Title: Dias 1
1Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
2Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Må man slå ihjel i Guds navn?
3Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Slagplan
- Krigsteologi i de nærorientalske traditioner
- Krigsteologi i Det Gamle Testamente
- 1. Jahve som den aktive krigsgud
- 2. Krig som retfærdig
- 3. Krig som hellig
- 4. Krig som udryddelse af de vantro
- 3. Krigsteologiens senere udvikling
- 1. Krigsteologi i Qumran
- 2. Krigsteologi i Det Nye Testamente
-
4Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
Afdeling for Bibelsk Eksegese
- En nuancering
- Flere passager i både Det Gamle Testamente og Det
Nye Testamente indeholder påbud om at afstå fra
at gøre andre mennesker ondt.
Dias 4
5Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
Afdeling for Bibelsk Eksegese
- Krig som en normal-tilstand
Dias 5
6Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
Afdeling for Bibelsk Eksegese
- Jahves krige
- 5 Mos. 23-24 Herren din Gud vil overgive dem til
dig og bringe en stor forvirring over dem, til de
er udryddet. Han vil give deres konger i din
magt, og du skal udrydde deres navn under himlen.
Ingen skal kunne holde stand imod dig du skal få
dem alle udryddet. - Josuabogen 1029-30 Fra Makkeda drog Josva
sammen med hele Israel videre til Libna. Han gik
til angreb på Libna, og Herren gav også denne by
og dens konge i Israels hånd. Josva slog byen og
huggede alle, der var i den, ned med sværd der
var ingen, der overlevede. Han gjorde det samme
med kongen dér, som han havde gjort med kongen i
Jeriko. - Hvorfra stammer sådanne teologiske idéer om den
totale udryddelse af de vantro?
Dias 6
7Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krig i de nærorientalske kilder
- Krig som en retfærdig idé
- F.eks. Eannatums felttog mod Umma-stammen og
Hammarabis mod Mari. Tukulti-Ninurta der påkalder
Shamash og Mursilis der påkalder både egne og
fjendens guder. - 2) I krig med Gud
- F.eks. Ashur og Marduk der hjælper Sennacherib
og Teshub der hjalp hittitterne. - Guden som kriger Ningirsu (dingir ur-sag) Min
helt er min gud. hulla-Dingir at sejre ved
hjælp af gud - 3) Befalingen om den totale ødelæggelse
- F.eks. Anitta der dræber alle vantro som befalet
af Siu og Halmasuit og Mesha der dræber
(helliger) alle i Nebo.
8Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
Afdeling for Bibelsk Eksegese
- Antikke kilder
- Krig opfattet som en retfærdig idé, udkæmpet
sammen med guderne og indeholdende et krav om den
totale ødelæggelse - Sejr beror sig på gudernes vilje og deres mere
eller mindre aktive deltagelse. Belønningen for
folkets/kongens troskab inkluderer ofte
ødelæggelsen af ejendom og udryddelse af fjendens
folk
Dias 8
9Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Fra de antikke kilder til Det Gamle Testamente
(GT) - Umiddelbare forskelle på de antikke kilder og GT
- ingen tekster hvori israelitiske soldater
voldtager, - er underlagt blodruse,
- og frugttræer var som oftest beskyttede af love
- f.eks. 5 Mos. 2019-20 du må ikke svinge øksen
- mod træerne og ødelægge dem, for dem skal du
- jo leve af du må ikke fælde dem. Er træerne på
- marken måske mennesker, så de også skulle
- omfattes af din belejring?
- Desuden er der ingen kilder, der viser en
dyrkelse af krigshelte, en krigerkultur eller
opførelsen af statuer ved krigsskuepladser.
10Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krig i GT
- 1) Jahve som den aktive krigsgud
- Herre, din højre hånd knuser fjenden i din
vældige storhed slår du dine modstandere ned, du
slipper din harme løs, den fortærer dem som strå
(2 Mos 153). - Jahve går frem som en soldat, som en kriger
vækker han sin vrede (Es 4213) - Jahve den store soldat eller Hærenes Jahve
(Jahve Sabaoth (2 Mos 626)) - Krigen er således en del af Jahves natur
11Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krig i GT
- Jahves krig som retfærdig
- En universel retfærdigheds idé
- (f.eks. 5 Mos 20-24 2 Kong 34-24 Dom 1114-27
2 Krøn 1513-30) - Når nu Jahve er retfærdig, så må hans krige jo
også være det
12Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krig i GT
- Jahves krig som hellig
- 1) Den almindelige krig
- 2) Jahves krig eller Jahves hellige krig
den blodige gudstjeneste - F.eks. 5 Mos 202 Og når I stiller op til
kamp, skal en præst træde frem og tale til
mandskabet. - 2 Krøn 158-12 Alle, fra den mindste til den
største, både mænd og kvinder, som ikke søgte
Herren, Israels Gud, skulle lide døden. - Jahves krige er således både retfærdige,
- hellige samt en religiøs gerning
- befalet af Jahve og rettet mod de vantro,
- der ikke fulgte ham og hans bud
13Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krig i GT
- Krig som en hellig gerning
- Herem - at strække et spyd ud - det, der bringes
ud af den profane sfære ved at det helliges
Jahve. - 3 Mos. 2728-29 Intet af det, et menneske ejer,
og som han lægger band på til Herren, må sælges
eller indløses, ligegyldigt om det er mennesker,
dyr eller jord, han ejer. Alt, hvad der er lagt
band på, er højhelligt og tilhører Herren. Intet
menneske, der er lagt band (HEREM) på, kan
frikøbes. Det skal lide døden. - Krigsbyttet som Herem
- Josh 1028-40 Samme dag indtog Josva Makkeda.
Han slog byen og dens konge med sværd og lagde
band (HEREM) på byen og alle, der var i den der
var ingen, der overlevede. Han gjorde det samme
med kongen i Makkeda, som han havde gjort med
kongen i Jeriko. - 5 Mos. 234-35 Dengang indtog vi alle hans
byer, og i hver eneste by lagde vi band (HEREM)
på mænd, kvinder og børn der var ingen, der
overlevede. Kun dyrene tog vi med som krigsbytte
sammen med det, vi røvede i de byer, vi havde
indtaget.
14Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krig i GT
- Det gudsbefalede totale folkemord
- 2 Krøn 1512-13 Derpå indgik de en pagt om at
søge Herren, deres fædres Gud, af hele deres
hjerte og af hele deres sjæl. v13 Alle, fra den
mindste til den største, både mænd og kvinder,
som ikke søgte Herren, Israels Gud, skulle lide
døden. - Alle vantro fjender skal slås ihjel ifølge 5 Mos.
725 og i 5 Mos. 234-45 er det kun dyrene der
skal skånes. - I Josuabogen 624 skal alt og alle ødelægges (dog
med undtagelse af guld og sølv) og alt hvad der
ånder dræbes i store områder i 1028-40 - Den hellige borgerkrig
- Jos 722-24 2 Mos. 3227-28 Dom. 2111
15Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krig i GT
- GTs syn på krig stammer fra de nærorientalske
kilder og indeholder et sammenligneligt syn på
krig - 1) Jahve er (også) en krigsgud og sejren beror
på hans vilje og krigens retfærdighed - 2) Krige fremstilles som kultiske gerninger
blodige gudstjenester hvormed krigen er en
hellig gerning - 3) Som en del af denne gerning er (forsøget på)
at udrydde fjenden de vantro, der ikke følger
Jahve
16Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krigsteologiens udvikling i senere jødedomme
- I Qumranskrifterne skrevet af menigheder uden
reel magt er krige noget fremtidigt og rettet
mod en dæmonisk fjende. - - underverdenens mænd og mørkets sønner
- Jahves Dag - den kommende endegyldig hellige krig
rettet mod alle vantro
17Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krigsteologiens udvikling i senere jødedomme
- I Det Nye Testamente er krigen ligeledes rykket
frem i tid. - Både pacifistiske passager, voldelige udtryk og
samtidig en opfordring til krig. - Pacifistiske passager
- Romerbrevet 12,17-21 Gengæld ingen ondt med
ondt tænk på, hvad der er rigtigt over for alle
mennesker. Hold fred med alle mennesker, om det
er muligt, så vidt det står til jer. Tag ikke
retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for
Guds vrede, for som der står skrevet Hævnen
tilhører mig, jeg vil gengælde, siger Herren.
Men hvis din fjende er sulten, så giv ham noget
at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget
at drikke for gør du det, samler du glødende kul
på hans hoved. Lad dig ikke overvinde af det
onde, men overvind det onde med det gode. -
18Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
Afdeling for Bibelsk Eksegese
- Krigsteologiens udvikling i senere jødedomme
- Både pacifistiske passager, voldelige udtryk og
samtidig en opfordring til krig. - Brug af voldelige udtryk
- Matt 1034 Tro ikke, at jeg er kommet for at
bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at
bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at
sætte splid mellem en mand og hans far, en datter
og hendes mor, en svigerdatter og hendes
svigermor, og en mand får sine husfolk til
fjender. - Rom 1620 Men fredens Gud vil snart lægge Satan
knust under jeres fødder.
Dias 18
19Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
Afdeling for Bibelsk Eksegese
- Krigsteologiens udvikling i senere jødedomme
- I Det Nye Testamente er krigen (som i Qumran)
rykket frem i tid. - 1) den nuværende krig er mod de dæmoniske
magter -
- 2) men snart vil denne passive hellige krig
blive ændret til en aktiv hellig krig mod alle
de vantro der vil blive udryddet -
- F.eks. Markusevangeliet 13 og Johannes Åbenbaring
(passim)
Dias 19
20Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
Afdeling for Bibelsk Eksegese
- Krigsteologiens udvikling
Dias 20
21Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krig i Bibelen
- En kontinuerlig opfordring til krig mod de
vantro ofte med fysiske virkemidler - Jo mere magt man har, jo mere ønskelig er krigen
- I den sagnomspundne storheds tid ses krigen
som noget godt Jahves korstog mod de vantro - I den magtesløse tid (de senere GT-skrifter,
Qumran og de nytestamentlige skrifter) er krigen
stadig en god ting, dog først ved Jahves store
dag hvor de vantro endegyldigt skal udryddes - I den tidlige islamiske tid er krigen igen
noget kommende Guds straf. I den senere er
krigen noget nuværende, de retfærdiges straf af
de uretfærdige - Krigen mod de vantro er generelt
- fremstillet som en positiv gerning
- ønsket af guderne.
- Men hvornår denne krig skal kæmpes
- er den primære forskel
22Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
Afdeling for Bibelsk Eksegese
- Krigsteologiens udvikling
Dias 22
23Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
Afdeling for Bibelsk Eksegese
- Krigsteologiens udvikling
Dias 23
24Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
Afdeling for Bibelsk Eksegese
- Krigsteologiens udvikling
Dias 24
25Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Krig i Bibelen
- En kontinuerlig opfordring til krig mod de
vantro ofte med fysiske virkemidler - Jo mere magt man har, jo mere ønskelig er krigen
- I den sagnomspundne storheds tid ses krigen
som noget godt Jahves korstog mod de vantro - I den magtesløse tid (de senere GT-skrifter,
Qumran og de nytestamentlige skrifter) er krigen
stadig en god ting, dog først ved Jahves store
dag hvor de vantro endegyldigt skal udryddes - I den tidlige islamiske tid er krigen igen
noget kommende Guds straf. I den senere er
krigen noget nuværende, de retfærdiges straf af
de uretfærdige - Krigen mod de vantro er generelt
- fremstillet som en positiv gerning
- ønsket af guderne.
- Men hvornår denne krig skal kæmpes
- er den primære forskel
26Krig og religion - i oldtiden og de bibelske
tekster
- Litteraturforslag
- Benedict, Marion J. The God of the Old Testament
in Relation to War. - Boyd, Gregory A. God at War. The Bible
Spiritual Conflict. - Craigie, Peter C. The Problem of War in the Old
Testament. - Deijl, Aarnoud van der. Protest or Propaganda.
War in the Old Testament Book of - Kings and in Contemporaneous Ancient Near
Eastern Texts. - Harrington, Daniel J. "'Holy War' Texts among the
Qumran Scrolls", in Studies in the - Hebrew Bible, Qumran, and the Septuagint
Presented to Eugene Ulrich. - Henten, Jan Willem van. "Religion, Bible and
Violence", in Coping with Violence in - the New Testament
- Hobbs, T.R. A Time for War A Study of Warfare in
the Old Testament. - Kalantzis, George. Caesar and the Lamb. Early
Christian Attitudes on War and - Military Service.
- Kang, Sa-Moon. Divine War in the Old Testament
and in the Ancient Near East. - Punt, Jeremy. "Violence in the New Testament and
the Roman Empire Ambivalence, - Othering, Agency", in Coping with Violence in
the New Testament - de Villiers, P.G.R. van Henten, J.W. (Eds.).
Coping with Violence in the New
27(No Transcript)