Erkendelse af omverdenen - PowerPoint PPT Presentation

About This Presentation
Title:

Erkendelse af omverdenen

Description:

Erkendelse af omverdenen Epistemologi for begyndere Eksempel: neutrino-fysik Peter Hansen, NBI * – PowerPoint PPT presentation

Number of Views:104
Avg rating:3.0/5.0
Slides: 30
Provided by: nbi64
Category:

less

Transcript and Presenter's Notes

Title: Erkendelse af omverdenen


1
Erkendelse af omverdenen
  • Epistemologi for begyndere
  • Eksempel neutrino-fysik

2
Hvad er epistemologi?
  • Om naturen af erkendelse.
  • Demokrit har en genial ide om omverdenen.
  • Platon rejser spørgsmålet om erkendelsen.
  • Aristoteles formaliserer klassisk logik.
  • Men er der ellers sket noget afgørende siden?
  • Fysikere er generelt skeptiske
  • Videnskabsteori er lige så nyttigt for videnskab
    som ornitologi er nyttigt for fugle Feynman
  • Her er en total amatørs forsøg på et overblik.

3
Maximum realisme
  • De teoretiske begreber vi danner for at beskrive
    omverdenen er faktisk eksisterende objekter. Vi
    kender dog ikke endnu den inderste kerne af
    begreber, der i princippet forklarer alle
    fænomener.
  • Platon skulle ikke engang bruge flere data

4
Minimum realisme
  • Forskernes begrebsramme er en social
    konstruktion, der en sjælden gang imellem
    erstattes med et helt nyt paradigme -
    uforeneligt med det første (Kuhn, Latakos).
  • Forskning er simpelthen ikke objektiv. Alt for
    konservativ og påvirket af metode.

  • (Feirabend)

5
Mellemstandpunkter
  • Instrumentalisme Bare begreberne virker, kan vi
    være glade! Muligt at de ikke er realitet.
  • Shut up and calculate! (Feynman)
  • Karl Popper God Videnskab fremsætter teorier med
    dristige konsekvenser som kan falcificeres
    (eksempel Einsteins generelle relativitetsteori).
    Dårlig videnskab fremhæver kun observationer,
    der verificerer teorien (eksempel Freud, Marx).
    Om teorierne rent faktisk er sande er mindre
    vigtigt.

6
Historiske ismer
  • Rationalisme
  • Empirisme
  • Kun logisk deduktion ud fra grundlæggende
    sandheder kan føre til sand indsigt. (Platon,
    Descartes)
  • Problem Hvorfra kommer de grundlæggende
    sandheder?
  • Kun umiddelbare sanseindtryk kan danne basis for
    konklusioner (Locke, Berkeley)
  • Problem Jamen, du kan ikke konkludere noget som
    helst ud fra umiddelbare sanseindtryk (Hume).

7
Synteser
  • Kant Sanseerfaringer kan, sammen med visse a
    priori begreber (såsom tid og rum), føre til sand
    erkendelse, men kun af das Ding an Uns.
  • Zinkernagel, Bohr Disse begreber, eller vilkår
    for beskrivelse, må, når erkendelsen drejer sig
    om fysik, omfatte den klassiske mekaniks
    begreber. Men der er andre virkeligheder end
    den fysiske.

8
Hjælpehypoteser
  • Quine er enig. For at undgå underbestemthed
    (mange mulige teorier) er det nødvendigt med ad
    hoc hypoteser, såsom
  • Ockhams razor Vælg altid den simpleste
    forklaring. Kom ikke med unødige teorier.
  • Einstein Målet for al teori er at gøre dens
    elementer så få og simple som muligt uden at
    komme i modstrid med nogen observation.

9
Lidt kvantemekanik I
  • En partikel beskrives ved en kompleks
    bølgefunktion af stedet, tiden
    og andre variable.
  • Sandsynligheden for at finde partiklen et bestemt
    sted til en bestemt tid er absolut-kvadratet på
    funktionen.
  • Man kan (med visse begrænsninger) lægge
    bølgefunktioner sammen og få nye mulige blandede
    tilstande.

10
Lidt kvantemekanik II
  • En målbar egenskab af en partikel repræsenteres
    ved en operator A der virker på bølgefunktionen.
  • Hvis egenskaben har en veldefineret værdi, a,
  • så skal bølgefunktionen være en egenfunktion
    til A med reel egenværdi a A
  • En tilstand som er egenfunktion til én
    operator er det ikke nødvendigvis til en anden.

11
Ubestemthed i kvantemekanik
  • Mens klassiske koncepter er nødvendige for
    beskrivelsen, er deres anvendelighed begrænset i
    mikroskopiske systemer.
  • Man må vælge mellem komplementære
  • koncepter, som bølge (impuls bestemt,
    position ubestemt) eller partikel (omvendt)

12
Partikel-bølge dualitet
  • En partikel er også en bølge og vice versa.
  • Det som karakteriserer en partikel er snarere
    dens kvantetal.
  • Blandt disse er partiklens ladning og spin.

13
Indeterminisme i kvantemekanik
  • Kvantemekanikken forudsiger sandsynligheden for
    forskellige værdier af observable, men den
    specifikke målte værdi har ingen årsag. Dette er
    et brud med klassisk tænkning.
  • Mens det klassiske måleapparatur er
    deterministisk (ellers er det svært at sælge) så
    er den mikroskopiske måling det ikke.
  • Bølgefunktionen kollapser uden grund til en
    egenfunktion for den relevante operator.

14
Der er virkeligt ingen årsag
  • Det tilfældige udfald af en måling på en foton
    kan momentant forandre bølgefunktionen af en
    anden fjern foton (EPR paradokset).
  • Er det på grund af skjulte variable, der kunne
    give en havarirapport og forudsige udfaldet?
  • Aspects målinger af Bells uligheder viste at
    svaret er nej.

15
Eksempel neutrino-fysik
  • Her har vi næsten alle problemstillinger
  • Usynlige partikler. Er de virkelige?
  • Alternative teorier. Hvilken er den rigtige?
  • Mange indicier nødvendige for konklusion.
  • Konklusionen bryder rammen. Men kun lidt..
  • Perspektiver for stor udvidelse af rammen.

16
Nye aspekter
  • Allerede i 1932 havde Anderson opdaget noget helt
    nyt (forudsagt af Dirac i 1928) Anti-elektronen
    eller positronen.
  • Den skulle senere redde kvantemekanikken fra
    logisk kollaps (uendelige forudsagte energier)

17
Feltteori
  • Da vi har ikke mere har bevarelse af antal
    partikler, udvides kvantemekanik til feltteori.
  • Partikler beskrives nu som et felt med en
    kompleks værdi i ethvert rum-tidspunkt.
  • Enhver proces skyldes berøring mellem felter.
  • Man forlanger at fysikken er invariant overfor en
    lokal rotation af fasen af feltet.
  • Dette krav kaldes gauge-invarians.
  • Teori-eksperiment stemmer med 11 cifre!

18
Den svage kraft og neutrinoen
  • Allerede Curie havde opdaget det radioaktive
    beta-henfald i kerner, men energi- og
    impulsbevarelsen synes at være brudt. I 1930
    foreslår Pauli neutrinoen

19
Er neutrinoen virkelig?
  • I 1956 kunne Reines og Cowan sige JA
  • med et genialt eksperiment ved Savannah River
    reaktoren

20
Flere komplikationer
  • Lige før krigen finder Anderson muonen i kosmisk
    stråling. Det er en 200 gange tungere fætter til
    elektronen. Den henfalder i løbet af (typisk) 2
    mikro-sekunder til en elektron og to neutrinoer.
  • Men hvorfor er den der?
  • Who ordered the muon? (Rabi)?

21
Lepton familier
  • Eksperimenter gennem 60erne og 70erne viste at
    der var yderligere en fætter
  • tau, med hele 34000 gange elektron massen.
  • CERNs LEP viste at der KUN er tre fætre.
  • De tre leptoner elektron, muon og tau, har hver
    sin egen neutrino.
  • Hver lepton familie har sit eget kvantetal, der
    er separat bevaret i alle processer.
  • Vi ser aldrig en muon blive til en elektron (plus
    en foton)
  • Derimod ser vi

22
Hvorfor skinner solen?
  • De svage vekselvirkninger gav svaret på hvorfor
    solen er varm. Der foregår fusionsprocesser, i
    hovedsagen
  • pp -gt deuterium positron neutrino,
    efterfulgt af fusion mellem to deuterium til en
    helium kerne.
  • Men med tonsvis af kloropløsning placeret i
    Homestead minen, kunne Davis op gennem 70erne
    konstatere ALT FOR FÅ neutrinoer fra solen. Det
    samme så man i processen
  • Er det solen eller er det neutrinoerne det er
    galt med?

23
Solen frikendes
  • Omkring år 2000 kunne man konkludere
  • at solen er OK (pyh!)?
  • Men de tre typer
  • neutrinoer blandes til
  • tre stabile
  • masse-egentilstande.
  • Sudbury Neutrino Observatory-gt
  • Standardmodellen anser neutrinoerne som
    masseløse. Nu har de små masseforskelle (langt
    under 1 eV).

24
Kvantemekanik kan forklare
  • Neutrinoen starter i en bestemt type tilstand,
    der er en lineær superposition af
    masse-egentilstande, sig feks
  • e-agtiggt cos(v)1gt - sin(v)2gt.
  • De to masse-egentilstande er rejsende bølger der
    svinger med hver sin frekvens, og efter en
    bestemt tid vil tilstanden have skiftet til feks
  • mu-agtiggt sin(v)1gt cos(v)2gt.

25
Atmosfæriske neutrinoer
  • Muon-agtige neutrinoer bliver skabt i kosmisk
    stråling
  • Efter at have passeret
  • jorden synes de at være
  • blevet tau-agtige.

26
(No Transcript)
27
(No Transcript)
28
Neutrinoernes fortælling
  • Masseforskelle er af orden 0.1 eller 0.01 eV
  • Udviser kvantemekanisk opførsel over meget stor
    afstand.
  • Vi ved ikke om ordningen er naturlig eller
    omvendt
  • Vi kender heller ikke den detaljerede
    blandingsmatrix
  • Håber at lære noget ellers utilgængeligt om
    universet.

29
Tilbage til epistomologien
  • Er det overhovedet muligt at konkludere?
  • Er sansning kilde til indsigt? Ja, men må
    suppleres med grundbegreber!
  • Konservatisme i videnskab? Ja, er sikkert sund!
  • Matematiske begrebers realitet? Smag og behag!
  • Begrebernes eksperimentelle konsekvenser er det
    dog ikke herved må de stå og falde.!
Write a Comment
User Comments (0)
About PowerShow.com