Carl Collatz-Hansen Center for stress

1
Carl Collatz-HansenCenter for stress

• www.center-for-stress.dk
• stress_at_kursus.dk
• Tel.no45 33 14 40 20
• Institut for stressforskning
• Medlem af
• International Society for the Investigation of
  Stress

2
Den vestlige verden oplever en menneskeskabt
evolutionsmæssig udfordring af det enkelte
menneskeBALANCE I LIVET
3
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen

4
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen

5
Et af dagens store fokuspunkter
Hvorfor er der så mange, som rapporterer
om stress symptomer i dagens Danmark?
6
Aktuelle bud på et/flere svar ...
A (Den overlegne) Fordi ordet stress er blevet
almindelig anerkendt, så bliver folk stressede
uden virkelig at være det? B (Den kropslige)
Fordi vores kroppe er svageligere end før i
tiden, og derfor kan vi klare mindre pres? C
(Den psykologiske) Fordi vi er mindre psykisk
robuste, og derfor ikke kan klare så mange
udfordringer og belastninger. D (Den lette)
Fordi vi gennem vores opvækst ikke har mødt
modgang, så derfor regner vi med at alting er let
og tingene sker af sig selv? E (Den
undskyldende) Fordi vi reelt bliver udsat for
flere belastninger? F (Den tunge) Fordi vi har
et lavt selvværd og derfor begynder at kritisere
os selv, når vi møder modstand, resulterende i at
vi drænes for energi? G (Den undskyldte) Fordi
vi gennem vores opvækst har oplevet megen stress,
enten gennem forældrene, eksistentielle forhold,
mange år i institution, og at vi derfor let
igen bliver stressede? H (Den dovent
menneskelige) Fordi vi ikke har bearbejdet det,
som sker i livet, og derfor har et stor
akkumuleret indre pres, som udløses ved de
mindste udfordringer? J Andre bud ...
7
Anderledes bud ...
K (Den med roen) Fordi folks sind ikke er
stabilt (ikke kan forblive fokuseret uden at
flakke), og derfor er der konstant uro inde bag
folks adfærd? L (Den med hverdagens centrifuge)
Fordi der er så mange gøremål, der er spændende
og en del af et moderne samfund, at en almindelig
menneskelig psykes rummelighed og 24 timer ikke
er nok ?
M (Den filosofiske - Den med lykken og
hverdagens centrifuge) Fordi vi hele tiden søger
efter alle de tilbud og muligheder vi har. Der er
så mange muligheder, og vi har ikke rigtig
overblik over, hvordan man virkelig opnår lykke
og hvordan man undgår lidelse? Samtidig forsøger
vi desperat undgå besvær og lidelse. Det handler
om at måden vi gør det på ikke er særlig
økonomisk eller realiserbar, således at vi bruger
en masse energi på projekter, som ikke giver de
resultater vi ønsker?
8
Work as part of life

• Work is about a search for daily meaning as well
  as daily bread, for recognition as well as cash,
  for astonishment rather than torpor, in short,
  for a sort of life rather than a Monday through
  Friday sort of dying

Studs Terkel ( Social anthropologist)
9
Anderledes bud ...
K (Den med roen) Fordi folks sind ikke er
stabilt (ikke kan forblive fokuseret uden at
flakke), og derfor er der konstant uro inde bag
folks adfærd? L (Den med hverdagens centrifuge)
Fordi der er så mange gøremål, der er spændende
og en del af et moderne samfund, at en almindelig
menneskelig psykes rummelighed og 24 timer ikke
er nok ?
M (Den filosofiske - Den med lykken og
hverdagens centrifuge) Fordi vi hele tiden søger
efter alle de tilbud og muligheder vi har. Der er
så mange muligheder, og vi har ikke rigtig
overblik over, hvordan man virkelig opnår lykke
og hvordan man undgår lidelse? Samtidig forsøger
vi desperat undgå besvær og lidelse. Det handler
om at måden vi gør det på ikke er særlig
økonomisk eller realiserbar, således at vi bruger
en masse energi på projekter, som ikke giver de
resultater vi ønsker?
N (Den med mening i livet) Vi har ikke noget som
rigtig mening i livet. Vi mener ikke religion er
nok. Vi taler ikke om det at eksistere, for det
virker frelst. Så, fordi vi ikke rigtig har nogen
mening i livet, så er vi fyldte af megen tvivl og
usikkerhed. Det stresser. Og arbejdet får lige
så stille lov til at fylde vores liv ud med
mening. Det kommer til at betyde meget at
arbejde. Derfor giver det ekstra stress, hvis vi
ikke har arbejde, eller arbejdet ikke giver
mening. For hvad giver så mening?
10
De forskellige måder, man kanforholde sig til
sin egen virkelighed

• Bare midt i en travl tid sådan er livet
  (trummerum)
• Fanget midt i en travl tid (resignation/vrede)
• Det er de andres skyld (vrede)
• Jeg er selv ansvarlig (bitterhed)
• Jeg er selv ansvarlig og der er mit liv
  (ansvarlig, koblet en følelse af at man har taget
  kontrol)
• Jeg er selv ansvarlig og der kan gøres noget
  (ansvarlig og håbefuld)

11
Tal, der taler for sig selv!Fremsat af
beskæftigelsesministeren, 2002

• 28 af EUs arbejdstagere oplever at have
  arbejdsbetinget stress
• 41 millioner vurderes årligt at blive ramt af
  arbejdsrelateret stress i EU
• Det skønnes at pådrage EU udgifter svarende til
  20.000.000.000 (20 milliarder)

• 140.000 fuldtidsstillinger rammes hvert år i DK
  af arbejdsbetinget stress
• Dette sygefravær koster det danske samfund godt
  27.000.000.000 kr. (27 milliarder)
  årligt.
• P.S. Iflg. AMI er det kun 30 af dem, der bliver
  udbrændte pga. stress, som kommer tilbage på
  arbejdsmarkedet i DK. I modsætning hertil er det
  80 i Sverige.

12
Det udfordrende dilemma
og den menneskelige psykes rationale
Mellem markedsøkonomiens rationale
13
Vi begiver os for alvor hen imod atforholde os
tilden menneskelige ressource
som en foranderlig størrelse

• Personale afdelingen
• HR-afdeling (Human resource deployment)

• Human resource development

• HR-development for alvor! Forholden sig til den
  menneskelige ressource som en foranderlig
  størrelse, der skal arbejdes med

14
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen

15
Stress er ligesom et bæger der fyldes
Ting, der giver dig overskud, gøre bægret større.
Det forhøjer din stresstærskel, gør dig mere
rummelig og robust
Din stresstærskel
Ting, der får bægret til at flyde over og skrumpe

• Positive indtryk
• Mening
• Støtte fra andre
• Højt psykologisk kondital

• Fysisk underskud
• Spekulationer
• Ubearbejdede indtryk
• ...

16
3 områder, der kan arbejdes med
Miminér det, som reducerer stress-tærsklen
Gør det, som øger stress-tærsklen
Vid, hvad der sker, når stresstærsklen overskrides
17
Nogle principper

• Holdninger, som støtter alternativ tænkning
• Kvalificeret både-og
• Have noget at forholde sig MED før vi
  forholder os TIL noget
• (det handler om respekt)

• Konkret
• Alternative veje
• Handling
• Aktiv læring

• Supplement Tilstedeværstræning
• Psykologisk motion

18
Forskellige veje til reduceringaf stress i det
psykiske arbejdsmiljø
DEN DIREKTE VEJ (DATA) Aflæsning af
situationen (ANALYSE) Udledning af
rationalet (LOGIK) (KONSEKVENS) Identificering
af nødvendige tiltag (HANDLING)
Skridt i retning af rationalet
Fastlæggelse af en POLITIK

• DEN INDDIREKTE VEJ
• Opbyggelse af naturlig rummelighed
• Individ Gruppe
• Midler Bevidstgørelse/refleksion
• Viden om kommunikation, toxic handling
• Viden om tilstedevær, psykologisk kondital og
  rummelighed
• Viden om spændingen mellem det som er naturlig og
  det som er villet.
• Arbejde med sin holdning, motivation og evne til
  tilstedevær
• Opbygning af kraften til at vælge
• Midler psykologisk kultivering
• Arbejde med sin holdning/indstilling
• Arbejde med motivationsøvelser (se på livet)
• Arbejde med at opbygge positive indtryk

19
En model af personlighedenudfratilstedeværs-base
ret psykologi
Ens baggrund Det lagrede
Spænding mellem det, som er naturligt og det
som er villet
Indstilling
Den fysiske og psykiske grundkonstitution
20
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen

21
Definition
Stress er de forandringer der opstår i
organismen, som følge af en ydre eller indre
påvirkning.
22
Hvad kommer stress af?
Den individuelle stress kommer når psyken sætter
kroppen i alarmberedskab. Når kroppen sættes i
alarmberedskab nedbrydes kroppen til fordel for
mobilisering af store energimængder med henblik
på svær kropslig aktivitet.
Stress i organisationen kommer, når arbejdet
(hvad angår omfang og indhold) ikke står i
relation til ressourcer (hvad angår mandskab,
timer, kompetencer og engagement)
23
Stress kan måles

• blodprøve
• spytprøve
• urinprøve

24
Årsag og virkning
Objektive stressfaktorer
Stress symptomer
Subjektive stressfaktorer
25
Subjektive og objektive stressorer

• Uhensigtsmæssige meninger, holdninger
  grundlæggende overbevisninger, værdier
• Uforløste eksistentielle kriser og traumer
• Ikke velfungerende sociale relationer
• Uhensigtsmæssige krav til og forestillinger om
  arbejdet
• Uhensigtsmæssig omgang med sin krop (kost, søvn,
  motion etc.)
• Uhensigtsmæssig forbrug, der bringe ubalance
  mellem indkomst og udgifter

• Meningskonflikter med mennesker og tidsånder
• Eksistentielle forhold i ens liv
• Uforenelige relationer
• For meget arbejde på for kort tid
• For lidt søvn, sund kost, for lidt motion
• For store faste udgifter i forhold til indtægter

26
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen

27
I 1987 rapporterede 35 af befolkningen i
Danmark om at have besvær i livet pga. stress. I
2000 var det 44
Kilder Nationalt center for sundhedsfremme på
arbejdspladsen (2003) www.ncsa.dk SUSY (2000)
Undersøgelse af stressforekomst i Danmark
28
Vores hver isærs projektat få det hele til at
gå op i en højere enhed
29
Mere koncentreret
Mere tilgængelig og on-line
Kortere arbejdstid
Længere ferie
Arbejde
Større flexibilitet
Bedre udnyttelse
Færre mennesker
30
Sover længere om morgenen
Længere transporttid
Mere arbejde, mindre fritid
Mere fjernsyn
Fritid
Større flexibilitet
Køber senere ind
Flere timer med ude-af-hjemmet-aktiviteter
31
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen

32
Håndtering af stress
Kontrol
Forudsigelighed
Passende krav
Social støtte
Mening
33
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen
• Skabende en større bevidsthed/forståelse

34
Psykologisk model for stresspå gruppe- og
organisationsniveau
Gruppens- eller organisationens mestrings strateg
ier

• Rammerne
• Reglerne
• Retningen
• Relationerne
• Rollerne
• Ressource

Summen af belastninger
?
-

Effekten af stress
35
Grundvilkår som der ikke kan ændres vedVilkår
der kan ændres gennem ledelsens indsatsVilkår
der kan ændres gennem gruppens samlede
indsatsVilkår der kan ændres gennem den
individuelle indsats
De 6 R ord kan inddeles i
36
Hvad skal de 6 R ord bruges til?- De skal
bruges til at udforme en arbejdsmiljøpolitik, som
der kan styres efter hvem skal gøre hvad
hvornår?- Gøre holdninger synlige hvorfor vil
vi gøre det?- Gøre handlinger lovlige vi
skal gøre det fordi....- Priotere løsningen af
opgaverne- Måle den indsats der ydes- Gøre
arbejdsmiljøet synligt for den enkelte og alle i
det!
37
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen
• Skabelse af en støttende kultur

38
De fem typer støtte
Opgave Diskuter, udfra de fem typer af
menneskelig støtte, hvordan I selv har det med at
give og modtage menneskelig støtte på jeres
arbejdsplads. Diskuter ligeledes hvilken af de
fem, som kunne være den væsentligste. Begrund
valget.   De fem typer af menneskelig støtte
  1. Praktisk støtte. handler om det at kunne få
praktisk hjælp til løsning af konkrete
opgaver.   2. Følelsesmæssig støtte. handler om,
i hvor høj grad kollegerne er villige til at
lytte og snakke, når man har følelsesmæssige
problemer på sit arbejde.   3. Bedømmelses-støtte.
drejer sig om den form for støtte i arbejdet,
der kan ligge i at få andre til at hjælpe sig til
at bedømme det arbejde man udfører. At den
bedømmelse er "støttende" indebærer selvfølgelig,
at kollegernes eller de overordnedes bedømmelse
er både hensynsfuld og konstruktiv.   4.
Sammenholds-støtte. er en oplevelse at et godt
sammenhold blandt kollegerne på arbejdspladsen,
altså en opfattelse af at være "et godt hold",
der fungerer godt som helhed.   5. " En støttende
atmosfære ". Dette begreb handler lige som det
foregående mere om hele arbejdsgruppens liv
snarere end - som de tre første - den enkeltes
forhold til de nærmeste kollegaer. Udtrykket "en
støttende atmosfære" dækker over oplevelsen af,
at man ikke alene har en god "sammenhæng" med sin
gruppe, men at der også i gruppen som helhed er
en generel tendens til at være hjælpsom i alle
situationer overfor kolleger. Altså en hjælpsom
arbejdskultur.
Øvelse/ Diskussion.   Flere nye undersøgelser
indenfor stressforskning viser, at det, som
forskerne kalder " menneskelig støtte ", kan
spille en stor rolle for vores trivsel og
sundhedstilstand. Vi ved i dag at der er en nær
sammenhæng mellem den menneskelige støtte på
arbejdspladsen og sygefraværsdage. Dvs. at de
mennesker der oplevede en ringe grad af "
støttende atmosfære" på arbejdspladsen, havde
betydeligt flere sygefraværsdage end deres
kollegaer. (Kilde Undén. 1996. Social Support at
work. Forskningsnyt fra psykologien
1996).   Opgave Diskuter, udfra de fem typer af
menneskelig støtte, hvordan I selv har det med at
give og modtage menneskelig støtte på jeres
arbejdsplads. Diskuter ligeledes hvilken af de
fem, som kunne være den væsentligste. Begrund
valget.   1. Praktisk støtte. 2. Følelsesmæssig
støtte. 3. Bedømmelses-støtte. 4.
Sammenholds-støtte. 5. " En støttende atmosfære
".
39
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen
• Skabelse af kulturer på arbejdspladsen

40
Forskelle i tilgangetil bedring af det psykiske
arbejdsmiljø
Med udgangspunkt i den enkelte Med udgangspunkt
i den enkelte skabes et fællesskab omkring det at
kultivere værktøjer, som den enkelte arbejder
med. Derigennem kan den enkelte få resultaterne
af træningen og blive bedre til at indgå i
relationer. Resultat Bedre tilstedevær, bedre
beslutningsevne, bedre navigering, mere
fleksibilitet Vigtigste værktøj individuelle
værktøjer såsom mentaltræning, afspænding,
tilstedeværstræning o.lign.
Med udgangspunkt i det fælles Med udgangspunkt i
relationer, samarbejdes løbende om at
forbindelserne medarbejderne imellem bliver
bedre, således at procedurer, regler, rammer,
roller m.v. diskuteres. Resultat Bedre
beskrivelser af rammer, regler, retning,
relationer, roller. Vigtigste værktøj processer
i grupper, reflektion
41
ProcesforløbetMed udgangspunkt i den enkelte
Proces-arbejde Evaluering af integrering af den
individuelle brug af værktøjerne i fællesskabet
Proces-arbejde omkring integrering af den
individuelle brug af værktøjerne i
fællesskabet Personlig handlingsplan og
trænings-dagbog
Oplæg om individets rolle i forhold til egen
stress psykisk arbejdsmiljø
Anvendelse af gensidig støtte til brug af
værktøjer
42
Procesforløbet Med udgangspunkt i det fælles
Proces-arbejde omkring integrering af redskaber
til løsning af stress i det psykiske
arbejdsmiljø De 5 Rer
Proces-arbejde Evaluering af integrering af
beslutninger omkring de 5 Rer
Oplæg om psykisk arbejdsmiljø og de 5 Rers
betydning
Anvendelse af beslutningerne i dagligdagen
43
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen
• Strategisk forståelse af uformelle funktioner

44
The Toxic-handlerOrganizational Hero
When companies cause emotional pain through nasty
bosses, layoffs, and change, a certain breed of
healing manager steps in to keep the gear
moving. They are toxichandlers unsung corporate
heroes who save the day, but often pay a high
price. Citat fra Harvard Business Review,
September 1999 Peter Frost, Professor a
University of British Columbia, Vancouver, Canada
45
Toxic-handlerDen følelsesmæssige lynafleder

• lytter med forståelse og med indføling
• foreslår løsninger
• arbejder bag ved scenen for at undgå pinligheder
  eller unødig besvær
• har andre folks tillid
• omformulerer vanskelige beskeder

46
Forskellige udgaver af toxic-handlere
1. Problemknuser. (engelsk troubleshooter) (mere
den kreative, der løser problemer).   2.
vicevært. vicevært (den, der ordner banaliteter
såsom vander blomster, arrangerer fester
etc.)   3. firmaet præst eller sjælesørger  
47
Peter Frosts forslag til implementering

1. Det første er at acceptere og værdsætte deres
   eksistens og deres betydning
2. Skab muligheder for at de følelsesmæssige
   lynafledere kan dele deres erfaringer
3. Sørg for at sikre en rolig periode efter en
   heftig indsats vha. officielle stillingsrokeringer
   
4. Demonstrere sund følelsesmæssig lynafledning

48
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen
• Formalisering af de løse tiltag
  Stresspolitik

49
6 faktorer der påvirker stress og trivsel i
negativ retning

• Manglende indflydelse (på eget arbejde og
  arbejdsbetingelser)
• Manglende mening i arbejdet
• Manglende informationer (om bl.a. Ændring i
  arbejdsindhold, -planlægning og organisering)
• Manglende støtte fra ledelse og kollegaer
• Manglende belønning (fx anerkendelse, løn- og
  karrieremuligheder)
• For høje krav i forhold til mulighederne for at
  honorere kravene (fx stort arbejdspres og
  arbejdsmængde)

Kilde AMI, på basis af data fra Den
nationalemiljøkohorte (NAK). Fra Indstilling
til Arbejdsmiljørådet afgivet af udvalget
31.5.2002
50
Kendetegn ved effektiv gennemførelseaf stress
politik på arbejdspladserne

• COWI-undersøgelsen fra juli 2003 viser, at de
  arbejdspladser,
• som er kommet langt i forebyggelsen af
  arbejdsbetinget stress, ...
• oplever at indsatsen betaler sig
• har haft mange forskellige anledninger til at
  iværksætte en indsats
• gennemfører en indsat, som retter sig mod flere
  risikofaktorer på en gang
• forebygger stress gennem en flerestrenget og
  vedvarende indsats
• gennemfører en indsats, hvor information,
  indflydelse og indlevelse er nøglebegreber
• lader medarbejderne deltage i udformningen af
  indsatsen
• forankrer indsatsen via de formelle
  samarbejdsorganer (samarbejdsudvalg,
  sikkerhedsudvalg, MED-udvalg m.v)
• har en ledelse, der bakker op om indsatsen
• bruger ekstern ekspertise til at kvalificere
  indsatsen

Kilde Stress kan forebygges 10 gode
eksempler, LOs udgivelsesserie Øje på
arbejdsmiljøet, august 2003.
51
Stress politiki fremtidens institutioner
1. At indføre en oplevelse af nødvendighed Hvilke
stressfaktorer påvirker? Hvilke potentielle
kriser er der? Hvad betyder det for den enkelte
og dermed for virksomheden? Hvilke væsentlige
muligheder er der for at arbejde med
stressniveauet? Hvad ønsker man at opnå med en
stresspolitik?   2. Styrende arbejdsgruppe Det
er vigtigt at etablere en arbejdsgruppe med
tilstrækkelig indflydelse til at få en
stresspolitik implementeret.   3. Vision og
strategi Visionen skal være en afklaring af,
hvad man forventer af en stresspolitik. Strategien
skal være måden, man ønsker at realisere den på,
og hvilke midler der kan anvendes.   4.
Formidling Hvordan formidles stresspolitikken?
Midlerne skal være nyttige for at fremhæve
visionen og værdierne ved en stresspolitik Arbejds
gruppen må fungere som rollemodeller for den
adfærd, der skal til for at realisere en
stresspolitik i hverdagen, både over for
medarbejdere og ledelse.  
52
Stress politiki fremtidens institutioner
5. Forhindringer Alle forhindringer må
diskuteres og vendes til muligheder eller
fjernes. For at skabe handling på bred basis skal
der måske ændres systemer eller strukturer. Der
skal arbejdes med risiko villighed hos den
enkelte. Utraditionelle ideer, aktiviteter og
handlinger skal kunne fjerne hindringer for
stresshåndteringen og fastholde nødvendigheden.
Det er vigtige elementer i processen.   6.
Kortsigtede gevinster Det skal gøres synligt, at
en stresspolitik er indført. Det gøres blandt
andet gennem synlige præstationsforbedringer,
faldende sygefravær, større arbejdsglæde og
mindre gennemstrømning af medarbejdere. Det er
vigtigt at indføre procedurer, der informerer om
og synliggøre sejre som resultat af processen
dagligt eller ofte!   7. Konsolidering af
resultater Øget troværdighed og tillid skabes
gennem ændring af procedurer eller strukturer,
der ikke harmonerer med en stresspolitik. Opstramn
ing af processen kan ske gennem nye projekter,
der fastholder opmærksomheden på implementeringen
af en stresspolitik.   8. Forankring af nye
arbejdsmåder i kulturen og dermed
organisationen Man fremhæver forbindelserne
mellem en stresspolitik og bedre resultater, både
målt på produktion, arbejdsglæde og job
tilfredshed. Man udvikler midler til at sikre
kontinuitet og stadig bedring af det psykiske
arbejdsmiljø med stresspolitikken som redskab.
53
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen

54
De mest almindelige stress symptomer

• De psykiske
• Irritabilitet/vrede
• Manglende koncentrations- evne
• Hukommelses-svigt, fravær, udfald
• Dårligt humør
• Nervøsitet
• Utålmodighed/rastløshed
• Evindelige bekymringer
• Manglende lyst til samvær med andre
• Tab af appetit/øget appetit
• Følelse af arbejdspres

55
De mest almindelige stresssymptomer

• De fysiske
• Ømme muskler i nakken og kroppen
• Hovedpine
• Træthed
• Søvnløshed
• Hjertebanken
• Tørhed i hals og mund
• Rysten og nervøse ticks
• Besvimelse
• Svedture
• Kvalme

56
De meget alvorlige

• Mavesår
• Blodprop i hjertet
• Astma
• Eksem
• Psoreasis
• Stofstiftesygdomme
• Hjertekarsygdomme
• Sukkersyge
• For højt blodtryk

57
Symptomer vedr. det psykiske arbejdsmiljø

• Forhold der vedrører organisationen
• Højt sygefravær
• Forringet engagement
• Forringet effektivitet
• Forringet service og kvalitet
• Personaleudskiftning

58

• Forhold der vedrører samarbejdet
• Konflikter og samarbejdsproblemer
• Magtkampe
• Syndebukke og mobning
• Høj forekomst af generelle sager.

59
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen

60
Adrenalin

• Frygt.
• Flugt.
• Passivitet

61
Noradrenalin

• Vrede.
• Aggressivitet.
• Kamp.

62
Kortisol

• Depression.
• Hjælpeløshed.
• Mangel på kontrol.
• Ulyst.
• Ubehag.

63
Oxytocin og Endorfiner

• Endorfiner er kroppens naturlige smertestillere
• Oxytocin er kroppens lykke og omsorgshormon

64
Akut energi-beredskab
Langvarig virkning
Resultat
Fysiologisk reaktion

• Hvis beredskabet ikke straks udnyttes så kan
  langtidsvirkningerne medføre
• forstyrrelser i hjertet (hjerteanfald og
  slagtilfælde)
• Nyreskader (p.g.a. det forhøjede blodtryk)
• Forstyrrelse af blodsukkerbalancen (sukkersyge)

• gør reflekserne hurtigere
• gør hjerterytmen hurtigere
• forhøjer blodtrykket
• forøger blodsukkermængden
• forøger stofskiftet.
• Resultat en kortvarig forbedring af ydeevnen, og
  eftersom mere blod tvinges til muskler og lunger,
  stiger energitilførslerne, og reaktionsevnen
  skærpes.

Frigørelse af adrenalin og noradrenalin fra de
endokrine kirtler ud i blodet. Disse hormoner
virker som kraftige stimulanser der ......

• Hvis den får lov til at fortsætte for længe,
  fører det galopperende stofskifte til
• udmattelse
• vægttab
• fysisk sammenbrud

Forøger stofskiftet yderligere og forhøjer graden
af energiforbrænding og omsætning til fysisk
aktivitet.
Frigørelse af hormoner fra skjoldbruskkirtlen
Et vedvarende forhøjet blodkolesterolniveau øger
risikoen for pulsåreforkalkning (arterie
sclerose), hvilket igen spiller en væsentlig
rolle for hjertesygdomme og hjerteanfald.
Giver en ekstra forhøjelse af energiniveauet, som
hjælper på muskelfunktionen..
Frigørelse af kolesterol fra leveren til blodet
65
Yderligere energi-tilførsel
Langvarig virkning
Resultat
Fysiologisk reaktion

• Mavebesvær
• fordøjelsesproblemer
• Særligt hvis man spiser alligevel, altså tvinger
  mad ind i det blokerede system.

• Tillader blodet at afledes fra maven, så det kan
  udnyttes i lungerne og af musklerne
• tørhed i munden, så maven ikke behøver at tage
  sig af spyttet

Standsning af fordøjelsen

• usund hud
• Sved indebærer tab af værdifuld kropsvarme
  (Energitab)
• Forkludring i kroppens naturlige termostatsystem.

• blod ledes bort fra hud til brug andetsteds
  (Bleghed)
• Svedproduktionen for at afkøle de overophedede
  muskler.

Reaktioner i huden

• Overiltet blod kan medføre blackout og
  forstyrrelse af hjerterytmen.

• Får blodet til at optage mere ilt, og forøger
  åndedrættet

Luftvejene udvides
66
Det mentale beredskab
Langvarig virkning
Resultat
Fysiologisk reaktion

• Når endorphinerne er holdt op med at virke, fås
  en øget følsomhed overfor almindelige plager
  såsom hovedpine og ondt i ryggen

• Fungerer som naturlig smertestiller og reducerer
  følsomheden overfor legemsbeskadigelser i form af
  stød og sår.

Frigørelse af Endorphiner fra hypothalamus ud i
blodet.

• Nedsætter kroppens immunreaktioner over for alle
  slags infektioner
• Forhøjer risikoen for mavesår
• Giver skrumpe hjerne

• Lukker af for evt. allergiske reaktioner, der
  kunne tænkes at påvirke vejrtrækning, etc.

Frigørelse af cortisol fra binyrerne ud i blodet.

• Nedsætter aktivt sanseevnen og den mentale
  funktion.

• Sanseevnen skærpes og åndsevnerne forbedres for
  en kortere periode

Noradrenalin spredes ud i hjernen.

• Impotens
• Frigiditet
• Sterilitet
• Andre sexproblemer

• Vender opmærksomheden bort fra sexuelle
  aktiviteter og distraktioner

Formindsket produktion af kønshormoner
67
Forsvars-beredskab
Langvarig virkning
Resultat
Fysiologisk reaktion

• Øger belastningen af hjertet som skal tvinge det
  tykkere blod rundt
• Øger risiko for blodpropper, hjertelidelser,
  slagtilfælde

• Blodet flyder langsommere og koagulerer hurtigere
  i tilfælde af sårskader

Sammentrækning af blodkarrene og fortykkelse af
blodet
68
Glæde og latter
Langvarig virkning
Resultat
Fysiologisk reaktion

• Umiddelbart ikke nogen negative bivirkninger.
• Positivt set resulterer latter i et forstærket
  immunforsvar, flere NK celler (kræfthæmmende
  celler), fremning af sårhealing m.m.
• Latter siges også at have positiv virkning på
  bronkitis og astma.

• Energiberedskaberne, det mentale beredskab og
  forsvarsberedskabet stoppes og de skadelige
  hormoner opløse af gamma interferon.
• Høj forekomst af hvide blodlegemer og antistoffer
  er udtryk for stærkt immunforsvar
• Endorfiner giver velværsfølelse
• Udvider blodkarrene og blodgennemstrømingen

• Forøget produktion af
• gamma interferon
• Hvide blodlegemer
• Antistoffer i slimhinder
• Endorfiner

69
Kæledyr
Langvarig virkning
Resultat
Fysiologisk reaktion

• 30 mindre stresssymptomer
• Bedre immunforsvar
• Lavere blodtryk

70
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen
• Opsamling og afrunding

71
Den sunde måde at leve sit liv på
Belastning/stress
NP (Nedbrydningspunktet)
Hvile
Tid
72
Selvudvikling livslang læring systematiseret og
konkretiseret
Det handler om at dvæle længere ved noget, end
det falder os naturligt
Psykologisk motion og træning (Tilstedeværstræning
)
73
Det vigtige spørgsmål?
Hvordan kan vi undgå, at psyken sætter kroppen i
alarmberedskab (det grå felt)? Ved at undgå
stressende ting! Ved at øge vores stresstærskel!

• Arbejde med at øge vores psykiske rummelighed og
  robusthed
• Arbejde med ens indstilling og værdier
• Arbejde med at rydde op

74
Hvad får jer til at føle jer presset?

• Email?
• En særlig kollega?
• Når man vil vise, at man kan magte opgaven, og i
  virkeligheden er det hele lidt uklart?
• Telefoner?
• Computere?
• Uklare meldinger
• Manglende tagen ejerskab

Konkretisér
Se om det er nødvendigt at reagere
så kraftigt? Kunne man forholde sig anderledes?
Afprøv det
Være villig til at lære? Husk respekt og
både-og!
75
Fokuspunkter

• Hvad er stress, og hvad gør det vores krop?
• Stress som samfundsproblem
• Individuel stresshåndtering
• Stresshåndtering på arbejdspladsen
• Opsamling og afrunding

76
De enkle råd

• Værdsæt hinanden (gode indtryk)
• Arbejd med dig selv, så der ikke er for store
  spændinger i dig
• Arbejde med din individuelle rummelighed
• Tag ansvar for uklarheder i forhold til de 6
  Rer
• Lav ikke for mange regler (HUSK! Regler er et
  udtryk for svaghed)

77
De enkle råd mod stress
DE FOREBYGGENDE RÅD
RÅD TIL SKADESMINIMERING

• Bevæg kroppen med måde
• Slap af
• Hold pauser
• Gør det, der lader jer op
• Le dig glad
• Drop kaffe/cigaretter/alkohol

• Dyrk lidt motion
• Dyrk lidt psykisk motion
• Lær at slappe af
• Gør en dyd ud af at holde pauser

78
De besværlige råd mod stress
DE FOREBYGGENDE RÅD
RÅD TIL SKADESMINIMERING

• Øv dig på at kende dig selv
• Øv dig på at være dig selv
• Lær om dine grænser
• Udvikle evnen til at tage ansvar
• Lær at sige fra
• Værn om dine relationer
• Dyrk mere psykologisk motion

• Brug din viden om dig selv
• Vær dig selv
• Tag hensyn til dine grænser
• Tag ansvar
• Sig fra
• Brug dine relationer

79
Carl Collatz-Hansen

• cch_at_center-for-stress.dk
• Tlf 26 25 88 25
• Center for stress
• www.center-for-stress.dk
• Stress_at_kursus.dk
• Tlf 33 14 40 20