Ingen diastitel

1

• Plan (10 x 3 timer)
• 1. Introduktion og oversigt Hjernens funktioner
  grundlæggende principper
• 2. Hjernens frontallapper
• 3. Frontostriatale kredsløb og limbiske systemer
• 4. Transmittersystemer
• ADHD
• OCD og Tourettes syndrom
• Opdeling i to hold
• 7. A) Social kognition. B) Synopseemner og
  litteratur
• 8. Angst
• 9 Depression
• 10. Skizofreni

http//gade.psy.ku.dk
Gade
2
Hjernens struktur og funktion 1
Anders Gade
Gade
3
Hjernens funktionelle anatomi
Overflade Navne på hjernens strukturer Funktionell
e opdelinger Kar Ventrikler Snit Systemer
Gade
Gade
4
Gade
5
Medialflade
snit
- uden og med temporallap
Gade
6
Kronesnit af parietallap, occipitallap og
cerebellum. Bemærk de dybe fissurer, fx Fissura
calcarina (primær visuel kortex) medialt i
occipitalappen
Gade
7
Navne på hjernens strukturer
Gade
8
Gade
9
Uændret på dansk( latin)
Gade
10
Uændret på dansk( latin)
Somatosensorisk kortex
Motorisk kortex
De meget lette(direkte fra engelsk til dansk)
Præfrontal kortex
Primær visuel kortex
Basalganglierne
Øje
Hypofysen
Rygmarven
Gade
11
Uændret på dansk( latin)
Somatosensorisk kortex
Gyrus cingularis
Motorisk kortex
De meget lette(direkte fra engelsk til dansk)
De få lidt svære(fra engelsk til latin)
Præfrontal kortex
Primær visuel kortex
Basalganglierne
Colliculussuperior
Øje
Nervus opticus(eller synsnerven)
Nucleusgeniculatumlaterale
(Eller den lateralegeniculatumkerne) Eller
den thalamiskesynskerne
Hypofysen
Gade
Rygmarven
Tractus opticus
12
Funktionelle opdelinger
Gade
13
Brodmann, 1909
Gade
14
I II III IV V VI
Kortex består af seks cellelag Fordelingen af de
forskellige celle- typer kan være lidt
forskellig i forskellige regioner
Gade
15
Gade
16
Mesulam 1985
Gade
17
Kar
Gade
18
Hjernens underside med de store
halskar (carotiderne og basilaris- arterien) og
circulus willisii
Gade
19
Media- arterien
Posterior- arterien
Anterior- arterien
Gade
20
Gade
21
Vaskulære zoner på horisontale snit- diagrammer s
v.t. CT
Gade
22
Iskæmiske Tromboser Embolier Hypoksi
Hæmorrhagiske Subarachnoidal-blødning Intrac
erebral blødning
Gade
23
Trombedannelse
Blodpladesamlingen er normalt hensigts-mæssig
(til reparation af brud), men kan også sammen
med fibrin danne propper
Ved brud på karvæggens inderste cellelag
vilblodplader (trombocytter) fæstne sig
Gade
24
Tromboser og embolier

• Arteriosklerose
• 2. Læsion i det arterio-sklerotiske plak

3. Blodplader hæfter sig til overfladen4.
Begyndende trombedannelse
5. Frigørelse af emboli (kolesterolplak
eller trombosedel) 6. Trombotisk
okklusion
Gade
25
Arteriosklerose er hyppig i halskarrene
Dissektion med blod mellem to lag i
arterievæggen
Gade
26
Vaskulære territorier for de enkelte (her 12)
mediagrene
De Freitas i Erkinjuntti, 2003
Gade
27
CT-skanning CT Computeriseret Tomografi
Infarkt i capsula interna
Infarkter i vandskels-områder
Gade
28
MR-skanning
MR Magnetisk resonans
Infarkter i venstreoccipitalregion ogsplenium i
corpuscallosum
Hvilket klassisksyndrom?
Gade
29
MR Infarkt i venstre parietalregion
Hvilket klassisk syndrom?
Gade
30
Thalamo-kortikal diaskese
CT hos mand med kronisk hypertension.
Højresidighemiparese og afasi. Blødning
Glukose-PET 14 dagesenere. Hypometabolismevenstr
e temporo-parietalt
Gade
31
Karstrukturen i kortex Temporallap
Gade
32
Aneurysmers fordeling

85 anteriort 15 posteriort De fleste på
eller nær circulus villisii
Gade
33
Blødning fra aneurysme på arteria cerebri media
Blod i fissura Sylvii ogintracerebralt
Symptomer ?
V
Gade
34
Ventrikler
Gade
35
Sideventrikler
3. ventrikel
4. ventrikel
Gade
36
Cerebrospinal- væskens dannelse og cirkulation
Gade
37
Hydrocefalus ogshunt-behandling
Hos børn Øgetintracerebralt tryk Hos voksne
Oftenormalt tryk
CT ved sværhydrocefalus
Gade
38
Slut
Gade
39
Gade