Udklip fra en universitetsl

1
Udklip fra en universitetslærers portefølje

• Undervisningsadjunkt
• Søren Lindhardt,
• Humanistisk Informatik og Kommunikationsuddannelse
  n,
• Institut for Kommunikation
• Aalborg Universitet

2
Det moderne samfund, det sen-moderne samfund ...

• Er det moderne samfund et Industrisamfund eller
  et Teknokrati eller et Teknopolis eller et
  Kapitalistisk samfund eller er det et
  Servicesamfund?
• Eller er det blevet et Post-industrielt samfund,
  der er et Informationssamfund eller et
  Vidensamfund eller et Lærende samfund?
• Er det ligefremt blevet et Post-moderne samfund?
• Måske er det ikke helt så radikalt, men dog
  radikaliseret. Måske er det moderne samfund et
  Høj-moderne samfund eller Sen-moderne samfund
  eller ligefremt et Refleksivt-moderne samfund?
• Eller er det simpelthen bedre at betegne
  samfundet som et Hyperkomplekst samfund eller
  blot et Verdenssamfund?
• Eller er det mere adækvat at forstå samfundet som
  et Risikosamfund eller et Forbrugssamfund eller
  hvad med et Drømmesamfund eller Kasinosamfundet?
• Eller hvorfor ikke Plastiksamfundet eller
  Arbejdssamfundet?
• Eller hvad med Prozac-samfundet ...

3
Kommunikationsmodellernes udvikling- fra 1934
til 1998

• 1934 Bühlers organo-model
• 1948 Lasswells formel
• 1949 Shannon og Weavers transmissionsmodel
• 1955 Lazarsfeld og Katzs to-trinsmodel
• 1960 Roman Jakobsons kommunikationsmodel
• Der sker et skifte fra en overvejende
  afsenderorienterede kommunikationsforskning til
  en mere modtagerorienterede kommunikationsforsknin
  g - navnlig den skandinaviske medieforskning
  tager en drejning bort fra en overvejende
  amerikansk kvantitative forskningstradition og
  til en mere kvalitativ orienteret forskning
• Uses and gratification-teori (i 60erne)
• Receptionsteori (i 80erne)
• 1995 Thompsons interaktionsmodeller
• 1998 Qvortrups kommunikationsmodel

4
Nogle væsentlige afsluttende pointer vedrørende
kommunikationsforskningen

• Både afsender og modtager er aktive i
  kommunikationsprocessen og begge parter har
  indflydelse på udkommet af kommunikationen - har
  indflydelse på effekten af kommunikation.
• Modtageren vil være selektiv og forskellig med
  hensyn til sin opmærksomhed, perception og
  retention (retention er det registrerede eller
  huskede, man efterfølgende kan genoverveje) -
  modtagerens forståelse er forskellige fra
  afsenderens intention.
• Kommunikation mellem afsender og modtager er ikke
  altid direkte. Den forgår ofte via mellemliggende
  bearbejdningsprocesser og denne bearbejdning
  involverer ofte professionel formidling mellem
  afsender og modtager - journalister, lærere,
  tekst-forfattere, sælgere, system-udviklere. Det
  gælder altid for massekommunikation (eller
  medieret kvasi-interaktion)!
• Kommunikation er ikke udelukkende et spørgsmål om
  meddelelsesformen (teksten og mediet) og
  receptionen (det psyko-biografiske og det
  kognitive apparat), men er også et produkt af de
  bestemte og konventionelle og komplekse sociale
  rammer, der er kommunikationens kontekst -
  konteksten medproducerer teksten og tekstens
  effekt.

5
Nye medier?

• Hvad med de nye medier, såsom internetbaseret
  kommunikation, mobiltelefoni eller visionen om
  det interaktivt tv. Gør det en forskel?
• Uanset om vi henvender os til Horkheimer og
  Adorno, Marcuse, Habermas, Bell, Lyotard,
  Postman, Giddens, Qvortrup/Luhmann eller Thompson
  synes diskussionen om massemedier og de nye
  medier at være fokuseret på kommunikation med
  hensyn til information, viden, dannelse og
  politik.
• Det kan være at forfatterne er uenige om
  perspektiverne
• at videnssituationen er præget af vareliggørelse
  og udvendiggørelse,
• om videnssitautionen virker frigørende eller
  fremmedgørende,
• eller om vores erfaringsdannelse er overvejende
  primær eller sekundær.
• Diskussionerne drejer sig typisk om oplysning og
  vores evne til fornuftig handling eller mangelen
  på samme. Det gælder også, når emnet til
  diskussion er underholdning, sex og leg. Er der
  ikke noget, der undslipper opmærksomheden?
• Marshall McLuhans medieanalyse arbejde med fire
  spørgsmål (a Tetrads)
• What does it enhance?
• What does it make obsolete?
• What dose it bring back?
• And when pushed to extremes, what does it flip
  into?
• Kan McLuhans heuristik (Laws of the Media)
  hjælpe os?

6
Organisationskultur som kontrolvariabel?

• Ray Corporate culture as a control device
• Bureaukratisk kontrol Mennesker er rationelle,
  økonomiske, konkurrerende og fremtidsorienterede
  individer. Manipulation af belønningssystemer
  sikre medarbejderloyalitet og forøger
  produktiviteten!
• Human kontrol Mennesker er selskabelige, ønsker
  et tilfredsstillende arbejde, nærværende og
  samarbejdsvillige. Job-berigelse og motivation
  giver medarbejderloyalitet og forøger
  produktiviteten!
• Kultur kontrol Mennesker er letpåvirkelige,
  opportunister med behov for tilhørsforhold og
  tryghed. Manipulation af kultur v.h.a.
  storytelling og rituelle handlinger skaber
  engagement blandt medarbejdere, loyalitet og
  kærlighed til virksomheden og virksomhedens
  målsætninger. Det forøger produktiviteten!

7
Organisationskultur som kontrolvariabel?

• Friedmann To ledelsesstrategier til sikring af
  medarbejderkontrol
• The Direct Control strategy/Direkte kontrol
  strategien forsøger at begrænse medarbejdernes
  kontrol over arbejdet gennem sanktioner,
  overvågning og indskrænke den enkelte
  medarbejderes autonomi i arbejdet (Scientific
  Management og Taylorisme/Neo Taylorisme).
• The Responsible Atonomy strategy/Ansvarlig
  autonomi strategien forsøger at kontrollere og
  styre arbejdskraften ved at give med-arbejderne
  et spillerum og herigennem opmuntre og anspore
  medarbejderne til at tilpasse sig forandringer på
  en måder, der er til fordel for virksomheden.
  Dertil tildeles medarbejderne status, autoritet
  og ansvar for produktionen i forhåbning om at
  sikre medarbejdernes loyalitet overfor firmaet
  (Human Relation-skolen/Neo Human
  Relation-skolen).
• Ansvarlig autonomi strategien vinder udbredelse
  og det er den kontrolform, der udnyttes i
  forbindelse med bl.a. kvalitetscirklerne og ved
  værdibaseret ledelse. Det er en kontrolform, der
  virker gennem selv-kontrol og selv-disciplinering
  medarbejderne imellem og for den enkelte
  medarbejder.

8
Arbejdespladsen (2) Arbejde, interaktion og
fremmedgørelse

• Arlie Russell Hochschilds The Managed Heart.
  Commercialization of Human Feeling (1983).
• Hochschild har gennemført en undersøger af,
  hvordan bl.a. flyverpersonale påvirkes af de
  servicekrav, der stilles til deres arbejde med
  passagerne. Der arbejdes efter sloganet When
  people like you, they like TWA too. Og uanset
  hvad der sker, så skal kunden altid være
  tilfreds.
• Hochschild kalder arbejde af denne type for
  emotional labor.
• Hochschild citerer Marxs beskrivelse af en
  arbejdsdag på fabrikken i 1860ernes England,
  hvor drengen og moderen tingsliggøres, når de er
  nødt til at (mis-)bruger deres kroppe i arbejdet.
  På lignede vis er flyverpersonalet
  tingsliggjorte, når de bliver nødt til at
  (mis-)bruge deres følelser i arbejdet. De
  skildrede parter - uanset hvor forskellige deres
  situation ellers er - bliver gjort til instrument
  for arbejdet.
• Konsekvenserne af denne fremmedgørelse og
  fremmedfølelse kan være udbrændthed og
  følelsesmæssig afstumpethed - også udenfor
  arbejdspladsen.

9
Arbejdspladsen (2)Arbejde, interaktion og
intimisering

• I Niels Åkerstrøm Andersen Medarbejderen i
  kærlighedens tegn (2002) problematiseres human
  ressource tænkningens indflydelse på
  arbejdspladsen.
• Human ressource tankegangen fører til en
  intimisering af diskursen om arbejdet. Den bliver
  en kærlighedsdiskurs, mener Andersen. Vores
  indstillingen til arbejdet skal være præget af
  tillid og loyalitet. Du skal være involveret og
  engageret i din virksomhed og dine kollegaer.
  Altid udviklings- og forandringsparat. Hvis ikke!
  Så er det ud! Og det bliver sågu gjort til din
  egen skyld (!) Du kan jo bare have udvist
  employability og være samarbejdsvillig. Læs
  udviklings- og forandringsparat ... eller skulle
  vi kalde det fleksibel eller ligefremt
  flexploitation (?)
• I Carol Axtell Ray Corporate culture as a
  control device (1986) bliver der stillet skarpt
  på samme problemstilling, når hun viser os,
  hvordan kontrolbestræbelsen raffineres (og
  menneskesynet forandres) til sikring af
  medarbejderens loyalitet fra belønning over
  jobberigelse og motivation til involvering og
  engagement.

10
Arbejde og fleksibilitet -dannelses og
socialiseringsaspektet v. Joanne B. Ciulla The
working life. The promise and betrayal of modern
work (2000)

• Ciulla har skrevet en advarsel til os europære
  om, hvordan det amerikanske arbejds-marked har
  udviklet sig. Hun undre sig over, hvordan det kan
  være, at voksne mennesker frivilligt og uden
  videre opgiver menneskelige værdier og
  demokratiske rettigheder, når vi går på arbejde?
  Hvad er det, der sker med os, når vi tilpasser os
  arbejdet?
• Ciulla viser i sin bog, hvordan den amerikanske
  arbejdsetik frem for alt er kendetegnet ved angst
  management by fear
• Engagement og loyalitet næres af angsten for ikke
  at slå til.
• Angsten for at miste sit arbejde og hermed sit
  eksistensgrundlag.
• Organisationer har ikke nogen forpligtigelse til
  at sørge for meningsfyldt arbejde, men burde
  organisationer ikke være forpligtede til at sørge
  for arbejde, der giver ansatte mulighed for at
  have energi, autonomi, vilje og ikke mindst en
  rimelig indkomst til at forfølge et meningsfyldt
  liv både i arbejdet og i livet i det hele taget?
• Hvorfor bruger vi engagement og loyalitet, når
  vi taler om værdier i arbejdslivet og ikke i
  stedet værdier som ærlighed, rimelighed og
  retfærdighed?
• Hvorfor bestræber vi ikke i højere grad at
  tilpasse vores arbejde til vores liv frem for at
  få vores liv tilpasset arbejdet?

11
Illustration
Livsverden
System
Penge Økonomiske reguleringsmekanismer
Sproglige reguleringer af mellemmenneskelig
interaktion
Arbejdsliv
Magt Teknisk-administrative reguleringsmekanismer
12
Computerization of the WorkplaceBeverley H.
Burris

• Tre dominerende tematikker for studier af
  computeriseringen af arbejdspladser
• Omstrukturering (organizational restructuring)
• Kvalifikationer (chance in worker skill)
• Magt og autoritets relationer (power and
  authority relationships)
• Nogle grundlæggende og typiske diskursive
  positioner, der kan findes i forbindelsen med
  studier af computerisering af arbejdspladser
• Voluntaristisk versus deterministisk
• Neutral versus værdiladet
• Positive læsninger versus negative læsninger

13
Casestudie Centralt elektronisk bookingsystem
på et hospital i DanmarkOm de generelle fund og
det afgørende fund samt nogle erfaringer

• De generelle fund
• Bemandingen og forandringer af professionsarbejdet
  Opkvalificering, de- og para-professionalisering
  , diffuse professionsskel (vedrørende
  kvalificering og magt og autoritets relationer
  jvf. Burris).
• Overbooking Decentralisering versus
  centralisering og autonomi versus styring
  (vedrørende omstrukturering og magt og autoritets
  relationer jvf. Burris).
• Det afgørende fund Akuttilfældet som bekendt
  ikke kan planlægges!
• Erfaringer
• Det er ikke tilstrækkeligt udelukkende at
  interessere sig for de tekniske aspekter ved
  design og implementering af teknologi.
• Politiske og sociale aspekter er tilsvarende
  væsentlige for studiet af design og
  implementering af nye teknologier i en
  organisatorisk kontekst.
• I den forbindelse er det nødvendigt at skabe
  interessere for organisationsstudier til
  forståelse af, hvordan arbejdspladsen og den
  organisatorisk kontekst indvirker på design- og
  implementeringsprocesser.

14
Forskningsinterview i praksis ...

• Vi skal forliges med at den interviewtekst, der
  efterfølgende kommer til at repræsentere det
  indblik, som blev skabt i interviewsituationen,
  er et produkt af omstændigheder -her
  repræsenteret ved Alvessons teoretiske rammeværk
  i form af de otte metaforer, og som sådan er
  teksten et socialt produceret materialet, der kan
  give os mulighed for at komme til forståelse af
  den praksis, der blev italesat i interviewet.
• Vi skal forliges med at interviewmaterialet er
  både ufuldstændig og tilfældighedspræget, og at
  det sikkert indholdsmæssigt vil være
  modsigelsesfyldt. Som sådan spejler materialet
  den virke-lighed, det er produkt af - kun overfor
  skønlitterære værker, kan tillade os den luksus,
  at forvente sammenhængende personer, hvis
  handlinger er baseret på relativt nemt
  gennemskuelige motiver?!
• Vi skal gøre op med mikrofonholderi! Hvorfor ikke
  droppe forestillingerne om, at vi kan mini-mere
  vores indflydelse på den frembragte tekst - den
  er ikke og kan ikke aldrig fremstilles som et
  neutralt og uspoleret materiale - og i stedet
  koncentrere os om at fungere som tekstens
  medpro-ducenter og engagere os i en kritisk
  orienteret samtale, hvor vi både kan være
  indlevende, virke udfordrende og ligefrem
  konfronterende, når vi fremstiller vores
  materiale analyse.

15
Systemteori pro og contra

• Det kan være en gevinst, at systemteorien
  tilbyder et teoretisk metasprog, der skaber
  bevidsthed om og som giver evne til at iagttage,
  at begivenheder altid skal forstås i sammenhænge
  
• Harold J. Leavitts systemmodel (1972) Opgave,
  struktur, teknologi og aktør.
• Gregory Batesons kommunikations- og læringsteori
  (1972) Schismogenesis, kontekstbegrebet, Double
  Bind og Deutero-Learning.
• Niklas Luhmanns generelle systemteoretiske
  sociologi (1986).
• Det kan være problematisk, når dette teoretiske
  metasprog befinder sig på et abstraktionsniveau,
  der forholdsvist nemt (og bekvemt) kan bortlede
  opmærk-somheden fra de levende mennesker, der er
  indlejret i systemerne og som eksisterer i et
  afhængighedsforhold til systemerne. Med afledt
  opmærksom-hed kan vi i ro og mag (og uden ubehag)
  koncentrere os om at medvirke til systemteoriens
  mest væsentlig bidrag, nemlig, at give
  steriliserede teoretiske indsigter til
  stabilisering og effektivisering af de sociale
  systemer
• Jürgen Habermas teori om den kommunikative
  handlende og den tilhørende samfundsdiagnostik
  system vs. livsverden og om de tekniske og
  autonome systemer, der kolonialiserer livsverden
  og virker fremmedgørende (fra 1981).
• Joel Bakan The Externalizing Machine (2004).
• Zygmunt Bauman Modernitet og Holocaust (1989).