Peter Nedergaard: Undervisning i

1
Peter Nedergaard Undervisning i
Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og
Kildekritik Argumentationsanalyse Uge 37

• Dagsorden
• Generelt om argumentationsteori
• Steven Toulmins teori vedr. logik og retorik
• Opgøret med Aristoteles og Aristoteles
• Toulmins basale argumentationsmodel
• En case
• Kritik af Toulmin

1
2
Argumentationsteori hvor afslører et argument
sig?

• Argumentation kan defineres som ræsonnementer,
  hvori der indgår mindst to informationer eller
  påstande.
• Heraf begrunder den ene information den anden.
• Argument en række påstande, hvoraf en
  (konklusionen) skal begrundes, og en eller flere
  andre (præmisserne) tjener som begrundelse.
• Afsløres ofte via argumentmarkører derfor, for,
  da, følgelig. Selv om ikke alle derfor
  indebærer et argument. Nogle gange er
  argumenterne uudsagte og underforståede.
• Derfor-testen 1. præmis 2. præmis 3. præmis
  derfor konklusion.

3
Argumentationsteori seks spørgsmål til vurdering
af en argumentation

• Finde argumenter
• 1) Hvad er budskabet i teksten? Er der formuleret
  påstande?
• 2) Er der en overordnet tankegang? Er der en rød
  tråd?
• 3) Hvis der er et argument Hvad der
  konklusionen? Hvad er præmisserne?
• 4) Er der underforståede præmisser? (Måske
  trivielle, alment accepterede). Ingen præmisser
  er væsentlige eller banale. Enten er de logisk
  nødvendige. Eller også er de overflødige.

4
Argumentationsteori seks spørgsmål til vurdering
af en argumentation

• Vurdere argumenter
• 5) Er argumentet logisk gyldigt? Hvis præmisserne
  er sande, så må konklusionen være sand. Hvis man
  accepterer præmisserne, må man også acceptere
  konklusionen ( overtalelse).
• 6) Er præmisserne sande? Trække på specialviden.
  Her kan logikken ikke hjælpe.

5
Logik og retorik

• Traditionelt har man siden Aristoteles skelnet
  mellem to slags argumentation
• - 1) Logikken lægger vægt på at bevise
  sammenhængenes logiske gyldighed, dvs. at nå frem
  til sand viden gennem videnskabelig bevisførelse.
• - 2) Retorikken beskæftiger sig omvendt med,
  hvordan mennesker argumenterer i praksis. Her
  forsøger én part at overbevise en anden part om
  at overtage et bestemt synspunkt eller at udføre
  en bestemt handling med argumenter, som ikke
  nødvendigvis er logisk gyldige.

6
Steven Toulmins teori

• Den engelske filosof Steven Toulmins påstand er
• at logik og retorik i praksis ofte er
  sammenblandet, og at den rene logiske
  argumentation kun anvendes i meget begrænsede
  sammenhænge.
• at overtalelsesevne og overbevisningskraft ofte
  kommer til at betyde mere end formel logik.
• Det søgte han at vise i bogen The Use of
  Argument fra 1958, som har fået status som
  klassiker inden for argumentationsteorien.

7
En argumentation i samfundsvidenskaberne er
kontekstafhængig

• Påstanden om sammenblandingen af logik og retorik
  gælder for de såkaldte substantielle argumenter,
  som Toulmin separerer fra de såkaldte analytiske
  argumenter.
• Forskellen består i, at i analytiske argumenter
  følger konklusionens gyldighed nødvendigvis af
  forudsætningen, mens der i det substantielle
  argument ikke nødvendigvis er en klar sammenhæng
  mellem konklusionen og forudsætningen.
• Analytiske argumenter karakteriserer Toulmin
  derfor som Field-invariant (kontekstuafhængige),
  mens substantielle argumenter er
  Field-dependent (kontekstafhængige).

8
Substantielle argumenter i kontekst

• I en samfundsvidenskabelig sammenhæng kan en
  argumentation have mange formål, når det drejer
  sig om substantielle argumenter
• at nå frem til sandheden,
• at vinde tilslutning for sin sag,
• at blive klogere,
• at få ret og
• at opnå magt.

9
Opgøret med Aristoteles

• Alle substantielle argumenter er som nævnt ifølge
  Toulmin kontekstafhængige.
• Dette er et opgør med argumentationsteorien fra
  Aristoteles og frem, som omvendt hævder, at al
  argumentation i princippet kan sættes på en
  kontekstuafhængig formel.
• Skal man ifølge Aristoteles foretage korrekte
  slutninger, skal argumentationen netop følge et
  bestemt mønster for at være rationel.

10
Modus ponens

• Hvis A så B
• A gælder
• Derfor gælder også B
• Eksempel fra partiforskningen
• Hvis et land har demokrati, har man også flere
  politiske partier.
• Landet har demokrati.
• Derfor har man også flere politiske partier.
• Problem Hvor store skal de politiske partier
  være, og hvad nu hvis ét politisk parti har
  monopol på regeringsmagten ? PRI, Det
  Institutionaliserede Parti i Mexico var i mange
  år helt dominerende, men landet var samtidig et
  demokrati. Samme gjaldt i mange år LPD i Japan.

11
Modus tollens

• Hvis A så B
• Der gælder ikke B
• Altså gælder heller ikke A
• Eksempel fra velfærdsstatsforskningen
• Hvis et land er en velfærdstat, er alle sikret
  mod sult.
• Alle er sikret mod sult.
• Altså er det en velfærdsstat.
• Problem Gælder det for alle borgere, inklusive
  dem, som kommer til landet udefra?

12
Hypotetisk syllogisme

• Hvis A så B
• Hvis B så C
• Altså hvis A så C
• Eksempel fra dansk politik
• Hvis S-SF-RV-Ø får flere end 89 mandater ved
  næste valg, får S statsministerposten.
• Hvis S får statsministerposten, bliver Helle
  Thorning-Schmidt statsminister.
• Altså hvis S-SF-RV-Ø får flere end 89 mandater,
  bliver Helle Thorning-Schmidt statsminister.
• Problem RV kan evt. bryde ud af rød blok, hvis
  ikke der kommer tilstrækkeligt med
  reforminitiativer i regeringsgrundlaget.

13
Disjunktiv syllogisme

• Der gælder A og/eller B
• Der gælder ikke A
• Altså må B gælde
• Eksempel fra EU-forskningen
• EU kan karakteriseres som et mellemstatsligt
  samarbejde eller en kvasiføderation.
• Analyser viser, at EU er meget mere end et
  mellemstatsligt samarbejde.
• Altså er EU en kvasiføderation.
• Problem Kan EUs karakteristika eventuelt
  afhænge af intergrationskonjunkturen, dvs. om man
  er i en periode med stærk (kvasiføderation) eller
  svag integration (mellemstatsligt samarbejde).

14
Toulmin inddrager konteksten

• Modsat Aristoteles hævder Toulmin, at en
  substantiel argumentations accept afhænger af
  argumentationskonteksten, der tager højde for de
  problemer, som er nævnt ovenfor under de
  forskellige eksempler i den aristoteliske
  tradition.
• Den substantielle argumentation kan fx være
  afhængig af følgende argumentationskontekster
• - den videnskabelige kontekst.
• - den etiske kontekst.
• - den juridiske kontekst.
• - den politiske kontekst.
• - den religiøse kontekst.

15
Toulmins basale argumentationmodel

• De fleste substantielle argumenter kan ifølge
  Toulmin koges ned til følgende figur
• Et argument kræver belæg (data) på baggrund
  af en hjemmel (warrant), der ofte implicit
  etablerer en sammenhæng mellem påstand og belæg
  for at en påstand (claim) accepteres.
• Hjemmelen er det interessante. Den repræsenterer
  ofte noget generelt og regelorienteret. Den
  repræsenterer endvidere noget tidsligt og aktivt
  i forbindelse med argumentationen. Den indeholder
  så at sige den vedtagne regel, der giver os
  adgangsbillet i argumentet, og som giver os
  tilladelse til at rejse fra belæg til påstand.
• At kunne adskille belæg fra hjemmel er en af de
  vigtigste opgaver i forbindelse med afdækningen
  af et arguments struktur.

16
Eksempel på anvendelsen af Toulmins begreber i en
tænkt retssag (for forenklingens skyld)

• Jeg skal frikendes (påstand). Vedkommendes belæg
  er, at jeg ikke har gjort det, jeg er anklaget
  for (belæg). Det hænger sammen med (har hjemmel
  i), at der gælder det princip, at er man ikke
  skyldig i en anklage, skal man frifindes
  (hjemmel).
• Mens de tre grundelementer påstand, belæg og
  hjemmel altid er til stedet i et hvert argument
  ifølge Toulmin, findes der yderligere tre
  elementer, som kan være til stede, men som ikke
  altid er det. De handler alle om, hvordan
  hjemmelen skal vægtes i det konkrete argument.
• Første ekstraelement er en såkaldt styrkemarkør.
  Den signaleres sprogligt via udtryk som under
  alle omstændigheder, sandsynligvis eller
  måske i forbindelse med påstanden. Den siger
  således noget om, hvorvidt afsenderen i alle
  tilfælde har forbehold med hensyn til, om
  vedkommendes påstand nu også kan støttes af
  hjemmelen i argumentet i alle tilfælde.
• Andet ekstraelement kaldes gendrivelsen, som
  tager forbehold for de tilfælde, hvor den
  generelle værdi af hjemmelen bliver sat ud af
  kraft. Gendrivelsen kan ses som en foregribelse
  af modstanderens modargument.
• Det tredje ekstraelement er rygdækningen, som
  indebærer en direkte yderligere understøttelse af
  hjemmelen, dvs. en konkret underbyggelse af dens
  generelle værdi.

17
Eksemplet fra retssagen

• Argumentet ovenfor kunne fx lyde således
• Jeg skal frikendes (påstand). Vedkommendes belæg
  er, at jeg ikke har gjort det, jeg er anklaget
  for (belæg). Det hænger sammen med (har hjemmel
  i), at der gælder det princip, at er man ikke
  skyldig i en anklage, skal man under alle
  omstændigheder (styrkemarkør) frifindes
  (hjemmel). Det gælder uanset, om man er anklaget
  for mord eller tyveri (gendrivelse). Samtidig
  gælder reglen også i alle retssystem er i verden
  uanset politisk system (rygdækning).

18
Case Politisk historie fra Morgenavisen
Jyllands-Posten (2009)Atomchef i strid modvind

• Chefen for Det Internationale Atomenergi Agentur,
  Mohamed El Baradei, afviser beskyldninger om, at
  han har tilbageholdt afgørende beviser om Irans
  påståede våbenprogram som "politisk motiverede og
  totalt grundløse".
• - Jeg er forbløffet over beskyldninger fra nogle
  medlemslande, der har fodret medierne, om, at
  informationer er blevet tilbageholdt over for
  bestyrelsen (af IAEA), siger El Baradei.
• Fra Israel og Frankrig
• El Baradei er jævnligt blevet beskyldt for at
  have været for blød i forhold til Iran - ikke
  mindst af USA. De nye beskyldninger kommer fra
  Israel og Frankrig, der mener, at El Baradei
  tilbageholder oplysninger om det iranske
  atomprogram.
• IAEA-chefen sagde i sidste uge, at truslen fra
  Iran ofte bliver overdrevet, men han
  understregede samtidig, at iranerne ikke giver
  mange og gode nok svar på spørgsmål, der knytter
  sig til amerikanske efterretningsrapporter.
• Grundigt kontrolleret
• De 35 bestyrelsesmedlemmer af IAEA er samlet til
  en uges konference i Wien. I sin åbningstale
  sagde El Baradei, at alle oplysninger, som er
  offentliggjort efter agenturets inspektioner i
  Iran, er blevet grundigt kontrolleret.
• - Dette er et forsøg på at påvirke agenturets
  inspektioner og undergrave agenturets
  selvstændighed og objektivitet. Det strider mod
  IAEA's vedtægter og må straks standses, fastslog
  Mohamed El Baradei.
• I sidste uge spurgte den franske
  udenrigsminister, Bernard Kouchner, offentligt,
  hvorfor El Baradei afviser at fremlægge
  tilføjelser til sin seneste rapport om Iran.
  Nogle diplomater tvivler dog på, at der findes
  tilføjelser til rapporten.
• Den 67-årige egypter har været topchef for IAEA
  siden 1997 og går af som leder i november i år.

19
1) Argumentationen set fra kritikernes side

• Påstand IAEAs chef Mohamed El Baradei er for
  blød overfor Iran i spørgsmålet om den iranske
  atomprogram.
• Belæg Han har udtalt, at truslen fra Iran er
  blevet overdrevet.
• Hjemmel Det er tegn på blødhed at nedtone
  trusler.

20
2) Argumentationen set fra El Baradeis side

• Påstand truslen fra Iran bliver overdrevet.
  Styrkemarkør ofte.
• Belæg alle oplysninger, som er offentliggjort
  efter agenturets inspektioner i Iran, er blevet
  grundigt kontrolleret.
• Implicit hjemmel/generelt princip når man ser
  store trusler, selvom grundigt kontrollerede
  oplysninger ikke underbygger det, er det en
  overdrivelse.
• Gendrivelse (selvom) iranerne ikke giver mange
  og gode nok svar på spørgsmål, der knytter sig
  til amerikanske efterretningsrapporter.

21
Afslutning Kritik af Toulmin og et indirekte
forsvar for Aristoteles

• Toulmin har evnet at få sat spotlys på
  kontekstens betydning i den substantielle
  argumentation i samfundsvidenskaberne. Man bør
  imidlertid ikke forholde sig ukritisk til hans
  argumentationsteori. Faren ved Toulmins
  argumentationsteori er først og fremmest, at den
  ender i argumentrelativisme.
• Videnskabsteoretisk befinder Toulmin sig i den
  socialkonstruktivistiske skole. Det indebærer
  også problemer.
• Hvis al argumentation i samfundsvidenskaberne er
  kontekstafhængig, hvordan kan man så nogensinde
  hævde, at en argumentation for demokrati må have
  forrang for en argumentation for et diktatur, at
  hensynet til etik må have forrang for hensynet
  til religiøse dogmer osv.?
• Overvej med dig selv, hvad det kan føre med sig
  af problemer.