Peter Nedergaard

1
Peter Nedergaard

• Philosophy of Naturalist Science
• Uge 38

2
Naturalismens fødsel - Den Naturvidenskabelige
metodes gennembrud

• Galileo Galilei (1564-1642)
• Gennembrud via nyt instrument et teleskop og
  systematisk observation.
• Opdagede bjerge på månen og Jupiters måner.
• Eksistensen heraf stred mod kirkens lære (og
  Aristoteles).
• Kepler, Brahe, Newton, Bacon
• Empiriske observationer bekæmpe fortidens myter
  og frigøre sig fra falske paradigmer.

3
Naturalismens fødsel - Naturvidenskabelige
metodes gennembrud

• Francis Bacon (1561-1626)
• Mod kirkens videnskab Deduktion på basis af
  autoritative tekster.
• I stedet 1) observationer, eksperimenter og
  common sense 2) induktion
• Deduktion slutter fra bestemte aksiomer.
• Induktion bygger på observationer, sanseindtryk.

4
Naturalismens fødsel - Naturvidenskabelige
metodes gennembrud

• Locke (1632-1704)
• Bygger videre på Bacon i Essay Concerning Human
  Understanding.
• Mennesker født med en blank hjerne tabula rasa.
• Sanseindtryk bearbejdes på en systematisk facon
  via logikken.

5
Naturalismens fødsel - Naturvidenskabelige
metodes gennembrud

• Hume (1711-76)
• Bygger videre på Locke i Inquiry Concerning
  Human Understanding.
• Skeptisk overfor induktion.
• Kan vi virkelig slutte herfra og til
  årsag-virkning-relationer.
• Hvor er sanseindtrykket af disse relationer?
• Humes problem.
• Videnskaben kan kun beskrive tilbagevendende
  tilstedeværelse af årsag-virkning
  korrelationer.
• Induktionen kan ikke vise love.
• Skelne skarpt mellem kendsgerninger (empirisk
  viden) og værdier (normativ viden).
• Videnskab skal baseres på kendsgerninger og ikke
  værdier.

6
Naturalistisk metodologi

1. Sandhed Bygger på en klar og simpel definition
   af sandhed.
2. et udsagn, som nøjagtigt korresponderer med
   tingenes tilstand i den virkelige verden.
3. korrespondence-teorien om sandhed (Popper).

7
Naturalistisk metodologi

• Teori
• En teori er et sæt af verificerede
  korrelationer/sammenhænge,
• som er systematisk og logisk relaterede til
  hinanden.

8
Naturalistisk metodologi

• Descartes revolution Man kan ikke kun basere
  sin viden på sanseerfaring. Man må supplere med
  logiske modeller af de vigtigste træk ved
  virkeligheden (reduktionisme). Lær af geometrien.
  Rationalisme versus empirisme.
• Comte
• a) Al videnskabelig viden om den virkelige
  verden stammer fra empiriske observationer.
• b) Man bør tilstræbe en skarp adskillelse
  mellem kendsgerninger og værdier.

9
Naturalistisk metodologi

1. Durkheim Sociologer bør studere sociale fakta
   ikke blot begreber. Teori at en klasse af
   fænomener er forbundet med an anden klasse af
   fænomener fx kapitalisme og frihed.
2. Durkheim skelnede som den første mellem
   naturvidenskaber og samfundsvidenskaber. Åbnede
   dermed for konstruktivismen i samfundsvidenskaben,
   selv om han absolut ikke selv tilhørte denne
   skole.

10
Naturalistisk metodologi

1. Logiske positivisme Wienerkredsen Vigtigste
   spørgsmål Hvad er det muligt at vide noget om?
   Hvornår er et argument videnskabeligt?
2. Schlick, Carnap, Neurath, Jørgensen En mere
   fokuseret og stram version af empirismen. Vendt
   mod spekulativ, Hegel-inspireret idealistisk
   (reaktionær) tysk filosofi.
3. Demarkationsprincippet Skelne mellem
   videnskabelige og ikke-videnskabelige
   (metafysiske udsagn) via verifikation eller ej
   bliver en del af kritikken af den logiske
   positivisme efterfølgende.

11
Naturalistisk metodologi

1. Hvornår er et udsagn sandt? Når det
   korresponderer med tingenes tilstand i den
   virkelige verden korrespondensprincippet.
2. Hvornår er udsagn meningsfyldte? Når de er enten
   formelt sande (alle ungkarle er ugifte) eller
   empirisk sande på grundlag af observationer (alle
   svaner er hvider).
3. Forkaster fx Freuds teorier som værende
   videnskabelige og meningsfulde.
4. Dele af Marx teorier har samme karakter (selv om
   mange af Wienerkredsen var marxister).

12
Popper og efter ham
Popper Kritik af den logiske positivisme 1)
Verifikation/ induktivisme kan aldrig udgøre et
solidt grundlag for viden. 2) Empiriske
observationer er altid teoriafhængige. I
stedet Falsifikationsprincippet baseret på teori
og deduktion.
13
Popper og efter ham

• Om Humes problem
• Videnskab er ikke at finde den endelige sandhed,
  men den foreløbige sandhed.
• Tests af teorier går ikke ud på at verificere
  dem, men på at falsificere dem.

14
Popper og efter ham

• Arven fra Popper
• Danner grundlaget for moderne hypotesetestning.
• Explanans præmisserne/loven/hypoteserne.
• Explanendum hvorfra forklaringerne er deduceret.

15
Popper og efter ham
Liniær relation Y X (1) X(2) e Y
afhængige variabel X uafhænigge variabel e
fejlkoefficient