Disposition

1
Disposition

1. Præsentation af kurset
2. Hvad er naboret? (Lovskabt hhv. dommerskabt)
3. Den dommerskabte naborets grundsætninger
4. Opgave 1 (om vuggestue i boligkvarter)
5. Sammenhængen mellem lokalplanlægning og
   dommerskabt naboret
6. Opgave 2 (om Thisted rensningsanlæg)

2
Hvad er naboret? (1)
Grl 73 Ejendomsretten er ukrænkelig..
3
Hvad er naboret? (2)
4
Hvad er naboret? (3)

• Lovskabt naboret omfatter hele den
  offentligretlige planlægning og regulering, hvori
  der kan, bør eller skal varetages nabohensyn, fx
• Hegnsloven
• Mark- og vejfredsloven
• Klage og håndhævelse (forbud, påbud) foregår via
  myndighedssystemet

• Dommerskabt naboret udgøres af de grundsætninger,
  som kan udledes af domstolenes praksis i sager
  vedr. ulemper i naboforhold.
• Klage (stævning) og håndhævelse foregår via
  domstolssystemet

5
Hvad er naboret? (4)

• Der ud over består naboret af forskrifter i
  private servitutter (ofte villaservitutter), der
  er privatretlig regulering mellem naboer. Som
  udgangspunkt påklages og håndhæves via
  domstolssystemet. Men i visse tilfælde kan det
  ske via de kommunale myndigheder, jf. PL 43.
  (mere herom i kursusgang 2)
• Definition Naboretten er et sæt af regler om
  begrænsningerne i en ejers beføjelser af hensyn
  til naboerne. Gælder fast ejendom og de særlige
  forhold, der skyldes den geografiske nærhed
  mellem ejendomme.

6
Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred (Mark-
og vejfredsloven) LBK nr 818 af 11/12/1987
(Gældende)

• Erstatning for skade forvoldt af husdyr
• 3. Kommer et husdyr uden hjemmel ind på anden
  mands grund, skal dyrets besidder erstatte den
  skade, dyret forvolder ved at nedtræde, afbide
  eller fortære afgrøder, beplantning eller
  bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode
  eller sammentræde jordbunden. Samme regel gælder
  om skade, dyret forvolder ved at angribe et andet
  husdyr eller på anden voldelig måde tilføje det
  legemsbeskadigelse.
• Færdsel på fremmed grund
• 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller
  anden hjemmel færdes på anden mands grund eller
  som færdes ad en privat vej, hvor det ved
  færdselstavle eller andet lovligt opslag er
  tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den
  pågældende art er forbudt, straffes med bøde.

7
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelseLBK nr.
884 af 18/08/2004 (Gældende)

• Veje og stier
•  26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det
  åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods
  eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter
  bestemmelserne i mark- og vejfredslovens  17 kun
  helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til
  gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af
  ejendommen, hvis den i særlig grad generer
  privatlivets fred, eller hvis der er behov for
  beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på
  eget ansvar.
• Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling
  på stier, hvor cykling medfører særlige
  problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje
  og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller
  hvor færdslen på grund af intensivt
  landbrugsarbejde kan være forbundet med fare.
• Stk. 3. Amtsrådet kan helt eller delvis
  tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende
  færdsel for gennemgående vejes og stiers
  vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et
  forbud mod ridning på gennemgående private
  fællesveje.

8
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr. 604 af
15/07/2002) som ændret vedBekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr.
161 af 17/03/2004

•  4. Kommunalbestyrelsen kan godkende etablering,
  udvidelse og ændring af husdyrbrug, herunder
  stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg
  inden for de i stk. 3 og 4 nævnte afstande, jf.
  dog  3, stk. 1, nr. 3 og 4. Etablering,
  udvidelse og ændring uden for de i stk. 3 og
  stk. 4 nævnte afstande, samt udvidelse og
  ændring, der inden for disse afstande ikke
  medfører forøget forurening, kan ske uden
  godkendelse, jf. dog  29-30.
• Stk. 2. Der skal i en godkendelse fastsættes
  sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller
  ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne
  begrænses.
• Stk. 3. Der skal indhentes godkendelse til
  lokalisering af husdyrbrug med mere end 15
  dyreenheder, hvis der
• 1) Til en beboelsesbygning på en ejendom uden
  landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse
  i landzone, og som har en anden ejer end
  driftsherren, er mindre end 300 m   Ved en samlet
  bebyggelse forstås, at der inden for en afstand
  af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6
  andre beboelsesbygninger på hver sin samlede
  faste ejendom, jf.  2 i lov om udstykning og
  anden registrering i matriklen.
  Beboelsesbygninger på ejendomme med
  landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt
  beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren,
  medregnes ikke.  
• 2) Til eksisterende eller, ifølge kommuneplanens
  rammedel, fremtidigt byzone- eller
  sommerhusområde er mindre end 300 m
• 3) Til område i landzone, der i lokalplan er
  udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv
  eller til offentlige formål med henblik på
  beboelse, institutioner, rekreative formål og
  lignende er mindre end 300 m
• Stk. 4. Der skal indhentes godkendelse til
  lokalisering af husdyrbrug med mere end 100
  dyreenheder, hvis der til nabobeboelse, som har
  en anden ejer end driftsherren og som ikke er
  beliggende på en ejendom med landbrugspligt efter
  landbrugslovens regler, er mindre end 100 m.

9
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr. 604 af
15/07/2002) som ændret vedBekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr.
161 af 17/03/2004

•  3. Etablering af erhvervsmæssigt dyrehold,
  herunder stalde og lignende, gødningsopbevaringsan
  læg samt udvidelser og ændringer af eksisterende
  dyrehold, der medfører forøget forurening, er
  ikke tilladt
• 1)   i eksisterende eller, ifølge kommuneplanens
  rammedel, fremtidigt byzone- eller
  sommerhusområde,
• 2)   i område i landzone, der i lokalplan er
  udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv
  eller til offentlige formål med henblik på
  beboelse, institutioner, rekreative formål og
  lignende,
• 3)   i en afstand mindre end 50 meter fra de i
  nr. 1 og 2 nævnte områder,
• 4)   i en afstand mindre end 50 meter fra en
  nabobeboelse.
• Stk. 2. Dispensation til rideskoler og
  hestepensioner kan dog meddeles af
  kommunalbestyrelsen. Dispensationen kan gives på
  vilkår om særlige krav til driften af ejendommen,
  indretning af stalde, møddinger m.v. udover de i
  bekendtgørelsen omhandlede krav.

10
Bekendtgørelse af byggelov (1) LBK nr 452 af
24/06/1998 (Gældende)

• 13. I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen
  påbyde ændring af en foretagen regulering af en
  grunds naturlige terræn ved afgravning,
  påfyldning eller på anden måde, såfremt
  terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens
  skøn er til ulempe for de omliggende grunde.
  Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i
  øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende
  arbejde.
• Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke
  anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende
  forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan
  eller byplanvedtægt.
• 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer
  og derpå værende indretninger skal holdes i
  forsvarlig stand, således at de ikke frembyder
  fare for ejendommens beboere eller andre eller på
  anden måde er behæftet med væsentlige mangler.
  Endvidere skal ejendommen holdes i en under
  hensyn til beliggenheden sømmelig stand.

11
Bekendtgørelse af byggelov (2) LBK nr 452 af
24/06/1998 (Gældende)

• 22. Der kan meddeles dispensation fra
  bestemmelser i loven og de i medfør af loven
  fastsatte bestemmelser, når det skønnes
  foreneligt med de hensyn, som ligger til grund
  for de pågældende bestemmelser.
• Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelserne til
  varetagelse af naboers interesser i 6 A, 6 B,
  6 C, 8 og 10 A og de i medfør af 6 B, 6 C, 8
  og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der
  er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen
  har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om,
  hvortil der søges dispensation, og om, at
  eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2
  uger. ..
• 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende
  forhold, der er omfattet af denne lov, jf. dog
  12, stk. 7, 16 A, stk. 4 og 18 A, stk. 4 kan,
  for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til
  statsamtet, i Københavns og Frederiksberg
  kommuner til bolig- og byministeren.
• ..
• Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan
  påklages af afgørelsens adressat og andre, der
  har en individuel, væsentlig interesse i sagens
  udfald.

12
Bekendtgørelse af lov om planlægningLBK nr. 883
af 18/08/2004 (Gældende)

• også Planlovens offentlighedsfaser vedr. fx
  lokalplaners tilvejebringelse er en
  reaktionsmulighed for naboer. Og
  offentlighedsfaserne skal ikke mindst af den
  grund tages alvorligt! Dette understøttes også
  af Planlovens Formål
•  1. Loven skal sikre, at den sammenfattende
  planlægning forener de samfundsmæssige interesser
  i arealanvendelsen og medvirker til at værne
  landets natur og miljø, så samfundsudviklingen
  kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
  menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre-
  og plantelivet.
• Stk. 2. Loven tilsigter særlig,
• 1) ..
• 5) at offentligheden i videst muligt omfang
  inddrages i planlægningsarbejdet.

13
Sammenfattende bemærkninger om lovskabt naboret

• Der er m.a.o. masser af eksempler på
  offentligretlig nabobeskyttelse både i form af
  specifikke lovbestemmelser og i form af
  formålsbestemmelser i lovgivningen, som hjemler
  at nabohensyn kan eller skal varetages i f.m.
  lovens administration eller håndhævelse.

14
Den dommerskabte naboret (1)

• bygger på nogle i retspraksis udviklede regler om
  beskyttelse ud fra naboretlige synspunkter
• fungerer dels ved siden af lovgivningen
  (lovgivningen omfatter nemlig ikke alle former
  for gener, fx gener fra skyggende træer eller tab
  af udsigt), og
• fungerer dels i et kompliceret samspil med
  offentligretlige regler (nærmere herom i f.m.
  dispositionens pkt. 5 Sammenhængen mellem
  lokalplanlægningen og den dommerskabte naboret).

15
Den dommerskabte naboret (2)

• bliver på den ene side af mindre praktisk
  betydning, idet den offentlige ret (bygge-, plan-
  og miljølovgivningen) løser de naboretlige
  problemstillinger
• men på den anden side opstår der til stadighed
  nye naboretlige problemstillinger, som
  lovgivningen ikke (eller først meget senere)
  løser, således at den dommerskabte/almindelige
  naboret fortsat udvikles og holdes i live, fx
• Vejstøj (U1999.353H sml. U1988.547H)
• Psykologiske immissioner (sygdomsfare i f.m.
  højspændingsmaster - U1996.540H og U1998.1515H
  frygt for eksplosion o.l.)
• Forringet udsigt og risiko for lugtgener (Thisted
  Rensningsanlæg U1995.466H)

16
Den dommerskabte naborets grundsætninger (1)

• 1. Den beskyttede kreds
• (Hvem har krav på naboretlig beskyttelse?)
• Nabobeskyttelsen gælder en afgrænset kreds
  (ejere, lejere), der bor i en vis geografisk
  nærhed af den genegivende ejendom.
• Fx
• U1965.761H, hvor der var 350 m til et støvramt
  gartneri
• U1968.84H, hvor der var jordrystelser i 100-200
  meters afstand
• U1995.466H, Thisted Rensningsanlæg

17
Den dommerskabte naborets grundsætninger (2)

• 2. Tålegrænsen
• (Hvad er mindstemålet for at kunne reagere?)
• Der kan reageres mod ulemper, som i væsentlig
  grad overstiger, hvad der er sædvanligt efter
  områdets beskaffenhed (hvad man må forvente det
  pågældende sted).
• Der kan således kun reageres mod ekstraordinære
  ulemper, dvs
• I et landområde skal grundejerne tåle hanegal,
  lugtgener fra minkfarme, som ikke er
  ekstraordinære
• I boligområder skal grundejerne tåle støj fra
  legende børn, som ikke er ekstraordinære

18
Den dommerskabte naborets grundsætninger (3)

• 3. Sanktioner
• (Hvordan løses ulempen?)
• Hvis der er tale om varige ulemper, der
  overskrider tålegrænsen, vil domstolene kunne
• Påbyde den forulempende til at træffe
  foranstaltninger, der kan nedbringe ulempen til
  et acceptabelt niveau, eller
• Forbyde den forulempende (fx en
  erhvervsvirksomhed) at fortsætte sin genegivende
  virksomhed det pågældende sted,
• Idømme den forulempende at betale erstatning til
  forulempede (fastsættes skønsmæssigt med
  udgangspunkt i ejendommens værdiforringelse men
  i visse tilfælde sker fradrag hhv. tillæg).

19
Opgave 1

• ØLD 19. august 1974 om vuggestue i villakvarter i
  
• Gladsaxe kommune
• Hvad er sagsøgernes påstand? Hvorledes begrundes
  den?
• Hvad er sagsøgtes påstand? Hvorledes begrundes
  den?
• Hvordan optræder tålegrænsen i sagen?
• Hvad bestemmer domstolen? Begrund!

20
Erstatningsansvar (1)

• Culpa-reglen
• Den, der forvolder anden mand skade, skal
  erstatte tabet, når han er skyld i skaden
  dvs. har forårsaget skaden forsætligt eller ved
  uagtsomhed.
• Culpa-reglen er udgangspunktet ved
  naboretskrænkelser navnlig ved enkeltstående
  skader, men også ved vedvarende ulemper

• Objektivt erstatningsansvar
• Erstatningsansvar for handlinger, der ikke kan
  betegnes som forsætlige eller uagtsomme.
• Kan pålægges ved domstolene.
• Det er omstridt hvor langt det objektive
  erstatningsansvar rækker, men det er i hvert fald
  anerkendt ved domstolene ved visse
  naboretskrænkelser (dårlig fundering af bygninger)

21
Erstatningsansvar (2a)

• Jf. culpa-reglen er det skadevolderen, der må
  bære erstatningsansvaret overfor den forulempede.
• Dog
• Holte Midtpunkt (U1986.143H), der er eneste
  eksempel på, at myndigheden (kommunen) blev
  pålagt et erstatningsansvar (endog 100.000 kr.
  trods værditabet kun var opgjort til 30.000 kr.)
  formentlig pga. sit særlige engagement i
  projektet (og dårlig planlægning).
• Thisted rensningsanlæg (U1995.466H), som vi ser
  nærmere på under opgave 2
• og

22
Erstatningsansvar (2b)

• Hirtshals-sagen (U2001.2412H) vedr. gyllebeholder
  placeret ved nabobebyggelse, hvor kommunen blev
  dømt til at erstatte fjernelsen af
  gyllebeholderen, fordi kommunen ved en fejl havde
  accepteret gyllebeholderens opførelse uden
  tilladelse.
• i disse tre tilfælde kom kommunen til at betale.

23
Erstatningsansvar (3)
Eksempel for 400 kV ledning Nærføringserstatninge
n forhandles individuelt, når boligen ligger
nærmere end 80 m fra luftledningsanlægget. Der
ydes da en erstatning på mellem 50 og 75 af
boligens handelsværdi. Alternativt kan lodsejeren
vælge at tage imod elselskabets købstilbud på
hele ejendommen. Når boligen ligger mellem 80 og
280 m fra luftledningsanlægget, ydes en
erstatning på 50 af boligens handelsværdi ved
80 m faldende lineært til 0 kr. ved 280 m (dvs.
at erstatningen falder med 0,25 pr. m).

• Erstatning efter aftale er en anden mulighed,
• fx aftalen ml. Dansk Landbrug og Dansk Energi af
  1. September 2004 om standardiserede princopper
  og takster for erstatning for elanlæg, der
  anbringes på eller i landbrugsjord

24
Antenne-sagen

• En kommune (K) meddeler en nyoprettet
  antenneforening (F) tilladelse til at opføre en
  50 m høj fritstående TV-antennemast, der placeres
  syd for sagsøgerens (S) ejendom i en afstand af
  ca. 1½ m fra skel.
• S krævede, at F fjernede masten, da den medførte
  gener i form af dårlige modtagerforhold og
  generende susen fra gitterkonstruktionen, der
  kunne høres inde i huset, når det blæste. I
  regnvejr faldt desuden store dråber regn ned på
  taget af S hus, hvilket medførte støj i huset.
  Og om vinteren faldt tilsvarende - store
  istapper ned på husets tag og i haven, hvilket
  gjorde ophold i haven risikabelt (efter
  U1973.762Ø).
• Hvem har et problem?
• Overholder byggeriet byggelovens krav?
• Kan problemet løses ved at flytte masten 2½ m væk
  fra skel?
• Kan problemet løses ved at udarbejde lokalplan?

25
Sammenhængen mellem lokalplanlægningen og den
dommerskabte naboret

• Ad. 1
• Nabohensyn kan indgå blandt andre hensyn som
  efter den pågældende lovs formålsbestemmelse
  lovligt kan varetages i f.m. lovens
  administration (se fx Planstyrelsens afgørelser
  og vejledende udtalelser nr. 42/1988, nr.
  57/1988 og nr. 87/1990).
• Ad. 2
• I nye udbygningsområder fastlægger lokalplanen
  som udgangspunkt områdets beskaffenhed.
• Men i eksisterende byggeområder fastlægges
  tålegrænsen med udgangspunkt i området som det
  faktisk er. Dvs. en lokalplan, som ændrer på den
  hidtidige lovlige arealanvendelse i et område og
  dermed tillader (genegivende) virksomhed, som
  naboerne ikke kunne påregne ville forekomme,
  ændrer ikke områdets beskaffenhed og dermed den
  naboretlige tålegrænse. (NB! Lov om ændring af
  lov om planlægning (Byomdannelsesbestemmelserne
  fra 2003)

26
Lov om ændring af lov om planlægning
(Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (1)

• I en kommuneplan kan der jf. PL 11, stk. 5, nr.
  4) udpeges byomdannelsesområder, hvor
  anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer
  til erhvervsformål, havneformål eller lignende
  aktiviteter skal ændres til boligformål,
  institutionsformål, centerformål, rekreative
  formål eller erhvervsformål, der er forenelige
  med anvendelse til boligformål.
• 11 d. Et byomdannelsesområde, jf. 11, stk. 5,
  nr. 4, skal afgrænses således, at det kun
  omfatter et område, hvor anvendelsen til
  miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller
  lignende aktiviteter i den langt overvejende del
  af området er ophørt eller under afvikling

27
Lov om ændring af lov om planlægning
(Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (2)

• 15. a, stk. 2. Lokalplaner, der tilvejebringes
  for arealer i et område, som i kommuneplanen er
  fastlagt som et byomdannelsesområde, kan uanset
  stk. 1 udlægge støjbelastede arealer til
  støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen
  har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt
  til ophør i løbet af en periode, der ikke
  væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt
  vedtagne lokalplan er offentliggjort.
•  16 stk. 7. Redegørelsen til en lokalplan som
  nævnt i  15 a, stk. 2, skal indeholde oplysning
  om, hvordan det sikres, at støjbelastningen
  bringes til ophør. En redegørelse, der
  forudsætter gennemførelse af støjdæmpende
  foranstaltninger på eksisterende virksomheder,
  skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget
  for vurderingen af de enkelte virksomheder, og
  oplysningerne skal så vidt muligt være
  tilvejebragt i dialog med virksomhederne.

28
Lov om ændring af lov om planlægning
(Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (3)

• 3 gode spørgsmål
• Hvilke konsekvenser har byomdannelsesbestemmelsern
  e for virksomheder hhv. naboer?
• Hvordan får kommunen om muligt ved tvang - en
  virksomhed til at overholde støjbestemmelserne?
• Hvad nu, hvis kommunalbestyrelsen vælger ikke at
  skride ind overfor virksomheden?

29
Sammenfatning Relationen mellem den lovskabte
og den dommerskabte naboret

• Den lovskabte naboret hhv. den dommerskabte
  naboret fungerer som to parallelle, uafhængige
  systemer.
• Det er forudsat, at den lovskabte naboret
  træder i aktion først, enten -
• ved at forebygge naboulemper, fx gennem god
  planlægning, eller
• ved at løse ulemper vha. de påbud- og
  forbudsmuligheder, der ligger i lovgivningen.
• Den dommerskabe naboret er snarere et
  ejendomsretsbeskyttende sikkerhedsnet under den
  enkelte grundejer i det omfang den offentlige
  ret ikke kan (eller vil) løse ulempeproblemer i
  naboforholdet.

30
Bør lokalplanlæggeren indtænkte naboretten i sine
lokalplaner?

• Ja, selvfølgelig!
• Nabohensyn er (som sagt) ikke blot et lovligt
  hensyn at inddrage i administrationen af (og
  lokalplanlægningen efter) planloven, jf. PL 1.
• Det ligger også som et af (lokal)planlægningens
  centrale elementer at forhindre naboulemper (jf.
  bl.a. zoneringsprincippet).
• Det ulempeforebyggende ideal cementeres på
  flere, enkeltvise punkter i lovgivningen og
  vejledninger,
• fx PL 15 a, stk. 1 En lokalplan må kun
  udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom
  anvendelse, hvis planen med bestemmelser om
  etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v.,
  jf.  15, stk. 2, nr. 12 og 18, kan sikre den
  fremtidige anvendelse mod støjgener.
• Miljøministeriet Håndbog om miljø og
  planlægning 2004.

31
Hvordan kan naboretten (miljøhensyn) indtænkes i
lokalplanlægningen?(jf. Håndbog om miljø og
planlægning 2004, s. 23)

• Arbejdsmetode til at sikre miljøhensyn i
  planlægningen og omvendt
• For at sikre inddragelsen af miljøhensyn i
  planlægningen kan følgende fremgangsmåde generelt
  anbefales
• Forud for igangsætning af en planlægning
  kortlægges mulige forureningskilder forurenende
  virksomheder og anlæg.
• Samtidig kortlægges arealernes forskellige
  følsomhed dels m.h.t. natur- og miljøforhold
  (f.eks. drikkevand og vandkvalitet), dels støj-,
  støv- og lugtfølsomme anvendelser (f.eks.
  boligområder, institutioner og friarealer).
• Registrering af eventuel jordforurening er også
  vigtig.
• I forbindelse med udlæg af arealer til
  forskellige formål tages samtidig stilling til,
  hvordan eventuelle afledte miljøkonflikter kan
  afbødes (f.eks. gennem planens indretning,
  etablering af støjvolde, ekspropriation).

32
Hvordan kan naboretten (miljøhensyn) indtænkes i
lokalplanlægningen?(jf. Håndbog om miljø og
planlægning 2004, s. 23)

• Der skal dog samtidig gøres opmærksom på, at
  miljøforhold i forbindelse med planlægning også
  omfatter en lang række andre forhold end de her
  nævnte bl.a. flora, fauna, landskab og
  kulturarv.
• For at sikre inddragelsen af planlægningshensyn i
  behandlingen af miljøsager kan følgende
  fremgangsmåde generelt anbefales
• Forud for en beslutning om at regulere en
  forurenende virksomhed skal der fremskaffes
  oplysninger om alle relevante forureningsbidrag
  fra den virksomhed, som skal miljøsagsbehandles,
  samt om arten og graden af følsomhed i
  omgivelserne i forhold til såvel den planlagte
  som den faktiske anvendelse.
• Forureningen skal begrænses mest muligt "ved
  kilden". I det omfang dette ikke er muligt, eller
  til supplement heraf, bør der sigtes mod at
  begrænse forureningen i omgivelserne mest muligt
  ved hjælp af afskærmning, afstande og/eller
  skorstenshøjder. Det må dog under alle
  omstændigheder sikres, at de vejledende
  grænseværdier overholdes eller nedbringes under
  hensyntagen til økonomien i henhold til
  miljøbeskyttelseslovens proportionalitetsprincip.
  
• Når der er truffet beslutning om regulering af en
  forurenende virksomhed, bør det hermed afledte
  konsekvensområde registreres og, i samarbejde med
  planmyndighederne, friholdes for fremtidig
  forureningsfølsom anvendelse.

33
Opgave 2

• Thisted rensningsanlæg (U1995.466H)
• Hvorledes bliver sagens udfald (hvad er det
  konkret, der begrunder erstatning)?
• Spiller det nogen rolle, at der er udarbejdet
  lokalplan?