Grundkursus%20i%20Videnskab%20og%20filosofi%20Forel

1
Grundkursus i Videnskab og filosofiForelæsning
9 Anvendt etik (fortsat) og politisk filosofi

• Jakob v. H. Holtermann, jvhh_at_ruc.dk
  retsfilosofi.dk

2
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 1. Disposition
• Anvendt etik den retfærdige krig
• Politisk filosofi
• John Rawls Justice as Fairness
• Robert Nozick - minimalstaten

3
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 2. Metaetikken Kan spørgsmålet besvares korrekt?
  
• Findes der et korrekt svar på spørgsmålet om den
  retfærdige krig?
• To muligheder i) kognitivismen og ii)
  non-kognitivismen.
• Non-kognitivismen svarer nej, spørgsmålet kan
  ikke besvares meningsfuldt. Findes (groft sagt) i
  tre versioner
• Emotivismen Ethvert forsvar for eller angreb på
  den retfærdige krig er at sammenligne med et
  følelsesudbrud gå-i-krig-øv! eller
  gå-i-krig-hurra!
• Relativismen Den neutrale position der kan
  afgøre spørgsmålet findes ikke
• Nihilismen/realismen Krig er en ekstrem
  undtagelsestilstand hinsides moralske
  vurderinger.

4
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 3. Kognitivismen Ja, spørgsmålet kan besvares
  meningsfuldt
• Spørgsmålet om den retfærdige krig er
  meningsfuldt, og det har et rigtigt svar. Giver
  igen to mulige svar
• i) ja, den retfærdige krig findes og
• ii) nej, den retfærdige krig findes ikke.
• Ad ii) pacifismens position. To varianter (groft
  sagt)
• Deontologisk pacifisme Krig involverer at
  mennesker behandles som midler og ikke tillige
  som mål. Må derfor afvises
• Konsekvensetisk pacifisme Det vil til enhver tid
  give de bedste konsekvenser at afstå fra at
  anvende vold.

5

Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 4. Accept af retfærdig krig
• Spørgsmålet om den retfærdige krig er
  meningsfuldt, og krig kan være moralsk ansvarlig.
  To versioner i) konsekvensetisk ii)
  deontologisk
• ad i) Konsekvensetisk accept af retfærdig krig I
  ekstreme situationer kan det give de bedste
  konsekvenser at gå i krig. I så fald bør vi vælge
  krigen.

6

Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 5.
• These deaths are nothing more than the
  inevitable consequence of putting deadly weapons
  into the hands of undisciplined soldiers and
  armed men into the hands of stupid or fanatic
  generals.
• (Walzer, M. Just and Unjust Wars A Moral
  Argument with Historical Illustrations, s. 130)

7
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 6.
• This is one of the most awe-striking periods in
  the long history of France and Britain. It is
  also beyond doubt the most sublime. Side by side,
  unaided except by their kith and kin in the great
  Dominions and by the wide Empires which rest
  beneath their shield, the British and French
  peoples have advanced to rescue not only Europe,
  but mankind from the foulest and most
  soul-destroying tyranny which has ever darkened
  and stained the pages of history. Behind them
  behind us behind the armies and fleets of
  Britain and France gather a group of shattered
  States and bludgeoned races the Czechs, the
  Poles, the Norwegians, the Danes, the Dutch, the
  Belgians upon all of whom the long night of
  barbarism will descend, unbroken even by a star
  of hope, unless we conquer, as conquer we must
  as conquer we shall.
• Churchill til det britiske parlament d. 13. maj
  1940

8
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 7. Accept af retfærdig krig (fortsat)
• Ad ii) Deontologisk accept af retfærdig krig
  Stater kan have rettigheder analogt til
  individuelle rettigheder, herunder retten til at
  forsvare sig mod angreb (nødværge).
• Men krig indebærer stadig at nogle mennesker vil
  blive behandlet som midler og ikke som mål.
• Løsning dobbelteffektprincippet, der skelnes
  mellem handlingers forudsete og intenderede
  effekter.
• Problem giver dette skel mening?

9
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 8. Justum bellum-doktrinen
• Tidlige fortalere Augustin (354-430), Thomas
  Aquinas (ca. 1225-74)
• Jus ad bellum (kriterier for retten til at gribe
  til våben)
• Retfærdig årsag
• Rette autoritet
• Rette intention
• Proportionalitet
• Sidste udvej
• Rimeligt håb om succes
• Målet er fred
• Jus in bello (kriterier for krigsførelse)
• Proportionalitet mellem mål og midler
• Nonkombattanters immunitet

10
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 9. Overblik over diskussionen af den retfærdige
  krig
• Kan spørgsmålet besvares korrekt?
• Nej! Ja!
• Emotivisme
• Relativisme
• Nihilisme/realisme Kan krig være en
  moralsk rigtig beslutning?
• Nej, aldrig! (pacifisme) Ja, nogle gange!
• - deontologisk version - deontologisk version
• - konsekvensetisk version - konsekvensetisk
  version
• Hvornår?
• - fx justum bellum doktrinen

11
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 10. John Rawls (1921-2002)
• Udgangspunkt kritik af utilitarismen
• I stedet tre retfærdighedsprincipper
• Frihedsprincippet Ethvert medlem af samfundet
  skal have den mest udstrakte frihed forenelig med
  at alle andre får samme frihed
• Åbenhedsprincippet Hverv og stillinger skal være
  åbne for alle
• Differensprincippet Ulighed kan
• kun accepteres hvis den er til de
• dårligst stilledes fordel.
• Ved konflikt Principperne er leksikalsk ordnede
• Principperne vedrører alene samfundets
  basisstruktur og ikke fx produktionsformerne

12
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 11. Hvorfor disse principper?
• Rawls argument er et kontraktargument
  (forgængere Hobbes, Locke, Roussau, Kant)
  Principperne undfanges i den oprindelige position
  bag uvidenhedens slør.
• Dvs. metoden er tankeeksperiment hvor ethvert
  kendskab til ens egen specifikke position i
  samfundet ignoreres.
• Manglende baggrundsviden sikrer at principper
  lægges ud fra forsigtighedsprincip.
• Giver samfund med så højt bundniveau som
  muligt, heri egalitarismen.
• Maksimin-princippet.

13
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 12. Nozick
• Grundtanke enhver omfordeling krænker borgernes
  frihedsrettigheder
• Målet bliver minimalstat.

Statslige regulering Statslige regulering Statslige regulering Statslige regulering Statslige regulering
Liberalisme/ Libertarianisme Socialliberalisme Socialisme
Anarki Minimalstat Velfærdsstat (blandingsøkonomi) Velfærdsstat (planøkonomi) Totalitær stat
14
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 13. Selvejerskabstesen
• Udgangspunktet er rettighedsteori
• Personer ejer selv deres kroppe og værdien af
  deres arbejdskraft
• Derfor kan omfordeling via skat ikke forsvares
• Argumenter
• Kant mod Rawls enhver omfordeling gør den der
  tages fra til middel for en anden som mål
• Moralske restriktioner.

15
Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 14. Den private ejendomsret
• Princippet for retmæssig tilegnelse En person er
  alene berettiget til et hidtil u-ejet gode dersom
  personens tilegnelse ikke stiller andre dårligere
  (Locke).
• Princippet for retmæssig overførsel Afgørende er
  friheden. En fordeling er retfærdig hvis den på
  retfærdig vis opstår ud fra en tidligere
  fordeling der selv er retfærdig.
• Princippet for genopretning af uretfærdigheder i
  forhold til 1 2 Dikterer at personer hvis
  retmæssige ejerskab er blevet krænket, skal
  kompenseres.

16

Forelæsning 9 Anvendt etik (forts.) og politisk
filosofi

• 15. Wilt Chamberlain-argumentet
• Forberedelse Der findes to slags
  retfærdighedsteorier
• Sluttilstandsprincipper Afgør om en fordeling er
  retfærdig ud fra en sammenligning med alternative
  fordelinger. Fordelingernes historik er i
  irrelevant.
• Historiske principper Afgør om en fordeling er
  retfærdig ud fra hvordan den er blevet til.
• Wilt Chamberlain-argumentet
• Fungerer som modeksempel til Rawls.
  Tankeeksperimentet viser os to situationer hvor
  den ene ifølge Rawls burde være bedre end den
  anden. Men det stemmer ikke overens med vores
  intuitioner omkring tankeeksperimentet.