5. Kursusgang

1
5. Kursusgang

• Kvalitative metoder

2
På programmet

• Hvad kan man bruge kvalitative metoder til?
• Planlægning af interview
• Metodevariationer
• Fokusgrupper
• Projektvejledning

3
Miniprojekt

• Vejledning Feedback
• Opgave 2. udkast på case, afsender, målgruppe
  samt formål, problemformulering og motivation.
• Brug af kvalitative metoder hvorfor og hvordan
• Evt.en quick and dirty på emnet
• 04. 10. kl. 12, hvor det sendes til begge min
  mailadresser paul_at_media4masses.dk og prm_at_itu.dk

4
En anekdote om Bauknecht

• I alt 125 husmødre skulle interviewes om nogle
  nye annoncer for hvidevare fra Bauknecht
• Med spørgeskemaer, farvekort, fotos und die
  ganze Schweineri
• 5-7 ville have været mere end nok
• Morale
• Kvalitative metode skal ikke
• leve op til kvantitative normer for
• at fungere.

5
Den kvalitative metode

• Et par gode råd
•  
• Vær noget kærlig
• meget høflig og
• sindssygt opmærksom (og altid kritisk!)

6
Fænomenologi

• Steinar Kvale har placeret det kvalitative
  forskningsinterview i en fænomenologisk kontekst.
  Målet er ville undersøge ting som de viser sig
  for os i deres umiddelbarhed
•  
• Fænomenologien interesserer sig for menneskers
  livsverden og deres handlinger i denne.
•  
• - baseret på fænomenologi i den forstand, at den
  forstår de sociale fænomener udfra aktørernes
  egne perspektiver og beskriver verden, således
  som den opleves af interviewpersonerne, og udfra
  den forudsætning, at den afgørende virkelighed
  er, hvad mennesker opfatter den som.
• (Steinar Kvale (2000) "InterView", s. 61)

7
Fænomenologi

• Steinar Kvale har placeret det kvalitative
  forskningsinterview i en fænomenologisk kontekst.
•  
• Fænomenologien interesserer sig for menneskers
  livsverden og deres handlinger i denne.
•  
• - baseret på fænomenologi i den forstand, at den
  forstår de sociale fænomener udfra aktørernes
  egne perspektiver og beskriver verden, således
  som den opleves af interviewpersonerne, og udfra
  den forudsætning, at den afgørende virkelighed
  er, hvad mennesker opfatter den som.
• (Steinar Kvale (2000) "InterView", s. 61)

8
Det kvalitative forskningsinterview

• Formålet med det kvalitative interview er
•  
• Emnet for det kvalitative forskningsinterview er
  de interviewedes livsverden og deres forhold
  hertil. Formålet er at beskrive og forstå de
  centrale temaer, som de interviewede oplever og
  lever.
• (Steinar Kvale (2000) "InterView", s. 40)

9
Kendetegn ved det kvalitative interview

• Omhandler den interviewedes Livsverden
• Skal forstå Meningen med det der siges
• Skal få Kvalitative og nuancerede beskrivelser
  frem
• Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det
  tilstræbes at være åben
• Det kan være Flertydigt
• Der kan ske en Forandring under interviewet, nye
  erkendelser mm.
• (Anne Hjort "Om at interviewe kvalitativt", s.99
  - 101)

10
Hvad kan man bruge kvalitative metoder til?

• Målgruppeanalyse
• Konceptudvikling
• Prætestning
• Produktafprøvning
• Evaluering
• Teoriudvikling
• (Spå om fremtiden)

11
Undersøgelsesdesign, 1

• Valg af metoder
• Tid
• Interviewformer
• Enkeltvis
• Gruppe
• Quick and dirty
• Andet (ex. kreative metoder)

12
Undersøgelsesdesign, 2

• Hvor mange interviewpersoner og hvilke?
• Hvor mange interview?
• Kommer i første omgang an på deres rolle i det
  samlede undersøgelsesdesign.
• Men hvis det er væsentligste undersøgelsesform,
  er det vigtigt, at der er nok!
• Skal der suppleres med brug af andre metoder?
• Husk at det er tilladt at eksperimentere og komme
  evt. tvivl til gode.

13
Udvælgelseskriterier, 1

• Vigtige karakteristika
• Bente Halkier skriver, at en god
  udvælgelses-metode er at være analytisk selektiv
•  
• "Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige
  karakteristika i forhold til problemstillingen
  repræsenteret i udvalget."
• (Bente Halkier 2001 "Fokusgrupper, s.30)

14
Udvælgelseskriterier, 2

• "Typiske repræsentanter"
•  
• "Valget af de interviewpersoner, som man ønsker
  at tale med, beror på en kvalitativ vurdering af
  teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske
  repræsentanter" for en given sammenhæng og det er
  sammenhængen og den forskningsinteresse jeg har i
  den, som bestemmer, hvad der er typisk."
• (Jette Fog 1994 "Med samtalen som udgangspunkt"
  s. 15)

15
Forskellige udvælgelsesstrategier

• Cases som beskriver enten noget unikt eller
  typisk
• Ekstrem/afvigende f.eks. netafhængige
• Typisk f.eks. den typiske bruger af www.dsb.dk
• Politisk vigtig f.eks. unge indvandre på
  Vestegnen
•  
• Cases som fokuserer på stor eller lille spredning
• Maksimum variation
• Homogenitet
• (Helle Neergaard (2001) "Udvælgelse af cases i
  kvalitative undersøgelser", s. 23-24)

16
Flere strategier

• Cases hvor henvisning benyttes
• Snebold
• Cases udvalgt på et specifikt teoretisk grundlag
• Teoristyret
• Bekræftende/afkræftende
•  
• Cases udvalgt mere tilfældigt
• Opportunistisk
• Tilfældig
• Bekvemmelighed

17
Øvelse

• Diskuter gruppevis, hvilke parametre, der vil
  være væsentlige for jer til udvælgelse af
  interviewpersoner til jeres målgruppeanalyse.
• Er der nogen parametre, som I er i tvivl om, I
  kan lokalisere (ex. laggards i forhold til en
  given innovation)?

18
Etik

• 4 grundlæggende etiske forhold ved interview
•  
• Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme,
  hvilket naturligvis skal overholdes.
• Interviewpersonerne skal klart oplyses om
  formålet med projektet, og hvad interviewet skal
  anvendes til.
• Man skal holde, hvad man lover.
• Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt
  ordentligt.
• (Bente Halkier 2001 "Fokusgrupper, s.69-71)

19
Introduktion til interviewpersoner

• Formål med undersøgelsen
• Ingen rigtige og forkerte svar
• Ens egen rolle/jeres rolle i forløbet
• Anonymitet?

20
Interviewguide

• Er oftest semistruktureret
• Tematisk opbygget
• Husk max. 1 side
• Tjek at I får undersøgt de teoretiske begreber

21
Interviewteknik

• Hvad kan man spørge til
• Demografiske spørgsmål
• Spørgsmål om viden
• Spørgsmål om adfærd
• Spørgsmål om antagelser
• Spørgsmål om følelser
• Spørgsmål om sansning
• Sammenfattende spørgsmål
• Kontrast spørgsmål

22
Forskellige typer af interviewspørgsmål

• Indledende spørgsmål
• Opfølgende spørgsmål
• Uddybende spørgsmål
• Specificerende spørgsmål
• Direkte spørgsmål
• Indirekte spørgsmål
• Strukturerende spørgsmål
• Tavshed
• Fortolkende spørgsmål

23
Begynderfejl, 1

• SP Hvor gammel er du?
• SV 54
• SP Hvad arbejder du med?
• SV Svejser
• SP Hvor mange år har du været svejser?
• SV 30
• SP Hvad lavede du før?
• SV Jeg var jord- og betonarbejder
• Osv.

24
Begynderfejl, 2

• SP Hvad får du at spise, når du kommer hjem fra
  skole?
• (Får ikke noget...)
• SP Hvad spiser du, når du kommer hjem fra skole?
• (Tager selv noget at spise)
• Børn er konkrete i deres opfattelser.

25
Andre måder at spørge på

• Der er også andre måder at spørge på, ex
• Hvor er din sidemand om 5 år
• Kunne Anette blive ryger?
• Rollespil

26
Kildekritik efter interviewet

• Er der forhold ved
•  
• Intervieweren
• Interviewsituationen
• Valget af informanter
• Andet
•  
• der giver anledning til kritisk vurdering af
  udsagn?
•  
• Denne kildekritik vil ofte indgå i en vurdering
  af undersøgelsens validitet og reliabilitet.

27
Hvornår ved man nok?

• Den gyldne regel
•  
• Man skal blive ved med at interviewe, til der
  ikke dukker yderligere væsentlige svar op.
• Når mængden af viden bliver redundant

28
Hvordan kan man vurdere dette?

• Er der undersøgt nok til at kunne besvare
  problemformuleringen?
• Lav nogle arbejdsspørgsmål til problemformuleringe
  n eller opstil nogle hypoteser
• Brug disse som styringsredskaber til at afdække
  hele problemstillingen.
• Når man ved 'nok' til at besvare dem - ved man
  nok!
• Og er i stand til at argumentere for det.

29
Fokusgruppeinterview

• "En fokusgruppe er en særlig form for interview,
  hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere
  eller studerende for at diskutere et bestemt
  emne."
• (Bente Halkier (2001) "Fokusgrupper", s. 7)

30
Forskel på fokusgrupper og gruppeinterview

• Et gruppeinterview er mere styret med
  spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe-interviewet
  er udbyttet af respondenternes interaktion, der
  er væsentligt
•  
• Fokusgrupper kan således forstås som en
  forskningsmetode, hvor data produceres via
  gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som
  forskeren har bestemt (Morgan, 19972).
• (Bente Halkier (2001) "Fokusgrupper", s. 11)

31
Hvem skal deltage?

• Hvem skal deltage?
• Hvilke udvælgelseskriterier har man for
  deltagerne?
•  
• Andre forhold
• Skal fokusgrupperne være segmenterede eller
  sammensatte?
• Ex. kun kvinder eller begge køn?
• Brugere og potentielle brugere?
• Skal de kende hinanden eller ikke?

32
Hvor mange?

• Hvor mange?
• Hvor mange deltagere?
• Minimum 3 - 4,
• maximum 10 - 12
•  
• Hvor mange grupper?
• Kommer an på deres rolle i det samlede
  undersøgelsesdesign.

33
Mere baggrund om videnskabsteori
34
Hvad er videnskab?

• En verdensanskuelse
• Videnskab og forskning er at skabe ny og
  dokumenteret viden vha. grundig research igen og
  igen
• ? for at
• erhverve ny dokumenteret viden
• Man finder hele tiden ny information ny viden
• Videnskaben søger efter sandhed
• Videnskab bevæger sig hele tiden fremad

35
Gud og Djævlen

• Gud ltgt videnskab
• Man tror på videnskaben, ikke Gud jorden er
  ikke flad videnskab er Djævlens værk (eks.
  atombomben)
• Vores syn på mennesket før og efter Darwin
• Vores syn på universets opbygning før og efter
  Einstein (at tiden er relativ)

36
Hvad er videnskabsteori?

• Teoretiske betragtninger over, hvad videnskab er,
  og hvordan de bør udøves
• (Videnskabs historie, videnskabssociologi og
  videnskabspsykologi)

37
Videnskab eller forskning?

• I dag Forskning (research på engelsk) hvorfor?
• Studenteroprør og ideologikritik i 1968 oprør
  mod professorerne (og videnskabs-ordet) - det
  skulle være mindre fint
• Der opstod flere og flere vidensområder på
  grænserne mellem de gamle videnskaber eks.
  socialmedicin
• Man begyndte at undersøge flere og flere ting på
  et praksisfelt mere tværfaglig karakter
  tværfaglig forskning var mere naturligt end
  tværfaglig videnskab

38
De tre videnskaber

• Naturvidenskab forklarende
• (Klassisk positivisme, logisk positivisme og
  kritisk rationalisme)
• Humaniora forstående
• (Hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme,
  semiologi, eksistentialisme)
• Samfundsvidenskab - forklarende for at forstå
• (Dialektisk materialisme/Marx, Kritisk
  teori/Frankfurterskolen)

39
De tre videnskaber i boks
Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab
Kvantitative undersøgelsesmetoder Videnskab er værdifri Mennesket udgør i kraft af subjektivitet en fejlkilde Virkeligheden er håndgribelig, konkret og tællelig Metode skal være neutral Empirisk-analytisk Fortolkningslære Kvalitative undersøgelsesmetoder Subjektivitet For at forstå det enkelte ord i en tekst, skal man forstå og tilegne sig hele teksten, samtidig skal man forstå hele teksten for at forstå de enkelte ord - del og helhed Den hermeneutiske cirkel Historisk-hermeneutisk Hvordan placerer man humane og samfundsmæssige fænomener i social, økonomisk, politisk og produktionsmæssig sammenhænge? Kvalitative og kvantitative metoder Objektivitet subjektivitet Systematisk-handlingsmæssigt

40
Positivisme vs hermeneutik
41
Vidensproduktion

• 3 Videnskabelige slutningsmetoder
•  
• Der er overordnet 3 fremgangsmåder for
  videnskabelig vidensproduktion
•  
• Deduktion
• Induktion
• Abduktion

42
1. Deduktion - bevisførelsens vej

• Deduktive slutninger foretages, når man med
  udgangspunkt i generelle principper drager
  slutninger om enkelte hændelser.
• (Ib Andersen Valg af organisationssociologiske
  metoder, s. 26)
•  
• Deduktion kan være den hypotesetestende metode
•  
• Kunne målgruppen tilhøre det grønne segment?
• Kunne målgruppen inddeles i følgende 3
  underkategorier?

43
2. Induktion - opdagelsens vej

• Induktive slutninger foretages, når man med
  udgangspunkt i en enkelt hændelse slutter sig til
  et princip eller en generel lovmæssighed.
• (Ib Andersen Valg af organisationssociologiske
  metoder, s. 26)
•   
• Dette kræver selvfølgelig opfølgende studier, for
  at kunne generalisere ordentligt, ex. Freud og
  Piaget
• Induktion danner grundlag for eksplorative
  studier.
• Hvordan er målgruppen egentlig sammensat her?
• Hvorfor er de målgruppe? Hvad er deres motivation
  og bevæggrunde?

44
3. Abduktion

• Abduction is to move from a conception of
  something to a different, possibly more developed
  or deeper conception of it. This happens through
  our placing and interpreting the original ideas
  about the phenomenon in the frame of a new set of
  ideaall abduction builds on creativity and
  imagination. This is the essential difference
  between abduction and the other two modes of
  inference(Danermark et al. 200291ff)
• (Schrøder et al. (2003) Researching Audiences,
  s. 46).

45
Abduktion som analytisk perspektiv

• Abduktion fordrer kendskab, men også at man kan
  løfte forståelsen op og over i en ny sammenhæng,
  der giver fornyet indsigt.
•  
• Abduktion som metode ved målgruppeanalyse
• Ex. denne målgruppe kan betragtes som bestående
  af 2 halvdele karakteriseret som zere og
  anti-zere. (De nye/unge skriver f.eks. Knuzzer
  de gamle er anti-zere)
• Ex. kan målgruppen inddeles udfra indfaldvinklen
  høj/lav tv-sening? Der blev til inddeling udfra
  parametrene er tv-sening skadeligt/ikke-skadeligt.