Livsvilk

1
Livsvilkår for børn på asylcentre

• Else Christensen Kathrine Vitus Andersen
  Livsvilkår for børn med familie på danske
  asylcentre. SFI. 0625.
• Else Christensen Uledsagede asylansøgerbørn.
  SFI. 0634.

2
En bestilt opgave

• Bestilt af Socialministeriet
• Med faste tidsrammer, cirka ½ år til begge
  opgaver
• Bestilt med en projektbeskrivelse og med et fast
  antal måneder
• Vi har kun kunnet lave, hvad der stod i
  projektbeskrivelsen i denne opgave
• KVA postdoc. (pt. fødsel)

3
Projektbeskrivelse

• To opgaver ledsagede børn (m. forældre) og
  uledsagede børn
• Boligforhold
• Undervisning
• Dagliglivsaktiviteter
• Fysisk og psykisk sundhed
• Sociale relationer

4
Anvendte data

• Eksisterende tal evt. særlige opgørelser
  leveret af udlændingeservice.
• Social- sundhedsjournaler for 20 ledsagede børn
  og deres forældre, samt for 14 uledsagede børn.
  Alle leverede fuldt anonymiserede fra
  asylcentrene.
• Besøg på og samtaler med medarbejdere på
  asylcentrene.

5
Ledsagede børn opholdstider 1. maj 2006
0-1 år på asylcent. 1-2 år på asylcent. 2-3 år på asylcent. 3-4 år på asylcent. Mere end 4 år på asylcent.
174 75 69 71 233
6
Ledsagede børn antal flytninger. 1 maj 2006

• Af journalerne fremgår det, at børnene i
  gennemsnit er flyttet 6 gange.
• Dvs. ikke kontinuerligt fællesskab med andre
  beboere.
• Mange udskiftninger af børnenes sociale
  kontakter.
• Svært at danne varige venskaber.

7
Ledsagede børn Boligforhold

• Det anbefales, at der er 5 kvadratmeter pr.
  person.
• Dvs. fx et værelse på 20 kvadratmeter til to
  voksne og to børn.
• I alt 39 familier har eget køkken, 204 familier
  deler køkken med andre.
• 95 familier har eget toilet og bad.

8
Ledsagede børn fysisk og psykisk sundhed

• Generelt god fysisk sundhed.
• Generelt få børn med behandlede psykiske
  lidelser.
• Det mest belastende er forældrenes psykiske
  vanskeligheder

9
Forældrenes psykiske vanskeligheder

• Findes i journaler. Typisk når familien har boet
  to år eller mere i asylsystemet.
• Hos 13 af 14 mulige familier beskrives massive
  psykiske problemer hos forældrene.
• Opleves som at livet har mistet sin mening.
• Børn vokser op uden forældrenes omsorg.

10
Ledsagede børn undervisning

• Børn med forskellige forudsætninger mht. sprog og
  tidligere skolegang.
• Undervisning svarende til tilbuddet i
  modtagelsesklasser i folkeskolen.
• Særlige asylcenterskoler eller særlig afdeling i
  en folkeskole.
• Enkelte børn går i almindelig dansk folkeskole.

11
Særlige asylcenterskoler betyder

• Mere begrænset undervisning mht. fag.
• Ingen mulighed for at tage eksamen.
• En stor opmærksomhed og omsorg fra lærerne.
• Plads til analfabeter.
• Plads til dårligt dansktalende børn.
• Vægt på gensidig hjælp mellem børnene.

12
Skolen til diskussion

• Er der nok elever, der får mulighed for alm.
  dansk folkeskole?
• Hvordan kan skolegangen forberede de børn, der
  skal hjemsendes?
• Begrænset modersmålsundervisning. Det betyder, at
  de fleste børn hverken kan læse eller skrive
  modersmålet.

13
Fritiden

• Legestuetilbud på asylcentrene (børnehave).
• Fritidstilbud på centrene.
• Fritidstilbud uden for centrene, især Brovst,
  Hanstholm, Jelling, Kongelunden. Men muligt på
  alle centre.

14
Uledsagede børn

• Pr. 4. november 2006 i alt 26 børn på Center
  Gribskov (eneste center for uledsagede børn).
• En stor gennemstrømning (en hel del findes at
  være ældre end 18 år).
• Sjældent børn yngre end 13 år.
• Centret er indrettet og organiseret så det minder
  om en dansk døgninstitution.

15
Uledsagede børn boligforhold

• Store værelser
• Entre, samt eget bad og toilet
• 2 børn på hvert værelse
• Fælles tillavet mad til børn under 15 år

16
Uledsagede børn fysisk og psykisk sundhed

• Fysisk sunde børn.
• Kun få børn, der behandles for psykiske lidelser.
• Fast psykolog ansat på Center Gribskov

17
Uledsagede børn undervisning

• Danskundervisning på Center Gribskov umiddelbart
  efter ankomst.
• Derefter undervisning sammen med de ledsagede
  børn.
• Mulighed for almindelig folkeskole eller
  ungdomsskole.
• Stor forskel på forudsætninger. Nogle har god
  skolegang andre er analfabeter.

18
Uledsagede børn fritiden

• Ungdomsklub og fritidsaktiviteter på centeret.
• Der lægges stor vægt på, at børnene deltager i
  fritidsaktiviteter uden for centret

19
Samlet betydning for opvæksten

• Der er forskel på at være henholdsvis ledsaget og
  uledsaget barn.
• Generelt vurderes de ledsagede børn at have de
  største problemer
• De er yngre
• De flytter mere og mister dermed kontakter
• De bor dårligere
• De har psykisk dårlige forældre

20
Konklusion!

• Specielt ledsagede børn har vanskelige livsvilkår
  på danske asylcentre.
• Det særligt vanskelige er
• Lange opholdstider
• Mange flytninger
• Begrænsede boligforhold
• Uhensigtsmæssig skolegang for børn, der skal
  hjemsendes
• Psykisk dårligt fungerende forældre
• For de uledsagede børn er livsvilkårene bedre,
  selvom de selvfølgelig godt kan have det svært.

21
Hvor mangler vi viden?

• Vi mangler viden om, hvordan børnene tackler
  deres livsvilkår
• Alment psykologisk har man viden om, hvad det
  betyder for mennesker at leve under sådanne
  vilkår
• Men hvad skal der til og hvad kan man gøre?
  Specielt for børn, der må forventes at komme til
  at flytte tilbage

22
Metodemæssige problemstillinger

• Et område, hvor der ikke er nogen sandheder
• Vi mangler at definere, hvad det er for en viden,
  der er nødvendig
• Vi mangler undersøgelser med større datasæt og
  med et videnssøgende sigte
• Derefter kan metoden diskuteres