Optimal l

1
Optimal lægemiddelanvendelse blandt ikke-etniske
danskere resultater fra etniske
minoritetsfarmaceuters medicingennemgange og
patientinterviewsv. lektor, phd. (pharm.)
Lotte Stig Haugbølle, FARMA

• Projektgruppe på FARMA
• Janine Morgall Traulsen, dr. fil (soc)
• Ida Gustafsen, cand. pharm.
• Ellen Westh Sørensen, cand. pharm.
• Birthe Søndergaard, lic. pharm
• Lotte Stig Haugbølle, ph.d. (pharm.)
• Mira El Souri, cand. pharm.
• Anna Mygind, phd.studerende, cand. scient. san.
  publ
• Kim Ranfelt, lægemiddelvidenskabskandidat

2
(No Transcript)
3
Formål

• Via medicingennemgange, patientinterviews og
  fokusgrupper at
• identificere lægemiddelrelaterede problemer
  blandt etniske minoritetspatienter
• at undersøge patienternes holdninger til medicin
  og medicineringsadfærd
• at indsamle erfaringer og anbefalinger fra
  deltagende farmaceuter mhp. optimering af
  medicingennemgangsydelsen overfor patienter med
  etnisk minoritetsbaggrund

4
Antal og type lægemiddelrelaterede problemer
(Hepler og Strand, 1990)
Type lægemiddelrelateret problem (LMRP) Antal
1. Ubehandlet indikation 15 (18,3)
2. Uhensigtsmæssig præparatavalg 12 (14,6)
3. Subterapeutisk dosering 1 (1,2)
4. Uhensigtsmæssig anvendelse 20 (24,4)
5. Overdosering 1 (1,2)
6. Bivirkninger 15 (18,3)
7. Interaktioner 11 (13,4)
8. Medicinering uden indikation 0
9. Andre 7 (8,2)
TOTAL 64 LMRP 3,4 LMRP per patient (1-12)
5
Eksempler på uhensigtsmæssig anvendelse

• Complianceproblemer ved forebyggende behandling
  
• (eks. statiner)
• Patienten holder pauser fra medicinen
  (bevidst/tilsigtet non-compliance)
• (eks. antidiabetika, antidepressiva, midler mod
  hypertension, hjertemedicin, hormoner, Eltroxin)
  
• Manglende/utilstrækkelig dialog med lægen
• (eks. omkring bivirkninger ved smertestillende
  (seponerer selv))

6
Patientinterviewene

• De 11 overordnede temaer i interviewguiden
• Sygdomme og symptomer
• Oplevelse af medicinbehandling
• Risikoopfattelse af medicin
• Selvregulering og compliance
• Sygdomsforståelse og egenomsorg
• Sygdomsårsager
• Netværk og sociale relationer
• Behandlingsmål
• Apoteket
• Etnicitet og religion
• Fremtiden

7
Demografi

• N26 (9 mænd og 17 kvinder)
• Alder gn. 60 år (43-78 år)
• Antal lægemidler 8,6 pr. person (4-14)
• Nationalitet
• Bosnien 6
• Irak 3
• Iran 8
• Libanon 3
• Marokko 3
• Uoplyst 3

8
Sygdom(me) som interviewede er i behandling for
(multiple svar) (N26)
9
Handlinger til bedring og forebyggelse af sygdom
(multiple svar) (N26)
10
Hvad synes du om at tage medicin? (N26)

• Positiv opfattelse af at indtage medicin (9)
• Ikke noget problem
• Glad for at medicinen findes
• Medicinen hjælper mig
• Medicin er et nødvendigt onde (8)
• Bryder sig ikke om at tage medicin (9)
• Irriterende
• Meget tvangsbetonet
• Tager det mest nødvendige
• Bange for at tage medicin

11
På hvilke måder har din religion indflydelse på
din medicinering?(N26)

• Ingen indflydelse overhovedet (17)
• Nej, for sundhed er vigtigst for mig
• På ingen måde, da helbred kommer i første række
  ifølge min religion
• Gelatineproblematik (2)
• Anden indflydelse (5)
• I Ramadan er det nødvendigt, at medicinen tages
  noget tidligt om morgenen (før solopgangen),
  ellers bliver det først hen under aftenen (ved
  solnedgang), hvor der må spises igen.
  Smertestillende tages ikke i dagtimerne i
  Ramadan
• (farmaceut om arabiskfødt 77-årig mand)
• Jeg læser Koranen og beder til at jeg får det
  bedre
• (irakiskfødt 66-årig mand)
• Patienten tilskriver sygdommenes opståen Guds
  vilje, lægefejl samt stress i hverdagen
• (farmaceut om 66-årig iranskfødt kvinde)
• Ikke besvaret (2)

12
Sker det, at du tager din medicin på en anden
måde end din læge har anbefalet
(selvregulering)?(N26)

• Nej 17
• Ja 8
• intet svar 1
• Han tager ikke medicinen regelmæssigt og når han
  synes at han ikke fejler noget så stopper ham med
  at tage medicinen, f.eks. blodtryksmedicin
• (farmaceut om 66 årig irakiskfødt mand)
• Han er meget præget af psykisk ustabilitet,
  nedtrykthed, en kraftig hjemlængsel og tanker om
  fortid og fremtid. Dette påvirker hans
  medicinindtag betydeligt, idet han tager
  medicinen som det passer ham
• (farmaceut om 52 årig irakiskfødt mand)
• Han har dog forhøjet blodtryk. Han vil ikke tage
  pillerne og spiser persille og urter i stedet
  for, fordi han har set det på arabisk tv Han vil
  overhovedet ikke tale om sine antidepressiva
  eller erkende, at han ikke tager medicinen
  korrekt. Men alligevel er vi kommet frem til
  nogle aftaler
• (farmaceut om libanesiskfødt 58-årig mand)

13
Sker det, at du tager noget medicin, som ikke er
ordineret til dig? Hvornår/hvorfor sker det?
(N26)

• Nej 15
• Ja 10
• Intet svar 1
• Ja, hvis andre anbefaler noget, som skulle være
  godt
• (iranskfødt 78-årig kvinde)
• Nexium pga. mavesyre. De havde hjulpet min
  veninde og hjælper også mig
• (marokkanskfødt 50-årig kvinde)
• Ellers mest smertestillende.

14
Sker det, at du tager medicin som er indkøbt i
dit oprindelsesland? (N26)

• Ja (14)
• Nej (11)
• Ikke bevaret (1)
• Af dem der svarede ja gives følgende udsagn
• En gang imellem
• Det er sket en gang
• Købt i forbindelse med pilgrimsrejse
• Søgt behandling i udlandet
• Naturlægemidler
• Urter
• Antibiotika, smertestillende, aspirin,
  jerntabletter

15
Interviewedes egen forklaring på årsag(er) til
sygdomme (multiple svarmuligheder) (N26)
16
Vidensspørgsmål (N12)

• Halvdelen af de adspurte savner viden omkring
  deres medicin og behandling
• Ca. en femtedel af patienterne (5) syntes at have
  viden om samtlige præparaters effekt ift.
  respektive sygdomme
• Halvdelen af de adspurgte kender ikke evt.
  bivirkninger ved deres medicin
• Patienten er analfabet både på dansk og sit eget
  sprog og har ingen viden omkring sygdom og
  behandling
• (farmaceut om irakiskfødt 66-årig mand).

17
Adfærd i forbindelse med problemer med
helbred/medicinN26 - multiple svar.
Jeg gør ikke noget, jeg accepterer, at livet er besværligt eller at problemer nok løser sig 12
Jeg beder andre mennesker om hjælp 9
Jeg finder ud af grunden til problemet og handler på baggrund af den viden 4
Jeg involverer mig i andre aktiviteter, for ikke at tænke på problemet 4
Jeg forsøger at kontrollere mine følelser, jeg går på kompromis 2
Ikke besvaret 1
18
Involvering af andre ved problemer med helbred
(N26)
19
Familiens tilfredshed med behandling

• Lidt under halvdelen (11) har familie, som er
  tilfredse med behandlingen, hvorimod knap en
  tredjedel har urolige og bekymrede
  familiemedlemmer
• .
• Patienten og dennes familie er ikke tilfredse
  med de råd som lægen giver til patienten
• (farmaceut om 65-årig iranskfødt kvinde)
• Dog kunne jeg hurtigt fornemme, at han hurtigt
  blev påvirket/farvet af hans søns holdning eller
  sygdomsopfattelse. Her mente sønnen også, at det
  ikke altid er nødvendigt at tage smertestillende
  medicin, for smerten vil altid gå væk af sig
  selv
• (farmaceut om 77-årig arabiskfødt mand)
• Hun og hendes søn nævnte at hun måske kunne være
  depressiv, men det var et emne der var svært at
  gå i dybden med. Jeg kunne fornemme, at hun ikke
  havde lyst til at tale om det
• (farmaceut om arabiskfødt 63-årig kvinde)

20
Interviewdata koblet med antal
lægemiddelrelaterede problemer (LRP)

• Hvorvidt man har mange eller få
  lægemiddelrelaterede problemer er IKKE voldsomt
  udslagsgivende for, hvorledes informanten
  besvarer interviewspørgsmålene.
• De største forskelle ses i forbindelse med
  sygdomsårsagsforklaring, hvor gruppen med mange
  LRP har langt flere psykologiske/socialpsykologisk
  e forklaringer (stress, psykisk tilstande) end
  gruppen med ét LRP (der naevnes forkert livsstil
  og vejret)
• Gruppen med mange LRP oplever også i langt højere
  grad symptomer på deres sygdom end gruppen med ét
  LRP.
• Desuden ses det, at der er større tilfredshed med
  familiens oplevelse af behandlingen i gruppen med
  et LRP end i gruppen med mange LRP.

21
Rekrutteringsproblematik

• Det var svært at rekruttere interviewpersoner i
  apoteksskranken.
• Dette skyldes i følge de deltagende farmaceuter
• at rekruttering gennem apoteket generelt er svært
  
• den demografiske spredning af ikke-etniske
  danskere
• manglende tillid mellem farmaceut og patient.

22
Anbefalinger til fremtidige projekter indenfor
farmaceutbaserede medicingennemgange med etniske
minoritetspatienter

• Hold jer for øje, at den etniske
  minoritetsdansker på mange måder ligner den
  etniske majoritetsdansker har lige så få eller
  mange lægemiddelrelaterede problemer m.v.
• Få yderlige afdækket etniske minoritetsdanskeres
  konkrete medicinindkøbsmønstre i oprindelsesland
• Oversæt dataindsamlingsinstrumenterne til det
  sprog farmaceut og patient skal tale på under
  dataindsamlingen
• Giv deltagende farmaceuter et intensivt 2-3-dages
  kursus om interviewteknik, kommunikation med
  praktiserende læger, samt om gennemførelse af
  medicingennemgange.
• Kun farmaceuter som har en klar opbakning og
  aktiv involvering i deres bagland/hos deres
  apoteker og hos apotekspersonalet bør deltage i
  lignende studier. Hvis denne støtte ikke kan
  etableres, rekruttér da via anden organisatorisk
  setting end apotek, f.eks. via sundhedscentre,
  asylcentre, integrationsprojekter m.v
• Det er tvingende nødvendigt initialt i studiet at
  etablere et tillidsforhold mellem farmaceut og
  den ikke-etniske dansker, mhp. at denne kan føle
  sig tryg ved at indgå i studiet f.eks. ved at
  gennemføre flere møder/konsultationer mellem
  farmaceut og patient.

23
Reference

• Haugbølle LS, Søndergaard B, Sørensen EW,
  Traulsen JM, El-Souri M, Mygind A
• Optimal lægemiddelanvendelse blandt ikke-etniske
  danskere (del 2) - Gennemførelse af
  medicingennemgang
• Rapport. Marts 2009 Københavns Universitet, Det
  Farmaceutiske Fakultet. ISBN 978-87-92199-55-3
• Indsendt mhp. accept til Ministeriet for Sundhed
  og Forebyggelse