Ingen diastitel

1
Indlæring, hukommelse og amnestisk
syndrom Anders Gade
http//gade.psy.ku.dk
2
Klassifikation af hukommelse
Langtidshukommelse Korttidshukommelse
(Arbejdshukommelse)
Deklarativ / bevidst / Procedural /
ubevidst / eksplicit non-deklarativ /
implicit
Motoriske og perceptuelle færdigh.
Regelindlæring Klassisk og operant betingning
Perceptuel og begrebsmæssig
priming

Episodisk hukommelse (anterograd og retrograd
Semantisk hukommelse verbal og
visuelgenkaldelse og genkendelse emotionel og
non-emotionel)
Gade
3
Klassifikation af hukommelse
Langtidshukommelse Korttidshukommelse
(Arbejdshukommelse)
Deklarativ / bevidst / Procedural /
ubevidst / eksplicit non-deklarativ /
implicit
Motoriske og perceptuelle færdigh.
Regelindlæring Klassisk og operant betingning
Perceptuel og begrebsmæssig
priming

Episodisk hukommelseogamnestisk syndrom
Episodisk hukommelse (anterograd og retrograd
Semantisk hukommelse verbal og
visuelgenkaldelse og genkendelse emotionel og
non-emotionel)
Gade
4
Arbejdshukommelse
Gade
5
Atkinson Shiffrins Stadiemodel (1960erne)
Korttidslager (KTH) Kontrolprocesser
repetition kodning beslutninger
genkaldelses- strategier
Langtidslager (LTH)
Input fra omverdenen
Sensoriske registre visuelle auditive
Respons / output
Gade
6
Arbejdshukommelse - to traditioner
Baddeleys model
Delayed Response
Slavesystem
Central eksekutiv- funktion
Slavesystem
Gade
Baddeley Hitsch, 1974 Jacobsen, 1936
7
Arbejdshukommelse - hukommelsesneuroner
Gade
Goldman-Rakic, 1992
8
Arbejdshukommelse Goldman-Rakics repræsentationsm
odel

Kontrovers om den frontale komponentIndhold
ellerproces?
Gade
9
Aktiv opretholdelse (area 8 parietal)
Selektion (area 46 parietal)
Event-relateret fMRI Adskillelse af lager og
kontrol
Rowe et al., 2000 AG 3486a
Gade
10
Magnetisk resonans-skanning (MR)
med Diffusion Tensor Imaging Traktografi
Gade
11
Schmahmann Pandya, 2007
Gade
12
DTI - MR-metode til at målefiberforbindelser i
menneskets hjerne
Hvidovre-studiet Forbindelsen mellem frontallap
og parietallap styrkes med alderen hos børn
- og hænger sammen med spatial arbejds-hukommelse
også efter korrektion for alder
Gade
13
Letter-Number Sequencing (WMS-III) Øvelsesserie
L-2 2-L . T-9-A-3 3-9-A-T .
M-4-E-7-Q-2
2-4-7-E-M-Q
-gt
W-8-H-5-F-3
-gt
Gade
14
Hvem samarbejder kontrolnissen med?

Gade
15

Gade
16
Ubevidste hukommelsesformer
Færdighedsindlæring og -hukommelse motorisk
indlæring spejllæsning musik grammatiske
regler træning af ADL- færdigheder
Det neurale grundlag omfatter striatum (og
cerebellum) og de toniske transmittersystemer
(især dopamin og acetylkolin). Bevaret ved
amnestisk syndrom Defekter ved
basalgangliesygdomme (Huntingtons chorea,
Parkinsons sygdom, OCD)
Gade
17
Plasticitet i kortikale repræsentationskort
Penfields homunculus
Merzenich et al., 1987
Gade
18
Plasticitet i kortikale repræsentationskort
Plasticitet i somatosensorisk kort hos abe
Gade
Merzenich et al., 1987
19
Aktivitet i nukleus basalis (med øgning af
acetylkolin til hele kortex) faciliterer reorganis
ering af kortikale kort
Juliano, Science 1998, 279 1653-4
Gade
20
Parkinsons sygdomDyb hjernestimulation
Subthalamiske kerne
Nukleus basalis (Acetylkolin)
Freund et al. (2009)Arch.Neurol.,
66, 781-5 d412a
Gade
21
Associativ indlæring Klassisk betingning
US føde UR savl BS klokke/forsøgsopstilling BR
savl
BS US
Eksempler frygtindlæring fødeaversion blinkreflek
s
Gade
22
Klassiskbetingning
Den associeredesekundære forstærker får
signalværdi

• .. og udløser selvrespons i adfærd
• og
• dopaminrespons in. accumbens

Gade
23
Selvstimulationmed elektrode idet mediale
forhjernebundt(MFB)
Gade
24
Basalgangliernes og dopamins rolle i indlæring af
1) Motoriske sekvenser
Babe Ruth, all-time champ
5) Handlerutiner, vaner 4) Regelbaseret
indlæring tankerækker
3) Sekundære forstærkere (? handling)
2) Primære forstærkere (? handling)
Gade
25
Kunstig dopamin-øgning i nucleus accumbens.
Direkte virkning amfetamin og kokain
Danske gymnasier flyder med kokain
Gade
26
Taste aversion
Garcia K., 1966 bright-noisy,
saccharin-tasting water røntgenbestråling. Rot
ter udviklede svær aversion mod smagen alene.
Divac, Gade Wikmark, 1975
Gade
27
Taste aversion
Divac, Gade Wikmark, 1975
4 groups of rats Sham, caudate
nucleus, anteromedial, and rhinal sulcus lesioned
Lateral hypothalamus Insular gustatory cortex,
inc. single cell excitability (Yasoshima Y.,
1998) Amygdala, inc. CREB-regulated gene
expression (Lamprecht et al., 1997)
Gade
28
Amygdala som fare-detektor
29
PTSD
Og i resten af sit liv led den unge slange af
dybe traumatiske sår
Gade
30
Nuværende forståelse af de vedvarende symptomer
ved PTSD
. som varer ved,fordi den normalemediale
frontale (ACC)kontrol ikke fungerer
Abnorm frygtrespons medieretaf overaktiv amygdala
mekanismerne er delvist fælles for PTSD og
anden angst (meta-analyse Etkin Wager, 2007)
1582c
Gade
31
Bevaret priming ved amnesi Claparède,
schweitsisk psykolog, om Korsakoff-patient, 1911

.
Gade
32
Bevaret priming ved amnesi Claparède, schweitsisk
psykolog, om Korsakoff-patient, 1911
Jeg prøvede det følgende eksperiment - for at se
om hun bedre kunne huske et intenst indtryk, der
skabte affekt. Jeg stak hendes hånd kraftigt med
en nål gemt mellem mine fingre. Smerten glemte
hun lige så hurtigt som mere neutrale indtryk, og
kort tid efter stikket huskede hun det ikke mere.
Men når jeg bevægede min hånd nær hendes igen,
trak hun sin hånd væk på en refleksagtig måde og
uden at vide hvorfor.
Hvis jeg spurgte hende hvorfor hun trak
hånden væk, svarede hun lidt forvirret Må man
da ikke flytte hånden? Hvis jeg insisterede,
kunne hun sige Måske er der en nål gemt i din
hånd. Til mit spørgsmål Hvad kan dog få dig
til at tro, at jeg kunne finde på at stikke
dig?, gentog hun blot Det var en tanke, jeg
fik, og undertiden ville hun retfærdiggøre sig
med et Sommetider er der nåle gemt i hænder.
Men hun genkendte aldrig denne tanke om stik som
en erindring.
Gade
33
Opgave Priming (ordstamme-fuldendelse)
DEKRET
FRAGT
BLOTTE
APPETIT
BEKLAGE
EKSPERT
PATRON
KOLONI
FLITTIG
MINERE
DESPOT
MARKED
INVADERE
LEVN
..
KAMEL
SKRIN
Gade
34
Opgave Priming Sig det første ord, som du kan
komme på, og som begynder med disse
bogstaver
DES
KAM
DEK
EKS
KOL
FRA
INV
MIN
Gade
35
Opgave Ja/nej genkendelse (kontrol)
PATRON
PORTØR
BLOTTE
HOVERE
LOKOMOTIV
FLITTIG
APPETIT
SKRIN
LEVN
BEKLAGE
BUSKADS
KRAMPE
TOMMEL
REFERENT
..
MARKED
TRAKTOR
Gade
36
Semantisk hukommelse
Gade
37
Semantisk hukommelse
Danish Adult Reading Test (DART) WAIS
ordforråd WAIS Information
Ansigtsbenævnelse og -genkendelse
Gade
38
Alzheimers sygdom Semantisk hukommelsestab Beste
mmes sygdommens progression af retningen af
de patologiske ændringer?
Ved tab af viden progression fra kortex
entorhinalis mod temporalpol og inferiore
temporallap
Gade
39
Klassifikation af hukommelse
Langtidshukommelse Korttidshukommelse
(Arbejdshukommelse)
Deklarativ / bevidst / Procedural /
ubevidst / eksplicit non-deklarativ /
implicit
Motoriske og perceptuelle færdigh.
Regelindlæring Klassisk og operant betingning
Perceptuel og begrebsmæssig
priming

Episodisk hukommelseogamnestisk syndrom
Episodisk hukommelse (anterograd og retrograd
Semantisk hukommelse verbal og
visuelgenkaldelse og genkendelse emotionel og
non-emotionel)
Gade
40
Patient med amnestisk syndrom
Født i 1921. Uddannet som ingeniør 1948. Gift
1945 boede til 1954 i Købenahvn. Har siden 1954
boet i jysk by.
Subarachnoidalblødning i oktober 1978. Opereret
for aneurysme på arteria communicans ant. 9 dage
senere. Undersøgt i marts 1979 og november 1980.

• Karakteristika
• Anterograd amnesi
• Retrograd amnesi
• Bevaret korttids-hukommelse
• Normal intelligens

Gade
41
Visuelle Gestalter
Stimulusfigur. Vises i 10 sekunder
Mønsterforlæg til umiddelbar reproduktion
Patientens umiddelbare gengivelse (intakt visuel
spændvidde)

Gade
42
Amnesi - Årsager, lokalisationerog
karakteristika
Gade
43
Amnestisk syndrom tab af episodisk hukommelse
anterograd hukommelsestab variabel retrograd
defekt
Normal el. relativt bevaret
intelligens arbejdshukommelse procedural
hukommelse betingning priming
Klassiske tilfælde HM (Scoville Milner,
1957) Bilateral fjernelse af mesiale
temporallapper, dvs. hippocampus, amygdala,
periamygdaloid kortex og de parahippocampale gyri
Gade
44
Gade
45
Hippocampus formodede rolle Sammenbinding ass
ociering
Parahippocampale region (Perirhinal,
parahippocampalog entorhinal kortex)
Hippocampus
Gade
46
Hippocampus og de parahippocampale
områder (perirhinal (PR), entorhinal (EC) og
parahippocampal (PH) kortex)
PFC ?
Sammen- bindings- modellen
Der mangler to brikker i denne historie1)
Præfrontal kortex rolle 2) Betydningen af
Papez ring
Gade
47
Papez ring Hippocampus ? fornix (Fx) ? corpora
mamillare (CM) ? nukleus anterior (A)via den
mamillo-thalamiske bane (MMT) ? gyrus cingularis
(PCC) og cingulum (C) ? hipp.
Der er ogsådirekteforbindelsemellemhippocampus
og retrosplenialkortex (PCCog præcuneus)
Gade
48
De store spørgsmål Kan læsion af hippocampus
alene give amnestisk syndrom ? Hvis ja, hvilke
karakteristika? Er forskellen mellem amnesi ved
læsion af hippocampus alene og ved hele MTL kun
isværhedsgrad? - eller er forskellen kvalitativ?
Gade
49
Herpes simplex encefalitis
Gade
Stefanacci et al., 2000
50
Læsioner begrænset til hippocampus(anoksi, TGA
1-5 dage efter det akutte hukommelsestab, og
udviklingsamnesi)

• Transitorisk global amnesi (TGA)
• de sjældne tilfælde medakut billeddannelse
  sværhypoperfusion bilateralt medialt i
  temporallapperne
• Case IKR

Defektgenkaldelse Normal genkendelse
TGA-læsioner (DWI-læsioner) dag 2-6 efter TGA
Gade
51
Gade