Nyren og Urinvejen

1
Nyren og Urinvejen

• ved
• Henrik Cederfeldt Larsen

2
Nyrenes hovedfunktioner

• Fjerne affaldsstoffer fra blodet
• Fjerne tilførte fremmede stoffer fra blodet
• Stabilisere ekstracellulærvæskens (ECF) osmotiske
  tryk og volumen
• Regulere de fleste ionkoncentrationer i ECF
• Regulere syre - base balancen

3
Nyrenes delfunktion

• Glukoneogenese (Dannelse af sukker udfra
  mælkesyre og alanin)
• Danne erytropoietin (EPO Øger dannelsen af
  erythrocytter i den røde knoglemarv)
• Aktivere vitamin D (Calcitriol - Øger mængden af
  calcium og phosphor i blodet)
• Danne renin (enzym der bl.a. aktivere
  blodtryk,væsketryk og tørst)

4
Anatomi
12. Ribben / costa XII
Højre binyre / glandula suprarenalis dexter
Højre nyre / ren dexter
Arteria renalis
Vena renalis
Nyrebækken / Pelvis renalis
Ureter (urinleder)
Bønneformet, 3 x 6 x12 cm. Retroperitonealt / bag
bughinden
5
Anatomi
Nyre barken / cortex renalis
Nyre marven / medulla renalis
Nyrepyramide
Papil
Nyrekapsel
Urinleder /Ureter
Ca. 10 - 12 pyramider i hver nyre
6
Nephron
7
Glomerulus
Proksimale tubulus
Bowmans kapsel
Hulrum i Bowmans kapsel
Glomerulus kapilærer
Tilførende arteriole
Fraførende arteriole
8
Urinvejen

• Øvre urinveje
• Nyrebækken (Pelvis)
• Ureter (urinleder) (ca 25 cm)
• Nedre urinveje
• Urinblære (Vesica urinaria)
• I det lille bækken, bag symfysen (kønsbenet)
• Kraftig musklatur i væggen
• Rummer ca. 500 ml urin
• Urinrør (urethra) (kvinder 3-4 cm, mænd ca 20
  cm)

9
Urinvejen
10
Sammensætning af plasma og urin
Stof i plasma i urin
Vand 92 95
Protein 7 0
Glucose 0,1 0
Na 0,32 0,35
NH4 0,0001 0,04
Urinstof 0,03 2,0
Urinsyre 0,002 0,05
11
Filtration

• Nefronet - nyrens funktionelle enhed
• Opgave Holde det ekstracellulære volumen
  konstant ved regulering af vand- og
  saltudskillelse
• Nyren virker ved (forskellige dele af nefronet)
• I Trykfiltration (glomerulus)
• II Reabsorption (Tubulus)
• III Sekretion (Tubulus)

12
Trykfiltration

• Det osmotiske tryk i blodet (25 mm Hg) gt trykket
  i Bowmans kapsel (15 mm Hg) gt Væske presses over
  i tubulus.
• Større partikler holdes tilbage af membranen
  (blodlegemer, blodplader, hovedparten af
  proteiner)
• Der udskilles totalt i begge nyrer ca. 180 l
  væske (præurin) over i hulrummet i den Bowmanske
  kapsel pr. dag. Det meste bliver reabsorberet.

13
Trykfiltration

• Urinproduktionen er afhængig af blodtrykket
• Autoregulering sørger for jævn produktion af urin
  ved varierende blodtryk

Væskestrøm
Blodstrøm gennem nyrene
GFR
Urinvolumen
50
BT, mmHg
100
150
200
14
Reabsorption

• Præurin - omtrent som plasmasammensætningen,
  minus proteiner
• Præurin -gt Urin ved reabsorption og sekretion
• Selektiv reabsorptionen foregår i
  tubulussystemet.
• Blodet genvinder hovedparten af det tabte i
  glomerulusfiltrering
• Reabsorberer mere end det som skilles ud.
• Reabsorptionen er aktiv og passivFra
  tubuluslumen til blodet og drives af Na/K
  pumpen

15
Reabsorption
Tubuluslumen
Vævsvæske
Kapillærlumen
Glukose
Glukose
Na
H2O
K
K
ATP
Na
Na
Diffusion
Aktiv transport
16
Reabsorption

• Reabsorption af vand
• Proximale tubulus nedadgående Henles sløjfe.
• OPPADSTIGENDE Henles er IMPERMEABEL FOR VAND!
• Samlerørene - regulering af absorption vha
  ADH.(ADH gt red. udskillelse af H2O )

17
Koncentrering
Cortex, 300 mosm/L
Stikord Modstrømsprinsippet - lille
konsentrastionsgradient på samme niveau mellem
nedadgående og oppadstigende del af Henles
slynge. Vand og Na kan trækkes ud uden stort
energibehov. Dette giver totalt en stor
konsentrastions forskel mellem cortex og medulla
som muliggør koncentrering af urinen.
Na
H2O
Medulla, 1200 mosm/L
18
Hormoner og nyren

• ADH - Hypofyse
• Hypofysen registrerer endringer i vandbalancen
• Antidiuretisk hormon gt Reducerer H2O
  udskillelsen
• Drikker man lidt, øgers ADH udskillelsen
• Drikker man meget, reduceres ADH udskillelsen

19
Hormoner og nyren

• Aldosteron - binyrebark
• Virker på distale tubulus og samlerør
• Øger reabsorptionen af Na gt øget vandoptag

Renin-Angiotensin-systemet Bidrager til øget
blodtryk (BT), og frisættes ved
faldende BT Produceres af celler i nyrenes
afferente (tilførende) arterioler
20
Hormoner og nyren
Angiotensinogen (lever)
Renin (nyrer)
Angiotensin I
ACE (lunger)
Angiotensin II
21
Glukoneogenese
Ny-dannelse af sukker De vigtigste udgangsstoffer
er bl.a. mælkesyre, pyrodruesyre, glycerol,
fedtsyrer og de fleste aminosyrer.
22
Syre Base

• Normal pH i blod ACIDOSE (7,35 til 7,45)
  ALKALOSE
• Død når pH lt 6,8 eller gt7,8
• Forbrænding af energi gt dannelse af H
• Buffersystemer tager sig af H
• Intracellulært Proteinbufferen Fosfatbufferen
  
• I blodet HCO3- bufferen Hæmoglobinbufferen
  Plasmaproteinbuffer PO42- bufferen

23
Syre Base

• BufferligningenH HCO3- H2CO3 CO2
  H2O
• Forstyrrelser kan være
• Metabolske
• Respiratoriske

24
Syre Base

• Kompensation af syre - base forstyrrelser
• Buffersystemene (sekunder)
• Respiratorisk (minutter)
• Øget ventilation gt Øget udskillelse af H
• Reduceret vent. gt Reduceret udskillelse af H
• Renal kompensation (timer / dage)
• Acidose gt øget H udskillelse
• Alkalose gt øget HCO3- udkillelse

25
Urinvejen

• Urinvejens opgave
• Lede urinen med affaldsstoffer ud af organismen
• Blæren, et reservoir for urin - organismen kan
  planlægge vandladingen til passende tidspunkt
• Detrusor muskel - i blærevæggen, presse ud urinen
• Lukkemuskler i urethra
• indre
• ydre

26
Symptomer patologi

• Skader i nyrer og samlerør
• Glomerulus
• Nedsat urinproduktion (ødemer, øget mængde
  kreatinin, urea)
• Haematuri (blod i urinen, kan påvises vha stix)
• Proteinuri (proteiner i urinen, kan påvises med
  stix)
• Skade i nyrevævet, andre steder end glomerulus
• Problemer med at koncentrere urinen
• Leukocyturi (hvide blodlegemer i urinen)
• Proteinuri / Haematuri (mindre grad end ved
  glomerulusskade)
• Skade i samlerør og nedre urinveje
• Blod
• Smerter
• Infektion

27
Symptomer patologi

• Årsager til skade
• Medfødt misdannelse
• cystenyre, ekstra nyre, hesteskonyre, ekstra
  ureter, urinreflux
• Autoimmune sygdomme
• Antistoffer mod nyrevæv (eller streptokokinfektion
  )
• Infektioner
• bakterier, virus, parasitter
• Blodforskydninger
• Infarkter
• Blodåreskade
• Nyresten
• Tumores (kræft i nyre og urinveje)