
  • Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om,
    hvordan taler kan påvirke modtagerne. Som en
  • del af besvarelsen skal du analysere og fortolke
    uddraget af Hans Kirks roman (tekst 4).
  • Du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1.
  • Opgave 2
  • Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en
    introducerende artikel om retoriske virkemidler.
    Som en
  • del af besvarelsen skal du redegøre for centrale
    virkemidler i Ulla Dahlerups tale (tekst 5).
  • Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1.
  • Opgave 3
  • Skriv en argumenterende artikel til avisen om
    sproglig manipulation.

5
Læsning af eksamensopgavesæt 2
  • Førfaglige ord, meget (svært) læsestof og
    omfattende opgaveformuleringer
  • Skriv en argumenterende artikel til avisen om
    sproglig manipulation. Som en del af besvarelsen
    skal du gøre rede for de centrale synspunkter i
    Jens Lenlers artikel (tekst 6). Desuden skal du
    debattere og perspektivere synspunkterne. Du skal
    inddrage dele af materialet i hæfte 1.

6
Læsning af eksamensopgavesæt 3
  • Flydende ord og begreber
  • (Indefinitte) Deiktiske markører (tid, sted og
    person) Man
  • Modificerende modale adverbier (biord) fx mest,
    mindst, forholdsvis, størst sandsynlighed osv.
  • en del, centrale synspunkter, dele af

7
Læsning af opgavesæt 4
  • Censorvejledningen
  • Det forventes, at arbejdet med særteksten indgår
    med vægt i alle opgavetyper. og er det
    tilstrækkeligt, hvis kursisten nævner og
    inddrager én tekst eller ét billede. Det er ikke
    omfanget, der tæller, men om inddragelsen
    begrundes og bidrager væsentligt til
    emnebehandlingen.

8
Forståelse af genrer 1
  • De 3 genrer i skriftligt dansk på HF
  • Analyserende oplæg til HF-hold.
  • Introducerende artikel til almenkulturelt
    tidsskrift
  • Argumenterende artikel til avis
  • gt Fra mundtlig samtale (1. del) til skriftsprog
    (2. del)

9
Forståelse af genrer 2
  • Problemer
  • - Oplæg gt mundtligt
  • - HF-hold gt Den stærke eller svage kursist?
  • - Hvad er et almenkulturelt tidsskrift? Hvem
    læser det? Læser kursisterne det?
  • - Hvilken avis?

10
Forståelse af genrer 3
  • Censorvejledningens svar
  • Helt centralt er det, at afsenderen i begge
    tilfælde er en HF-kursist. Derfor bliver
    spørgsmålet om, hvilken konkret avis man skal
    have i tankerne også uvæsentlig.
  • - ???

11
Genrepædagogik 1
  • Opstod i Australien i 80erne
  • Mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer
    havde problemer
  • Traditionelle redskaber virker ikke fx
    procesorienteret skrivepædagogik svage elever
  • En opgave for alle fag!!!
  • Læreren skal have redskaber til at give konkret
    respons ikke godt skrevet eller uklar
    formulering

12
Genrepædagogik 2
  • Sammensat af forskellige elementer
  • En sprogteori, den funktionelle grammatik
    udviklet af Halliday
  • En genreteori udviklet på baggrund af
    sprogteorien af Martin og Rothery
  • En pædagogisk komponent inspireret af bl.a.
    Bruner og Vygotsky omkring udvikling af elevernes
    sproglige færdigheder. Stilladsering.
  • Vægt evt. specielt brugbare sider af traditionel
    grammatik, procesorienteret skrivning og retorik.
    Deiksis, tema-rema, sproghandling,
    samarbejds-/høflighedsprincipper, modalitet,
    styrkemarkører.

13
Genrepædagogik 3
  • - Sproget er ikke et system, som man skal lære at
    bruge korrekt, men et system af muligheder til i
    enhver forskellig kommunikationssituation at
    finde det bedst egnede sproglige udtryk.
    (Halliday)
  • gtIkke fejlfinding
  • - Genrer er ikke skemaer, som skal kopieres, men
    sociokulturelle ressourcer, som vælges efter
    hensigt og funktion.

14
Et sprog til at tale om sprog og tekster 1
  • Field Bestemmer hvad teksten handler om, eller
    hvilke områder af virkeligheden, den
    fremstiller.
  • Tenor Har at gøre med forholdet mellem tekstens
    deltagere, både i og udenfor teksten.
  • Mode Har at gøre med den rolle sproget spiller i
    situationskonteksten. Sprogets rolle bestemmes af
    tekstens funktion. Mundtligt-skriftligt.
    Sammenhæng.
  • - Field, Tenor og Mode er kontekstvariable og
    arbejder samtidig. I den funktionelle grammatik
    kaldes denne sociale kontekst for REGISTER.
  • Polias og Hedeboe Et sprog til at tale om
    sprog, Dansk i dialog, 2000, s. 201

15
Et sprog til at tale om sprog og tekster 2
Sprog og sociale kontekster genre og register
Context of culture
Genre
Context of situation
Field
Mode
Tenor
Text
Polias og Hedeboe Et sprog til at tale om sprog,
Dansk i dialog, 2000, s. 201
16
Et sprog til at tale om sprog og tekster 3
  • - Til kursisterne

Polias og Hedeboe Et sprog til at tale om sprog,
Dansk i dialog, 2000, s. 210.
17
Sprog og genre kobles 1
  • Field building Viden om emnet og fagudtryk
    samles.
  • Dekonstruktionsfasen En god opgave skilles ad,
    sprog og genre undersøges i fællesskab. Hvad gør
    sig sprogligt gældende for netop denne genre?
  • Dialogisk konstruktion En opgave (dele af)
    skrives sammen læreren (professionelle) taler
    højt om overvejelser. Del-stjæl! Eleverne lærer
    at pakke mundtlig information i skriftlige
    sætninger.
  • Selvstændige konstruktion Respons på baggrund af
    de øvrige faser evt. undersøges sprog og genre af
    en makker.
  • - Svage kursister kan reproducere, dygtige være
    kreative inden for rammer.

18
Teaching and learning cycle
19
Sprog og genre kobles 2
  • Eks. på spørgsmål til dekonstruktionsfasen
  • - Hvad er karakteristisk for denne genre? - Hvad
    er formålet med genren?
  • - Hvordan henvender skribenten sig til sin læser
    (overvejende personlig/subjektivt eller
    upersonligt/objektivt)?
  • - Skriver skribenten i et overvejende mundtligt
    eller skriftsprogligt sprog?
  • - Indeholder teksten mest dialog, fortælling og
    afrapportering eller refleksion?
  • - Trækker skribenten mest på vores
  • almene viden (fx indkøb)
  • viden inden for et specialområde (fx biler)
  • eller uddannelsesmæssig viden (fagfaglig)?
    Hvordan ses det sprogligt?
  • - Hvad fortælles og i hvilken rækkefølge? Hvad er
    tekstens struktur?
  • - Hvilke ord/sætninger bruger skribenten til at
    markere, at hun introducerer noget nyt?
  • - Hvilke forbinderord bruges i afsnittene til at
    kæde sætningernes indhold sammen?
  • - Bruges der overvejende være- og handleverber
    eller føle- og sanseverber?

20
Sprog og genre kobles 3
  • Find selv på flere spørgsmål, der viser
    eleverne/kursisterne, hvad der er vigtigt for
    eksamensgenrerne i netop faget dansk
  • Tag udgangspunkt i Field, tenor, mode og de
    fagtermer eleverne har lært i løbet af året.

21
Litteratur
  • Om Field, Tenor, Mode http//www.tc.columbia.edu/
    faculty/kleifgen/tech_n_lit/notes_ftm_halliday.htm
  • Hedeboe, Bodil Grammatik uden røde streger
    http//www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId
    8095
  • Polias, John og Bodil Hedeboe Et sprog til at
    tale om sprog, Dansk i dialog, 2000.
  • Wulff, Lone Skrivepædagogik for tosprogede
    elever in Sprogforum nr. 42, marts 2008.
Write a Comment
User Comments (0)
About PowerShow.com